Parter

A

og

H1 ApS
(advokat Simon B. Clark for begge)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Jacob Christian Sølling)

Afsagt af byretsdommer

Pernille Buck Bendtson

Sagernes baggrund og parternes påstande

Sagerne vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske beskatning af en eneanpartshavers (Sagsøger 1) rådighed over et sommerhus ejet af selskabet (Sagsøger 2) samt beskatning af selskabet for manglende lejeindtægt.

Sagsøger 1, A, har nedlagt påstand om, at A´s skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 325.000 kr., at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 455.000 kr. samt at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 84.000 kr.

Sagsøger 2, H1 ApS, har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 100.000 kr., at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 125.000 kr. samt at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 50.000 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i begge sager nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A er direktør og eneanpartshaver i selskabet H1 ApS.

H1 ApS købte den 26. Januar 2006 sommerhuset, beliggende ...1, med overtagelse den 1. oktober 2006. Det fremgår af skødets § 7, at ejendommen blev erhvervet med henblik på bebyggelse af helårsbeboelse og videresalg, i overensstemmelse med lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1954 om sommerhuse og campering.

Da selskabet erhvervede sommerhuset var selskabets formål "at drive handel, produktion, håndværk, finansiering og investering", jf. generalforsamlingsreferat af 26. februar 1997. Ved generalforsamlingen den 20. november 2007 blev selskabets vedtægter ændret således, at formålet i følge § 3 derefter var "at besidde kapitalandele i andre virksomheder, foretage ejendomsinvestering, drive handel med værdipapirer samt hertil relateret virksomhed."

Det er ikke under sagen bestridt, at A ikke har gjort brug af sommerhuset i perioden. Det fremgår således også af bilag 9, at elforbrug i sommerhuset i perioden 1. oktober 2006-4. maj 2009, hvor sommerhuset var ejet af H1 ApS, udgjorde 0 kwh.

A´s redegjorde den 3. september 2006 overfor F1-Bank for planen om at nedrive sommerhuset for i stedet at opføre et typehus med henblik på videresalg.

Af redegørelsen fremgår følgende:

"...

...1

...1 overtages pr. 1. oktober 2006 af H1 ApS og forventes finansieret med 60 % Nykreditlån kr. 1.620.000,- og 40 % banklån 1.080.000,- jf. nærmere aftale.

Ejendommen forventes udviklet og bebygget med et G1 på 190 m2, i løbet af foråret 2007, således at det er salgsklar 1. maj 2007.

Ejendommen er beliggende på en ...2´s bedste veje, ca. 100 meter fra stranden. Det forventes, at der ved bebyggelse i 1.5 plan med balkoner kan gives vandudsigt fra 1. sal.

Huset er et svensk typehus i deres nye serie, som er meget Dansk. Huset købes leveret og monteret incl. tømrer og snedkerarbejde samt hårde hvidevarer m.m., idet Jeg selv skal sørge for kloak, beton, gartner, vvs, maler og murer. Vores kalkulation viser at kostprisen for et nøglefærdigt hus er ca. 10.000,- incl. moms pr. m2 svarende til ca. 2,2 mio. incl. moms.

Ovenstående hus vil i dagens marked kunne sælges for ca. 7,5 mio, hvorefter avancen vil være i størrelsesorden kr. 2.0 mio. Tidsplanen er som følger: Bestilling af hus i uge 38-2006 (garanti for købesum stilles overfor G1) og dermed levering af hus uge 03-2007. Bygge- og nedrivnings andragende indsendes i uge 40-2006. Nedrivning, beton og kloakarbejde udføres i uger 47 / 2006 - 02 / 2007. Færdiggørelse uge 04-16 / 2007. Salg efter færdiggørelse uge 17-2007.

..."

F1-Bank stillede finansiering i form af forhøjelse af kredit på 2.700.000 kr. til rådighed for projektet, jf. bilag 17.

Projektet blev ikke gennemført.

På et tidspunkt forsøgte H1 ApS forgæves at udleje sommerhuset gennem G2.

Den 1. oktober 2008 indgik H1 ApS formidlingsaftale med G3 med henblik på salg af ejendommen til en udbudspris 3.495.000 kr.

Det fremgår af salgsopstillingen, at ejendommen solgtes som grund, og uden ansvar for husets tilstand, jf. bilag 20.

I forbindelse med salgsplanerne blev der af bygningssagkyndig PO udarbejdet en tilstandsrapport dateret den 22. oktober 2008. Det fremgår af tilstandsrapporten, at der blev konstateret en række forhold kategoriseret som K2 og K3, herunder blev det fremhævet, at væggene indvendigt var beklædt med porøse træfiberplader. Den bygningssagkyndige henviste i den forbindelse til yderligere oplysninger fra Byggeteknisk Erfaringsudveksling.

Den 14. april 2009 blev sommerhuset solgt til SJ med overtagelse den 1. maj 2009 for en købesum på 2,6 mio. kr.

Den bygningssagkyndige har i august 2011 udarbejdet en supplerende redegørelse om ejendommen, hvoraf det på side 2 fremgår:

"...

Det kan herefter konkluderes at bygningen i den konstaterende form ikke egner sig til ophold og bolig.

Det kræver omfattende genopretning af konstruktive problemer og forhold for at standse/udelukke fugttilførsel til bygningen, og omfattende sanering/rengøring for skimmelsvampe i bygningskonstruktionerne før der er sikkerhed for at huset kan anvendes til beboelse, uanset om man allerede er disponeret for allergi, eller er sikret for ikke at udvikle de symptomer der medfører allergi.

..."

SKAT traf den 18. januar 2011 afgørelse om at anse A for skattepligtig af rådigheden over sommerhuset. Landsskatteretten afsagde den 18. oktober 2011 kendelse vedrørende A´s klage over skatteansættelsen. I kendelsen er anført:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2007

SKAT har anset klageren for at være skattepligtig af rådighed over sommerhuset, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9

325.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Indkomståret 2008

SKAT har anset klageren for at være skattepligtig af rådighed over sommerhuset, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9

455.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Indkomståret 2009

SKAT har anset klageren for at være skattepligtig af rådighed over sommerhuset, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9

84.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster ansættelsen.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet telefonisk med klageren og dennes repræsentant.

