Dato for udgivelse
22 apr 2013 13:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 mar 2013 11:17
SKM-nummer
SKM2013.237.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
12-0189030
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Fradrag
Emneord
Omvendt betalingspligt, registreringspligt, rejsebureau
Resumé

Et rejsebureaus køb af digitale ydelser fra Irland ansås momspligtig og omfattet af omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Reference(r)

Momsloven § 3, stk. 1
Momsloven § 16, stk. 1
Momsloven § 21c, stk. 2
Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3
Momsloven § 47, stk. 1
Momsloven § 50b

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.3.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.6.2.4.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.13.2.2.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.14.4

Klagen drejer sig om, hvorvidt klageren er betalingspligtig ved køb af ydelser fra Irland i 2010 efter reglerne om omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Aktiviteten i H1 ApS (herefter H1 ApS eller selskabet) består i levering af rejsebureauydelser, der i 2010 var fritaget for moms efter den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 16. Som leverandør af ikke-momspligtige rejsebureauydelser, var selskabet ikke momsregisteret i 2010, jf. momslovens § 47, stk. 1.

Det fremgår, at H1 ApS i 2010 købte annoncetjenester af G1 Ltd. for i alt 1.065.067 kr. Fakturaerne blev udstedt til H1 ApS med momsnummeret X angivet på fakturaerne. Ved en stjernemarkering ud for momsbeløbet var henvist til følgende tekst:

"For tjenester, som er underlagt tilbageførsel af debitering, skal moms indberettes af modtageren i henhold til artikel 196 af Rådsdirektiv 2006/112/EC."

SKATs afgørelse

SKAT har den 2. januar 2012 truffet afgørelse om, at selskabets momstilsvar for 2010 forhøjes med i alt 265.375 kr.

H1 ApS er et rejsebureau, der driver selvstændig økonomisk virksomhed og dermed er en momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1. I 2010 var rejsebureauer fritaget for moms i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 16. Selv om selskabet var fritaget for moms som rejsebureau, udgjorde det en momspligtig person.

Selskabets køb af annonceringsplads hos G1 Ltd. udgjorde en elektronisk leveret ydelse, jf. momslovens § 21 c, stk. 2. Ydelser leveret til en momspligtig person i Danmark har leveringssted her i landet, jf. momslovens § 16, stk. 1. Det påhviler aftageren af ydelsen at indbetale moms af de køb, der har leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Der påhviler den momspligtige person at blive registreret, når denne er betalingspligtig for køb af ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46 stk. 1, nr. 3, jf. momslovens § 50 b.

Det fremgår af fakturaerne fra G1 Ltd., at sælger oplyste selskabet om, at den leverede ydelse var omfattet af omvendt betalingspligt, hvor modtageren skal indberette momsen af købet. Der var herved henvist til bestemmelsen i momssystemdirektivet.

Reglerne omkring leveringsstedet for ydelser er vedtaget i lov nr. 1134 af 4. december 2009. Det fremgår af § 2, stk. 1, at loven trådte i kraft den 1. januar 2010.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at selskabets momstilsvar for 2010 ikke forhøjes med 265.375 kr.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at købsmomsen kan fratrækkes i 2010 som driftsudgift.

Mere subsidiært er nedlagt påstand om, at der ikke kan ske modregning i negativt momstilsvar i SKATs krav på 265.375 kr., som er indbragt for Landsskatteretten.

Til støtte for selskabets principale påstand er bl.a. anført, at der ikke er hjemmel til at pålægge selskabet at betale moms af indkøbte ydelser i Irland i 2010, da det ikke var muligt for selskabet at blive momsregistreret i 2010.

Hvis lovbekendtgørelse nr. 287 af 28.3.2011 dækker forhold i 2010, er der tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvilket er i strid med grundloven. Lovbekendtgørelsen er ugyldig og ikke-eksegibel.

Videre har repræsentanten anført, at SKATs afgørelse og grundlaget for afgørelsen er i strid med EU-retten, da andre lande i EU ikke pålægger deres virksomheder tilsvarende afgifter, hvilket er i strid med lighedsgrundsætningen.

Afgørelsen er ligeledes i strid med lighedsgrundsætningen, da der ikke er rejst tilsvarende sager mod andre danske rejsebureauer. Afgørelsen er dermed udtryk for en usaglig forskelsbehandling.

Til støtte for selskabets subsidiære påstand er bl.a. henvist til momsens neutralitet, fradragsretten for generalomkostninger, at momssystemdirektivet ikke er implementeret ensartet i alle EU-lande og forkert i Danmark, samt at danske virksomheder forskelsbehandles af SKAT.

Danmark benyttede sig i 2010 af en overgangsordning i henhold til stand-still klausulen, hvorefter gældende nationale fritagelsesbestemmelser kunne opretholdes, da 6. momsdirektiv trådt i kraft i 1978. Hvis Danmark i 2010 ikke benyttede sig af denne overgangsordning, ville selskabets ydelser have været momspligtige. Det er gjort gældende, at stand-still klausulen fortsat virker, når den nationale lovgiver ændrer en bestemmelse i national ret, som udelukker ret til fradrag for købsmoms.

