Parter

A
(Advokat Simon B. Clark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Mads Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Caft

Sagens baggrund og parternes påstande

Dom uden fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Under denne sag har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at der ikke efteropkræves registreringsafgift hos sagsøger for det i sagen omhandlede køretøj.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2010, ifølge hvilken sagsøgeren hæfter for efterbetaling af registreringsafgift, kr. 230.147, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, i forbindelse med sagsøgerens køb af en Folkevogn Passat 2,0.

Landsskatterettens afgørelse stadfæstede afgørelse af 16. december 2009 fra SKAT.

Baggrunden er, at sagsøgeren i 2006 ønskede sig at anskaffe sig en bil Folkevogn Passat 2,0 med bestemte specifikationer. Han fik et lånetilsagn i sin bank på et beløb af ca. 430.000 kr. til anskaffelsen og kom i kontakt med OF, direktør i og ejer af G1 ApS, som beskæftigede sig med parallelimport af biler, navnlig biler i luksusklassen. Sagsøgeren og OF undersøgte sælgermarkedet i Tyskland, og sagsøgeren bestemte sig for køb af denne bil, som så skulle importeres af OFs selskab fra Tyskland. Sagsøgeren blev, umiddelbart før bilen skulle hentes, anmodet om at betale 202.000 kr. a-conto på den aftalte købesum på 415.000 kr.

I forbindelse med undersøgelsen efter mulige biler var sagsøgeren blevet bekendt med, at sælgeren af den her omhandlede bil havde sat salgsprisen til 23.500 euro, hvilket fremgik af den hjemmeside hvor han søgte på.

Der foreligger en regning, dateret 28. december 2006, vedrørende købesummen.

OF hentede bilen sammen med andre biler i Tyskland og varetog alt vedrørende bilens indregistrering. Den resterende del af købesummen blev betalt i forbindelse med bilens aflevering til sagsøgeren.

Det blev efterfølgende klarlagt, at OF i forbindelse med beregningen af registreringsafgift på bilen har forevist en faktura, udvisende en købesum på 10.800 euro, hvoraf registreringsafgiften herefter blev beregnet.

Sagsøgeren er ved Landsskatterettens ovennævnte kendelse pålagt at betale den manglende registreringsafgift.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen givet forklaring af sagsøgeren og vidne forklaring af OF, der herunder har oplyst, at han er blevet dømt for dette og et større antal tilsvarende forhold af dokumentfalsk og bedrageri. Hans sag er afsluttet, idet han nu afsoner.

Forklaringerne udelades.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for påstanden anført følgende:

"...