Sagens oplysninger:

Klageren er direktør og ejer 100 % af kapitalen i H1 ApS (herefter benævnt Selskabet), hvis aktivitet består i at besidde kapitalandele i andre virksomheder, foretage ejendomsinvesteringer, drive handel med værdipapirer samt hertil relateret virksomhed.

Selskabet ejer sommerhuset ...1, der ifølge endeligt skøde, underskrevet den 26. januar 2006, er købt med overtagelse den 1. oktober 2006. Sommerhuset blev købt for 2,7 mio. kr.

Som begrundelse for Selskabets køb af sommerhuset er det oplyst, at det var et investeringsobjekt med videresalg for øje. Formålet var i første omgang at nedrive sommerhuset for at opføre en helårsbolig. Henset hertil blev der ikke udarbejdet tilstandsrapport. Den 22. oktober 2008 blev der udarbejdet en tilstandsrapport, hvoraf det fremgår, at:

"...

Ejendommen mangler vedligeholdelse på mange områder, hvorfor den fremtræder med en del skader, eller indikationer på skader sammenlignet med tilsvarende intakt bygning af samme alder og under hensyntagen til den normale nedslidning og ælde, der sker på bygningsdele i forhold til disses totale levetid.

..."

Det blev senere besluttet ikke at igangsætte det omtalte byggeri, hvorefter Selskabet i stedet forsøgte at udleje sommerhuset.

Selskabet har ingen lejeindtægter haft på sommerhuset i årene 2007, 2008 og 2009, da det ifølge repræsentanten ikke lykkedes at udleje sommerhuset.

Selskabet solgte sommerhuset den 1. maj 2009 for 2,6 mio. kr.

Sommerhuset var Selskabets eneste ejendom. Det er i Selskabets årsrapporter optaget under anlægsaktiver.

Der har ikke været noget elforbrug i sommerhuset i perioden 1. oktober 2006 til 4. maj 2009.

Sommerhuset har følgende ejendomsværdi:

Indkomstår	Vurdering	Pris
2007	Pr. 1. oktober 2005	2.000.000 kr.
2008	Pr. 1. oktober 2007	2.800.000 kr.
2009	Pr. 1. oktober 2007	2.800.000 kr.

Der er til Landsskatteretten fremsendt tilstandsrapporten af 22. oktober 2008 samt yderligere kommentarer til tilstandsrapporten fra en beskikket bygningssagkyndig PO, der med henvisning til rettelsesblad til By og Byg anvisning 205 samt erfaringsblad 05 12 31 og 02 06 27 påpeger de problemer, som de enkelte skader på ejendommen kan medføre.

SKATs afgørelse

Klageren beskattes af rådigheden over Selskabets sommerhus, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9.

SKAT bestrider ikke, at hovedanpartshaveren kan have undladt at benytte sig af denne råderet, men det er hovedanpartshaverens rådighed og ikke den faktiske anvendelse, der beskattes, jf. ligningslovens § 16, stk. 5. Derfor kan forbrug af el eller det forhold, at det kan bevidnes af naboer, at sommerhuset rent faktisk ikke har været benyttet, ikke tillægges vægt ved afgørelsen heraf.

Værdien er beregnet ud fra de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5, således at rådigheden for hele året udgør 16,25 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Værdien for indkomstårene 2007 og 2008 udgør henholdsvis 16,25 % af 2.000.000 kr. og 2.800.000 kr. svarende til 325.000 kr. og 455.000 kr. For indkomståret 2009 beregnes rådigheden frem til 1. maj, hvorefter værdien beregnes som 12 uger af 0,25 % af 2.800.000 kr.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at hovedanpartshaveren er den eneste, som har kunnet benytte retten til sommerhuset, at sommerhuset ikke har været udlejet eller på anden måde været bragt uden for hovedanpartshaverens adgang til at disponere over sommerhuset, at selskabet i øvrigt ikke driver virksomhed med køb, salg og udlejning af fast ejendom, men er registreret i branchen PR og kommunikation, at køb og salg af fast ejendom ikke er nævnt som selskabets hovedformål, at sommerhuset er selskabets eneste anlægsaktiv, og efter frasalget består selskabets aktivitet i et associeret selskab, at selskabets indtægter i de 3 år har bestået af andel af associeret selskab, at selskabet er uden driftsaktivitet og ansatte, og at salgsbestræbelserne ikke er dokumenteret, hvilket ikke i øvrigt ville have afskåret hovedanpartshaveren fra at have rådighed over sommerhuset.

Da hovedanpartshaveren ikke er ansat i selskabet, er værdien af råderetten anset som udbytte for ham. Udbyttet beskattes dog som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt principal påstand om, at der ikke er grundlag for at anse hovedanpartshaveren for at have rådighed over selskabets sommerhus. Subsidiært hvis Landsskatteretten finder, at der er grundlag for at beskatte en objektiv udlejningsværdi, at denne bør revurderes og fastsættes i henhold til ejendommens stand.

SKAT har antaget, at hovedanpartshaveren har haft sommerhuset til rådighed, men der er ikke ved vurderingen henset til, om hovedanpartshaveren har anvendt sommerhuset, da det udelukkende er tale om en rådighedsbeskatning.

Formålet med anskaffelsen af sommerhuset har udelukkende været investeringsobjekt med videresalg for øje, hvilket ligger inden for selskabets erhvervsmæssige formål.

Repræsentanten har oplyst, at hovedanpartshaveren i tidligere indkomstår er blevet beskattet som næringsdrivende i forbindelse med køb og salg af ejendomme. Anskaffelsen af ejendommen er foretaget af Selskabet, da det på anskaffelsestidspunktet fandt det mest fordelagtigt henset til finansiering m.v. Formålet med ejendommens erhvervelse har været at nedrive sommerhuset, for at opføre et helårshus, grundet ejendommens tilstand. Der henvises til den vedlagte tilstandsrapport. Formålet blev ændret undervejs, da der ikke længere var et marked for sådanne ejendomme, og Selskabet forsøgte at udleje ejendommen, hvilket først ville være muligt efter reparationer af de mest generelle fejl og mangler. Disse reparationer ville selskabet dog først foretage, såfremt der fandtes en lejer til ejendommen, hvilket der ikke gjorde. Dette ville dog stride mod gældende lovgivning, da man ikke må udleje sommerhuse som helårshuse.

