Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

mod

A
(advokat Poul Bostrup)

Afsagt af landsdommerne

Torben Geneser, Ida Skouvig og Tine Sommer (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt ved byretten den 21. december 2012 og er ved kendelse af 20. februar 2013 henvist til Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. l.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en direktør og eneanpartshaver i et selskab har fået en Porsche stillet til rådighed af selskabet til privat brug, og om dette i givet fald er en kontrolleret transaktion, som er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Påstande

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, A, skal anerkende, at hans skattepligtige personlige indkomst i indkomstårene 2006 og 2007 forhøjes med henholdsvis 45.000 kr. og 135.000 kr.

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der ikke skal ske beskatning af fri bil for indkomstårene 2006-2008. Subsidiært har A påstået frifindelse.

Skatteministeriet har overfor As principale påstand nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten har den 3. oktober 2012 afsagt kendelse. Af kendelsen fremgår bl.a.:

"...

Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt beskatning af værdi af fri bil hos en direktør, der også er hovedanpartshaver, er omfattet af skattekontrollovens § 26, stk. 5.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2006

SKAT har anset beskatning af værdi af fri bil hos klageren for omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 45.000 kr. svarende til 4 måneder med fri bil.

Landsskatteretten har anset SKATs afgørelse for ugyldig.

Indkomståret 2007

SKAT har anset beskatning af værdi af fri bil hos klageren for omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for hele året med 135.000 kr.

Landsskatteretten har anset SKATs afgørelse for ugyldig.

Indkomståret 2008

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bil og har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 101.250 kr. svarende til perioden januar til september 2008.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren er direktør og eneanpartshaver i selskabet H1 ApS (herefter selskabet). Selskabets aktivitet består i at drive investeringsvirksomhed.

Selskabet har den 3. august 2006 købt en personbil af mærket Porsche 911 Tiptronic med reg.nr.: .... Bilen blev solgt den 26. november 2008. Ifølge indgået erhvervskøbekontrakt med G1, udgjorde bilens anskaffelsessum 600.000 kr.

Det er oplyst, at bilen har stået på værksted i perioden fra den 25. oktober 2006 til den 11. december 2006, den 25. juni 2007 til den 2. juli 2007 og i perioden den 30. juli 2008 til den 5. august 2008.

Det er blandt andet oplyst af Codan forsikring A/S, at bilen har været stilstandsforsikret i perioden fra den 9. januar 2007 til den 10. maj 2007 og fra den 29. november 2007 til den 19. februar 2008.

Det er oplyst af klageren, at bilens nummerplader har været opbevaret på selskabets adresse i de perioder, hvor bilen har været stilstandsforsikret.

Det er videre oplyst, at bilen har været i kommission i 2 mdr., inden den blev solgt den 26. november 2008.

Ifølge SKATs oplysninger har klageren været ejer af to motorcykler og en bil:

Mærke	Reg.nr.	Ejerperiode
Kawasaki 1500 Class (motorcykel)	.. .. ...	Afgang 28. juli 2006
Kawasaki ZX 750N (motorcykel)	.. .. ...	17. maj 2006 - 20. november 2006
Ford Escort 1,6	.. .. ...	31. august 2005 til 28. januar 2008

Klageren har til Landsskatteretten oplyst, at klageren privat har ejet en VW Polo, som blev købt den 11. februar 2006. På købstidspunktet havde den kørt 85.000 km. I marts 2012 har den kørt 188.000 km eller gennemsnitligt ca. 17.000 km pr. år. Klageren har oplyst, at han selv har kørt i bilen, og at han har stået for vedligeholdelse og serviceringen af den. Klageren har videre oplyst, at hans sambo arbejdede og arbejder ved G2 i ...2, men at hun har kørt/kører med naboen, som arbejder samme sted.

Der er ikke fremlagt dokumentation vedrørende VW Polo.

Klageren har til Landsskatteretten fremlagt dokumentation for km-standen vedr. selskabets bil i form af købekontrakt, værkstedsfakturaer og slutseddel. Af den fremlagte dokumentation fremgår det blandt andet, at bilen henholdsvis ved købstidspunktet den 28. juli 2006 havde kørt 110.000 km og 130.000 km på salgstidspunktet den 20. november 2008.

Der er ca. 5,4 km mellem selskabets adresse og klagerens bopæl.

...

SKATs afgørelse

SKAT har anset beskatning af fri bil af klageren, der er direktør og hovedanpartshaver i selskabet, for omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil med 45.000 kr. svarende til 4 måneder i indkomståret 2006. SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil henholdsvis med 135.000 kr. for indkomståret 2007 og 101.250 kr. for perioden januar til og med september 2008.

...

SKAT er af den opfattelse, at det fremsendte forslag af 26. september 2011 vedrørende ændringer af værdi af fri bil for indkomstårene 2006-2008 ikke er forældet. Klageren er direktør og eneanpartshaver i selskabet, hvorefter rådigheden over selskabet personbil Porsche 911 Tiptronic med reg. nr. ... er omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Det vil sige, at der er tale om kontrollerende transaktioner mellem hovedaktionær og selskabet. Fristen for ændringer af kontrollerede transaktioner mellem hovedaktionær og selskabet er ikke omfattet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Fristen er derimod udvidet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, til at gælde i 6 år efter indkomstårets udløb, dvs. fristen for ændringer af indkomståret 2006 gælder frem til 1. maj 2012, og for indkomståret 2007 den 1. maj 2013 osv.

...

