Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte at A er transparent i skattemæssig forstand, hvorved udlodning af overskudsandele fra A kan hjemtages til Danmark uden danske skattemæssige konsekvenser for B, D A/S samt de danske selskabsinvestorer i C P/S.
2. Kan SKAT bekræfte, at den italienske driftsaktivitet anses som et fast driftssted eller en fast ejendom i Italien, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, hvorved driftsresultatet ikke indgår i den danske indkomstopgørelse for selskabsinvestorer, medmindre der er valgt international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2?
3. Såfremt spørgsmål 2 besvares med et "JA" kan SKAT så bekræfte, at Danmark vil indrømme creditlempelse for den af Italien indeholdte kildeskat på 10 pct. der opkræves i forbindelse med udlodning af overskudsandele fra A, jf. artikel 24, stk. 3, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, såfremt selskabsinvestorer vælger international sambeskatning?
4. Såfremt spørgsmål 2 besvares med et "JA" kan SKAT så bekræfte, at Danmark vil nægte creditlempelse for den af Italien indeholdte kildeskat på 10 % der opkræves i forbindelse med udlodning af overskudsandele fra A, jf. artikel 24, stk. 3, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, såfremt selskabsinvestorer fravælger international sambeskatning?
5. Kan SKAT bekræfte, at der ikke skal indeholdes kildeskat i Danmark af udbytteudlodninger fra D A/S (Danmark) til E AS (Norge)?
6. Såfremt spørgsmål 1 besvares med et "NEJ" kan SKAT så bekræfte, at Danmark skattemæssigt vil behandle udlodningen som udbytte?
7. Såfremt spørgsmål 6 besvares med et "JA" kan SKAT så bekræfte, at Danmark skattemæssigt vil indrømme creditlempelse for den af Italien indeholdte kildeskat på 10 %, medmindre udlodningen er skattefri i Danmark.

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Bortfalder
7. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers repræsentant har anført, at det ved besvarelsen af ovenstående spørgsmål kan lægges til grund, at B A/S og D A/S vil få en ejerandel i A, der overstiger 10 pct., samt at samtlige selskabsinvestorer, der investerer gennem C P/S, vil få indirekte ejerandele i A på under 10 pct.

B A/S har stiftet en italiensk enhed, A (i det følgende benævnt Fonden), med henblik på at udbyde (endnu) en investeringsmulighed i italiensk solenergi. Engelsk version af fondsvedtægter for A er medsendt anmodningen om bindende svar. Selskabsretligt er A en såkaldt "closed-ended speculative real estate investment fund reserved to qualified investores".

Efter italiensk ret behandles visse ejendomsfonde efter særlige gunstige skatteregler. Det er en betingelse, at fonden primært investerer i fast ejendom - herunder i rettigheder til fast ejendom samt ejer aktier i egentlige ejendomsselskaber, jf. vedtægternes artikel 7.1 og artikel 8.

Efter italiensk ret anses et solcelleanlæg for fast ejendom. Det er intentionen at A skal investere i italienske solcelleanlæg.

Efter italiensk ret må fonden ikke beskæftige sig med el-salg. Der vil som følge heraf blive indgået en leasingaftale med et italiensk selskab; benævnt F S.R.L., der direkte eller indirekte er 100 pct. ejet af B A/S. Efter aftalen vil F S.R.L. på en operationel leasingkontrakt lease solcelleanlæggene af fonden og varetage el-salget. Fondens hovedaktivitet vil således blive udlejning af solcelleanlæg - og den primære indtjening vil bestå af leasingindtægter. Det tilstræbes at den indgående leasingaftale vil bevirke, at der ikke genereres overskud i F S.R.L. Det er således intentionen, at det positive afkast af investeringen skal genereres i fonden.

Det er en betingelse, at fonden ejer aktiver for mindst 10.000.000 EUR og for maksimalt 80.000.0000 EUR, jf. vedtægternes punkt 2.2. Ejendomsporteføljen kan belånes med op til 90 pct. af ejendomsværdien, jf. vedtægternes punkt 10.1.

A vil få tre danske kapitalejere - B A/S, C P/S samt D A/S. D A/S vil blive ejet 100 pct. af det norske selskab E AS.