at	Der skal foretages en vurdering af sagsøgers gode/onde tro, idet denne vurdering er påkrævet ifølge seneste praksis, jf. SKM2013.447.HR og SKM2012.655.ØLR.
at	Sagsøger ikke var eller burde have været klar over, at sælgeren OF drev virksomhed uden at være registreret i henhold til dagældende registreringsafgiftslov § 14,
at	G1 ApS var registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med CVR.nr., og korrekt angivet branchekode som autoforhandler, samt registreret for moms, selskabsskat og import,
at	Forhandlerbegrebet er et dynamisk begreb, der må fastlægges under hensyn til den almindelige udvikling i samfundet, herunder den tekniske udvikling, jf. bl.a. forhandler begrebet i bilag 5 vedrørende G2 ApS,
at	G1 ApS er en forhandler og fremstod som sådan for sagsøger,
at	Der på baggrund af nedennævnte forhold må føre til, at sagsøger har handlet i god tro,
at	Sagsøgers gode tro har været til stede både i forbindelse med de indledende drøftelser om valg af biltype og pris, såvel som ved betaling af den aftalte købesum,
at	Sagsøger således er omfattet af SKATs praksis om begunstigende forvaltnings akt. og således ikke skal efteropkræves registreringsafgift,
at	Sagsøgte kendte sælgeren igennem en bekendt, hvorfor sagsøger ikke havde nogen anledning til at tro, at der var nogle omstændigheder i forbindelse med bilkøbet, der var tvivlsomme eller dubiøse,
at	Sagsøger har haft god grund til at tro de på oplysninger, som sælgeren OF gav om bilen indkøb, pris mv.,
at	Slutsedlens indhold er dikteret af sælgeren OF, og sagsøger således ikke har haft indflydelse på udformningen af denne,
at	Sagsøger fra starten af var klar over, at der var tale om en lettere brugt demobil, hvilket også medførte en reduceret pris,
at	Den pris, som sagsøger gav for bilen, ikke i sig selv var så lav, at dette burde have ført til mistro eller skepsis fra sagsøgers side, sammenholdt med den pris, som sagsøger skulle have betalt ved køb fra en anden forhandler,
at	Dette understøttes af, at SKAT selv har gennemført afgiftsberigtigelsen på grundlag af en faktura hvis værdi på baggrund af en faktura, der kun udgjorde 46 % af bilens egentlige indkøbspris, svarende til en difference på 54 %, - altså langt mere end sagsøgers besparelse,
at	Sagsøger ikke havde grund til at nære mistro til sælgeren OFs oplysninger om, at han kunne skaffe bilen gennem gode kontakter i Tyskland, hvilket gav sig udslag i den reducerede pris,
at	Den vejledende listepris ikke viser noget om den egentlige markedsværdi, som en bil har, hvorfor den vejledende listepris heller ikke kan anvendes som et reelt sammenligningsgrundlag for besparelsens størrelse,
at	Fremgangsmåden med betaling til korrekt CVR registreret firma er helt sædvanlig ved køb af biler, og således ikke kan medføre nogen form for ond tro hos sagsøger,
at	Det forhold, at politiet ikke har fundet anledning til at føre en straffesag mod sagsøger tydeligt viser, at sagsøger har været i god tro omkring hele forløbet, herunder om bilens pris og G1 ApS som virksomhed,
at	Det forhold, at sælgeren OF har foretaget ulovligheder og udarbejdet falske fakturaer ikke skal komme sagsøger til skade,
at	Sagsøger har taget samtlige forholdsregler for at sikre, at han ikke senere kunne klandres for noget,
at	SKAT således har gennemført afgiftsberigtigelse på baggrund af en forfalsket faktura med en værdi, der procentvis var langt mindre end den besparelse, som sagsøger har opnået,
at	Sagsøger således er omfattet af den gruppe af købere, som er omfattet af SKATs begunstigende forvaltningsakt, idet han under hele forløbet har været i god tro,
at	SKAT må bære en del af skylden ved, at OF har fået gennemført registreringen af sagsøgers bil, idet SKAT netop ikke har levet op til egne retningslinjer i forbindelse med indregistreringen,
at	SKAT ikke kan benytte registreringslovens § 19 som sikkerhedsventil for mangelfuldt og inkompetent udført arbejde ved indregistrering og eftersyn,
at	Dette sammenfattende medfører, at sagsøger ikke kan komme til at hæfte for et afgiftskrav, og at der således ikke kan efteropkræves registreringsafgift hos sagsøger.

..."

Sagsøgte har til støtte for påstanden anført:

"...

Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2010, hvorefter sagsøgeren hæfter for efterbetaling af registreringsafgift kr. 230.147, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, i forbindelse med sagsøgerens køb af en VW Passat 2,0 TFSI Sedan med reg.nr. ... og stel nr. ... .

Sagen er en del af et større sagskompleks, hvor en række personer og selskaber har købt luksusbiler betydeligt billigere end den danske markedspris. Sælgeren af bilerne har som hovedregel været G1 ApS, der nu er under konkurs. Det er et generelt kendetegn for sagerne, at der i forbindelse med afgiftsberigtigelsen blev fremvist falske fakturaer, hvilket medførte, at SKAT i første omgang opgjorde og opkrævede en for lav registreringsafgift for de importerede biler. Den i sagen omhandlede bil blev solgt af OF gennem G1 ApS efter samme fremgangsmåde som i de øvrige sager.

Sagsøgeren har anerkendt, at han som udgangspunkt hæfter efter dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2. Nærværende sag vedrører derfor alene spørgsmålet, om sagsøgeren er omfattet af SKATs administrative praksis, hvorefter der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende bilkøber, der har købt bilen hos en forhandler.

SKATs administrative praksis har den baggrund, at det forekommer urimeligt at lade en almindelig bilkøber hæfte på objektivt grundlag for en manglende betaling af registreringsafgift, som skyldes en forhandler, hvis forbrugeren har været i god tro om registreringsafgiftens betaling. Praksis bygger således på et normaltilfælde, hvor en forbruger indfinder sig på en forhandlers faste forretningssted for at se og eventuelt prøvekøre en eller flere af de biler, forhandleren udstiller, og herefter indgår en aftale med forhandleren om køb af en bil. Den forbruger, som er i god tro, skal af omsætningshensyn med andre ord kunne regne med ikke at hæfte for en manglende betaling af registreringsafgift, når forbrugeren køber en bil af en forhandler, jf. SKM2013.447.HR (prøvesagen).

Såvel landsretten som Højesteret lagde i prøvesagen vægt på, at omstændighederne ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse ikke kunne anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, idet sælgerens virksomhed blandt andet ikke blev markedsført, og kontakten mellem parterne foregik på en lukket og usædvanlig måde.

Samme resultat er byretten nået frem til ved dom af 22. oktober 2012 (SKM2013.138.BR) og af 14. januar 2013 (SKM2013.310.BR) og byretsdom af 29. november 2012 (SKM2013.139.BR og SKM2013.140.BR) samt byrettens dom af 14. januar 2013 (SKM2013.362.BR).

Det samme er tilfældet i nærværende sag, hvor sælgeren er den samme og handlen indgået på tilsvarende måde. I nærværende sag blev sagsøgeren således - som i ovennævnte sager - bekendt med OF og G1 gennem bekendte. G1 ApS har ikke haft nogen biler på lager, havde ikke noget udstillingssted eller nogen markedsføring, herunder eksempelvis ved annoncering via hjemmeside, blade, aviser, telefonbøger eller lignende. Derimod delte G1 ApS adresse med OF i en villa på ... . Derudover har G1 ApS ikke opkrævet moms ved salget, jf. bilag 2, underbilag 9, hvilket er en klar tilkendegivelse af, at G1 ApS ikke anså sig selv for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med salg af biler, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Sagsøgeren, der har bevisbyrden, har således ikke dokumenteret, at han købte bilen af en forhandler. Allerede derfor kan sagsøgeren ikke være i god tro om registreringsafgiftens betaling.

Selv hvis sagsøgeren måtte anses for at have købt bilen af en forhandler, har han ikke dokumenteret, at han i øvrigt var i god tro om afgiftens betaling. De faktiske momenter, som Højesteret, landsretten og byretterne lægger vægt på i afgørelserne, er tilsvarende til stede i nærværende sag. Sagsøgeren kan derfor under alle omstændigheder ikke fritages for at betale den manglende registreringsafgift.

Et væsentligt element i vurderingen af sagsøgerens gode tro er i den forbindelse bilens pris. Sagsøgeren købte bilen for kr. 415.000, mens bilens vejledende udsalgspris var kr. 597.595, jf. bilag 2, underbilag 12-13. Det svarer at sagsøgeren har fået en "rabat" på 31 pct. Desuden er moms og leveringsomkostninger angivet til kr. 0, jf. bilag 2 underbilag 9.

Det bemærkes, at bilen er solgt som fabriksny, jf. bilag 2, underbilag 9. Det kan derfor ikke ubestridt lægges til grund, at der var tale om en brugt bil, således som sagsøgeren har anført i stævningen side 4, 4. afsnit. Det bestrides i den forbindelse som udokumenteret, at bilen i virkeligheden skulle have kørt 38.000 km ved indregistreringen, således som det fremgår af stævningen side 4, 4. afsnit. Det bemærkes herved, at kilometerstanden i den originale faktura er angivet til 0, jf. bilag 2, underbilag 8, ligesom det fremgår af synsrapport af 18. december 2006, at bilen havde kørt 0 km., jf. bilag 2, underbilag 5.