I relation til selskabets mere subsidiære påstand er gjort gældende, at SKAT uberettiget og uhjemlet har modregnet negativt momstilsvar i det af SKAT opgjorte krav, som er indbragt for Landsskatteretten.

Selskabet har desuden anmodet om, at sagen forelægges EU-domstolen med henblik på afklaring af, om momssystemdirektivet er korrekt implementeret i den danske lovgivning.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Følgende fremgår af momslovens § 3, stk. 1:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed".

Det fremgik af den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 16, at følgende varer og ydelser var fritaget for moms:

"Rejsebureauvirksomhed og turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign."

Følgende fremgår af momslovens § 16, stk. 1:

"Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, § 21 a og § 21 b."

Følgende fremgår af momslovens § 21 c, stk. 2:

"Stk.2. Som elektronisk leverede ydelser anses bl.a. levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware, levering og ajourføring af software, levering af billeder, tekster og information og rådighedsstillelse af databaser, levering af musik eller film, spil, herunder hasardspil eller spil om penge, udsendelser eller politiske, kulturelle og kunstneriske begivenheder, sportsbegivenheder, videnskabelige begivenheder eller underholdning samt levering af fjernundervisning."

Følgende fremgår af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3:

"Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

(...)

3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 og § 21, bortset fra adgang til arrangementer og ydelser i tilknytning hertil, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet,

(...)"

Følgende fremgår af momslovens § 47, stk. 1:

"Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter § 13, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Afgiftspligtige personer, der foretager levering af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn eller på et frilager, et toldoplag eller et afgiftsoplag, uden afgift, kan dog undlade at lade sig registrere."

Følgende fremgår af momslovens § 50 b

"Afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter § 50, og som ikke har ladet sig registrere efter § 49, § 50 a, § 51 eller § 51 a, skal ligeledes registreres hos told- og skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb af CO2-kvoter eller CO2-kreditter efter § 46, stk. 1, nr. 6."

H1 ApS fik i 2010 leveret en række annonceydelser fra G1 Ltd., som ubestridt er omfattet af definitionen på elektronisk leverede ydelser i momslovens § 21 c, stk. 2. Selskabet blev ikke opkrævet købsmoms af G1 Ltd. ved salget, idet det af fakturaerne fremgik, at momsen skulle indberettes af H1 ApS som køber, jf. den såkaldt omvendte betalingspligt i artikel 196 i Rådets direktiv 2006/112/EC (momssystemdirektivet).

H1 ApS udgjorde i perioden en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3, stk. 1. Selskabet var med rette ikke momsregistreret efter momslovens § 47, stk. 1, da selskabet udøvede ikke-momspligtig rejsebureauvirksomhed, jf. momsfritagelsen i den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 16. Leveringsstedet for ydelserne var i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1.

Landsskatteretten kan i det hele tiltræde SKATs afgørelse og begrundelse herfor, hvorefter selskabet i 2010 udgjorde en afgiftspligtig person, der var omvendt betalingspligtig ved køb af ydelser fra G1 Ltd. med leveringssted i Danmark, § 46, stk. 1, nr. 3. H1 ApS blev derfor med rette ikke opkrævet moms af leverancen af G1 Ltd., men selskabet skulle have været registreret som betalingspligtig i henhold til momslovens § 50 b og have indbetalt købsmomsen til de danske skattemyndigheder.

Det bemærkes, at registreringspligten for H1 ApS efter momslovens § 50 b skyldes betalingspligten for selskabet i medfør af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Denne registreringspligt har således intet at gøre med registreringspligten i momslovens § 47, stk. 1, der gælder for afgiftspligtige personer, der udfører leverancer, der ikke er fritaget for moms efter momslovens § 13.

Til selskabets anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen bemærkes, at der efter Landsskatterettens opfattelse ikke består en for sagens afgørelse rimelig tvivl om forståelse af fællesskabsretten, hvorfor anmodningen om forelæggelse allerede af denne grund ikke imødekommes.

Landsskatteretten har ved afgørelsen alene påkendt SKATs afgørelse af 2. januar 2012 om selskabets betalingspligt i medfør af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. For øvrige påstande og anbringender henvises selskabet til at rette henvendelse til SKAT. Tilsvarende er SKATs efterfølgende afgørelse om modregning ikke omfattet af SKATs afgørelse af 2. januar 2012 og dermed heller ikke af den forelagte sag. Hvis selskabet ikke er enig i den foretagne modregning og ønsker denne indbragt for Landsskatteretten, må selskabet indbringe SKATs afgørelse herom for retten ved selvstændig klage i overensstemmelse med proceduren beskrevet i § 2 i bekendtgørelse nr. 974 af 17. oktober 2005 om forretningsordenen for Landsskatteretten.

Dermed stadfæstes SKATs afgørelse.