På baggrund af ovenstående har SKAT forsøgt op til flere gange over et længere forløb at få et kørselsregnskab for de respektive indkomstår fremsendt for sandsynliggørelse af kørslen foretaget i selskabet personbil Porsche 911 Tiptronic med reg. nr. .... SKAT har ikke modtaget noget kørselsregnskab.

SKAT er derfor af den opfattelse, at klageren har haft selskabets personbil Porsche 911 Tiptronic med reg. nr. ... til rådighed, hvorefter der skal ske en beskatning af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4 for indkomstårene 2006 - 2008 med undtagelse af 1 måned i 2006 og 2 måneder i 2008, jf. nedenstående.

SKAT er også af den opfattelse, at der skal ske en beskatning af værdi af fri bil i de måneder, hvor selskabet har betalt en stilstandsforsikring på bilen i 2007 og 2008, idet nummerpladerne ikke har været deponeret ved SKATs Motorkontor og dermed af registeret, jf. afgørelserne i SKM2002.203.VLR, SKM2003.585.VLR og SKM2008.534.HR.

Det fremgår dog af ligningslovens § 16, stk. 4, at værdien af fri bil beregnes pr. hele måned, uagtet at den frie bil ikke er til rådighed i hele måneden, dvs. 30 dage.

Af den fremsendte opgørelse, der viser, at selskabets personbil har stået på værksted i perioden 25. oktober 2006 - 11. december 2006 har SKAT godkendt, at der ikke sker beskatning for november måned i 2006, idet bilen ikke har været til rådighed. Værdi af fri bil for indkomståret 2006 kan herefter opgøres til 45.000 kr. (135.000 kr./12 x 4 mdr.), jf. tidligere beregning.

Det fremgår endvidere, at bilen har været på værksted igen fra den 25. juni 2007 til den 2. juli 2007 samt den 30. juli 2008 til den 5. august 2008. SKAT har ikke godkendt, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil for månederne juni og juli i 2007 samt månederne juli og august i 2008, idet der ikke er tale om hele måneder, hvor personbilen ikke har været til rådighed.

SKAT har ud fra de foreliggende oplysninger for indkomståret 2008 accepteret, at personbilen har været i kommission i 2 mdr. inden den blev solgt. Bilen blev ifølge klageren solgt den 26. november 2008. Værdi af fri bil for indkomståret 2008 er opgjort til 101.250kr. (135.000 kr./12 mdr. x 9 mdr.), jf. tidligere beregning.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, blandt andet, at Told-og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristerne efter stk. 1 og 2 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Det fremgår af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer i selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner).

Det lægges til grund, at klageren er direktør og eneanpartshaver i selskabet. Det lægges videre til grund, at selskabet i august 2006 købte en personbil af mærket Porsche 911 Tiptronic med reg. nr.: ....

For at kunne anvende skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, er det en betingelse, at der skal være tale om et forhold, der er knyttet til relationen hovedanpartshaver-/selskabsforhold, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2. Et forhold, der er knyttet til relationen direktør-/arbejdsgiverforhold, falder uden for anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

På grundlag af de oplysninger der er i sagen, har Landsskatteretten vurderet, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at lægge til grund, at klageren har fået stillet selskabets bil til rådighed for privat kørsel i kraft af sin status som selskabets eneanpartshaver. Forholdet er derfor ikke omfattet af anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 26, stk.5.

Fristen for varsling om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat er senest den 1. maj 2010 for indkomståret 2006 henholdsvis 1. maj 2011 for indkomståret 2007. SKATs varsling om ændring af ansættelse af indkomstskat for begge indkomstår fandt sted efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist. Da der ikke er grundlag for at fravige den ordinære ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 skal de af SKAT foretagne forhøjelser for indkomstårene 2006 og 2007 herefter anses for ugyldige.

...

Med hensyn til indkomståret 2008 lægges det til grund, at selskabet fra januar 2008 til den 26. november 2008 har haft en personbil af mærket Porsche 911 Tiptronic med reg.nr.: ..., at klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet, og at klageren ifølge SKATs oplysninger den 28. januar 2008 solgte sin private bil af mærket Ford Escort 1,6 med reg.nr.... . Klageren har ejet bilen siden den 31. august 2005.

Det er oplyst, at selskabets bil har været stilstandsforsikret i perioden 29. november 2007 til 19. februar 2008, og at bilens nummerplader i perioden har været opbevaret på selskabets adresse.

Det er oplyst af klageren, at klageren i 2008 har kørt i sin private bil af mærket VW Polo, at der er kørt ca. 17.000 km i gennemsnit pr. år, og at klagerens sambo, der bor i ...1, men arbejder ved G2 i ...2 ikke selv har kørt i bil på arbejde, men har kørt sammen med sin nabo, der arbejder samme sted.

I modsætning til oplysninger om km-standen og ejerforhold vedrørende selskabets bil, er der ikke fremlagt noget dokumentation vedrørende VW Polo. Oplysningerne om VW Polo kan derfor ikke verificeres. Som følge heraf kan denne oplysning ikke anvendes som sammenligningsgrundlag sammen med oplysningen om, at der i selskabets bil er kørt ca. 10.000 km pr. år.

Landsskatteretten har herefter ikke anset klageren for at have afkræftet formodningen om, at selskabets bil har stået til rådighed for klageren for privat kørsel i perioden januar til november 2008.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter for så vidt angår indkomståret 2008.

..."

Af en årsrapport for 2005 for H1 ApS, fremgår, at selskabet i 2005 havde en bruttofortjeneste på 64.151 kr. og et resultat før skat på 22.116 kr. Årets resultat var efter skat 20.381 kr. De materielle anlægsaktiver havde med årets udgang en værdi på 1.870.000 kr., og den langfristede gæld var på 1.305.980 kr.

Ifølge årsrapporten for 2007 for H1 ApS, havde selskabet i 2006 en bruttofortjeneste på 133.194 kr. og i 2007 en bruttofortjeneste på - 84.902 kr. Resultatet før finansielle poster var i 2006 1.196.320 kr. og i 2007 -1.220.448 kr. I 2006 havde de materielle anlægsaktiver en værdi på i alt 2.422.676 kr. Heraf udgjorde investeringsejendomme 1.848.750 kr., og biler udgjorde 573.926 kr. I 2007 havde de materielle anlægsaktiver en værdi af 8.982.388 kr. Heraf udgjorde biler en værdi af 482.388 kr., og investeringsejendomme en værdi af 8.500.000 kr.

H1 ApS, havde indtil den 1. april 2007 adresse på ...3 i ...1. Derefter havde selskabet adresse på ...4 i ...1. Der er mellem parterne enighed om, at A ikke havde bopæl på samme adresse som selskabet. A boede i perioden 1. maj 2005 til 1. juni 2007 på ...5 i ...1 og derefter på ...6 i ...1.

I perioden fra den 1. januar 2005 ejede H1 ApS følgende ejendomme:

Adresse	Købt	Solgt
...7, ...1	1. april 2006	1. oktober 2006
...5, ...1	1. januar 2005	1. juni 2007
...8, ...1	1. januar 2005	1. juli 2007
...9, ...1	1. maj 2007
...10	1. maj 2007	1. juli 2007

Afstandene mellem de enkelte ejendomme og H1 ApS' adresser var ifølge Krak således:

Ejendomme	...3, ...1	...4, ...1
...7, ...1	2,5 km
...5, ...1	0,6 km	1,4 km
...8, ...1	3,8 km	3,0 km
...9, ...1	12,3 km	12,7 km
...10		123,3 km

Af en faktura af 11. februar 2006 fra G3, ...11, fremgår, at BA, ...5, ...1, for 96.820 kr. har købt en VW Polo 1,4, årgang 2002, der på dette tidspunkt havde kørt 85.000 km.

PP har i en e-mail af 8. maj 2013 til As advokat oplyst følgende:

"...

Jeg PP, leder hos G4, kan hermed bekræfte at i perioden 2006-2009 har A haft en sort Porsche 911

Bilen har stået på virksomhedens adresse. Dette kan vi bekræfte da vi gennem de sidste ca. 10 år har serviceret biler tilhørende H2 og da bilen vækker stor opmærksomhed hos en mekaniker.

Porschen har vi aldrig serviceret, men da vi har hentet og afleveret biler hos H2 har vi ikke kunnet undgå at ligge mærke til Porschen.

..."

IJ har i en e-mail af 29. maj 2013 til As advokat oplyst følgende:

"...

Jeg har arbejdet i H2 siden feb. 2006 både som lærling og senere hen som svend. I min tid i virksomheden som lærling, kan jeg bekræfte at der stort set altid holdt en Porsche parkeret på de firmaadresser vi havde.

..."

OJ, ...12, ...1, har i en e-mail af 2. juni 2013 til As advokat oplyst følgende:

"...

Jeg kan hermed bekræfte, aldrig at skulle have set en sort Porsche på eller omkring min nabos' adresse.

..."

VE har i en e-mail af 17. juni 2013 til As advokat oplyst følgende:

"...

Jeg, VE, kan hermed bekræfte at have haft samkørsel med BA, i min bil i perioden 2006-2009 til vores fælles arbejdsplads ved G2 i ...2.

..."

Det er i øvrigt oplyst, at A tillige er eneanpartshaver i selskabet H2 ApS, som driver elinstallatør virksomhed, service og dermed beslægtet virksomhed. Dette selskab havde ifølge en årsrapport for 2007 en bruttofortjeneste i 2006 på 3.338.835 kr. og i 2007 en bruttofortjeneste på 4.417.179 kr. Resultatet før finansielle poster var i 2006 645.505 kr. og i 2007 1.303.384 kr. Selskabet havde i 2006 gennemsnitligt 9 ansatte og i 2007 8 ansatte.

Retsgrundlaget

Ved lov nr. 131 af 25. februar 1998 om ændring af skattekontrolloven og skattestyrelsesloven (oplysningspligt vedrørende koncerninterne transaktioner) indsattes i skattekontrolloven følgende bestemmelse:

"...

§ 3 B. Skattepligtige, der

1) ...

2) kontrollerer udenlandske juridiske personer eller

3)...

4)...

5)...

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner). ...

Stk. 2. Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2-4. pkt...

..."

Af de almindelige bemærkninger til forslaget til denne lovændring (Folketingstidende 1997-98, 1. samling, Tillæg A, spalte 1896) fremgår bl.a. følgende:

"...

Formålet med lovforslaget er at øge skattemyndighedernes mulighed for at sikre korrekt prisfastsættelse og dermed korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne (transfer pricing).

Der foreslås en udvidet selvangivelsespligt samt en pligt til at udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for priser og vilkår for koncerninterne transaktioner.

Lovforslaget indebærer, at skattepligtige, der er interesseforbundne med selskaber, personer m.v. i udlandet, i selvangivelsen skal angive oplysninger om art og omfang af de handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med disse (kontrollerede transaktioner).

...