Det kan supplerende oplyses, at B A/S og C P/S allerede er stiftet - mens D A/S og det norske moderselskab. E AS, endnu ikke er stiftet.

Diagram over den endelige koncernstruktur er vedlagt.

Som det fremgår, vil aktierne i B A/S blive udbudt til private investorer - fortrinsvis danske - der investerer med frie midler samt pensionsmidler. Aktierne i C P/S vil fortrinsvis blive udbudt til danske selskabsinvestorer og aktierne i E AS (Norge) vil fortrinsvis blive udbudt til norske investorer; såvel selskaber som fysiske personer.

Af fondsvedtægternes artikel 19 fremgår det, at der er begrænset hæftelse for de tre kapitalejerene; B A/S, C P/S og D A/S. Kapitalejerene hæfter således alene med indskuddet. Ved fondens opløsning deles fondsformuen mellem kapitalejerene, jf. vedtægternes artikel 22. Fondens levetid er begrænset til 21 år, jf. vedtægternes artikel 3. Der er dog intet til hinder for at opløse fonden helt eller delvis inden det 21. år.

Kapitalandelene i fonden er ikke frit omsættelige, jf. vedtægternes artikel 19.30. Det skal således til enhver tid iagttages at fondens kapitalejere er "qualified investors", ligesom der skal ske notifikation til administrator inden overdragelse af kapitalandele.

Der er krav om at fonden løbende udlodder af de frie egenkapitalreserver, jf. fondsvedtægternes punkt 12. Som udgangspunkt skal der ske udlodning fra fonden 2 gange årligt, jf. punkt 12.2 - og udlodningen skal som hovedregel andrage mindst 90 pct. af de frie egenkapitalreserver, jf. punkt 12.3.

Efter Italiensk skatteret sker der ingen traditionel indkomstbeskatning af fonden. Beskatningen sker i takt med at fonden udlodder udbytte til de tre kapitalejere. Efter intern italiensk ret kan udbytte fra fonden som udgangspunkt beskattes med 20 pct. Efter det for repræsentanten oplyste kvalificeres udbyttet fra A som rente efter italiensk ret.  Udlodningen er derfor omfattet af artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien. Af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 11, stk. 2 fremgår det:

"Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af renten er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålagte skat ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renten."

Efter bestemmelsen er den italienske kildebeskatning således reduceret til 10 pct.

B A/S har opstillet det krav, at hver investor foretager et indskud i B A/S, C P/S og E AS (Norge) på mindst DKK 400.000.

A administreres af G S.p.A., Milano, der er autoriseret og underlagt tilsyn af Bank of Italy.

Det er supplerende oplyst af repræsentanten, at der efter italiensk ret er forskel på den skattemæssige behandling af italienske investorer - set i forhold til udenlandske investorer. Det er således alene i forhold til udenlandske investorer (herunder danske investorer), at udlodninger fra fonden kvalificeres som rente, jf. nedenfor.  

Italienske investorer

Som anført beskattes italienske investorer som hovedregel efter et rent transparensprincip, dvs. på samme måde som deltagerne i et interessentskab. Hvis en italiensk investor ejer X % af fonden, skal investor altså medregne X % af overskuddet i sin skattepligtige indkomst og beskattes heraf sammen med eventuel anden indkomst. Sælger investor sin ejerandel i fonden med fortjeneste, er denne fortjeneste skattepligtig for investor, i det omfang den ikke allerede er beskattet som overskudsandel.

Ved udlodning fra fonden til en italiensk investor (både selskaber og personer), der ejer 5 % eller mindre af fonden, indeholder fonden en kildeskat på 20 % af det udloddede beløb. Denne skat er blot at anse som en a conto skat betalt af investor, jf. dog nedenfor.

For en italiensk personlig investorer, der ejer 5 % eller mindre af fonden og som ikke er næringsdrivende,  er kildeskatten på 20% dog en endelig skat. Hvis investor sælger sin ejerandel af fonden med fortjeneste, beskattes denne fortjeneste dog også med 20 %.

