Spørgsmål
Skal der betales moms ved salg af et grundareal fra en landbrugsbedrift til brug for andet erhverv?
Svar
Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er landmand, og har været momsregistreret siden 1985.
Spørger påtænker et salg af en del af sin skov-/landbrugsejendom. Der er tale om et landbrugsareal uden bygninger på 2 ha.
Spørger har hidtil anvendt arealet til skov-/landbrugsareal og naturgrund, arealet er ikke omfattet af fredning.
Der er ingen lokalplan for området, men det er oplyst, at den gamle kommuneplanramme fra den tidligere kommune er gældende.
Arealet er beliggende i landzone, og det er oplyst, at der i forbindelse med overdragelsen er givet tilladelse til, at landzone bevares, men at der i princippet må bygges på grunden.
Arealet var pålagt landbrugspligt, indtil det ved endelig registreringsmeddelelse af 6. juli 2012 fra Kort & Matrikelstyrelsen blev overført til købers ejendom. Købers ejendom er i Kort & Matrikelstyrelsen noteret som en "samlet fast ejendom".
Køber er en campingplads der har været momsregistreret i flere år.
Køber har til hensigt at anvende arealet i sin virksomhed til "grønne arealer", i form af boldbaner, indhegning til heste mv. Der er ingen planer om, at der skal udlægges elektricitet eller bygges på grunden.
Det er ikke afgjort, om salget søges solgt ved arealoverførsel eller som særskilt udstykning.
En kopi af købsaftalen har været forelagt Skatteministeriet.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgers repræsentant er af den opfattelse, at overdragelsen kan ske uden moms, idet der er tale om en bygningsløs landbrugsejendom i landzone, som overdrager uden at ændre status.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Spørgsmål
Det ønskes bekræftet, om der skal betales moms ved salg af et grundareal fra en landbrugsbedrift til brug for andet erhverv.
Lovgrundlag
Momslovens (LBK nr. 287 af 28. marts 2011 med senere ændringer) § 3, stk. 1, lyder:
"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."
Den bagvedliggende artikel i Rådets Direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet), er artikel 9, stk. 1, der lyder:
"Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.
Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."
Momslovens § 4, stk. 1, lyder:
"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."
Og momslovens § 13, stk. 1 lyder:
"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
[...]
9) Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:
a) Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.
b) Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.
[...]"
Af bekendtgørelse nr. 663 til momsloven, med senere ændringer, fremgår af
§ 39 c:
"Ved en byggegrund i lovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 39 a, stk. 1.
Praksis
EU-domstolen har i dommen i de forenede sager C-180/10, Slaby og C-181/10, Kuc fastlagt under hvilke omstændigheder levering af et grundstykke beregnet til bebyggelse skal anses for momspligtig.
Sag C-180/10 vedrørte Jaroslaw Slaby, som i 1996 i sin egenskab af privatperson erhvervede et areal, som i henhold til den på det tidspunkt gældende lokalplan var klassificeret som landbrugsareal. Mellem 1996 og 1998 anvendte han arealet til landbrugsvirksomhed, men ophørte med denne virksomhed i 1999. I 1997 var lokalplanen blevet ændret, således at det pågældende areal fra da af blev udlagt til bebyggelse med ferieboliger. Som følge af denne ændring udstykkede Jaroslaw Slaby arealet i 64 parceller, som han fra 2000 løbende påbegyndte at sælge til private.
Sag C-181/10 vedrørte ægteparret Kuc, der siden 1996 havde været ejere af en landbrugsbedrift. Frem til slutningen af 2006 anvendte de arealet til landbrugsvirksomhed med hesteopdræt og senere dyrkning af afgrøder til foder til deres dyr. Efter en afgørelse fra skatte- og afgiftsmyndigheden i 2004 lod ægteparret Kuc sig momsregistrere, selv om deres bedrift ifølge dem selv var en del af deres private formue. Efter en ændring i lokalplanen, der betød, at det omhandlede areal fra da af blev udlagt til bebyggelse med boliger og forretninger, begyndte de, fra tid til anden og på ikke organiseret vis, at sælge dele af bedriften.