Endvidere skal der ved kontrollerede transaktioner udarbejdes dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

...

Ved lovforslaget forlænges fristen for skattemyndighedernes korrektioner vedrørende de kontrollerede transaktioner med to år. Dette skyldes, at transfer pricing sager ofte er særdeles komplicerede, tidskrævende og forudsætter udveksling af oplysninger fra udlandet, samt at skattemyndighederne skal indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

..."

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår vedrørende § 3B (spalte 1906) bl.a. følgende:

"...

De i bestemmelsen omhandlede kontrollerede transaktioner omfatter alle forbindelser mellem parterne. Til eksempel kan nævnes levering af tjenesteydelser, overførsel af aktiver, immaterielle rettigheder, der stilles til rådighed m.v.

..."

Samtidig blev armslængdeprincippet lovfæstet i ligningslovens § 2 ved lov nr. 432 af 26. juni 1998 om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (lovfæstelse af armslængdeprincippet og værn mod tynd kapitalisering). Af forslaget til denne lovændring (lovforslag nr. L 101, Folketingstidende 1997-98, 2. samling, Tillæg A, spalte 2460), fremgår tilsvarende, at de i denne bestemmelse omhandlede kontrollerede transaktioner omfatter alle forbindelser mellem parterne.

Ved lov nr. 408 af 1. juni 2005 om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) fik skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, følgende udformning:

"...

Skattepligtige,

1)...

2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)...

4)...

5)...

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner)

..."

Det anføres bl.a. i skatteministerens skriftlige fremsættelse af lovforslaget til denne lovændring (lovforslag nr. L 120 af 2. marts 2005, Folketingstidende 2004-05, 2. samling, Tillæg A, spalte 4944), at:

"...

for at sikre, at reglerne utvivlsomt er i overensstemmelse med EU-retten, foreslås det, at reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt udvides til også at finde anvendelse i forhold til indenlandske koncerninterne transaktioner - i dag omfatter reglerne kun grænseoverskridende koncerninterne transaktioner.

..."

Det anføres bl.a. i bemærkningerne i lovforslaget til den ændrede affattelse af § 3 B, stk. 1:

"...

De kontrollerede transaktioner, der skal gives oplysning om ved selvangivelsen, omfatter alle forbindelser mellem parterne.

..."

Skatteministeren har i svar på spørgsmål nr. 89 af 12. december 2005 fra Folketingets Skatteudvalg oplyst følgende:

"...

Spørgsmål 89: Ministeren bedes kommentere artiklen i Tidsskrift for Skatter og Afgifter nr. 48 af 7. december 2005 af professor Jan Pedersen: Forlænget ansættelsesfrist for mindre koncernforhold og hovedaktionærdispositioner m.v. herunder

Om det er korrekt, at der fra indkomståret 2005 gælder en 6-årig ansættelsesfrist ifølge Forvaltningslovens § 26, stk. 5 for ændring af kontrollerede transaktioner mellem mindre danske selskaber, og mellem hovedaktionær og selskab, såsom ændring af overdragelsesvilkår for anlægsejendom (f.eks. bil og fast ejendom) og aflønning til hovedaktionær, samt forrentning af mellemværende mellem hovedaktionær og selskab?

At denne betydelige udvidelse af ansættelsesfristen reelt blev gennemført ved lov nr. 408 af 1. juni 2005 på grundlag af lovforslag L 120 af 2. marts 2005?

At det reelt ikke fremgik af lovforslag L 120 af 2. marts 2005, at der skete denne betydelige udvidelse af ansættelsesfristerne for skattemyndighedernes ændring af hovedaktionærdispositioner og koncerntransaktioner for mindre rent danske selskaber?

Svar: Reglen om den forlængede ansættelsesfrist på 6 år blev indført i 1998. Den gælder for såkaldt kontrollerede transaktioner. Det vil sige for alle handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem koncernforbundne selskaber, mellem selskab og fast driftssted og mellem selskab og hovedaktionær.

Ved lov nr. 408 af 1. juni 2005 blev oplysnings- og dokumentationspligten for kontrollerede transaktioner udvidet til også at omfatte indenlandske, kontrollerede transaktioner. Dermed blev den forlængede ansættelsesfrist på 6 år udvidet tilsvarende. Den gælder således nu også for alle handelsmæssige og økonomiske transaktioner mellem koncernforbundne danske selskaber, mellem et dansk selskab og den danske hovedaktionær osv.

...

Professor Jan Pedersen anfører, at den forlængede ansættelsesfrist højst burde være gennemført for nationale specifikke transfer pricing korrektioner. Det vil sige for korrektion af priser og vilkår ved erhvervsmæssig omsætning af varer og tjenesteydelser m.v. Dette baseres på den opfattelse, at den forlængede ansættelsesfrist efter formålet og motiverne alene retter sig mod korrektioner ved erhvervsmæssig omsætning.

Jeg er ikke enig i denne vurdering. Som anført omfatter den forlængede ansættelsesfrist ikke kun erhvervsmæssige, men alle økonomiske transaktioner mellem koncernforbundne selskaber og mellem selskab og hovedaktionær. Dette fremgår klart af lovteksten.

..."

Af Højesterets dom af 2. februar 2012 (SKM2012.92.HR) fremgår af præmisserne bl.a. følgende:

"...

Selskabet gør gældende, at ændringen af skatteansættelsen er foretaget for sent, idet den udvidede ansættelsesfrist i § 34, stk. 5, i den dagældende skattestyrelseslov forudsætter, at skatteansættelsen er sket i medfør af ligningslovens § 2, stk. 1, som kun omfatter ændringer af "priser og vilkår" og ikke et tilfælde som det foreliggende, ... .

6-års-fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 5, om skattemyndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse gælder efter bestemmelsens ordlyd for skattepligtige, som er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

Bestemmelsen findes nu i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og gælder også for de skattepligtiges adgang til at få ændret skatteansættelsen vedrørende en kontrolleret transaktion.

I skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, er det angivet, hvilke skattepligtige der er omfattet af bestemmelsen, og det fremgår, at der ved kontrollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem de pågældende interesseforbundne selskaber mv.

Højesteret tiltræder, at 6-års-fristen i overensstemmelse med ordlyden omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner.

..."

Forklaringer

A, BA og IJ har afgivet forklaring for landsretten.

A har forklaret, at hans bopæl i ...5 lå i gåafstand til virksomheden. Fra hans senere bopæl på ...6 var der 4-5 km til virksomheden. De to selskaber har altid haft samme adresse. H1 ApS købte og solgte ejendomme og værdipapirer. Ejendommene blev købt for lånte midler. I starten gik det fint, da det var nemt at låne, men det udviklede sig negativt i forbindelse med den finansielle krise. H1 ApS ejede de ejendomme, der er nævnt i sagens bilag. Selskabet ville gerne investere i ejendomme, der var nemme at leje ud. Han har set på mange ejendomme, som det endte med, at selskabet ikke købte. Han stod selv for administration af ejendommene, ligesom han stod for en del af vedligeholdelsen i kraft af sin håndværksmæssige baggrund. Han stod også selv for fremvisning af lejlighederne i forbindelse med udlejning. Han var desuden til stede på ejendommene i forbindelse med henvendelser fra lejerne. H1 ApS havde erhvervet de 5 lejligheder i ...9 i forbindelse med et bytte med nogle lejligheder i Tyrkiet. H1 ApS havde et datterselskab, H1.1 ApS, og medejeren af dette selskab ønskede at overtage lejlighederne i ...9. Medejeren havde imidlertid svært ved at skaffe finansiering til købet. Det endte derfor med, at handlen blev annulleret, således at H1 ApS beholdt ejendommene i ...9. H1 ApS har stadig ejendommene og står fortsat for administrationen. H1 ApS ejede desuden halvdelen af et selskab, der hed H1.2 ApS. Den anden halvdel af dette selskab var ejet af en af hans kammeraters selskab. Dette selskab købte og solgte også investeringsejendomme.

Porschen havde ikke bagsæde. Den var på hvide plader og kunne bruges til personbefordring. Han brugte ikke Porschen til privatbefordring. Hans revisor havde sagt til ham, at han ikke måtte anvende den dertil. Porschen stod om natten på værkstedet på selskabets adresse. Han brugte den i selskabet H1 ApS i forbindelse med køb og salg af selskabets ejendomme. Han så på en række ejendomme. Han var også ude på de købte ejendomme i forbindelse med udlejning, udbedringer og konflikter mellem lejerne. Han brugte desuden bilen i forbindelse med aktiviteter i H1.2 ApS. Han har brugt bilen som beskrevet i brevet af 9. marts 2011 til SKAT. Han har aldrig fået løn fra H1 ApS.

I 2006 til 2008 bestod hans husstand af ham og hans samlever, BA. De har ingen børn. De havde i denne periode 2 biler, en VW Polo og en Ford Escort. Da de boede i ...5, gik eller cyklede han på arbejde. Da de flyttede til ...6, løb eller cyklede han på arbejde, og ind i mellem kørte han i en af de private biler. BA kørte enten i Poloen eller med VE, når hun skulle på arbejde. Han husker ikke, hvornår VE og BA begyndte at køre sammen. BA købte ind, og muligvis brugte hun bil dertil. Der var indkøbsmuligheder tæt på både ...5 og ...6. Ved familiebesøg brugte de Poloen. De var ikke i perioden 2006-2008 på ferietur i bil.

Han har ofte set på ejendomme, som han ikke købte, bl.a. i ...13, ...14 og i ...15. Det var både på vegne af H1 ApS og H1.2 ApS, men ikke på vegne af H1.1 ApS. Når han også kiggede på ejendomme andre steder end i ...1, var det, fordi det var simpelt at få ejendommene finansieret. Det ændrede sig, da krisen startede sidst i 2007. Han holdt dog ikke op med at se på ejendomme. Han blev af sin bank bedt om at "balancere ned". Han udførte håndværksarbejde, fx skiftede han pærer. Det var arbejde, som kunne udføres uden så meget værktøj. Han kørte i Poloen eller i Porschen. Ofte kørte han i Poloen, fordi han ikke ville bruge tid på at køre ind til virksomheden for at hente Porschen, hvis han fik henvendelser fra lejerne, der gjorde det nødvendigt at køre ud til ejendommene om aftenen. Han brugte en del timer på arbejdet med ejendommene, men han førte ikke et timeregnskab. Hans hovedarbejde blev lagt i H2 ApS. Det var nok ca. 70 % af tiden, han brugte der.

Stilstandsforsikringen skyldtes, at hans revisor sagde, at han ikke måtte anvende Porschen privat. Han valgte at stilstandsforsikre bilen, fordi han ikke havde råd til at blive beskattet af privat kørsel. Han tog pladerne af bilen for at undgå problemer. Stilstandsforsikringen kostede væsentlig mindre, og han havde nok heller ikke behov for at benytte bilen på de tidspunkter, hvor den var stilstandsforsikret. Han ønskede fx ikke at bruge bilen, når der var for meget sne og salt på vejene. Han kunne bruge både Poloen og Forden, hvis der var kørselsbehov. Han kørte ikke i Porschen, mens den ikke var forsikret.