Udenlandske investorer - herunder danske investorer

Kildeskatten på 20 pct. er en intern italiensk regel, der kun kan gøres gældende i forhold til italienske investorer. I forhold til udenlandske investorer, sker den italienske beskatning således alene under respekt af de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. I den forbindelse kan det oplyses, at der i OECD´s modeloverenskomst er optaget en bestemmelse under artikel 10, som regulerer "Udlodninger fra Real Estate Investment Trusts (REIT)", jf. nærmere note 67.1 ff. En sådan bestemmelse findes imidlertid ikke i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien.

Beskrivelse af retsstillingen for danske investorer fremgår af et notat udarbejdet af advokatfirmaet ... den 27. april 2011. Heraf fremgår det:

"As we pointed out in our previous letter, on profits distributions made by the Italian Real Estate Investment Funds to non-residents it is possible to obtain a withholding tax lower than 20%, if a Treaty on Double Taxation applies.

I Circular n.11/E of March 9. th, 2011, the Italien Tax Authorities have stated that, lacking a specific conventional provision, profits deriving from partipation to Italian Real Estate Investments Funds can be treated as "interests" (vores fremhævelse).

So, with reference to our case, lacking a specific provision in the Treaty on Double Taxation between Italy and Denmark (hereinafter, the "Treaty"), profit distributions to the Danish Investors shall be treated as "interests" and shall benefit from the 10% witholding tax."

De italienske skattemyndigheder har med udstedelsen af Circular n.11/E af March 9. th. 2011 anlagt en fortolkning, der sikrer italiensk kildebeskatning i forhold til udenlandske investorer, der bor i lande hvor udlodninger fra en REIT ikke er reguleret i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Under hensyn til at der i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien ikke optaget en bestemmelse, der regulerer udlodninger fra en REIT, har cirkulæreret således betydning for en dansk investor, idet udlodninger fra A herefter kvalificeres som rente. Efter artikel 11, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien er kildebeskatningen reduceret til 10 pct.

Repræsentanten har oplyst:

"Efter det oplyste behandles udlodningen fra A i Italien, i henhold til skattemyndighedernes Circular n.11/E af 9. marts 2011 i skattemæssig forstand som rente omfattet af artikel 11 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien".

Repræsentanten skal for god ordens skyld bemærke, at kvalificering af A er i overensstemmelse med kommentaren til OECD´s modeloverenskomst, note 67.1 til artikel 10. Heraf fremgår det:

"I mange stater foretages en stor del af investeringer i fast ejendom gennem en REIT. En REIT kan kort beskrives som et selskab, en trust eller et ?kontraktsmæssigt investeringsarrangement" (contractual or fiduciary arrangement), der erhverver indkomsten primært fra langtidsinvestering i fast ejendom, som udlodder størstedelen af indkomsten hvert år og som ikke betaler indkomstskat af den indkomst, der relaterer sig til fast ejendom og som udloddes. Det faktum, at en REIT ikke betaler indkomstskat følger af skatteregler, der bestemmer, at der kun skal betales skat på investorniveau (repræsentantens fremhævelse)."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er repræsentantens opfattelse, at SKAT skal besvare de stillede spørgsmål som følger:

Spørgsmål 1:"JA"

Spørgsmål 2:"JA"

Spørgsmål 3:"JA"

Spørgsmål 4:"JA"

Spørgsmål 5:"JA"

Spørgsmål 6: "Bortfalder"

Spørgsmål 7: "Bortfalder"

Det skal til støtte herfor anføres, at Skatterådet i bindende svar af 22. februar 2012, offentliggjort i SKM 2012.142.SR. Sagen er identisk med nærværende sag.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A er transparent i skattemæssig forstand, hvorved udlodning af overskudsandele fra A kan hjemtages til Danmark uden danske skattemæssige konsekvenser for B A/S, D A/S samt de danske selskabsinvestorer i C P/S.

Hvorvidt en enhed kan betragtes som skattemæssigt transparent skal afgøres efter dansk ret.

Idet spørger gerne vil vide, hvordan A betragtes i dansk ret, vil det være relevant at påse, om enheden kan betragtes som et selskab efter selskabsskattelovens bestemmelser.

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 1 lyder

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

(...)

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, (...)".