EU-domstolen har i sin dom lagt til grund, at arealerne i begge tilfælde var erhvervet uden momsfradrag, og at bestemmelserne om udtag i momssystemdirektivets artikel 16, derfor ikke skulle finde anvendelse. Arealerne blev anset som tilhørende ejernes personlige formue, inden de blev udstykket og solgt.
EU-domstolen udtaler følgende:
"Levering af et grundstykke beregnet til bebyggelse skal anses for merværdiafgiftspligtig i medfør af en medlemsstats nationale lovgivning, såfremt denne stat har gjort brug af den mulighed, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006 - uanset transaktionens permanente karakter eller spørgsmålet om, hvorvidt personen, der har foretaget leveringen, driver virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder - forudsat at transaktionen ikke udgør en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret.
En fysisk person, der har udøvet landbrugsvirksomhed på et bestemt areal, som senere - som følge af en ændring af lokalplanen, der ikke er udtryk for personens vilje - er blevet omdannet til grundstykker beregnet til bebyggelse, skal, når vedkommende påbegynder salg af jordarealet, ikke anses for merværdiafgiftspligtig i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 9, stk. 1, og artikel 12, stk. 1 i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2006/138, såfremt salget indgår som led i forvaltningen af personens personlige formue.
Såfremt personen derimod med henblik på gennemførelse af salget aktivt påbegynder at tage skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunde gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder - som omhandlet i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2006/138 - skal personen betragtes som udøvende »økonomisk virksomhed« i den nævnte artikels forstand, og skal følgelig anses for en merværdiafgiftspligtig person."
I SKM2012.263.SR bekræftede Skatterådet, at en momsregistreret automobilvirksomhed ved salg af en byggegrund, skulle betale moms. Den pågældende byggegrund var blevet anvendt som oplagsplads for to leasingselskaber tilhørende automobilvirksomheden, og blev dermed anset for at have været anvendt i forbindelse med spørgerens momspligtige aktiviteter.
Begrundelse
Ifølge momslovens § 4, jf. § 3, skal der betales moms af levering af varer og ydelser, der mod vederlag leveres af en afgiftspligtig person her i landet. Undtaget herfra er bl.a. levering af fast ejendom, jf. § 13, stk. 1, nr. 9, dog undtaget levering af nye bygninger, nye bygninger med tilhørende jord samt byggegrunde, der siden 1. januar 2011 har været omfattet af momspligt.
Det er oplyst, at Spørger driver en momsregistreret landbrugsbedrift. Det areal på ca. 2 ha., som han planlægger at afstå, er en del af hans land- og skovbrugsbedrift.
En enkeltstående transaktion også er omfattet af momspligten, når salget foretages af en afgiftspligtig person i denne egenskab.
Skatteministeriet er af den opfattelse, at spørger handler i egenskab af en afgiftspligtig person, når han sælger en del af et areal, der har været anvendt i forbindelse med hans momspligtige virksomhed.
Det er endvidere ved besvarelsen lagt til grund, at arealet ikke er udtaget, jf. § 43 og § 44, se også Den juridiske Vejledning afsnit D.A.4.5.4 om 'Udtagning af virksomhedens aktiver'.
Det er oplyst, at Kort & Matrikelstyrelsen i forbindelse med salget har givet tilladelse til, at arealet forbliver i landzone, men at landbrugspligten ophæves, og at arealet i princippet vil kunne bebygges.
Ifølge bekendtgørelsen til momsloven § 39 c, forstås der ved en byggegrund i momslovens § 13, stk.1, nr. 9, litra b, et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger.
På den baggrund finder Skatteministeriet, at salget af det i denne anmodning omhandlende areal er at anse som salg af en byggegrund, idet arealet i princippet kan bebygges. Det er i denne henseende uden betydning, at køber ikke planlægger at anvende arealet til bebyggelse.
Salget af arealet på 2 ha. er derfor momspligtigt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b).
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling.