Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at en splitleasing ordning, som beskrevet i anmodningen, kan administreres internt i B A/S i stedet for af C A/S?

Svar

Spørgsmålet afvises.

A har den 20. april 2012 på vegne af B A/S anmodet om et bindende svar.

I den forbindelse har repræsentanten anført nedenstående vedrørende de faktuelle forhold.

[...]

B A/S har igennem længere tid leaset biler igennem et uafhængigt selskab, dvs. administrationen af splitleasing har været foretaget af 3. mand.

Nu ønskes en splitleasingordning i henhold til SKM2010.147. SR, hvor:

• Der bliver indgået to leasingaftaler, henholdsvis en mellem arbejdsgiver og B A/S samt en mellem arbejdstager og B A/S. Der er ingen forpligtigelser mellem leasingtagerne, hvorefter det er muligt for den enkelte leasingtager at opsige leasing aftalen.
• Udgifter der vedrører den leasede bil, herunder udgifter til finansiering, løbende variable omkostninger til bl.a. brændstof, vedligeholdelse og service, samt faste ydelser til vægtafgift, forsikring, administration, vejhjælp og lignende samt ekstraordinære ydelser som selvrisiko og reparation ved skader, fordeles i forhold til de faktisk kørte km. For at sikre, at der sker en korrekt fordeling af udgifterne, er det et krav ifølge aftalen med B A/S, at leasingtagerne indberetter fordelingen mellem erhvervsmæssige og private km, for den foregående måned, senest den 5. i hver måned. Dermed sikres det, at der foretages en løbende fordeling af de samlede udgifter. Arbejdsgiver og arbejdstager betaler den samme pris pr. kørt km.
• Leasingtagerne, skal i den forbindelse, føre kørebog efter de skattemæssige godkendte principper, som fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A. 4.3.3.3.3.3. B A/S kan kontrollere kørebogen ud fra bilens triptæller og km-stand ifølge værkstedsregninger.
• Arbejdsgiver og arbejdstager er sekundære brugere, hvorfor det er B A/S, der modtager opkrævning af forsikring og ejerafgift. Desuden udstedes værkstedsregninger til B A/S og fakturering af udstedt brændstof kort, sker ligeledes direkte til B A/S.
• Den ekstraordinære leasingydelse opkræves på baggrund af det forventede kørselsmønster - og der foretages en løbende regulering af leasingydesen hver måned af B A/S, således fordelingen af den ekstraordinære leasingydelse svarer til fordelingen af de faktisk kørte km.

De to kontrakter er enslydende. Det fremgår af aftalen mellem B A/S og B ApS som arbejdsgiver, at bilen anvendes af en medarbejder hos arbejdsgiveren, der anvender bilen i arbejdsgivers tjeneste. Af den anden aftale mellem B A/S og medarbejderen fremgår, at bilen anvendes til privat brug. Det fremgår at alle omkostninger skal faktureres til B A/S med henblik på betaling via leasingydelsen. Omkostninger, der ikke faktureres til B A/S hæfter leasingtager selv for. Det fremgår også, at ethvert ansvar for rigtigheden af den indberettede kørselsfordeling påhviler leasingtager. Af  leverancegodkendelse fremgår, at leasinggiver betaler for bilen efter leasingtagers godkendelse af den leverede bil.

Repræsentanten har dernæst anført følgende for så vidt angår sin opfattelse af sagen.

Indtil nu har C A/S stået for administrationen af leasingomkostninger til udstedelse af fakturer til B A/S henholdsvis medarbejderen.

Spørger ønsker således bekræftet, at B A/S kan overtage denne administration for andre selskaber og sørge for at indberette de oplysninger til SKAT, som der skal indberettes, når betingelserne om splitleasing som nævnt ovenfor overholdes og er nævnt i afgørelsen SKM2010.147.SR.

Den 16. november har Skatteministeriet sendt udkast til høring, hvor Skatteministeriet har indstillet, at spørgsmålet besvares med "Nej".

I sin indstilling har Skatteministeriet anført følgende begrundelse.

I henhold til ligningsloven § 16 sker der beskatning af fri bil, når arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for medarbejderens private kørsel.

Der er dog muligt at etablere deleleasingsaftaler, hvorefter de ansatte, der indgår leasingsaftaler på markedsvilkår, ikke omfattes af reglerne om fri bil. Dette indebærer, at disse ordninger opfylder en række betingelser, der nævnes i bl.a. i SKM2001.255.LR.

Der er tale om blandt andet følgende betingelser:

• at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver og leasingselskab og den ansatte,
• at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske),
• at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet,
• at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet,
• at der løbende føres et køreregnskab med en detaljeringsgrad svarende til kravene for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse

Ifølge det oplyste ønsker spørger at følge disse betingelser i modificeret form, idet spørger - der er arbejdsgiver - selv vil administrere ordningen for sig selv og for sine ansatte.

Dernæst skal det bemærkes, at spørger i øvrigt ikke driver en leasingvirksomhed.

Skatteministeriet skal således fremhæve, at en sådan modificering vil medføre, at spørger fremover vil administrere anvendelse af de leasede biler, som bruges af de ansatte til såvel erhvervsmæssig som privat kørsel. I realiteten vil spørger således stille de leasede biler til medarbejderenes rådighed.

Situationen minder således om SKM2001.420.LR, hvor en arbejdsgiver stillede en leaset bil til rådighed for den ansattes private benyttelse kombineret med en egenbetaling med beskattede midler fra den ansatte til arbejdsgiveren.

I denne sag har Ligningsrådet konkluderet, at bilen er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil, idet ordningen ikke i tilstrækkelig grad adskilte sig fra tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansatte. Ligningsrådet har nået dette resultat på trods af, at arbejdsgiveren og den ansatte indgik hver en leasingaftale med et leasingselskab

Skatteministeriet konkluderer således, at spørger i den nuværende sag ønsker at lease biler, hvorefter hele administrationen af ordningen: dvs. registrering af den erhvervsmæssige og den private anvendelse, fordeling af udgifter m.m. foretages af spørger selv.

Det forhold, at administrationen af ordningen flyttes til spørger vil medføre, at der fjernes de "vandtætte skotter" mellem aftaleparterne, som nævnes i den ovennævnte afgørelse, hvor ordninger ikke var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at administrationen af ordningen af spørger i realiteten vil indebære, at spørger anses for at stille bil til rådighed for privat benyttelse for de medarbejdere, der har privat rådighed over de leasede biler.

Under hensyn hertil er det Skatteministeriets opfattelse, at medarbejdernes betaling til spørger skal anses for at være en egenbetaling i relation til ligningslovens § 16, stk. 4, 11. pkt.

Repræsentanten har den 28. november 2012 fremsat følgende bemærkninger.

Vi forstår at Skatteministeriets indstilling til Skatterådet, på baggrund af vores anmodning, vil være en afkræftelse af det anmodende svar på leasingadministration.

Vi har gennemgået Deres begrundelser på høringsbrevets side 6 og 7 og mener De har vurderet den skitserede administration forkert. Leasingadministrationen, som nærværende anmodning om bindende svar handler om vedrørende to biler der anvendes af to ansatte i selskabet B ApS. Der har tidligere eksisteret en splitleasing på biler anvendt af de to medarbejderes administreret af ekstern leasingselskab. Som følge af den tunge omkostningsbyrde der pålægges fra det eksterne leasingselskab har et koncernselskab, der i forvejen besidder bogholderimæssige kompetencer og lønadministration, tilbudt at administrere splitleasingaftaler med hhv. B ApS og hhv. medarbejderne.

Der er således tale om en løsning nært tilknyttet den foreliggende SKM2001.255.LR, hvor Skatterådet netop accepterede etablering af to leasingaftaler - en mellem arbejdsgiver og leasinggiver og en mellem medarbejder og leasinggiver.

Leasinggiver i denne situation vil være B A/S som forestår al administration, B ApS indgår leasingaftaler mellem B A/S for så vidt angår den erhvervsmæssige kørsel. Medarbejderne indgår leasingaftaler med B A/S for så vidt angår den ikke erhvervsmæssige kørsel.