Ejendommen ...7 var en udlejningsejendom i ...1. Han ejede kun ejendommen i ca. et halvt år, mens han optimerede ejendommen. På ...7 stod han for det hele. Han tror ikke, at han brugte Porschen i forbindelse med besøg på ejendommen på ...5, idet han selv boede lige ovenpå. Ejendommen på ...8 var en ejerlejlighed i et stort boligbyggeri. Hans arbejde med denne lejlighed bestod i fremvisning af lejligheden i forbindelse med udlejning og forskellige udfordringer med lejerne. Der har været flere lejere i den periode, hvor selskabet ejede ejendommen. Der var en ejerforening, så han skulle ikke skifte pærer der. På ...9 var der 11 lejligheder, hvoraf han ejede 5. Der var en ejerforening, men ikke en vicevært. Han stod selv i høj grad for udskiftning af pærer. Han fik ikke penge for det. Da han opdagede, at den anden ejer i ejerforeningen, G5, sendte meget høje regninger til ejerforeningen for det arbejde, der blev udført, overtog han selv arbejdet. Ejendommen i ...10 købte han, fordi han af bekendte fik at vide, at det var en rigtig god investering. Han gjorde lidt ved ejendommen og fik solgt den igen. Han fik dog aldrig pengene hjem i forbindelse med salget. Han brugte også Porschen i forbindelse med det arbejde, som han udførte for H1.2 ApS. Medejeren af dette selskab gik konkurs sidst i 2007. Han brugte gennem alle årene Porschen til at se på nye ejendomme. Han kiggede bl.a. på en ejendom i ...13. H1 ApS fik ikke penge fra H1.2 ApS for hans arbejde eller for hans kørsel. Han brugte ikke Porschen, når han udførte arbejde for H2 ApS, idet han syntes, at det virkede for prangende at køre ud til kunderne i sådan en bil. Køberen af ejendommene i ...9, NN, havde overtaget alle indtægter, men kunne ikke få finansieringen af ejendommene på plads. På et tidspunkt sagde investeringsselskabets bank stop, og investeringsselskabet fik indtægterne fra ejendommen retur, men med fradrag af et beløb pr. lejlighed for NNs administration. Administrationen bestod bl.a. i modtagelse af lejeindtægterne. Han havde en voldsom konflikt med NN derom, og de blev uvenner. Handlen blev derefter ikke til noget. Selvom der var blevet lavet en aftale om overdragelse af ejendommene, var det fortsat ham, der havde stået for det praktiske arbejde med fx at skifte pærer og løse konflikter mellem lejerne. Han udførte dette arbejde, fordi han havde en interesse i, at salget kunne komme på plads, og fordi han fortsat hæftede for gælden i ejendommen. BA har aldrig kørt i Porschen.

BA har forklaret, at hun blev gift med A i 2008. De har levet sammen siden 1999, først i ...5 og siden på ...6. Hun var ikke involveret i selskabet, som beskæftigede sig med køb og salg. Porschen blev brugt, når A passede investeringsvirksomheden. Porschen stod på firmaadressen og har aldrig holdt på deres bopæl. Hun har aldrig kørt i den, hverken alene eller sammen med A. De havde selv en Ford Escort og en VW Polo. Hun er speditør og var oprindeligt ansat hos G2 i ...2. I 2006 blev hun ansat hos G6 i ...16, men i januar 2007 vendte hun tilbage til G2 i ...2. I 2006 kørte hun på arbejde i Poloen. I 2007 kørte hun på arbejde i Poloen eller med sin kollega, VE. Hun kørte mest med VE. I 2008 kørte hun også mest med VE, og ellers brugte hun Poloen. Hun har netop solgt Poloen. VE boede på ...17. Det var meget tæt på ...6. Da hun og A boede i ...5, løb eller gik A på arbejde. Ind i mellem lånte han også Poloen. Da de flyttede til ...6, brugte A Poloen mere. Når hun brugte Poloen, løb eller cyklede han på arbejde. Han brugte også Ford Escorten. Hun køber ind. I ...5 boede de meget tæt på Føtex. På ...6 lå Fakta tæt på. Evt. kørte de om aftenen sammen til Bilka for at handle. Ved familiebesøg brugte de Poloen eller Ford Escorten. De har ikke været på bilferie i 2006-2008. A fik en del opkald fra lejerne, og han kunne være nødt til at køre ud til ejendommene. Hvis han var hjemme, når der blev ringet, løb han hen til virksomheden og hentede Porschen. Da de flyttede til ...6, tog han Poloen hen til virksomheden, hvor han hentede Porschen. Hun ved ikke, hvorfor han ikke bare tog Poloen hele vejen. Det kunne være alt fra 1 til 7-8 gange på en uge, at de blev forstyrret hjemme af lejerne. Hun ved ikke, hvor mange opkald der var til virksomheden. Når hun kørte med VE, var det i VEs bil. Når A ikke brugte Poloen eller Ford Escorten, kørte hun med VE i dem. Hun husker ikke, hvornår de solgte Forden, men på ...6 var det mest Poloen, de brugte. De aftalte, hvornår A skulle bruge bilen. A brugte oftest Poloen, og han havde førsteret til den.