Sommerhuset har i henhold til den efterfølgende udarbejdede tilstandsrapport af 22. oktober 2008 ikke haft den stand, der bevirker, at det kan betragtes som værende til rådighed for hovedanpartshaveren. Det er derfor repræsentanternes opfattelse, at sommerhusets tilstand gør, at sommerhuset ikke har været anvendt på noget tidspunkt, hvilket understøttes af, at der ikke har været elforbrug i sommerhuset i selskabets ejertid.

Der henvises endvidere til de fra beskikket bygningssagkyndig PO yderligere kommentarer til tilstandsrapporten samt øvrigt fremsendt materiale, hvoraf det ifølge repræsentantens opfattelse klart fremgår, at huset var ubeboeligt dels grundet ejendommens skimmelsvampangreb - som overskrider de gældende grænseværdier i henhold til dansk byggelovgivning - dels som følge af, at sommerhuset var en ren brandfælde, hvilket betød, at sommerhuset var farligt at opholde sig i. Det er derfor repræsentantens opfattelse, at sommerhuset ikke har været til rådighed for klageren, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte klageren af værdien af fri sommerbolig.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af den dagældende ligningslovens § 16 A, stk. 9 (nuværende ligningslovs § 16 A, stk., 6), at en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles fri sommerbolig til rådighed, skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Værdien ansættes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5.

I medfør af ligningslovens § 16, stk. 5 ansættes værdi af fri sommerbolig for direktører og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform til 0,5 % af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af de øvrige uger. Det fremgår tillige, at en ansat hovedanpartshaver, der får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året. Det er således rådigheden, og ikke den faktiske anvendelse af huset, der beskattes.

Det fremgår af personskattelovens § 4 a, stk. 2 at udbytte i form af fri sommerbolig til rådighed beskattes som personlig indkomst.

På baggrund af sagens oplysninger må klageren anses at have sommerhuset - selskabets eneste ejendom - til rådighed. Der er herved henset til, at selskabet ikke har disponeret over ejendommen på anden måde f.eks. ved udlejning eller andet.

Det forhold, at der ikke har været noget elforbrug i sommerhuset, ændrer ikke herpå, ligesom sommerhusets tilstand ikke har betydning for, om sommerhuset har stået til rådighed for klageren. Sommerhuset kan ikke anses for at være ubeboeligt.

Det er derfor med rette, at SKAT har anset klageren for at være skattepligtig af værdien heraf opgjort efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Der er ikke fremkommet talmæssige indsigelser mod de af SKAT foretagne opgørelser af værdier, og det af repræsentanterne anførte har ikke givet grundlag for at ændre SKATs afgørelse, som hermed stadfæstes.

..."

SKAT traf den 18. januar 2011 afgørelse om at H1 ApS var skattepligtig af sommerhusets objektive udlejningsværdi. Landsskatteretten afsagde den 18. oktober 2011 kendelse vedrørende H1 ApS klage over skatteansættelsen. I kendelsen er anført:

"...

Landsskatterettens afgørelse:

Skattepligtig indkomst

Indkomståret 2007

SKAT har anset selskabet for værende skattepligtig af sommerhusets objektive udlejningsværdi 160.000 kr.

Landsskatteretten ansætter den objektive udlejningsværdi skønsmæssigt til 100.000 kr.

Indkomståret 2008

SKAT har anset selskabet for værende skattepligtig af sommerhusets objektive udlejningsværdi 224.000 kr.

Landsskatteretten ansætter den objektive udlejningsværdi skønsmæssigt til 125.000 kr.

Indkomståret 2009

SKAT har anset selskabet for værende skattepligtig af sommerhusets objektive udlejningsværdi 75.000 kr.

Landsskatteretten ansætter den objektive udlejningsværdi skønsmæssigt til 50.000 kr.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet telefonisk med klageren og dennes repræsentant.

Sagens oplysninger:

H1 ApS´ aktivitet består i at besidde kapitalandele i andre virksomheder, foretage ejendomsinvesteringer, drive handel med værdipapirer samt hertil relateret virksomhed.

H1 ApS (herefter benævnt Selskabet) er 100 % ejet af A, som tillige er direktør i selskabet.

Selskabets regnskabsår omfatter perioden 1. juli-30. juni.

Selskabets indtægter har i indkomstårene 2007-2009 bestået i andel af associeret selskab. Der er således ingen driftsindtægter i selskabet og ingen ansatte.

Selskabet ejer sommerhuset ...1, der ifølge endeligt skøde, underskrevet den 26. januar 2006, er købt med overtagelse den 1. oktober 2006. Sommerhuset blev købt for 2,7 mio. kr.

Som begrundelse for købet af sommerhuset har Selskabet forklaret, at det var et investeringsobjekt med videresalg for øje. Formålet var i første omgang at nedrive sommerhuset for at opføre en helårsbolig. Henset hertil blev der ikke udarbejdet tilstandsrapport, som efterfølgende blev udarbejdet den 22. oktober 2008. Det fremgår heraf, at:

"...

Ejendommen mangler vedligeholdelse på mange områder, hvorfor den fremtræder med en del skader, eller indikationer på skader sammenlignet med tilsvarende intakt bygning af samme alder og under hensyntagen til den normale nedslidning og ælde, der sker på bygningsdele i forhold til disses totale levetid.

..."

Selskabet har senere valgt ikke at igangsætte det omtalte byggeri, men forsøgte i stedet at udleje sommerhuset.

Sommerhuset er Selskabets eneste ejendom, som selskabet har ejet siden 2006. Det er i Selskabets årsrapporter optaget under anlægsaktiver.

Selskabet har ingen lejeindtægter haft på sommerhuset i årene 2007, 2008 og 2009.

Selskabet solgte sommerhuset den 1. maj 2009 for 2,6 mio. kr.

Der har ikke været noget elforbrug i sommerhuset i perioden 1. oktober 2006 til 4. maj 2009.

Sommerhuset har følgende ejendomsværdi:

Indkomstår	Vurdering	Pris
2007	Pr. 1. oktober 2005	2.000.000 kr.
2008	Pr. 1. oktober 2007	2.800.000 kr.
2009	Pr. 1. oktober 2007	2.800.000 kr.

Der er til Landsskatteretten fremsendt tilstandsrapporten af 22. oktober 2008 samt yderligere kommentarer til tilstandsrapporten fra en beskikket bygningssagkyndig PO, der med henvisning til rettelsesblad til By og Byg anvisning 205 samt erfaringsblad 05 12 31 og 02 06 27 påpeger de problemer, som de enkelte skader på ejendommen kan medføre.