Dertil kommer, at sagsøgeren selv har oplyst, at han var bekendt med, at bilens pris i Tyskland var 23.500 EUR (svarende til 175.075) eksklusiv tysk moms og dansk registreringsafgift, jf. stævningen side 3, 4. afsnit. Til politiet har sagsøgeren forklaret, at han var bekendt med, at bilen kostede 27.000 EUR (svarende til 201.150 kr.) hos den tyske forhandler, jf. bilag A, side 5, tredjesidste afsnit.

Sagsøgeren havde derfor intet grundlag for at tro, at den pris, som G1 faktisk havde betalt for bilen, skulle ligge under, endsige væsentligt under det oplyste prisniveau i Tyskland.

Sagsøgeren havde på baggrund af sit kendskab til det tyske (rigtige) prisniveau derfor heller intet grundlag for at tro, at det var muligt at afholde dansk registreringsafgift og moms inden for den købesum, som han betalte for bilen, ligesom der heller ikke var plads til en eventuel avance til G1 ApS eller OF. Sammenholdt med det tyske prisniveau på mellem 175.075 - 201.150 kr. må sagsøgeren derfor have indset, at der højst var 239.925 kr. til dækning af registreringsafgift, moms og avance.

Eftersom det er almindelig kendt, at de danske bilafgifter komparativt set er høje og tilsvarende er almindelig kendt, at registreringsafgiften udgør lidt under 180 pct. af (hovedparten af) bilens pris, må det have stået sagsøgeren klart, at handlen ikke hang sammen og måtte være baseret på, at der ikke blev betalt fuld registreringsafgift.

Af afhøringsrapporten fremgår da også, at sagsøgeren var bekendt med, at han havde købt bilen ca. 120.000 billigere, end hvis han havde købt den hos en autoriseret forhandler, jf. bilag A, side 5, nederst. Det er også derfor udelukket, at sagsøgeren kunne være i god tro om registreringsafgiftens betaling.

Om ikke andet må alle disse omstændigheder have givet sagsøgeren anledning til at undersøge forholdene nærmere. Sagsøgeren kan ikke påberåbe sig god tro, når sagsøgeren har undladt at foretage nærmere undersøgelser af forholdene, selvom alle omstændighederne i sagen gav anledning hertil. Sagsøgeren har således heller ikke af denne grund været i god tro om den manglende afgiftsberigtigelse.

At politiet i forhold til sagsøgeren indstillede efterforskningen af en mulig strafferetlig overtrædelse af registreringsafgiftsloven, har i øvrigt ingen betydning for vurderingen af, om sagsøgeren var i ond tro og hæfter for betaling af registreringsafgiften, jf. bl.a. SKM2011.211.HR

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det bemærkes, at sagen har været sat i bero på afventen af Højesterets dom i sagen 312/2012, afsagt 26. juni 2013, som vedrører samme importør, G1 ApS med OF som direktør. Ved dommen blev det fastslået, at dette selskab ikke var anmeldt hos SKAT i medfør af dagældende registreringslovs § 14, stk. 1, og at der derfor er tale om hæftelse for ejeren eller den i hvis navn køretøjet registreres, jf. samme lovs § 19, stk. 2.

Spørgsmålet under denne sag er herefter, om sagsøgeren opfylder betingelserne for at få sin sag afgjort i medfør af den hos SKAT gældende praksis, at den objektive hæftelse for registreringsafgiften ikke gøres gældende over for en godtroende omsætningserhverver.

Efter sagsøgerens forklaring for retten om at han var bekendt med anskaffelsesprisen til sælgeren i Tyskland og med, at der skulle handles hurtigt, da der var flere liebhavere, samt med, at registreringsafgiften androg 180 % af købesummen, finder retten ikke, at sagsøgeren var i god tro med hensyn til den aftalte pris mellem ham og G1 ApS på 415.000 kr.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det sidstnævnte beløb hverken kunne rumme fortjeneste for importøren eller den pligtige afgift for bilen. Endvidere er der henset til sagsøgerens forklaring om hans kontakt med G1 ApS og hans iagttagelser vedrørende selskabets virksomhedsdrift.

Herefter vil sagsøgtes frifindelsespåstand være at tage til følge. Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøgeren, A, nedlagte påstand.

Inden 14 dage skal sagsøgeren til sagsøgte betalte sagens omkostninger med 30.000 kr.