IJ har forklaret, at han har arbejdet som elektriker hos H2 ApS siden 2006. Han husker Porschen, men ved ikke, hvad den blev brugt til. Han så kun Porschen på firmaadressen. Om vinteren stod den på lageret, ellers holdt den udenfor sammen med de andre firmabiler. Han tog oftest direkte ud til kunderne om morgenen. Han kom kun sjældent på virksomhedens adresse. Der kom ikke så mange kunder på virksomhedens adresse. Man kunne ikke se Porschen fra vejen. A løb ofte til arbejde. Han har været på As bopæl, men han har ikke set Porschen holde der. Fra 2006 til 2008 har han været på As bopæl for at ordne en vaskemaskine eller andre småting. Han kom der ikke som gæst, og han har ikke i 2006-2008 været på As privatadresse udenfor arbejdstiden.

Procedure

Skatteministeriet har gjort gældende, at A har bevisbyrden for, at han ikke har haft rådighed over Porschen til privat kørsel i indkomstårene 2006-2008. Det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed, da selskabsadresse og privatadresse ikke var sammenfaldende i den periode, selskabet ejede bilen. I den foreliggende situation, hvor der ikke er en erhvervsmæssig begrundelse for anskaffelsen af en Porsche, og hvor der er tale om en relativt dyr og eksklusiv bil, som er velegnet til privat kørsel, er bevisbyrden imidlertid vendt, således at det påhviler A at sandsynliggøre, at Porschen ikke blev anvendt til privat kørsel. Denne bevisbyrde har A ikke løftet. Skatteministeriet har herved navnlig henvist til, at stilstandsforsikringen viser, at Porschen ikke var velegnet til kørsel om vinteren, og at der i store dele af året ikke har været et behov for bilen. Oplysningerne om afstanden mellem selskabets ejendomme og selskabets adresser viser endvidere, at det reelle kørselsbehov har været yderst beskedent og ikke har kunnet begrunde, at der i gennemsnit er kørt 1050 km pr. måned. A har i øvrigt ikke dokumenteret, hvor stort kørselsbehovet var for selskabet, eller at hans private kørselsbehov var dækket ind på anden vis.

Skatteministeriet har endvidere gjort gældende, at forhøjelsen af As indkomst for årene 2006-2007 udgør en ændring af skatteansættelsen, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og at ansættelsesfristerne for indkomstårene 2006 og 2007 derfor er overholdt. Den forlængede ligningsfrist finder ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, anvendelse for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. A kontrollerer som eneanpartshaver sit selskab og er derfor omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 nr. 2. Kontrolkravet er derfor opfyldt. Der er hverken i bestemmelsens ordlyd eller i dens forarbejder holdepunkter for at begrænse området for den forlængede ligningsfrists anvendelse, således at den ikke gælder for hovedanpartshaverens ansættelsesforhold i hans selskab. Landsskatterettens juridiske vurdering, hvorefter der skal foretages en konkret vurdering af, om den skattepligtige agerer i kraft af ansættelsesforholdet eller ejerskabet, savner således støtte i retskilderne. Det, at A har fået stillet fri bil til rådighed til privat brug af selskabet, er en økonomisk transaktion, og dermed er også denne betingelse for anvendelsen af skattekontrollovens § 3B opfyldt. Højesteret har endvidere i SKM2012.92.HR fastslået, at skattekontrollovens § 26, stk. 5, ikke forudsætter, at indkomstændringen er foretaget med hjemmel i ligningslovens § 2. Det er uden betydning for ligningsfristspørgsmålet, om A har fået stillet bilen til rådighed i sin egenskab af lønmodtager i selskabet eller som dettes ejer. Hvis det har betydning, har Skatteministeriet gjort gældende, at der er tale om en kontrolleret transaktion i form af en maskeret udlodning. Hvis retten måtte finde, at der ikke er tale om en maskeret udlodning, gøres det gældende, at bilet er stillet til As rådighed som led i ansættelsesforholdet mellem ham og selskabet, og at dette tillige må anses for en kontrolleret transaktion, der er omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Skatteministeriet har ikke ved en bindende proceserklæring afskåret sig fra at gøre nogen af disse synspunkter gældende. Skatteministeriet er heller ikke afskåret fra under landsrettens behandling af sagen at gøre gældende, at der foreligger maskeret udlodning, selv om dette synspunkt ikke er fremsat under den administrative behandling. SKATs afgørelse er ikke ugyldig.

A har gjort gældende, at Porschen har været anvendt erhvervsmæssigt og ikke har været stillet til rådighed for privat kørsel. Bevisbyrden for, at Porschen er stillet til rådighed for privat kørsel, er hos Skatteministeriet, idet det må lægges til grund, at bilen ikke har stået på bopælsadressen. Skatteministeriet har ikke løftet bevisbyrden for, at bilen er stillet til rådighed for privat anvendelse. De afgivne forklaringer og de fremlagte erklæringer understøtter, at Porschen ikke har stået ved den private adresse om natten, men alene på selskabets domicil. Bilen har været brugt i arbejdes medfør bl.a. i forbindelse med fremvisning af udlejningsejendomme, køb af nye investeringsejendomme samt andre arbejdsmæssige forhold, herunder af håndværksmæssig karakter og til kørsel for andre selskaber. Porschen overstiger ikke prismæssigt det sædvanlige niveau for firmabiler, og Porschen var velegnet til besigtigelse af investeringsejendomme. As og hans families private kørselsbehov var opfyldt på anden vis. Der skal ikke føres kørebog, da Porschen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