SKATs afgørelse

Selskabet er skattepligtigt af den objektive udlejningsværdi af sommerhuset ...1, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, da sommerhuset er anset for at have været til rådighed for hovedanpartshaverens private brug.

SKAT bestrider ikke, at hovedanpartshaveren kan have undladt at benytte sig af denne råderet, men det er hovedanpartshaverens rådighed og ikke den faktiske anvendelse, der beskattes, jf. ligningslovens § 16, stk. 5. Derfor kan forbrug af el eller det forhold, at det kan bevidnes af naboer, at sommerhuset rent faktisk ikke har været benyttet, ikke tillægges vægt ved afgørelsen heraf.

Beskatning af den objektive markedsleje beregnes i henhold til praksis med 8 % af den forud for indkomståret fastsatte ejendomsværdi, hvorefter udlejningsværdien i indkomståret 2006 fastsættes til 160.000 kr. (8 % af 2.000.000 kr.), i indkomståret 2008 fastsættes til 224.000 kr. (8 % af 2.800.000 kr.) og i indkomståret 2009 fastsættes til 75.000 kr. (8 % af 2.800.000 kr. x 4/12).

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at hovedanpartshaveren er den eneste, som har kunnet benytte retten til sommerhuset, at sommerhuset ikke har været udlejet eller på anden måde været bragt uden for hovedanpartshaverens adgang til at disponere over sommerhuset, at selskabet i øvrigt ikke driver virksomhed med køb, salg og udlejning af fast ejendom, men er registreret i branchen PR og kommunikation, at køb og salg af fast ejendom ikke er nævnt som selskabets hovedformål, at sommerhuset er selskabets eneste anlægsaktiv, og efter frasalget består selskabets aktivitet i et associeret selskab, at selskabets indtægter i de 3 år har bestået af andel af associeret selskab, at selskabet er uden driftsaktivitet og ansatte, og at salgsbestræbelserne ikke er dokumenteret, hvilket ikke i øvrigt ville have afskåret hovedanpartshaveren fra at have rådighed over sommerhuset.

Det bemærkes, at det ville være ulovligt, hvis Selskabet havde udlejet sommerhuset, jf. sommerhuslovens § 1.

Selskabets påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt principal påstand om, at der ikke er grundlag for at anse hovedanpartshaveren for at have rådighed over selskabets sommerhus. Subsidiært hvis Landsskatteretten finder, at der er grundlag for at beskatte en objektiv udlejningsværdi, at denne bør revurderes og fastsættes i henhold til ejendommen stand.

SKAT har antaget, at hovedanpartshaveren har haft sommerhuset til rådighed, men der er ikke ved vurderingen henset til, om hovedanpartshaveren har anvendt sommerhuset, da det udelukkende er tale om en rådighedsbeskatning.

Formålet med anskaffelsen af sommerhuset har udelukkende været investeringsobjekt med videresalg for øje, hvilket ligger inden for selskabets erhvervsmæssige formål.

Repræsentanten har oplyst, at anskaffelsen af sommerhuset er foretaget af Selskabet, da det på anskaffelsestidspunktet fandt det mest fordelagtige henset til finansiering m.v. Formålet med ejendommens erhvervelse har været at nedrive sommerhuset, for at opføre et helårshus, grundet ejendommens tilstand. Det henvises til den vedlagte tilstandsrapport. Formålet blev ændret undervejs, da der ikke længere var et marked for sådanne ejendomme, og Selskabet forsøgte at udleje ejendommen, hvilket først ville være muligt efter reparationer af de mest generelle fejl og mangler. Disse reparationer ville selskabet dog først foretage, såfremt der fandtes en lejer til ejendommen, hvilket der ikke gjorde. Dette ville dog stride mod gældende lovgivning, da man ikke må udleje sommerhuse som helårshuse.

Sommerhuset har derfor ikke haft den stand, der bevirker, at det er blevet betragtet som værende til rådighed for hovedanpartshaveren.

Det er repræsentantens opfattelse, at sommerhusets tilstand gør, at sommerhuset ikke har været anvendt på noget tidspunkt, hvilket understøttes af, at der ikke har været elforbrug i sommerhuset i selskabets ejertid.

Der henvises endvidere til de fra beskikket bygningssagkyndig PO yderligere kommentarer til tilstandsrapporten samt øvrigt fremsendt materiale, hvoraf det ifølge repræsentantens opfattelse klart fremgår, at huset var ubeboeligt dels grundet ejendommens skimmelsvampangreb - som overskrider de gældende grænseværdier i henhold til dansk byggelovgivning - dels som følge af at sommerhuset var en ren brandfælde, hvilket betød, at sommerhuset var farligt at opholde sig i. Det er derfor repræsentantens opfattelse, at sommerhuset ikke har været til rådighed for klageren, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte Selskabet af den objektive lejeværdi.

SKATs supplerende udtalelse af 22. maj 2011

Den med klageren fremsendte tilstandsrapport har ikke tidligere været fremlagt under sagens behandling i SKAT, og ville kunne have påvirket den skønsmæssige værdiansættelse af husets objektive udlejningsværdi for selskabet i nedadgående retning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Som skattepligtig indkomst betragtes Selskabets samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Ifølge det oplyste er sommerhuset anskaffet som et investeringsobjekt med videresalg for øje. Uanset at erhvervelsen ligger inden for selskabets erhvervsmæssige formål, har sommerhuset midlertidig været selskabets eneste ejendom i de omhandlede år, og sommerhuset har på intet tidspunkt genereret indtægter.

Ud fra de foreliggende oplysninger er det derfor Landsskatterettens opfattelse, at sommerhuset har stået ubegrænset til rådighed for hovedanpartshaveren.

Det forhold, at der ikke har været noget elforbrug i sommerhuset, ændrer ikke herpå, ligesom det af repræsentanten anførte om, at sommerhusets er ubeboeligt som følge af sommerhusets tilstand med henvisning til den i forbindelse med salget udfærdigede tilstandsrapport og indhentede erklæring fra den byggesagkyndige, har ikke givet anledning til at ændre på SKATs afgørelse, hvorefter selskabet er skattepligtig af den manglende lejeindtægt af sommerhuset i årene 2007-2009.

SKAT har under sagens behandling i Landsskatteretten afgivet supplerende udtalelse af 22. maj 2011, hvoraf det fremgår, at hvis den nu fremsendte tilstandsrapport havde været forelagt SKAT, ville det have påvirket den skønsmæssige værdiansættelse af husets objektive udlejningsværdi for selskabet i nedadgående retning.

Under henvisning hertil er den objektive udlejningsværdi for selskabet skønsmæssigt nedsat til 100.000 kr. i 2007, 125.000 kr. i 2008 og 50.000 kr. i 2009.

..."

Forklaringer

Sagsøger 1, A, har blandt andet forklaret, at han oprindeligt er uddannet bygningsingeniør. Siden har han arbejdet som projektleder af større byggerier i ...området, herunder i selskabet G4. Han startede siden egen virksomhed sammen med en tidligere samarbejdspartner, og de grundlagde sammen H2 A/S. De arbejder med udvikling af boligprojekter, rådgivning, byggestyring samt drift og administration af egne ejendomme. H1 ApS blev stiftet i slutningen af 1990´erne. Det er et holdingselskab, men er også anvendt til hans egne investeringer i sommerhusgrunde med henblik på udstykning og bortsalg og yderligere udviklingsprojekter i større ejendomme. Disse projekter blev han naturligvis beskattet af som næringsdrivende. På et tidspunkt solgte han sine G4-aktier til en fordelagtig pris, og den kapital blev tilført H1 ApS, som havde ejet aktierne.

Han blev opmærksom på sommerhuset på ...1 grundet den gode beliggenhed. På daværende tidspunkt var der stor værdistigning på ejendomme netop i ...2området. Da han havde kapital i selskabet fra salget af aktierne ville han købe ejendommen og så gennemføre et projekt med samarbejdspartneren G1. Det var helt fra starten planen at nedrive huset på grunden og bygge et nyt for derved at opnå en væsentligt højere pris ved videresalg.

Inden han købte sommerhuset havde det været brugt som sommerhus, men kun om sommeren. Han ved ikke hvor længe siden det var, at huset havde været brugt. Huset blev ved købet omfattet af en almindelig sommerhusforsikring. Det stod hans forsikringsmægler for.

Sideløbende havde han selv privat købt grunden ved siden af hans private bolig, ...3 og havde udviklet et byggeprojekt på denne grund. Det var det en god forretning på det tidspunkt, idet man forventede, at fast ejendom steg betydeligt i værdi efter kortere tid. Redegørelsen, der er fremlagt som bilag 18, var resultatet af hans planlægning af projektet. Det tog ham ikke lang tid at udvikle planen, da han havde prøvet det mange gange før, og idet han ville anvende et typehus, hvilket ikke kræver store overvejelser. Han havde ingen ansatte i sit selskab, og overvejede heller ikke at ansætte nogen, da han bare gjorde det selv.

...1 ligger 10-12 km fra hans private bolig på ...3, der er beliggende meget tæt på stranden. Derudover ejede han et sommerhus i ...7, som var beliggende ved stranden. Han har få gange været i sommerhuset ...1, men har aldrig opholdt sig der eller sovet der. Han har kun været der for at besigtige det og har holdt øje med det. Han betalte for græsslåning på grunden af hensyn til naboerne. Huset var ikke tiltalende, og han havde ingen interesse i at bo der. Der lugtede ubehageligt og fugtigt, og han var overbevist om, at der var skimmelsvamp.

Han har gennem sit erhverv fået meget kendskab til skimmelsvamp og har også modtaget undervisning om det. Huset ...1 var gammelt og bygget udvendigt af gasbeton og indvendigt blevet beklædt med træfiberplader. Da huset formentlig ikke var opvarmet om vinteren er der vandret fugt gennem ydervæggene, hvorved der opstod skimmelsvamp på bagsiden af disse plader. Han nægtede af samme grund sin datter at gå ind i huset, og han ønskede heller ikke selv at opholde sig der. Den eneste rentable og praktiske mulighed var derfor at rive huset ned og bygge et nyt.

Udover problemerne med skimmelsvamp på træfiberpladerne, var der også utætte afløbsforhold på toilettet. Endelig var der ikke installeret et fejlstrømsrelæ, hvilket forøgede den brandrisiko som træfiberbeklædningen i forvejen øgede. Med sin fagkundskab var han ikke i tvivl om, at huset skulle rives ned. Ingen kunne bo der.

Han behøvede ikke at undersøge for skimmelsvamp, for det kunne han lugte. Det er en helt speciel lugt. Grunden til, at den byggesagkyndig ikke kunne konstatere skimmelsvamp, er, at der ikke i forbindelse med tilstandsrapporten foretages destruktive prøver. Den byggesagkyndige gjorde i stedet opmærksom på problemet med træfiberpladerne. Da tilstandsrapporten ikke rigtig skulle bruges, idet han forventede huset skulle nedrives, tænkte han ikke over, at han skulle oplyse om sin mistanke om skimmelsvamp.

Projektet udviklede sig ikke som planlagt, da de havde gang i for mange andre projekter, og da det siden viste sig ikke er være forsvarligt på grund af krisen på boligmarkedet. De opgav projektet med nedrivning og nybygning i begyndelsen af 2007. Tidsplanen i bilag 18 var særligt optimistisk for at sikre bankens opmærksomhed. Han kunne jo reelt ikke nedrive huset, før han havde fået nedrivningstilladelse, hvilket han først kunne søge om efter overtagelsen af huset den 1. oktober. De fik ikke sat projektet i værk så hurtigt som ventet, men det viste sig at være godt, grundet krisen på markedet. Han kan ikke huske, hvad der skete med finansieringen af projektet, men han har vel givet banken besked undervejs, da de besluttede at droppe projektet.

Han vidste ikke helt, hvad han skulle gøre med huset. På et tidspunkt forsøgte han at udleje det, men det ville kræve for mange udbedringer af sommerhuset til, at det ville være rentabelt. Han havde heller ikke tilladelse til erhvervsmæssig udlejning. Det var bare for at gøre et eller andet, men det var ikke velovervejet. G2 er et mæglerfirma, der udlejer boliger, og de var dengang udmærkede til at udleje, men dette hus lå langt udenfor deres almindelige kundesegment, idet de normalt udlejede større ejendomme blandt andet i ....

