Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Sigrid Majlund Kjærulff)

Afsagt af retsassessor

Iver Roger Iversen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelser af A skattepligtige indkomst på 146.278 kr. for 2005, 5.525 kr. for 2006 og 250.548 kr. for 2008.

Sagsøgerens påstand er principalt:

1.	at As aktieindkomst for indkomståret 2005 nedsættes med kr. 146.278,
2.	at As aktieindkomst for indkomståret 2006 nedsættes med kr. 5.525,
3.	at As aktieindkomst for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 250.548.

Subsidiært: påstand, at As aktieindkomst for indkomstårene 2005, 2006 og 2008 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har den 27. januar 2012 afsagt kendelse, hvorefter Landsskatteretten bl.a. vedrørende de i denne sag omhandlede spørgsmål har stadfæstet skatteankenævnets afgørelser vedrørende,

1 )	indkomståret 2005 f.s.v. angår maskeret udlodning vedrørende selskabet H1s manglende fakturering af vinduer til ...1 med 146.278 kr.
2 )	indkomståret 2006 f.s.v angår maskeret udlodning vedrørende selskabet H1s manglende fakturering af arbejdstimer på ...1 med 5.525 kr.
3 )	indkomståret 2008 f.s.v. angår maskeret udlodning vedrørende selskabet H1s manglende fakturering af dels arkitektudgifter med 147.131 kr. dels arbejdstimer vedrørende sommerhus ...2 med 103.417 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at han er udlært tømrersvend og har en videregående uddannelse som bygningskonstruktør. Han er født og opvokset på Sjælland og har boet her i hele sit barndomsliv og det meste at sit voksenliv. For ca. 10 år siden flyttede han til Jylland og lærte sin nuværende hustru BA at kende og flyttede til ... . Før dette var han projektleder hos Entreprenørfirmaet G1, hvor han havde ansvaret for kalkulationsafdelingen. Det var meningen, da han flyttede til Jylland at han skulle arbejde i G1s afdeling der, men kort tid efter at han var flyttet, mødte han tilfældigt PA, der spurgte om han kunne tænke sig at købe hans forretning, der var et anpartsselskab. Han havde lidt overvejelser, men 14 dage efter havde han købt forretningen. Ved overtagelse var der udover PA selv kun ansat en tømrersvend og en lærling. Selskabet havde de seneste 5 år omsat årligt for 1,5 -2 mio. kr. Selskabet skulle have været overtaget 5-10 år tidligere da det var kørt langt ned, så der skete ikke meget i starten. Han gik derfor i gang med at kontakte tidligere samarbejdspartnere og kunder og lavede lidt lobbyarbejde. Der blev forholdsvis hurtigt skabt lidt omsætning igen og allerede i regnskabsår 2 var der ansat 8 medarbejdere. Året efter købte og flyttede virksomheden til adressen ...3, der på det tidspunkt var et tidligere center, der var for stort til selskabets brug alene, hvorfor der blev lavet yderligere 4 lejemål i den store bygning og lavede en omsætning de næste 2 1/2 år på 5 mio. kr., der blev ofret på ejendommen. Sideløbende blev G2 købt, da denne virksomhed i modsætning til deres egen virksomhed havde gode forbindelse hos boligforeninger. Der fulgte 10 tømrersvende og 3 lærlinge med.

Planen var at sammenlægge de to virksomheder i det næste regnskabsår og man havde i en kort periode på 5-7 måneder to CVR.-numre og separate værksteder, hvor man hjalp hinanden. I overgangsperioden fakturerede man hinanden for de timer, der var blevet brugt til den pris, der sædvanligvis blev brugt i virksomheden og på dette tidspunkt var det 225 kr. i timen med tillæg af moms. Alle materialer blev leveret direkte til pladsen, så der var ikke noget der blev faktureret ind over selskaberne.

Da han flyttede havde BA et hus på ...1. BA havde to børn og han havde et og de fik efterfølgende et barn sammen så der var brug for mere plads i ejendomme, så sideløbende med at virksomheden blev drevet og der blev bygget om på adressen ...3, lavede de uden for arbejdstid en ombygning på ...1. De lavede alt det de selv havde mulighed for murer- tømrer- og betonarbejde, men hyrede arbejdskraft fra H1 ved de tunge ting som rejsning af spær, og det er de timer der er faktureret til BA. De har selv lavet ca. 2/3 af arbejdet. Der skulle nye vinduer i huset, og der var et møde med sælgeren fra G3 A/S, hvor BA også deltog og der blev afgivet et tilbud til BA, der blev accepteret. Da leveringstiden kom 8-10 uger efter, tog han kontakt til G3, da de ikke kunne følge med derhjemme og ikke var klar til sætte vinduerne i. De havde ikke plads indenfor og ønskede ikke at have vinduerne til at stå udenfor. Leverancen blev derfor omdirigeret til i stedet at skulle ske til værkstedet ...3, men således at fakturaen selvfølgelig skulle sendes til BA privat. Vinduerne stod 3-4 måneder på værkstedet og blev monteret i ejendommen ...1. Vinduerne skulle ikke have været faktureret til H1 A/S.

På dette tidspunkt åbnede den daværende bogholder LC al post og sorterer fakturaer og bogførte disse. De havde på dette tidspunkt mellem 25-30 verserende byggesager og der var 500-600 fakturaer om ugen. Bogholderen delte fakturaerne ud i plastikchartek i de verserende byggesager. Kutymen var at alle materialer blev leveret direkte på byggepladsen og således ikke blev leveret til værkstedet. Da leveringsadressen var ...3, bogførte LC fakturaen til denne sag dvs. ombygningen af kontor- og administrationsdel på ...3. Han så ikke, at fakturaen blev kørt på den forkerte sag. Der er ingen tvivl om at det var en fejl ved bogføringen og at den skulle have været faktureret direkte til BA. Han ved ikke, hvorfor fakturaen blev stilet og sendt til selskabet. Det er ikke sket efter hans instruktion.

Han vil ikke udelukke, at det er ham der har konteret sagens bilag 5 fakturaen fra G3 af 30. august 2005. De havde meget travlt i virksomheden på dette tidspunkt. Han har påført fakturaen sine initialer "A". Så vidt han husker, talte han ikke med BA om, hvorvidt der var betalt for vinduer.

BA fik nogle samlede fakturaer måske en gang om måneden fra selskabet om det skete forbrug. LC faxede kopi af fakturaerne fra H1 til BA direkte til banken til betaling over byggekreditten. BA har således ikke godkendt eller gransket disse fakturaer. Ved mødet med SKAT i 2008 gjorde han selv opmærksom på, at det var en fejl at vinduerne var betalt af H1.

Det er korrekt, at der ikke blev faktureret for 5 timer vedrørende køkkenet. Der er faktureret 84 timer til BA hvor det skulle være 89 timer. Han ved ikke om det er en tastefejl fra LCs side. Han kan bekræfte at 5 af de 89 timer jf. ekstrakten side 80 efter det foreliggende først er udført i april 2006 og således nok ikke kunne have været faktureret sammen med fakturaen af 31. december 2005.

Vedrørende køkkenet er det en fejl, at der er faktureret 8 timer til ...1. Baggrunden var, at de på dette tidspunkt udførte arbejde hos genboen ...1 nr. x, en badeværelse- og køkken renovering. BA købte køkken privat hos G6, der leverede og monterede dette. De har desværre ikke mere fakturaen. Det er således ikke H1, der har sat køkkenet op på ...1. Genboen er således formentlig heller aldrig blevet faktureret for de 8 timer.

For at sikre den fremtidige drift i selskabet blev det på et bestyrelsesmøde besluttet, at de ville satse på en gren af sommerhusudviklingen og tog kontakt til et arkitektfirma, der lavede tre udkast på tre forskellige modeller og senere et andet arkitektfirma, som laver to modeller, hvoraf den ene var variabel op til 6 forskellige typer. BA købte to sommerhusgrunde ...2 og ...4 og havde haft dem i 2-3 år, forinden de besluttede at sætte det i værk. Revisoren foreslog at sætte et prøvehus på en af privatgrundene og lave fremvisning. De søgte om tilladelse til ...2 og havde sideløbende noget salgsaktivitet og havde lavet en 30-35 tilbud på baggrund af de forskellige modeller. Der blev opført et sommerhus som totalentreprise med et budget på 1,9 mio. kr. De fik ved en fremvisning kontakt til G4, der gerne ville have bygget et sommerhus svarende til en af modellerne, men de havde ikke nogen grund. Han fortalte, at BA havde en grund på ...4 og der blev lavet et tilbud på baggrund af en hovedentreprisekontrakt og BA solgte grunden direkte til G4 og selskabet opførte et sommerhus på grunden.

Arkitektudgiften på 147.000 kr. knytter sig til udgifterne til begge de udarbejdede materialer og der blev således på denne baggrund solgt et sommerhus. De fik ikke solgt andre sommerhuse, da der var stor konkurrence og den begyndende finanskrise. De har med samme koncept, dvs. hvor kunden kan vælge detaljer, efterfølgende opført 350 rækkehuse.

Udgiften til arkitekt til alene at tegne et sommerhus som ...2 ville være ca. 40.000 kr. med tillæg af moms. Det er voldsomt at belaste et enkelt sommerhus med arkitektudgifter på 150.000 kr.

Arbejdet, der vedrørte ...2, blev lavet i 2006 af G5, men der blev først faktureret i 2008. Baggrunden herfor var, at de var 2 - 2 1/2 år om at byggetilladelse til ...2. Arkitektarbejdet er først færdigt, når byggetilladelsen kommer. Han husker ikke, hvornår projektbeskrivelsen blev lavet. Det kan lige så godt være 2006 som 2007. Materialet blev udleveret til potentielle kunder ved afgivelse af tilbud. Der blev kun solgt et sommerhus, huset på ...4 og arkitektudgiften blev ikke medtaget i forbindelse med dette salg. Han kan ikke huske, hvornår salget skete.

Han var til møde med SKAT i december 2009 og kan supplerende forklare at huset ...2 rent faktisk blev anvendt som udstillingshus. Han har selv foretaget fremvisning og BA har også deltaget i fremvisning i weekenden. Der blev sendt 25-30 tilbud ud.

Oprindelig var planen med ...2 at udvikle forretningen og det var begrænset, hvad de på grund af arbejde ville få af tid til at benytte det som sommerhus. Salg af sommerhuse kræver, at man har et udstillingshus. For ikke at belaste selskabet med at købe en grund et andet sted, valgte man at opføre et sommerhus på BAs grund. Det blev aftalt, at byggeriet skulle være en bufferopgave, hvilket medførte, at der godt kunne være en periode på op til en måned, hvor der ikke skete noget med byggeriet. Han lavede selv sammen med noget familie fundamentet og jord- og betonarbejdet trapper, terrasser og legeskur bortset fra de store ting facader, gips, gulve, inventar, døre, som H1 lavede. En normal byggeperiode var maximalt 4 måneder.

Der blev faktureret med 280 kr./timen, da der blev anvendt mere end et år til at bygge sommerhuset, og der ikke var nogen sammenhængende periode hvor der blev arbejdet, men der blev alene arbejder i kortere periode. Dette har også medført større udgift til BA i form af byggerenter. Når han kunne se at der manglede arbejde til nogle af de ansatte i H1 blev de sendt til ...2. Det var ikke rentabelt, når der var flere forskellige måske 40 mand til at lave det samme arbejde. Materialetillægget var på 5 %.

Der anvendes ca. 220 timer til et almindeligt sommerhus ganske vist uden trævægge, hvorfor 1608 timer som anført i skønsrapporten er for meget og skudt helt forbi til et sommerhus på 123 m2. Det er en mand i et helt år. De 954 timer, der er faktureret, er højt sat, og det vil han ikke kunne få for en tilsvarende opgave,

Det er muligt, at timeprisen har været 394 kr. i 2008 priser i ..., men det har man ikke kunne få i ... . I 2007-2008 fakturerede H1 225 kr. i timen.

Det tog så lang tid at bygge, da der var travlt i forretningen, og det var den eneste måde det kunne ske, hvis de selv skulle opføre sommerhuset, da der ikke kunne afses mere mandskab. Det var også et forsøg på at holde omkostningerne nede, hvilket viste sig at være en dårlig ide, idet resultatet var det modsatte.

Prisen i ekstrakten side 68 var over markedsprisen i 2008 henset til den lange opførelsestid også henset til at de har lavet ca. 1/3 af tømrer- snedkerarbejdet selv.

Han er enig med skønmanden i, at når entreprenøren selv er anledning til forøgede byggeperiode, skal denne selv dække de forøgede omkostninger.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført.

Sagens temaer

Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af en række dispositioner i tilknytning til de af A ejede selskaber H1x ApS og H1.

Hovedanbringender

1. Udgifter til vinduer i indkomståret 2005

I nærværende sag har SKAT udsendt forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2005 henholdsvis den 11. juni 2009 og den 8. marts 2010. SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2005 er truffet den 26. april 2010. Fristen for ordinær genoptagelse af indkomståret 2005 udløb den 1. maj 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det gøres gældende, at forhøjelsen af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 er ugyldig, idet der hverken efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 eller i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 har været adgang til den foretagne forhøjelse af As skattepligtige indkomst i indkomståret 2005.

1.1 Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 gennembrydes den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, såfremt ansættelsen vedrører en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Herefter vil fristen først udløbe i det 6. år efter indkomstårets udløb.

Efter ordlyden af skattekontrollovens § 3 B omfatter begrebet "kontrollerede transaktioner" handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med de i bestemmelsen nævnte parter. Begrebet er uddybet i de særlige bemærkninger til forslaget til lov nr. 131 af 25/2 1998, jf. Folketingstidende 1997/98, 1. samling, tillæg A, side 1906, hvorefter

"...

De i bestemmelsen omhandlede kontrollerede transaktioner omfatter alle forbindelser mellem parterne. Til eksempel kan nævnes levering af tjenesteydelser, overførsel af aktiver, immaterielle rettigheder, der stilles til rådighed m.v.

..."

Under hensyntagen til, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 har karakter af en undtagelsesbestemmelse til hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal der ifølge almindelige fortolkningsregler ske en indskrænkende fortolkning af bestemmelsens anvendelsesområde.

Vinduerne er fremstillet og leveret af G3 A/S, men G3 A/S har ved en fejltagelse faktureret selskabet H1x ApS og ikke A for vinduerne, jf. bilag G og bilag H. Købet af vinduerne havde således ingen relation til nogle af de af A kontrollerede selskaber.

Købet af vinduer var med andre ord en transaktion mellem A og G3 A/S - og dermed ikke en transaktion mellem A og hans kontrollerede selskaber.

Følgelig kan skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 ikke bringes i anvendelse i relation til forhøjelsen af As skattepligtige indkomst i indkomståret 2005.

1.2 Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det gøres gældende, at forhøjelsen af As skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 heller ikke har kunnet foretages i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet A hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvilket vil blive uddybet yderligere ved hans partsforklaring i forbindelse med hovedforhandlingen.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 har karakter af en undtagelsesbestemmelse til hovedreglen i samme lovs § 26, og det følger af almindelige fortolkningsprincipper, at anvendelsesområdet for sådanne undtagelsesbestemmelser skal fortolkes indskrænkende.

Det følger af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og SKATs egne vejledninger - Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit. A.A.8.2.3.7. - at bestemmelsens anvendelse forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold.

I nærværende sag har SKAT i afgørelse af den 26. april 2010 ikke anført nogen begrundelse for, hvorfor SKAT er af den opfattelse, at A har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, endsige at der foreligger et strafbart forhold.

Det kan naturligvis ikke have været lovgivers intention, at undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 skulle kunne bringes i anvendelse med en så intetsigende begrundelse.

Hvis dette var tilfældet, kunne SKAT påberåbe sig bestemmelsen altid, hvilket i sagens natur ikke er meningen, idet bestemmelsen kun skal anvendes i undtagelsestilfælde, hvor der oplagt er begået skattesvig. Dette er ingenlunde tilfældet i nærværende sag.

1.3 Begrundelse for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det gøres tillige gældende, at SKATs afgørelse af den 26. april 2010 lider af en væsentlig begrundelsesmangel, idet det hverken fremgår af afgørelsen eller den vedlagte sagsfremstilling, hvorfor SKAT er af den opfattelse, at A har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det følger af praksis, at kravet til begrundelsens udførlighed varierer med afgørelsens art og karakter. Herunder skærpes kravene til begrundelsens udførlighed, når forvaltningens afgørelse har indgribende karakter for en part. En forhøjelse med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter implicit, at der foreligger et strafbart forhold, hvorfor det kan lægges til grund, at afgørelsen har en meget indgribende karakter for A.

Det fremgår også af SKATs egen vejledning samt en fast administrativ praksis på området, at der gælder et krav om en udførlig begrundelse ved ekstraordinær genoptagelse efter den omhandlede bestemmelse. Til illustration heraf kan henvises til Landsskatterettens kendelse af den 6. juli 2004 (Landsskatterettens j.nr. 2-1-1898-0385), Landsskatterettens kendelse af den 22. oktober 2004 (Landsskatterettens j.nr. 2-3-1919-1504) og Landsskatterettens kendelse af den 28. marts 2008 (Landsskatterettens j.nr. 2-4-1841- 1341).

Begrundelsen for afgørelsen er en væsentlig garanti for afgørelsens rigtighed og for skatteyders mulighed for at anfægte afgørelsen. Det følger da også direkte af ovenfor omtalte Landsskatteretskendelser, at det medfører ugyldighed, såfremt SKAT ikke er fremkommet med en behørig begrundelse.

2. Arbejdstimer vedrørende ...1

Det gøres i relation til dette forhold overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af kr. 5.525 som hævdet af Landsskatteretten i indkomståret 2006 efter reglerne om maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet H1 ikke har undladt at fakturere tilstrækkelige arbejdstimer i forbindelse med arbejdet udført på ejendommen beliggende ...1, som hævdet af SKAT og Landsskatteretten.

3. Udgifter til afholdt arkitekthonorar

Det gøres gældende, at de afholdte omkostninger til arkitekthonorar på kr. 147.131 alene er afholdt i H1s interesse, og at selskabets betaling af arkitekthonoraret derfor ikke kan anses for maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

H1 ønskede i den i sagen omhandlede periode at udvide selskabets projektudviklingsaktiviteter til også at omfatte sommerhuse. I den forbindelse fik man tegnet tre typesommerhuse. Man blev senere opmærksom på, at de tegnede sommerhuse ikke kunne anvendes i kuperet sommerhusterræn.

Senere blev der erhvervet to sommerhusgrunde beliggende ...2 og ...4. Disse blev købt af BA - As samlever - trods det de skulle anvendes til opførsel af demohuse som led i H1s strategi om projektudvikling af sommerhuse.

Med henblik på at udvide virksomheden til også at kunne tilbyde opførsel af sommerhuse i kuperet sommerhusterræn, hyrede man G5 til at tegne yderligere to typesommerhuse med tilhørende salgsmateriale. Kort efter modtagelsen af de nye tegninger påbegyndte H1 at opføre et af de nye sommerhuse på grunden beliggende ...2.

Det var hensigten, at dette sommerhus skulle anvendes til fremvisning for potentielle kunder. Der blev i den forbindelse udarbejdet salgsmateriale til uddeling.

Omkostningerne til arkitekt på kr. 147.131 blev således alene afholdt i H1 A/S´ interesse. Tegningerne blev på bestilling af H1 udarbejdet af G5 med henblik på, at de tegnede sommerhuse i virksomheden ville kunne sælges til en række forskellige kunder. Det bemærkes, at BA på intet tidspunkt har haft rettighed over de udarbejdede tegninger på det opførte sommerhus beliggende ...2.

Den af skattemyndighederne foretagne forhøjelse af As skatteansættelse for indkomståret 2008 med kr. 147.131 kan derfor ikke anerkendes henset til de foreliggende omstændigheder ved opførsel af sommerhuset beliggende ...2, idet der ikke foreligger en disposition omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

4. Arbejdstimer m.v. udført på sommerhus beliggende ...2

Det gøres gældende, at der ikke har været grundlag for den gennemførte forhøjelse med kr. 103.417 af As aktieindkomst for indkomståret 2008, idet den fakturerede timepris, det fakturerede antal timer samt den fakturerede materialeavance ikke afveg fra det, som H1 sædvanligvis ville fakturere sine kunder under lignende omstændigheder. Forud for påbegyndelsen af byggeriet blev der udarbejdet et prisoverslag på sommerhuset med udgangspunkt i en timesats på kr. 340 med tillæg af moms og en forventning om et timeforbrug på 750 timer. Entreprisearbejdet ekskl. materialer androg således en samlet pris på kr. 255.000.

Det viste sig efterfølgende, at det ikke var muligt at overholde de budgetterede timer, idet der var tale om en "buffer-opgave" forstået på den måde, at opførelsen af sommerhuset blev anvendt til at holde de ansatte i virksomheden i gang, når der var et slip mellem de forskellige øvrige byggeprojekter, som selskabet udførte. Dette medførte, at ikke alle timer var effektive, samt at det tog langt længere tid at opføre sommerhuset, end det normalt ville gøre, såfremt dette var den eneste opgave, som man arbejdede på.

Henset til, at der blev anvendt et noget større timetal end sædvanligt, valgte man at reducere timeprisen fra kr. 340 med tillæg af moms til kr. 280 med tillæg af moms, da selskabet skulle fakturere BA for opførelsen af sommerhuset.

H1 fakturerede i alt kr. 267.120 plus moms (954 timer x kr. 280 + moms pr. time) til BA som vederlag for opførelse af sommerhuset beliggende ...2.

Nøjagtigt samme fremgangsmåde ville man have anvendt, såfremt der havde været tale om en uafhængig tredje mand, der fik bygget sommerhuset af selskabet på helt tilsvarende vilkår.

Såfremt entreprenøren selv er anledning til en forlænget byggeperiode, vil entreprenøren, som anført af syns- og skønsmand LO, sædvanligvis selv skulle dække sine forøgede omkostninger. Entreprenøren vil sædvanligvis skulle kompensere bygherren for eventuelle gener i anledning af den forlængede byggeperiode.

Der er således med andre ord ikke tale om, at BA har fået sommerhuset bygget af H1 til en særlig favorabel pris, idet den anden fakturerede pris er udtryk for den reelle markedspris henset til byggeriets varighed og de gener, som det har medført.

Syns- og skønsmand LO har anført, at "der er intet, der taler for at indgå en aftale om en lavere timepris ved forlænget byggeperiode". Det bemærkes hertil, at kompensation for en af entreprenøren forvoldt forlænget byggeperiode samt dækning af entreprenørens egne forøgede omkostninger kan ske i form af fakturering af en reduceret timepris, fakturering af et reduceret antal arbejdstimer eller på anden vis.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning vedrørende dette forhold.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført

Sagens tema

Sagen vedrører spørgsmålet, om der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelser af As skattepligtige indkomst på kr. 146.278,- for 2005, kr. 5.525,- for 2006 og kr. 250.548,- for 2008.

For indkomståret 2005 angår sagen, hvorvidt As med rette er blevet udlodningsbeskattet med kr. 146.278,- svarende til hans selskab H1 manglende fakturering af materialer til ejendommen beliggende ...1. A bestrider ikke, at ansættelsen materielt er rigtig. Derimod gør han gældende, at ansættelsen er foretaget for sent, og at den er ugyldig som følge af manglende begrundelse.

For indkomståret 2006 omhandler sagen, hvorvidt H1s manglende fakturering af svendearbejde til en værdi af kr. 5.525,- på ...1 skal anses for maskeret udbytte til A.

For indkomståret 2008 angår sagen, hvorvidt H1 manglende fakturering af arkitekt- og arbejdsudgifter vedrørende ...2, skal anses for maskeret udlodning til A, således at hans skattepligtige indkomst skal forhøjes med henholdsvis kr. 147.131,- og kr. 103.417,-, i alt kr. 250.548,-, for indkomståret 2008.

A var i de omtvistede indkomstår eneanpartshaver og direktør i selskabet H1 Holding ApS, som ejede samtlige aktier i selskabet H1 (tidligere H1x), hvis hovedaktivitet bestod i at drive tømrer- og snedkervirksomhed (bilag 1, side 3).

As ægtefælle, BA, erhvervede den 1. september 2003 en ejendom beliggende ...1. H1 foretog i perioden 2005-2009 en omfattende renovering/ombygning af ejendommen, der tjente som privat bolig for ægteparret (bilag 1, side 4). Ombygningen blev af selskabet navngivet som projekt "...a".

SKAT har konstateret, at 2 fakturaer fra G3 A/S på henholdsvis 45.825,-, inkl. moms (bilag G), og kr. 87.155,-, inkl. moms (bilag H) med tillæg af 10 % avance, i alt kr. 146.278 inkl. moms (bilag 1, side 5), ikke er blevet faktureret til BA (bilag 1, side 4 og 5).

SKAT har endvidere konstateret, at 13 arbejdstimer a 340 kr. eller i alt kr. 5.525 inkl. moms (bilag 1, side 18) vedrørende ...1 ikke er viderefaktureret til BA i indkomståret 2006.

Det fremgår af selskabets bogføring (bilag J), at selskabet har anvendt 89 arbejdstimer på ejendommen ...1 (projekt ...a). 84 af arbejdstimerne er erlagt i 2005 og de resterende fem arbejdstimer er afviklet den 11. april 2006. Selskabet har den 31. december 2005 (bilag K) fremsendt en faktura til BA, der bl.a. omfatter 84 svendestimer til 310 kr./t. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at de resterende fem timer erlagt den 11. april 2006 er afregnet over for BA.

Det fremgår endvidere af faktura af 31. marts 2006 (bilag L), at selskabet har anvendt 8 svendetimer på ...1. Det er ikke dokumenteret, at disse 8 timer er faktureret videre til BA, og timerne er ikke bogført på projekt ...a, der angår renoveringen af ...1.

BA købte i 2005 sommerhusgrunden ...2 (bilag 1, side 28). G5 udarbejdede i 2008 tegninger til opførelse af et sommerhus på grunden. Sommerhuset blev påbegyndt opført af H1 A/S i 2008.

Selskabet afholdte i 2008 kr. 147.131,- inkl. moms til arkitekthonorarer vedrørende sommerhusprojektet (bilag 1, side 29, 3. afsnit).

I forbindelse med opførelsen af sommerhuset i 2008 foretog selskabet fakturering af 954 timer til BA, hvilket samlet udgjorde et beløb på kr. 802.485,- ex. moms (bilag M). Denne udregning er baseret på en timesats på kr. 280,-, ex. moms og et avancetillæg på materiale på 5 %.

Selskabets normale avancetillæg var på 10 % på materiale, og selskabets timesats til andre kunder har været kr. 370,- ex. moms og til boligforeninger kr. 340,- ex. moms (bilag D, side 25, 2. sidste afsnit).

Differencen mellem den af selskabet fakturerede timesats, kr. 280,- og materialetillæg på 5 % og den (laveste) timesats, kr. 340,- og materialetillæg på 10 % udgør kr. 103.417,- inkl. moms.

Anbringender

1. Indkomståret 2005

1.1 Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 - forlænget ansættelsesfrist

A har ikke bestridt, at han med rette er blevet udlodningsbeskattet med kr. 146.278,- svarende til hans selskab H1 A/S manglende fakturering af materialer til ejendommen beliggende ...1.

A gør imidlertid gældende, at forhøjelsen er ugyldig som følge af, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldt. Det bestrides, jf. nedenfor under punkt 1.2.

Det er imidlertid uden betydning, idet betingelserne for anvendelse af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 er opfyldt. A har ikke under sagens behandling for Retten bestridt, at ansættelsen i omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Det gøres således overordnet gældende, at SKAT ved afsendelsen af forslag til afgørelse den 11. juni 2009 for indkomstårene 2005-2007 (bilag A) og nyt forslag til afgørelse den 8. marts 2010 (bilag B) for indkomstårene 2005- 2008 og den endelige afgørelse af 26. april 2010 (bilag C) har overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for rettidig afsendelse af henholdsvis varsel og afgørelse vedrørende det omtvistede indkomstår 2005. Herefter skulle varsling og ansættelse for indkomståret 2005 ske senest den 1. maj 2011, henholdsvis den 1. august 2011.

Til støtte herfor gøres det nærmere gældende, at ansættelsen er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, da det forhold, at H1 foretager en udlodning til As selskab, der indirekte ejer 100 % af selskabet, er en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3B.

Det bemærkes, at A for Landsskatteretten ikke bestred, at være omfattet af skattekontrollovens § 3B (bilag 1, side 9). Han bestred dog, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder anvendelse, fordi den ikke omfatter indenlandske koncerninterne transaktioner. Det gør den imidlertid, jf. f.eks. lovmotiverne i FT 2004, tillæg A, side 4922:

"...

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for skattekontrollovens § 3 B betyder, at også indenlandske koncerninterne transaktioner bliver omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skattepligtige og kontrollerede transaktioner, der ikke i dag er omfattet af bestemmelsen, bliver omfattet. Dette betyder samtidig, at reglen om en ansættelsesfrist på 6 år udvides til svarende.

..."

1.2 Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 - ekstraordinær ligningsfrist

Såfremt retten skulle komme frem til, at der ikke var hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, til at forlænge den ordinære ligningsfrist, gøres det gældende, at ansættelserne for indkomståret 2005 er gyldig foretaget i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Trods den manglende fakturering vedrørende døre og vinduer, der ubestridt indebærer udbyttebeskatning efter ligningslovens § 16A, stk. 1, har A ikke selvangivet udlodningen. Hermed har A forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag, jf. eksempelvis SKM2011.459.ØLR og SKM2009.789.ØLR [?red.SKAT].

Det bestrides, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som hævdet i stævningen side 5, alene finder anvendelse, hvis forholdet medfører strafansvar, idet der ikke stilles tilsvarende krav til begrebet forsæt eller grov uagtsomhed ved bedømmelse af disse begreber i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, som ved bedømmelsen i en straffesag, jf. Den juridiske Vejledning 2013-2, punkt A.A.8.2.3.7. En gennemførelse af en ekstraordinær ansættelse er således ikke betinget af, at der fastslås strafansvar.

Herefter, og da ansættelsen ubestridt er foretaget rettidigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er ansættelsen gyldig.

1.3 Begrundelsesmangler

Det gøres overordnet gældende, at SKATs afgørelse af 26. april 2010 (bilag C) ikke lider af begrundelsesmangler.

Der stilles efter skatteforvaltningsloven ikke andre krav til begrundelsen i skatteforvaltningsloven, end hvad der følger af forvaltningslovens § 24.

I afgørelsen henviser SKAT til, at det er den manglende fakturering for køb af vinduer, der medfører, at As ansættelse for indkomståret 2005 skal forhøjes, ligesom der i afgørelsen henvises til de relevante retsregler samt den vedlagte sagsfremstilling (bilag D). SKATs begrundelse er således tilstrækkelig, idet den angiver de relevante lovbestemmelser og de hovedhensyn, som har ført til sagens afgørelse, jf. forvaltningslovens § 24.

I sagsfremstillingen fremkommer SKAT med en uddybende begrundelse for, hvorfor A skal forhøjes, og hvorfor SKAT er berettiget hertil i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og § 27, stk. 1, nr. 5 (bilag D, side 10-15). Der stilles ikke krav om udarbejdelse af en sagsfremstilling for afgørelser om indkomstskat til fysiske personer, jf. skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, 1), jf. § 5, stk. 1, nr. 2, idet sagsfremstillingen i stedet udarbejdes ved Skatteankenævnet, men i dette tilfælde blev der oven i købet udarbejdet og vedlagt en sagsfremstilling (bilag D).

A havde på baggrund af afgørelsen og sagsfremstillingen mulighed for at vurdere afgørelsens rigtighed og på denne baggrund overveje sine klagemuligheder.

Der er således ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse af 26. april 2010 (bilag C) for ugyldig som følge af begrundelsesmangler.

Såfremt retten måtte komme frem til, at sagsbehandlingen var behæftet med fejl eller var mangelfuld, gøres det gældende, at fejlen hverken efter en generel eller konkret væsentlighedsvurdering kan medføre ugyldighed, jf. eksempelvis SKM2006.677.HR og SKM2012.12.ØLR.

Det gøres hertil gældende, at A hverken over for SKAT, Skatteankenævnet, Landskatteretten eller byretten har bestridt, at han materielt skal udbyttebeskattes af værdien af de leverede døre og vinduer til hans og BAs private ejendom. Også af den grund er den hævdede begrundelsesmangel ikke konkret væsentlig, jf. UfR.2000.776 H.

Uanset om retten således måtte finde, at SKATs afgørelse lider af begrundelsesmangler, vil det i nærværende sag ikke kunne føre til, at SKATs afgørelse er ugyldig, da den hævdede begrundelsesmangel ikke vil have betydning for udbyttebeskatningen af A i indkomståret 2005.

2. Indkomståret 2006

Det gøres gældende, at H1 har leveret henholdsvis 5 (bilag J og K) og 8 arbejdstimer (bilag L) på ejendommen ...1 til en værdi på kr. 5.525,- inkl. moms, som selskabet ikke har dokumenteret er faktureret til BA.

Sammenholdes de af selskabets anførte 89 arbejdstimer (bilag J) med selskabets viderefakturering af 84 arbejdstimer (bilag K) til BA, kan det konstateres, at selskabet har undladt at fakturere 5 arbejdstimer erlagt den 11. april 2006. Hertil kommer, at selskabet ifølge en faktura af 31. marts 2006 (bilag L) har erlagt yderligere 8 arbejdstimer, som A ikke har dokumenteret er viderefaktureret til BA.