Parterne indgår således markedskonforme og fyldestgørende kontraker omkring leasingarrangementet, herunder sørger for at følgende krav overholdes (jf. blandt andet SKM2001.255.LR):

• Der indgås skriftlige, separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab (B A/S) og arbejdsgiver (B ApS) og medarbejderne,
• De samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning mv, som alle er indeholdt i leasingydelsen, vil blive fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af den faktiske erhvervsmæssige og den faktiske private kørsel opgjort efter kilometerregnskab,
• Hver af parterne betaler leasingydelsen direkte til leasingselskabet (B A/S),
• Hver af parterne skal alene hæfte for egne forpligtelser i relation til leasinggiver (B A/S),
• Der føres løbende detaljeret kørebog/kilometerregnskab.

Samtlige udgifter vil blive faktureret til og registreret hos leasinggiver (B A/S). Leasinggiver (B A/S) sørger for, at der sker fakturering af leasingtagerne for deres respektive andel af udgifterne, naturligvis i henhold til det førte kilometerregnskab. Endvidere vil leasinggiver (B A/S) sikre løbende regulering af leasingydelsen.

Det er på baggrund af ovennævnte vores opfattelse, at den påtænkte indgåelse af splitleasingaftale mellem leasinggiver B A/S og henholdsvis B ApS og medarbejderen som leasingtager, indgås på markedskonforme vilkår, og dermed kan sidestilles med indgåelse af en splitleasingaftale med et koncerneksterne leasingselskab.

Skatteministeriet har den 3. december 2012 anmodet repræsentanten om yderligere oplysninger. Efterfølgende blev repræsentanten den 7. januar 2013 rykket for svaret. Repræsentanten har dog ikke reageret på de to nævnte breve.

Skatteministeriet har i sit brev af 3. december 2012 anført følgende.

Det bekræftes hermed, at Skatteministeriet har modtaget dine kommentarer vedr. B A/S.

På grund af de modtagne kommentarer må ministeriet konstatere, at sagens fakta afviger fra de forudsætninger, der blev lagt til grund ved udarbejdelse af det udkast, som blev sendt til dig. 

Efter Skatteministeriets opfattelse skal Skatterådet reelt forhold sig til spørgsmålet om, hvorvidt to medarbejder hos B ApS fortsat ikke vil blive omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, efter at det spørgerende selskab, B A/S, har overtaget administrationen af leasingsaftaler fra et uafhængigt selskab.

I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at det bindende svar, som eventuelt vil blive givet til B A/S ikke automatisk vil blive bindende for så vidt angår de ansatte hos B ApS.

Skatteministeriet må således bemærke, at du først den 29. november 2012 har oplyst, at de leasingaftaler, der ønskes administreret af B A/S, begrænser sig til to biler, der anvendes af to ansatte hos B ApS.

Skatteministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt at undersøge de faktiske omstændigheder vedrørende de pågældende ansatte.

Du bedes derfor indsende følgende oplysninger:

• De grundlægede faktuelle oplysninger vedr. B ApS, herunder de selskabsretlige relationer til B A/S,
• Redegørelse for hvilket funktioner hos B ApS (og eventuelt hos B A/S) der varetages de to pågældende medarbejder,
• Oplysninger om, hvorvidt de to pågældende medarbejder har anparter i B ApS, aktier i B A/S eller andre økonomiske interesser i de to selskaber [...]

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Det fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1:

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Det fremgår dernæst af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 3:

En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Begrundelse

Der konstateres, at der under sagens behandling er opstået uklarheder om sagens faktiske omstændigheder.

Som konsekvens heraf blev repræsentanten den 3. december 2012 anmodet om at fremlægge de grundlægende faktuelle oplysninger vedr. B ApS, herunder de selskabsretlige relationer til B A/S.

Repræsentanten blev dernæst anmodet om at oplyse hvilket funktioner hos B ApS (og eventuelt hos B A/S) der varetages af de to medarbejdere, der benytter sig af de leasede biler, samt oplyse, hvorvidt de to pågældende medarbejdere har anparter i B ApS, aktier i B A/S eller andre økonomiske interesser i de to selskaber.

Idet det må konstateres, at repræsentanten hverken har reageret på et brev af 3. december 2012 eller et rykkebrev af 7. januar 2013, kan SKAT ikke forholde sig til spørgsmålets materielle indhold, da de faktiske omstændigheder ikke anses for at være oplyst tilstrækkeligt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.