Efterfølgende forsøgte han at sælge sommerhuset ved at bruge sine kontakter, men grundet krisen på ejendomsmarkedet var det vanskeligt, og han prioriterede heller ikke opgaven tilstrækkeligt. Da han endelig fik sommerhuset solgt fik han et tab på 100.000 kr. på købesummen alene, men derudover tabte han også de udgifter, han havde haft til ejendomsskatter med mere i den periode selskabet ejede sommerhuset.

Køberen af sommerhuset, SJ, kendte han ikke i forvejen. Han havde dog hilst på ham i området, idet SJ ejede et andet hus i nærheden af sommerhuset. Den mangelsindsigelse, der kom efter købet, afviste han, idet de havde aftalt, at huset blev solgt uden mangelsansvar. Han hørte derefter ikke yderligere derom. Mægleren stod for salget og udfærdigelsen af købsaftalen

De fotos af huset, der er fremlagt i sagen, tog han umiddelbart efter, han havde overtaget sommerhuset. Man kan på fotoet med lampen se, at tapetet krøller; hvilket skyldes, at vægbeklædningen er påvirket af fugt. Tilsvarende kan man se, at gulvene flere steder er mørke. På billederne fra stuen ses det endnu tydeligere, idet tapetet der er skallet af ved vinduerne.

Vidnet, PO, har blandt andet forklaret, at han har været byggesagkyndig siden 1996. Han har endvidere mange års erfaring med bygningsskadessager fra forsikringsbranchen. Han udarbejder i gennemsnit 150-250 tilstandsrapporter om året. Bygningen på grunden var et gasbetonsommerhus med tagpaptag. Huset var tomt ved besigtigelsen. Huset fremstod umiddelbart visuelt pænt, men konstruktivt var der skader og tegn på skader. Ved en besigtigelse skal han som byggesagkyndig alene lave en visuel gennemgang, og der skal således ikke foretages fugtmåling eller foretages destruktive indgreb. Der var mange fugtskjolder, og han anvendte en indstiksmåler under besigtigelsen og kunne da konstatere fugt i træfiberpladerne på indersiden af væggene. Dette var dog også forventeligt henset til husets konstruktion.

Skimmelproblemet er ikke så udtalt om sommeren, men det vil fortsat være der om sommeren. Der var ikke ventilation i huset. Fugtdannelse vil derfor opstå alene ved almindeligt brug af køkken og bad, hvorfor ophold i huset ville medføre fugtudvikling også om sommeren.

Træfiberpladerne må ikke længere anvendes som vægbeklædning. Dette skyldes eksplosionsbrandfare, men også at træfiberplader opsat på massive vægge ville medføre svampeskader mellem pladerne og ydervæggen på grund af kondens.

I huset konstaterede han mange misfarvninger på vægge og vinduer, hvilket udgør tegn på skimmelsvamp. Der var ikke installeret et fejlstrømsrelæ i sommerhuset, hvilket nu er blevet påbudt for at undgå stød ved overgange i systemet. Det var dog formentlig ikke et lovkrav, da huset blev bygget. Han mener ikke, det medfører en øget brandfare, at der ikke var et fejlstrømsrelæ, dog vil strømmen naturligvis ikke automatisk blive slået fra ved en kortslutning.

På et senere tidspunkt blev han af A bedt om at uddybe tilstandsrapportens beskrivelse af ejendommen. Han udarbejdede derfor redegørelsen, der er fremlagt i sagen. Han kan ikke huske præcis, hvornår han udarbejdede redegørelsen. Det kan godt passe, at det er sket i sommeren 2011. Redegørelsen baserede han på oplysningerne i tilstandsrapporten og hans erindring derom. Han foretog ikke en ny besigtigelse.

Det er korrekt, som han anfører, at huset ikke var egnet til helårsbeboelse, idet skimmelproblematikken ville eksplodere, hvis der boede nogen i huset hele året. Eksempelvis ville fugtvandringen grundet manglende dampspærre få forekomsten af skimmelsvamp til at eksplodere. Det er almindelig kendt, at skimmelsvamp er sundhedsskadeligt. Konklusionerne i redegørelsen er baseret på hans fagkundskab og hans kendskab til betydningen af anvendelsen af træfiberplader på gasbeton. Han har ikke på ejendommen visuelt konstateret skimmelsvamp.

Grunden til, at skimmelsvamp ikke er nævnt i tilstandsrapporten, er, at man ikke i 2008 gjorde meget ud af denne problematik. Det var tilstrækkeligt at konstatere det visuelle indtryk af fugtskjolder og manglende ventilation af for eksempel krybekælder, hvilket øger risikoen for fugt i konstruktionen.

Tilstandsrapporter er udarbejdet i overensstemmelse med gældende regler. De anvendte formuleringer er standardbegreber for tilstandsrapporter. Eksempelvis er en "K3" defineret som "nærliggende risiko". Der skal ikke efter ordningen om huseftersyn ske en tilbundsgående gennemgang af ejendommen i forbindelse med udarbejdelse af tilstandsrapport, og der skal ej heller gennemføres indgreb for at afklare aktuelle skader. I stedet skal man notere de visuelt konstaterbare indikationer på risiko for skade.

Han havde ikke ved udarbejdelsen af rapporten kendskab til planerne om at nedrive ejendommen. Han har aldrig mødt sælger.

Vidnet, SJ, har blandt andet forklaret, at han købte sommerhuset på ...1 i 2009 af H1 ApS. Han ejer selv sommerhuset ved siden af, ...4. Han købte huset til brug for hans søn, der skulle bruge det som bolig til sig og sin familie, mens de byggede hus i nærheden. Hans søn tog sommerhuset i anvendelse straks efter købet. Sommerhuset står, som han købte det, dog har de malet det indvendigt og har høvlet gulvene af. De har ikke konstateret skimmelsvamp. Han tænkte ikke nærmere over beskrivelsen af huset i salgsopstillingen, da han kendte huset i forvejen. Han havde planlagt at bygge et nyt helårshus på ejendommen efter sønnen var flyttet, men han afventer bedre tider.

Parternes synspunkter

Sagsøger 1, A har i påstandsdokument af 31. januar 2013 gjort gældende, at han ikke har haft rådighed over ...1 på en måde, der skal medføre beskatning i medfør af (dagældende) Ligningslovs § 16 a, stk. 9.

Der er til støtte herfor gjort gældende, at ejendommen ikke har været beboelig i den omhandlede periode, og at det grundet brandfare som følge af opsatte porøse træplader og den manglende installation af fejlstrømsrelæ har været farligt at opholde sig i bygningen.

Bygningen har alene været erhvervet som led i H1 ApS´ erhvervsmæssige drift. Bygningen blev således købt med henblik på nedrivning og opførelse af en ny villa, hvilket lå indenfor selskabets vedtægtsbestemte formål.

A har gennem mange år været beskæftiget i ejendomsbranchen og har - også i privat regi - foretaget ejendomsinvestering, herunder investeringer han er blevet næringsbeskattet af.

Yderligere er det gjort gældende, at det har været forbundet med sundhedsfare at opholde sig i bygningen som følge af skimmelsvamp, ligesom der har været skimmel- og svampeangreb, ligesom der er alvorlige fugtproblemer, idet der ikke er ventilation i ejendommen til at fjerne fugten.

Dette fremgår med al tydelighed af den fremlagte tilstandsrapport (bilag 11) og den supplerende erklæring (bilag 13).

Det må på den baggrund lægges til grund, at bygningen ikke har været egnet til menneskeligt ophold.

Det må ligeledes lægges til grund, at A har haft anden bolig til rådighed - både i form af to helårsboliger i første og anden række til ...5 og i form af to luksussommerhuse i første række til stranden på ...6 og i form af yderligere et sommerhus beliggende i første række til ...5, kun få kilometer fra A´s bopæl.

På baggrund af disse omstændigheder, foreligger der ikke en rådighed over ...1 - beliggende 10 km fra A´s almindelige bopæl - som skal medføre beskatning i medfør af LL § 16 a, stk. 9.

Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelsen ikke medfører en objektiv beskatning af hovedaktionærer, hvis selskab besidder fast ejendom. Således skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om den konkrete sag skal medføre beskatning, og således om den pågældende bygning i relation til LL § 16a, stk. 6 har stået til rådighed for den pågældende skatteyder.

Der er i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Sagsøger 2, H1 ApS har i påstandsdokument af 31. januar 2013 gjort gældende, at idet A ikke skal beskattes af værdien af rådigheden over fri sommerbolig, er der heller ikke grundlag for som en konsekvens heraf at beskatte selskabet af den "manglende" lejeindtægt, som man ikke har opnået, som følge af den påståede vederlagsfrie rådighed.

Det er yderligere gjort gældende, at statsskattelovens § 4 b ikke hjemler beskatning af den "manglende" lejeindtægt i et tilfælde som det foreliggende, hvor selskabet civilretligt har været hindret i at foretage udlejning af ejendommen, jf. sommerhuslovens § 1.

En beskatning af selskabet af den "manglende" lejeindtægt er således en skatteretlig beskatning af et beløb, som selskabet ikke civilretligt har mulighed for at opnå, hvorfor beskatningen også af den grund skal frafaldes.

Det gør ingen forskel for ulovligheden af en eventuel udlejning, at selskabet forsøgte en sådan udlejning. Afgørende er derimod, at udlejning ikke skete, og at en udlejning ville være ulovlig.

Der er i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 29. januar 2013 gjort gældende, at A i overensstemmelse med ligningslovens § 16 a, stk. 9, har modtaget udbytte fra hans selskab H1 ApS i form af sommerhuset, der er stillet til rådighed for ham privat.

I forhold til H1 ApS er det gjort gældende, at selskabet har stillet sommerhuset vederlagsfrit til rådighed for sin hovedanpartshaver, hvorfor selskabet skal lejefikseres i medfør af ligningslovens § 2 og statsskattelovens § 4b. Disse bestemmelser indeholder hjemmel til at beskatte et selskab af lejeindtægt svarende til markedsleje, såfremt hovedanpartshaveren har haft rådighed over selskabets ejendom uden at betale markedsleje, jf. SKM2008.824.HR og SKM2009.93.ØLR. Selskabet skal derfor beskattes af værdien af den leje, som selskabet ville kunne have opnået ved udlejning på markedsvilkår.

Det centrale spørgsmål for begge sager er således, om sommerhuset har været stillet til rådighed for A i overensstemmelse med ligningslovens § 16 a, stk. 9.

Hvis det er tilfældet, skal godets værdi fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 5, at den skattepligtige værdi af en sommerhusbolig, der er stillet til rådighed, sættes til 1/2 procent af ejendomsværdien i hver af ugerne 22-34 og 1/4 i øvrigt. Andet punktum indeholder en formodningsregel gående på, at såfremt sommerboligen er stillet til rådighed, anses hovedaktionæren for at have den til rådighed hele året. I fjerde punktum bestemmes, at den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre.

Efter ordlyden af ligningslovens § 16 a, stk. 9, er det afgørende, om sommerhuset er stillet til rådighed, altså om A har kunnet disponere over det.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 459 af 31. maj 2000. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at

"...

Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler - dvs. at hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset hele året.

..."

Beskatningen er således gjort uafhængig af hovedaktionærens faktiske anvendelse af boligen. Det er rådigheden i privat øjemed, der udløser beskatning. Praksis er i overensstemmelse hermed, jf. f.eks. SKM2009.558.HR og Den juridiske Vejledning afsnit C.A.5. 16.2.2.

Det gøres gældende, at A har adgang til at benytte sommerhuset i 2007-2009, og at sommerhuset derfor må anses for at være stillet til rådighed for A.

Til støtte herfor henvises navnlig til, at A er eneejer af og direktør i H1 ApS. Sommerhuset har ikke været udlejet i selskabets ejerperiode, og sommerhusudlejning har således heller ikke været en del af selskabets formål - hverken før eller efter vedtægtsændringen den 20. november 2007. Selskabet har heller ikke på anden vis disponeret over sommerhuset. Selskabet havde ingen ansatte i perioden og har ikke på noget tidspunkt ejet andre ejendomme. A har endvidere ikke fraskrevet sig retten til at råde over sommerhuset privat.

Da det er rådigheden og ikke den faktiske benyttelse, der udløser beskatning, er henholdsvis elforbruget og A´s rådighed over andre sommerboliger uden betydning, jf. bl.a. SKM2009.93.ØLR.