Det følger af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.D.1.1.3:

"Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men herudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at et enkelt af disse ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, jf. Den juridiske vejledning, 2013-1, afsnit C.D.1.1.3:

• fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• én eller flere hæfter personligt
• ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

Praksis

SKM2004.172.LR vedrørte en konkret bedømmelse af en tysk investeringsforening, som kunne sidestilles med en dansk investeringsforening uanset at investorerne ikke har stemmeret, og at der i overensstemmelse hermed ikke afholdes en årlig generalforsamling i foreningen.

SKM2007.317.SR vedrørte kvalifikationen af et fransk FCPR. Det var Skatterådets opfattelse, at sammenslutningens virkemåde og struktur medførte, at denne ikke var et selvstændigt skattesubjekt. Alene på grund af fraværet af selvstændige ledelsesorganer i det franske FCPR, kunne det ikke kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt.

SKM2009.298.SR vedrørte et luxembourgsk FCPE, som blev anset for et selvstændigt skattesubjekt. Ved vurderingen blev lagt vægt på, at der var begrænset hæftelse, og der kun hæftes for den indskudte kapital, at overskuddet fordeles i forhold til den af investorernes indskudte kapital, at ved likvidation fordeles likvidationsprovenu i forhold til investorernes kapital, at der udstedes certifikater, at alle certifikater har samme rettigheder og er omsættelige, at der er bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden, at der laves årsrapport.

SKM2012.142.SR vedrørte den italienske X-fond. Fonden ansås for transparent i skattemæssig forstand, hvorved udlodning af overskudsandele fra X-fond kunne hjemtages af danske investorer til Danmark uden danske skattemæssige konsekvenser for A A/S og de danske selskabsinvestorer i B P/S. Skatterådet bekræftede, at den italienske driftsaktivitet ansås som et fast driftssted eller fast ejendom i Italien, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, hvorved driftsresultatet ikke indgik i den danske indkomstopgørelse for selskabsinvestorer, medmindre der ville blive valgt international sambeskatning.

Begrundelse

Indledningsvist skal SKAT gøre opmærksom på, at der i indstillingen ikke er taget stilling til selve solcelleanlæggets karakter, som driftsmiddel eller fast ejendom efter danske regler.

SKAT bemærker herefter, at den skattemæssige kvalifikation af en enhed i henhold til dansk ret, skal afgøres efter dansk ret.

Af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 fremgår det, at et element i vurderingen af om der er tale om et selvstændigt skattesubjekt, er at ingen af deltagerne hæfter personligt, og et evt. overskud fordeles efter indskuddet.

I henhold til Den juridiske vejledning C.D.1.1.3 skal det afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning er selskabets vedtægter og hensigten med enhedens virksomhed. Derudover nævner Den juridiske vejledning en række faktorer, der kan have betydning ved denne vurdering.

Ved den konkrete vurdering af A kan nævnes, at

• kapitalejerne hæfter begrænset i henhold til vedtægterne,
• fordelingen sker i henhold til kapitalejernes indskud både ved udlodning og ved opløsning,
• et administrationsselskab forestår investeringer,
• udlodningens størrelse fastsættes af administrationsselskabet, men udgør som hovedregel min. 90 % af de frie egenkapitalreserver,
• der udstedes units
• der er lavet selvstændige vedtægter
• der er bestemmelser omkring særskilte organer i vedtægterne i henhold til vedtægterne omkring Advisory Commitee på 5 medlemmer, som udpeges af generalforsamlingen (Unitholders Meeting)
• fonden er closed-ended med en maximal varighed på 21 år.

De opregnede momenter medfører ikke umiddelbart, at investeringsenheden dermed kan anses for transparent. Det fremgår imidlertid af vedtægterne, at investeringsprojektet er udarbejdet og tilrettelagt af  "G  (SGR)", som også er indsat som administrator/forvalter, "Management Company", af investeringsenheden, og tillagt beføjelser til at forvalte fonden. Der skal dog også være en "Advisory Commitee", bestående af medlemmer af" unitsejere", og endvidere er der "Unitholders Meeting", hvor unitejere har stemmeret, og hvor SGR deltager og forestår møderne. Der er således en form for "generalforsamling", men den væsentligste ledelse og administration skal forestås af administrator, "Management Company". Der er derudover en depotforvalter, "Custodian".

Unitsejerne har på unitsejermøderne stemmeret, og udpeger medlemmer af "Advisory Commitee". SGR deltager tillige i "Advisory Commitee". "Advisory Commitee" skal forestå rådgivning til SGR, og skal høres af SGR i visse typer af transaktioner, som overstiger visse investeringsgrænser mv., men har ikke i sig selv beslutningskompetence. "Advisory Commitee", mødes min. hvert halve år, og det er SGR, der beslutter mødehyppighed og forestår møderne.

Administrator, SGR, forestår i det væsentligste administrationen og forvaltningen af enheden, og kan videredelegere beføjelser. Det er administrator, SGR, der bestemmer udbyttebetalinger, som er pro-rata fordeling til unitsejere, og hvor det som sagt er fastlagt, at min.90 % af rådighedsbeløbet til udbytter skal udbetales. SGR kan bestemme, dog efter beslutning på unitsejermøde, at der skal udstedes yderligere units. SGR kan beslutte at opløse enheden, dog med respekt af varetagelse af unitsejernes interesser, og SGR skal godkende enhver overdragelse af units, SGR kan ændre fondens vedtægter, tage initiativ til fondens opløsning m.v.

På baggrund af en samlet konkret vurdering af de fremsendte oplysninger og sammenhængen generelt i A, er det SKATs opfattelse, at fonden kan betragtes som transparent. I den sammenhæng lægges der bl.a. vægt på beskrivelsen af den civilretlige behandling af A, samt det forhold at overskuddet skal udbetales til investorerne i henhold til vedtægterne. Endvidere lægges der vægt på strukturen omkring A med bl.a. et administrationsselskab, som forestår investeringerne. Alle forhold er afgørende i vurderingen, og et enkelt forhold er ikke i sig selv afgørende.

Spørgsmålet er herefter om udlodning af overskudsandele fra A kan hjemtages til Danmark uden danske skattemæssige konsekvenser for B A/S, D A/S samt de danske selskabsinvestorer i C P/S. Der henvises herved til besvarelsen af spørgsmål 2-4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja."

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den italienske driftsaktivitet anses som en fast driftssted eller fast ejendom i Italien, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, hvorved driftsresultatet ikke indgår i den danske indkomstopgørelse for selskabsinvestorer, medmindre der er valgt international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.

Af besvarelsen af spørgsmål 1 fremgår det, at A, efter SKATs opfattelse skal anses for transparent, og som følge heraf vil deltagerne i A være skattepligtige af eventuel indkomst m.v. fra A.

Deltagerne i A er B A/S, D A/S samt de danske selskabsinvestorer i C P/S.

Disse er skattepligtige efter dansk rets bestemmelser gældende for selskaber, jf. selskabsskattelovens § 8:

Stk. 1. Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger mv.

Stk.2. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, jf. dog § 31 A. Som indkomst fra fast driftssted og fast ejendom anses indkomst som nævnt i § 2, stk. 1, litra a og b. 1. pkt. omfatter ikke indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed eller tilfælde, hvor kildelandet frafalder beskatningsretten i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale med Danmark. Uanset 1. pkt. beskattes et selskab af positiv indkomst, der ville være omfattet af CFC-beskatningen i § 32, hvis det faste driftssted havde været et datterselskab. Såvel ved bedømmelsen af, om der skal medregnes CFC-indkomst, som ved opgørelsen af CFC-indkomsten anvendes indkomstopgørelsesprincipperne for faste driftssteder. § 32 finder tilsvarende anvendelse, bortset fra stk. 7, 1. pkt., og stk. 10. ...

...

Stk.6. Indkomst i et fast driftssted i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland opgøres som den fortjeneste, som driftsstedet kunne have opnået, herunder ved dets interne transaktioner med andre dele af det foretagende, som driftsstedet er en del af, hvis det havde været et særskilt og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med samme eller lignende virksomhed under samme eller lignende vilkår, under hensyn til de funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes, og de risici, der påtages af det pågældende foretagende gennem driftsstedet. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, hvor det faste driftssted er beliggende, og denne overenskomsts artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er formuleret i overensstemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende artikel.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, at danske selskaber som udgangspunkt ikke beskattes af indkomst fra en udenlandsk fast ejendom eller fra et udenlandsk fast driftssted. Det er ikke blot indtægter, men også udgifter, kapitalgevinster og -tab fra udenlandske ejendomme og faste driftssteder, der holdes uden for opgørelsen af den skattepligtige indkomst til Danmark. Afgrænsningen af indkomst fra fast driftssted og fast ejendom følger de tilsvarende afgrænsninger i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b, for udenlandske selskabers faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.

Det skal dog hertil bemærkes, at det kun er indkomst fra en udenlandsk fast ejendom og indkomst fra et udenlandsk fast driftssted, som er skattefri efter stk. 2. Andre former for indkomst, f.eks. indtægter fra salg af varer, renter, udbytte, royalties osv. er således skattepligtig indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. stk. 1, med mindre indtægterne kan henføres til et fast driftssted i udlandet.

Hertil kommer, at det af stk. 2 udtrykkeligt fremgår, at skattefriheden ikke gælder for indkomst ved tilfælde, hvor Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden international aftale er tildelt beskatningsretten. Skattefriheden gælder heller ikke tilfælde, hvor der er valgt international sambeskatning, jf. § 31 A, eller hvor der er tale om CFC-indkomst, jf. § 32.

Af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, Bekendtgørelse nr. 8 af 12. februar 2003, fremgår det af artikel 5:

Ved udtrykket "fast driftssted" menes et forretningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves, og at udtrykket "fast driftssted" især omfatter:

a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted og

f) en grube, en gas- eller oliekilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

(.....)

SKAT mener, at solcelleanlæg i Italien vil udgøre et fast driftssted eller en fast ejendom selskabsskattelovens § 8, stk.2's forstand.

SKAT skal herved som sagt bemærke, at det alene er i det omfang, at indkomst fra investeringen i den italienske enhed kan henføres til fast driftssted eller en fast ejendom i selskabsskattelovens § 8, stk.2's forstand, at ovenstående gælder. Det skal i den forbindelse særligt bemærkes, at investeringerne efter vedtægterne skal ske i følgende aktiver:

"7.1.Object of the Fund is to achieve an assets appreciation by investing its portfolio primarily in real estate assets, real estate rights and/ or shareholdings in real estate companies, as well as through professional management and the appreciation of its assets...

8.1. The Fund will invest not less than two thirds of its total value, in real estate and/or real estate rights, referred to under paragraphs 8.4 -8.6. below, and shareholdings in real estate companies....

8.4. The fund will primarily invest in real estate assets and real estate rights (beneficial use rights) instrumental to the production of renewable energy source produced electric power (hereinafter ?Renewable Energy"). Renewable Energy is any form of renewable and inexhaustible energy, whose employment does not prejudice natural resources for future generations, such as water, sun, wind geothermal heat, sea and biomasses.....The Fund may also invest in income producing real estate assets, also for the purpose of benefiting from the income produced by the same...

I det omfang solcelleanlæg m.v. i Italien udgør et fast driftssted/fast ejendom i Italien, finder selskabsskattelovens § 8, stk. 2 anvendelse. Det fremgår heraf, at skattefrihed for indkomst fra fast driftssted og fast ejendom ikke omfatter tilfælde, hvor kildelandet frafalder beskatningsretten i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Efter artikel 7 i overenskomsten, skal fortjeneste ved erhvervsvirksomhed beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende. Artiklen skal sammenholdes med artikel 5 og 9. Hvis foretaget driver erhvervsvirksomhed i en anden stat gennem et der beliggende fast driftssted, kan denne stat imidlertid beskatte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted.

Fortjenesten kan således kun beskattes i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende (Italien), medmindre der drives virksomhed i den anden kontraherende stat (Danmark) gennem et dér beliggende fast driftssted.

Da Italien ikke har givet afkald på beskatningsretten til indkomst fra faste driftssteder eller fast ejendom beliggende i Italien (kildelandet) i den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, skal deltagerne i A, dvs. B A/S, D A/S samt de danske selskabsinvestorer i C P/S, således ikke medregne indkomsten fra fast ejendom eller fast driftssted i Italien.

Det bemærkes, at det herved er lagt til grund, at selskabsinvestorerne ikke har valgt international sambeskatning i henhold til selskabsskattelovens § 31A. De selskabsinvestorer, som ikke har valgt international sambeskatning i henhold til selskabsskattelovens § 31A, vil dermed ikke skulle medregne indkomst såvel som udgifter vedrørende solcelleanlægget i Italien i den danske indkomstopgørelse.