Det er således - også under byretssagen - udokumenteret, når A i stævningen, side 7, 3. afsnit, anfører, at H1 "ikke har undladt at fakturere tilstrækkelige arbejdstimer".

SKAT har dermed med rette anset værdien af de 13 arbejdstimer, kr. 5.525 inkl. moms for at være maskeret udbytte til A, idet beløbet er tilgået BA som følge af As dominerende indflydelse i selskabet H1, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

3. Indkomståret 2008

3.1. Udgifter til arkitekthonorar vedr. ...2

Det gøres gældende, at udgifterne til arkitekthonorar på kr. 147.313,- inkl. moms ikke er afholdt i H1s interesse, hvorfor værdien heraf skal anses for at være maskeret udbytte til A, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og SKM2007.153.HR.

Til støtte for, at A skal udbyttebeskattes af dette beløb med tillæg af moms, gøres det gældende, at grunden ...2 blev erhvervet privat af BA og ikke af selskabet, at sommerhuset blev opført privat af BA og ikke af selskabet, at BA selv afholdte udgifterne til opførelsen af sommerhuset, at grunden såvel som sommerhuset har været til rådighed for BA og A, og at grunden såvel som huset i overensstemmelse hermed er anvendt i privat øjemed.

Det er A, der skal godtgøre, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse, og denne bevisbyrde er skærpet som følge af, at det er A, der ejer og kontroller selskabet og selskabets udgifter.

A har ikke løftet denne bevisbyrde, hvorfor det var med rette, at SKAT forhøjede hans skattepligtige indkomst for 2008 med kr. 147.131,- inkl. moms.

Det bestrides, at BAs sommerhus, hvortil arkitekttegningerne blev anvendt, skulle være en prototype, hvis formål og anvendelse skulle være fremvisning til potentielle købere, der måtte være interesseret i at få opført et sommerhus af lignende type. Sommerhuset blev købt og opført privat af BA og har således ikke været anvendt til sådan erhvervsmæssig drift for selskabet. I forlængelse heraf bestrides det som udokumenteret, at der skulle være iværksat salgsaktiviteter af sommerhuse af samme type.

3.2 Udgifter til arbejdstimer og materialetillæg vedr. ...2

Det gøres gældende, at den time- og materialepris, som selskabet fakturerede BA for arbejdet på ejendommen ...2 var lavere, end hvad selskabet normalt fakturerer for lignende arbejde, hvorfor værdien af differencen, kr. 103.417,- inkl. moms, med rette er anset for at være maskeret udlodning til A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og SKM2007.153.HR.

A har fremsat det synspunkt, at der ikke er grundlag for at udlodningsbeskatte ham, idet den time- og materialepris, som H1 har faktureret hans samlever, BA, er "udtryk for den reelle markedspris" (stævningen, side 10, 3. afsnit).

Det bestrides, at det relevante sammenligningsgrundlag er time- og materialeprisen i det generelle marked.

Det afgørende er derimod, om den time- og materiale pris, som As selskab fakturerede BA, var i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis selskabet havde faktureret en af selskabets egne, uafhængige kunder, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

Det er ubestridt, at selskabets normale timesats til andre kunder har været kr. 370,- ex. moms og til boligforeninger kr. 340,- ex. moms (bilag D, side 25, 2. sidste afsnit) og et avancetillæg på 10 % på materiale, og at time- og avancesatsen, der udgjorde grundlaget for fakturaen til BA, lå under dette niveau.

SKAT har således med rette anset differencen mellem denne (laveste) time-pris på kr. 340,- ex. moms, som selskabet fakturerede til sine uafhængige kunder og den timesats, kr. 280,- ex. moms, som selskabet fakturerede BA, for at være maskeret udlodning til A.

På samme vis har SKAT med rette anset differencen mellem det materialetillæg på 10 %, som selskabets uafhængige kunder blev faktureret og materialetillægget på 5 %, som blev faktureret overfor BA, for maskeret udlodning til A.

Hertil kommer, at skønserklæringen afgivet af LO den 6. maj 2013 (bilag 3) - som der ingen holdepunkter er for at tilsidesætte - ej heller støtter As synspunkt.

Tværtimod anfører skønsmanden, at der ved beregningen af markedsprisen for ejendommens opførelse er lagt en timepris på kr. 394,- til grund, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 og 2, og indregnet et materialetillæg på 10 %, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 og 3.

Skønsmanden anfører endvidere, at "der er intet der taler for at indgå en aftale om en lavere timepris ved forlænget byggeperiode", jf. besvarelsen af spørgsmål 6. A har heller ikke anført, hvilket retligt grundlag han støtter sit synspunkt om nedslag i prisen på.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indkomståret 2005.

A har ikke bestridt, at ansættelsen på 146.278 kr. materielt er rigtig, men derimod gjort gældende, at ansættelsen er foretaget for sent og at den er ugyldig som følge af manglende begrundelse.

Efter Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløber fristen for ordinær genoptagelse for skatteåret 2005 den 1. maj 2009 og SKAT fremsendte forslag til ændring den 8. marts 2010 og endelig afgørelse den 26. april 2010. Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristen i stk. 1, først udløber den 1. maj 2011 for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

Det er ubestridt, at A er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2., men A har gjort gældende, at købet af vinduerne ikke er en transaktion mellem A og hans kontrollerede selskaber.

De omhandlede fakturaer bilag G og H er stilet til H1x ApS, der også har betalt disse, men det forhold at fakturaerne rettelig skulle have været betalt af BA og således rettelig skulle beskattes som udlodning hos A, medfører ikke at selve købet af vinduerne er en transaktion mellem A og hans kontrollerede selskaber, jf. Skattekontrollovens § 3 B.

Uanset den af A afgivne forklaring, finder retten at A bl.a. ved at påføre sine initialer på fakturaen fremlagt som bilag G til betaling af H1x ApS, og iøvrigt at undlade at foretage fakturering af vinduerne til isætning i den private ejendom tilhørende BA, har handlet groft uagtsomt, hvilket har bevirket, at skatteansættelsen for 2005 er foretaget på et urigtigt grundlag og at ændringen af skatteansættelse for dette år, følgelig er sket inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. jf. § 27, stk. 2.

Begrundelsesmangler

Det fremgår ikke nogen henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, i selve SKATs afgørelse af 26. april 2010, sagens bilag C, men i afgørelsen henviser Skat til, at det er den manglende fakturering for køb af vinduer, der medfører, at As ansættelse for 2005 forhøjes med maskeret udbytte og der henvises til de relevante retsregler herunder ligningslovens § 2, stk. 1 og stk. 5 og ligningslovens § 16A, stk. 1. I den vedlagte sagsfremstilling, sagens bilag D under punkt 5 ejendommen ...1, fremkommer SKAT med en uddybende begrundelse og der henvises i relation til fristen for forhøjelse både til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og § 27, stk. 1, nr. 5, med kopi af lovteksten. Det bemærkes under punkt 5.2.2 at forholdet anses for omfattet af ekstraordinær genoptagelse jf. § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, idet ansættelsen anses for foretaget på urigtigt grundlag med forsæt eller groft uagtsomt.

Da Skats begrundelse angiver de relevante lovbestemmelser og de hovedhensyn der har ført til sagens afgørelse, finder retten, at Skats begrundelse er til strækkelig, jf. forvaltningslovens § 24.

Indkomståret 2006.

H1 har, jf. bilag J, leveret 5 timer og jf. bilag L leveret 8 timer, som selskabet ikke har dokumenteret er viderefaktureret til BA, hvorfor SKAT med rette har anset værdien af de i alt 13 arbejdstimer svarende til 5.525 kr. for at være maskeret udbytte til A, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Indkomståret 2008

Udgift til arkitekthonorar ...2 på 147.131 kr.

Det lægges til grund, at grunden ...2 er anskaffet af BA formentlig i 2005. Uanset at sommerhuset efter As forklaring for en væsentlig del er opført af ham med hjælp fra familie, må det lægges til grund, at sommerhuset er opført for BAs regning og at sommerhuset har været til rådighed for BA og A og at sommerhuset har kunnet anvendes som sådant i privat øjemed.

A har bevisbyrden for at de omhandlede udgifterne til arkitekt er sket i H1s interesse og denne bevisbyrde er skærpet, når det er ham, der ejer og kontrollerer selskabet.

A har forklaret, at sommerhuset blev opført for at kunne fungere som prøvehus for de sommerhuse som H1 A/S påtænkte at opføre, jf. de som bilag 4 og 5 fremlagte af arkitektfirmaerne udarbejdede udkast, og at der blev lavet 30-35 tilbud og foretaget fremvisninger og et sommerhus på ...4 blev solgt på dette grundlag.

Der er alene fremlagt udkast fra arkitektfirmaerne og det findes ikke alene ved As forklaring godtgjort, at det eneste formål med opførelsen af sommerhuset var en prototype til fremvisning for potentielle købere eller at der skulle være iværksat væsentlige salgsaktiviteter for salg af sommerhuse af samme type eller at sommerhuset i det væsentligste er anvendt erhvervsmæssigt for selskabet.

De afholdte udgifter til arkitekt findes derfor i det væsentlige afholdt i A eller BAs interesse, hvorfor udgifterne til arkitekthonorar på 147.313 kr. inkl. moms ikke er afholdt i H1 A/S´ interesse, hvorfor værdien heraf skal anses for at være maskeret udbytte til A, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Udgifter til arbejdstimer og materialetillæg 103.417,00 kr. med tillæg af moms.

A har gjort gældende, at den time og materialepris som H1 har faktureret BA på henholdsvis 280 kr. i timen med tillæg af moms og et materialetillæg på 5 % er udtryk for den reelle markedspris.

SKAT har ansat en timepris på 340 kr. med tillæg af moms og et avancetillæg på materialer på 10 % og har gjort gældende, at det afgørende er om den fakturerede time- og materialepris var i overensstemmelse med, hvad der kunne have været opnået ved fakturering over for en af selskabets egne uafhængige kunder, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.

A har forklaret, at byggeriet blev gennemført som en bufferopgave, dvs. at opførelsen af sommerhuset blev anvendt til at holde de ansatte i virksomheden beskæftiget, når der var pause i de øvrige byggeprojekter som selskabet udførte, og at der derfor blev anvendt et større timetal end sædvanligt, hvorfor der alene blev faktureret med en timepris på 280 kr.

Det er ubestridt, at selskabets sædvanlige timepris til boligforeninger var 340 kr./timen og avancetillægget var 10 % på materialer.

A har ikke ved den foretagne skønsforretning godtgjort, at den timepris eller materialetillæg, som er anvendt af SKAT var højere end markedsprisen.

Skønsmanden har i den forbindelse bemærket, at der intet er der taler for, at indgå en aftale om en lavere timepris ved forlænget byggeperiode, idet der vil medgå et forøget timetal, som der i givet fald skal kompenseres for.

Uanset det af A anførte findes differencen mellem det faktisk fakturerede for arbejdet på ...2, i forhold til hvad selskabet normalt fakturerede for lignende arbejde herefter med rette anset for at være maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Efter sagens udfald skal sagsøgte endeligt afholde udgiften til skønsforretningen med 30.516,13 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage betaler A til Skatteministeriet sagens omkostninger med 30.000 kr. med tillæg af moms og afholder endeligt udgiften til skønsforretningen med 30.516,13 kr.