Det er endvidere gjort gældende, at det er udokumenteret, at sommerhuset har været ubeboeligt i H1 ApS´ ejerperiode. Der fremgår således ikke af den tilstandsrapport, der blev udarbejdet i forbindelse med selskabets salg af sommerhuset, at huset var ubeboeligt på grund af sundheds- og/eller brandfare. Den "supplerende tilstandsrapport" er udarbejdet næsten tre år efter den rigtige tilstandsrapport, og er indhentet i forbindelse med skattesagens behandling, og kan derfor ikke tillægges nogen bevismæssig betydning. Det kan følgelig ikke lægges til grund, at sommerhuset har været uegnet til menneskeligt ophold. Det af sagsøgeren anførte vedrørende sommerhusets tilstand kan i øvrigt ikke medføre, at A ikke har haft rådighed over ejendommen, jf. SKM2011.262.VLR og SKM2012.445.BR.

I forhold til H1 ApS er det endvidere gjort gældende, at det forhold, at selskabet skulle have haft tilladelse efter sommerhuslovens § 2 til udlejning af sommerhuset, ikke har betydning for beskatningen, idet sagsøgeren rent faktisk har stillet sommerhuset til rådighed for A. Havde sagsøgeren uden tilladelse udlejet sommerhuset til tredjemand, ville indtægterne oppebåret herved ligeledes være skattepligtige.

Det er yderligere gjort gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at SKATs skøn er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

Der er i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagen mod A

Der er mellem parterne enighed om, at A som eneanpartshaver i H1 ApS er omfattet af personkredsen i dagældende ligningslov § 16, stk. 5. A har imidlertid bestridt, at sommerhuset har været stillet til hans rådighed.

Efter ordlyden af den dagældende ligningslov § 16 A, stk. 10, jf. § 16, stk. 5 skal der ske beskatning af en hovedaktionær, såfremt en sommerbolig ejet af selskabet stilles til hovedaktionærens private rådighed. På baggrund af forarbejderne (Folketingstidende 1999 - 2000, tillæg A, s. 6469 ff.) er det ikke en forudsætning for beskatning, at hovedaktionæren faktisk har anvendt sommerboligen i perioden. Der skal imidlertid foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder for at afgøre, hvorvidt sommerboligen har været stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, og det er i den forbindelse ikke i sig selv tilstrækkeligt, at selskabet ejer ejendommen, jf. SKM2009.558.HR.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet i forbindelse med erhvervelsen af sommerhuset indgik aftale med F1-Bank om finansiering af byggeprojektet, jf. bilag 17. I den forbindelse redegjorde A i brev af 3. september 2006 for selskabets planer for sommerhuset. Det fremgår af denne redegørelse, at det var planen at nedrive det eksisterende sommerhus for i stedet at opføre en helårsbolig fra et svensk typehusfirma, hvorefter man forventede at kunne videresælge ejendommen med en avance på ca. 2 mio. kr.

A har forklaret, at han i personligt regi var i færd med at gennemføre flere tilsvarende projekter, og at han på baggrund af situationen på boligmarkedet på det pågældende tidspunkt havde en forventning om, at projektet ville være lukrativt.

På baggrund af den fremlagte redegørelse til F1-Bank og oplysningerne om finansieringen af projektet, samt det oplyste om sommerhusets stand, finder retten, at det må lægges til grund, at H1 ApS erhvervede sommerhuset med henblik på nybyggeri og videresalg. Det må således også lægges til grund, at sommerhuset ikke blev erhvervet med henblik på A´s private brug heraf.

Det fremgår af sagen, at selskabet efter erhvervelsen af sommerhuset ved generalforsamlingen i november 2007 ændrede vedtægternes formålsbestemmelse til specifikt at omfatte ejendomsinvestering. Retten finder derfor, at situationen i denne sag adskiller sig væsentligt fra en række tidligere afgørelser omhandlende tilfælde, hvor selskaber - uden at det har nogen sammenhæng med selskabets formål og virksomhed i øvrigt - har erhvervet sommerboliger som udlejes.

Da det må lægges til grund, at erhvervelsen af sommerhuset er sket i selskabets interesse som investeringsprojekt, finder retten ikke, at sommerhuset er stillet til rådighed for A´s private brug.

Det forhold, at ejendomsprojektet blev opgivet som følge af udefrakommende omstændigheder grundet den globale finanskrise findes ikke at kunne føre til noget andet resultat, uanset at A derefter som den eneste kunne råde over sommerhuset. Det er således også ubestridt, at A ikke faktisk har gjort brug af sommerhuset.

Retten finder således ikke, at der har været grundlag for at foretage beskatning i medfør af dagældende ligningslov § 16, stk. 5, hvorfor retten i det hele tager A´s påstand om nedsættelse af hans personlige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 til følge.

Sagen mod H1 ApS

Under hensyn til resultatet vedrørende A, jf., ovenfor, hvorefter retten ikke har fundet, at selskabet har stillet sommerhuset vederlagsfrit til A´s private rådighed, finder retten ikke, at der herefter er grundlag for at beskatte selskabet af den objektive udlejningsværdi af sommerhuset ...1, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

Retten tager således H1 ApS´ påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 til følge.

Sagsomkostninger

Henset til sagens resultat skal sagsøgte, Skatteministeriet betale sagens omkostninger til sagsøgerne. I BS 159/2012 fastsættes omkostningerne til 50.000 kr. inkl. moms, hvoraf 4.000,00 kr. dækker retsafgiften, mens det resterende beløb dækker udgiften til advokatbistand. I BS 160/2012 fastsættes omkostningerne til 22.000 kr. med tillæg af moms, hvoraf 3.060,00 kr. dækker retsafgiften, mens det resterende beløb dækker udgiften til advokatbistand. Retten har ved fastsættelse af udgiften til advokatbistand lagt vægt på sagernes karakter og omfang, sagernes skattemæssige værdi, samt at de to sager har været behandlet samlet.

Sagsøgte bærer egne udgifter til materialesamling og skal endvidere endeligt afholde udgiften til vidne- og befordringsgodtgørelse på 1.440,00 kr. til vidnet, SJ.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

A´s skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 325.000 kr., den skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 455.000 kr. og den skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 84.000 kr.

H1 ApS´ skattepligtige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 100.000 kr., den skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 125.000 kr. og den skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 50.000 kr.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage til A betale 50.000 kr.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage til H1 ApS betale 22.000 kr.