Endvidere bemærkes, at SKAT ikke har taget stilling til om der er tale om CFC-indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, hvorved særligt henvises til selskabsskattelovens § 32, stk. 4 og 5, om opregningen af, hvilke indkomster, der skal anses for CFC-indkomst.

SKAT skal videre bemærke, at det følger af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 6, at indkomst i et fast driftssted i en fremmed stat skal opgøres som den fortjeneste, som driftsstedet kunne have opnået, herunder ved dets interne transaktioner med andre dele af det foretagende, som driftsstedet er en del af, hvis det havde været et særskilt og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med samme eller lignende virksomhed under samme eller lignende vilkår, under hensyn til de funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes, og de risici, der påtages af det pågældende foretagende gennem driftsstedet.

Der henvises videre til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, artikel 7, stk. 2, som indeholder lignende bestemmelse.

Endvidere henvises til ligningslovens § 2, hvorefter interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for deres transaktioner, der svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner (armslængdeprincippet).

SKAT har ved svaret ikke taget stilling til den afregning, der sker mellem A og det italienske selskab, F S.R.L., der direkte eller indirekte er 100 pct. ejet af A A/S, og de i forbindelse med leasingaftalen påtænkte ydelser parterne imellem og øvrige transaktioner inden for investeringsprojektet.

Med disse bemærkninger indstiller SKAT, at besvarelsen af spørgsmålet er "Ja".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 2 besvares med et "JA", ønskes det bekræftet, at Danmark vil indrømme creditlempelse for den af Italien indeholdte kildeskat på 10 pct. der opkræves i forbindelse med udlodning af overskudsandele fra A, jf. artikel 24, stk. 3, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, såfremt selskabsinvestorer vælger international sambeskatning.

Lovgrundlag

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, Bekendtgørelse nr. 8 af 12. februar 2003:

art. 11, stk. 1-5:

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af renten er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålagte skat ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renten. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel kan rente, som omhandlet i stykke 1 i denne artikel, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende, og den er betalt:

a) i forbindelse med kreditsalg af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr; eller

b) i forbindelse med kreditsalg af varer, der er leveret af et foretagende til et andet foretagende.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel, kan rente, som omhandlet i stykke 1 i denne artikel, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor den retmæssige ejer af renten er hjemmehørende og:

a) den, der betaler renten, er den første kontraherende stat, som omhandlet i stykke 1 i denne artikel, eller en af dens politiske eller administrative underafdelinger eller lokale myndigheder; eller

b) renten er betalt som vederlag for et lån, der er ydet, garanteret eller forsikret af regeringen i den anden kontraherende stat, centralbanken i den anden stat eller ethvert organ eller formidlende organ (herunder et finansieringsinstitut), der ejes eller kontrolleres af denne regering.

5. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, og gældsfordringer af enhver art, samt al anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører, sidestilles med renteindkomst.

Art. 24, stk. 3:

3. For Danmarks vedkommende:

a) Medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet, skal Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Italien, indrømme fradrag i den pågældende persons skat af indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Italien;

b) fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Italien;

c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Italien, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra Italien.

Begrundelse

Det skal ved spørgsmålet lægges til grund, at deltagerne i A, dvs. B A/S, D A/S samt de danske selskabsinvestorer i C P/S, vælger international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.

Selskabsdeltagerne skal derfor i henhold til selskabsskattelovens § 8, stk. 2 og § 31 A, medregne indkomsten fra A i deres skattepligtige indkomst.

I den konkrete situation er det oplyst, at efter italiensk skatteret sker der ingen traditionel indkomstbeskatning af fonden. Beskatningen sker i takt med, at fonden udlodder udbytte til kapitalejerne.

Ifølge rådgiver vil udlodningen beskattes i Italien som rente. SKAT lægger dette uprøvet til grund.

Udgangspunktet i Danmark er, at indkomsten anses for selskabsindkomst for danske selskabsdeltagere, da det drejer sig om overskudsandele fra en transparent enhed.

Indkomsten vil for danske fysiske deltagere formentlig anses som erhvervsindkomst, da der er tale om investering i solcelleanlæg.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien artikel 11, stk. 5 skal Italiens kvalifikation af indkomsten som rente lægges til grund ved tildeling af beskatningsretten efter artikel 11. Da Italien anser indkomsten som rente, indebærer dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at Italien har beskatningsretten hertil.

Af art 11, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien kan Italien beskatte renter med 10 %.

Da Italien i henhold til artikel 11 har beskatningsret til indkomsten, skal Danmark lempe for den i Italien betalte skat i henhold til artikel 24, stk. 3, litra a.

Det skal bemærkes, at lempelse ligeledes kan opnås efter Ligningslovens § 33 med samme resultat.

Lempelse vil kun kunne opnås for selskabsinvestorer, såfremt de har valgt international sambeskatning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Såfremt spørgsmål 2 besvares med et "JA", ønskes det bekræftet, at Danmark vil nægte creditlempelse for den af Italien indeholdte kildeskat på 10 % der opkræves i forbindelse med udlodning af overskudsandele fra A, jf. Artikel 24, stk. 3, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien, såfremt selskabsinvestorer fravælger international sambeskatning.

SKAT bemærker, at såfremt selskabsinvestorer ikke vælger international sambeskatning, og såfremt der i øvrigt ikke er tale om CFC-indkomst efter selskabsskattelovens § 32, vil de ikke skulle medregne indkomst fra solcelleanlægget i Italien i henhold til selskabsskattelovens § 8.

Når indkomst fra et udenlandsk fast driftssted eller fra en udenlandsk ejendom ikke er skattepligtig indkomst, indgår indkomsten ikke ved opgørelsen af den lempelsesberettigede indkomst, hvorfor der ikke ud over skattefriheden kan opnås creditlempelse i Danmark for skat betalt i udlandet. Der vil derfor ikke kunne opnås lempelse for skat betalt i Italien.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal indeholdes kildeskat i Danmark af udbytteudlodninger fra D A/S (Danmark) til E AS (Norge).

Lovgrundlag

Af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, fremgår det, at udbytter, der udloddes til udenlandske selskaber, som udgangspunkt er begrænset skattepligtige her til landet. I henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 1 og 5, skal der indeholdes 27 % udbytteskat.

Af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, fremgår følgende undtagelse fra skattepligten:

Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

Begrundelse

Det følger af SEL § 2, stk. 1, litra c, at udbytter fra danske selskaber, der udbetales til udenlandske selskaber, er begrænset skattepligtige her til landet, medmindre en sådan beskatning skal frafaldes efter EUs moder-/datterselskabsdirektiv, direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det skal derfor undersøges, om kildebeskatningen ved en udlodning fra D A/S (Danmark) til E AS (Norge) skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I artikel 10 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. bekendtgørelse nr. 92 af 25. juni 1997, som ændret ved bekendtgørelse nr. 4 af 14. januar 2009, er det fastsat, at udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Dvs. hvis investor er hjemmehørende i Norge har Norge beskatningsretten.

Det fremgår af artikel 10, stk. 3,at udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, tillige kan beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis udbyttets retmæssige ejer er en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, som pålignes, ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Sådant udbytte skal imidlertid være fritaget fra beskatning i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab (bortset fra personsammenslutninger og dødsboer), som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet.

Herefter skal der ikke indeholdes kildeskat af udbytte, når et selskab i Norge ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et dansk selskab og er den retmæssige ejer.

Efter det oplyste vil E AS (Norge) eje mere end 10 pct. af D A/S (Danmark).

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Spørgsmål 6 og 7

Såfremt spørgsmål 1 besvares med et "NEJ", ønskes det bekræftet, at Danmark skattemæssigt vil behandle udlodningen som udbytte.

Såfremt spørgsmål 6 besvares med et "JA", ønskes det bekræftet, at Danmark skattemæssigt vil indrømme creditlempelse for den af Italien indeholdte kildeskat på 10 %, medmindre udlodningen er skattefri i Danmark.

Spørgsmålene har kun relevans, såfremt A blev anset for at være selvstændigt skattesubjekt i Danmark.

Spørgsmålene bortfalder herefter, da spørgsmål 1 er besvaret med "Ja".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålene besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.