A har endvidere gjort gældende, at betingelserne for at anvende den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ikke er til stede. Det må lægges til grund, at SKAT har foretaget forhøjelsen af indkomsten efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, om personalegoder, ikke efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A om udbytte, og der er ikke kommet noget frem under sagen, der beviser, at der ikke er tale om et personalegode, men i stedet maskeret udbytte. Det må derfor lægges til grund, at en eventuel rådighedsstillelse af fri bil er et personalegode, der skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, som personlig indkomst. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, omfatter efter praksis ikke ansættelsesændringer, der består i personalegodebeskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, og en lønaftale er heller ikke en kontrolleret transaktion. Skatteministeriet er desuden afskåret fra nu at gøre gældende, at der foreligger maskeret udlodning, dels fordi dette ikke blev gjort gældende under den administrative behandling af sagen, dels fordi der under skriftvekslingen for landsretten er afgivet en bindende proceserklæring om ikke at gøre dette synspunkt gældende. Hvis det antages, at der foreligger maskeret udlodning, er SKATs afgørelse behæftet med en så væsentlig begrundelsesmangel, at ansættelserne, også for 2008, er ugyldige. Uanset om fri bil skal betragtes som et løngode eller maskeret udlodning, er betingelserne for anvendelse af den forlængede frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ikke opfyldt. Bestemmelsen forudsætter, at den skattepligtige er omfattet af skattekontrollovens § 3B, og at der er tale om en kontrolleret transaktion. Formålet med § 3B er ifølge forarbejderne at sikre korrekt prisfastsættelse i forbindelse med transfer pricing, og loven stiller derfor oplysnings- og dokumentationskrav med henblik herpå. Udbytte til en hovedaktionær er, hvad enten det er deklareret eller maskeret, ikke en transaktion, der er omfattet af skattekontrollovens § 3 B. I overensstemmelse hermed omfatter SKATs katalog over kontrollerede transaktioner, jf. bilag til selvangivelsen (kontrollerede transaktioner), netop ikke fri bil og udbytte. Området for skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, skal i øvrigt afgrænses på samme måde som området for ligningslovens § 2.

Landsrettens begrundelse og resultat

A havde som direktør og eneanpartshaver i H1 ApS, der driver virksomhed med investering fortrinsvis i faste ejendomme, rådighed over den Porsche 911 sportsvogn, årgang 1999, som selskabet købte i 2006 for 600.000 kr. Porschen var ikke egnet til brug for en håndværksmæssig servicering af selskabets ejendomme. Porschen var endvidere efter sin karakter ikke egnet til at blive benyttet i vinterperioder med sne og salt på vejene og var stilstandsforsikret i vinteren 2006/2007 og igen i vinteren 2007/2008. Porschen var således ikke egnet til at opfylde selskabets erhvervsmæssige behov. Selv om det må lægges til grund, at bilen ikke har været parkeret ved As private bopæl, må det under disse omstændigheder påhvile A at sandsynliggøre, at Porschen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat befordring, jf. herved Højesterets dom af 1. marts 2005 (SKM2005.138.HR).

H1 ApS, havde en begrænset ejendomsportefølje, og ejendommene var primært beliggende i ...1området. Der blev gennemsnitligt kørt ca. tusind km om måneden i de perioder, hvor Porschen blev anvendt. På den baggrund og efter det i øvrigt foreliggende finder landsretten, at A ikke har sandsynliggjort, at Porschen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.

A er derfor skattepligtig af fri bil i indkomstårene 2006-2008.

6-års-fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, om skattemyndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse gælder efter bestemmelsens ordlyd for skattepligtige, som er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, for så vidt angår kontrollerede transaktioner. I skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, er det angivet, hvilke skattepligtige der er omfattet af bestemmelsen, og det fremgår, at der ved kontrollerede transaktioner forstås handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem den skattepligtige og det pågældende interesseforbundne selskab. I overensstemmelse med ordlyden omfatter 6-års-fristen enhver ansættelsesændring vedrørende den skattepligtiges kontrollerede transaktioner, jf. herved Højesterets dom af 2. februar 2012 (SKM2012.92.HR).

A var direktør og eneanpartshaver i H1 ApS og udøvede dermed en bestemmende indflydelse over selskabet, jf. skattekontrollovens § 3B, stk. 1, nr. 2. Det var derfor en kontrolleret transaktion, at H1 ApS, stillede en Porsche til rådighed for A. Transaktionen havde desuden en økonomisk værdi. Da transaktionen således var en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, finder skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, anvendelse, og den ændrede skatteansættelse for A for årene 2006 og 2007 var dermed rettidig.

Landsretten bemærker herved, at der hverken i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejder er støtte for en indskrænkende fortolkning af skattekontrollovens § 3B eller skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvorefter det - som anført af landsskatteretten - er en betingelse for anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at der er tale om et forhold, der er knyttet til relationen hovedanpartshaver/selskabsforhold, således at et forhold, der er knyttet til relationen direktør/arbejdsgiverforhold, falder uden for anvendelsesområdet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Herefter, og da det, der i øvrigt er anført af A, ikke kan føre til et andet resultat, tager landsretten Skatteministeriets påstande til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 32.460 kr. Beløbet omfatter 2.460 kr. til retsafgift og 30.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

A skal anerkende, at hans skattepligtige personlige indkomst i indkomstårene 2006 og 2007 forhøjes med henholdsvis 45.000 kr. og 135.000 kr.

Skatteministeriet frifindes for As påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke skal ske beskatning af fri bil for indkomstårene 2006-2008.

A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 32.460 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8a, skal betales inden 14 dage.