Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-316/18, University of Cambridge

Spørgsmålene i sagen er:

»1)      Skal der sondres mellem transaktioner, som er momsfritagne, og transaktioner, der ikke er momspligtige, med henblik på vurderingen af, om der kan opnås fradrag for moms erlagt i forbindelse med sådanne transaktioner?

2)      Såfremt et forvaltningshonorar kun skal betales i relation til investeringsvirksomhed, der ikke [er] momspligtig, er det da muligt at lægge til grund, at der består den nødvendige tilknytning mellem disse omkostninger og den økonomiske virksomhed, hvortil de indtægter, der hidrører fra investeringerne, anvendes, således at der kan ske fradrag for indgående moms med henvisning til arten og omfanget af den udgående økonomiske virksomhed, for hvilken der gælder ret til momsfradrag? I hvilket omfang er det relevant at tage hensyn til det formål, som indtægterne skal anvendes til?

3)      Skal der sondres mellem moms af transaktioner, der har til formål at tilvejebringe kapital til en virksomhed, og moms af transaktioner, som danner grundlag for løbende indtægter, som er forskellige fra faste indtægter, der udspringer af udgående økonomisk virksomhed?«

Artikel 168, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person, der både udøver momspligtig virksomhed og momsfritaget virksomhed, der investerer gaver og donationer, som den pågældende modtager, ved at placere dem i en fond, og som anvender de indtægter, som denne fond genererer, til at dække omkostningerne til vedkommendes virksomhed som helhed, ikke har ret til som en generalomkostning at fradrage den indgående moms på omkostninger knyttet til denne investering.

C-153/17, Volkswagen Financial Services (UK) Ltd

Spørgsmålet er, om der er ret til at fradrage nogen del af købsmomsen på de overordnede generalomkostninger, der kan henføres til afbetalingskøbstransaktioner (som består af momsfri finansieringsydelser og momspligtige leveringer af biler), hvis disse kun er blevet indregnet i prisen på de momsfri finansieringsydelser.

Spørgsmålet knytter sig til opgørelse af fradragsretten efter momssystemdirektivets artikel 168 og 173, stk. 2, litra c), hvorefter medlemsstaterne kan give den afgiftspligtige person tilladelse til eller pålægge ham at foretage fradraget under hensyn til, hvordan samtlige eller en del af varerne og ydelserne benyttes.

Artikel 168 og artikel 173, stk. 2, litra c, skal fortolkes således, at selv når generalomkostningerne afholdt i forbindelse med afbetalingskøbstransaktioner som de i hovedsagen omhandlede ikke indregnes i det beløb, som kunden skal betale for leveringen af den omhandlede vare, dvs. den momspligtige del af transaktionen, men i det rentebeløb, der skal betales vedrørende "finansieringsdelen" af transaktionen, dvs. den momsfri del heraf, skal disse generalomkostninger ikke desto mindre i momsmæssig henseende betragtes som et omkostningselement i prisen for denne levering, dels at medlemsstaterne ikke kan anvende en fordelingsmetode, som ikke tager hensyn til den pågældende vares oprindelige værdi ved leveringen, når denne metode ikke kan sikre en mere præcis fordeling end den, der følger af den omsætningsbaserede fordelingsnøgle.

C-132/16, Iberdrola Immobiliaria Real Estate Investments

Sagen angik en række grunde, hvorpå der skulle opføres feriekomplekser, som senere skulle udlejes momspligtigt. For at kunne tilslutte det planlagte byggeri til den kommunale spildevandspumpestation, var det nødvendigt at foretage en renovering af denne. Bygherren indgik derfor en aftale med kommunen om at udføre istandsættelsen af pumpestationen for egen regning.

Det afgørende spørgsmål var herefter om udgifterne til renoveringen kunne anses for at indgå i selskabets generalomkostninger eller om selskabets rettelig leverede en vederlagsfri tjenesteydelse til kommunen.

EU-Domstolen konstaterede, at det ville være umuligt at tilslutte det påtænkte byggeprojekt uden en renovering af kommunens pumpestation. Virksomheden ville derfor ikke kunne have udøvet sin økonomiske virksomhed uden renoveringen. Den omstændighed, at kommunen også drog fordel af renoveringen kunne ikke begrunde, at virksomheden blev nægtet fradragsret, så længe det kunne godtgøres, at omkostningerne havde en direkte og umiddelbar tilknytning til virksomhedens økonomiske aktivitet.

Fradragsretten var dog begrænset af et "nødvendighedskriterium", som indebar, at fradragsretten var begrænset til, hvad der var nødvendigt for at sikre virksomhedens økonomiske aktivitet. Oversteg omkostningerne denne "nødvendighedsgrænse", kunne der kun tilkendes fradrag for den del, som kunne henføres til omkostninger, der objektivt set var nødvendige for at gennemføre byggeprojektet.

C-432/15, Pavlína Baštová

En afgiftspligtig hesteejers tilrådighedsstillelse af en hest til arrangøren af et hestevæddeløb med henblik på hestens deltagelse i et væddeløb udgør ikke en levering af en ydelse mod vederlag, i tilfælde af at tilrådighedsstillelse ikke giver anledning til betaling af et deltagerhonorar eller anden direkte aflønning, og i tilfælde af at det alene er de hesteejere, hvis heste bliver placeret godt i løbet, som modtager en præmie, selv hvis denne er fastsat på forhånd. En sådan tilrådighedsstillelse af en hest udgør derimod en levering af ydelser mod vederlag i tilfælde af, at den giver anledning til arrangørens betaling af en aflønning uafhængig af den pågældende hests placering i løbet.

Der er fradrag for købsmoms i forbindelse med transaktioner vedrørende forberedelse og deltagelse i hestevæddeløb af heste tilhørende den afgiftspligtige, som avler og træner sine egne væddeløbsheste såvel som andres heste,  med den begrundelse, at udgifterne afholdt i forbindelse med disse transaktioner er del af de generelle omkostninger ved den pågældende persons økonomiske virksomhed, på betingelse af at de udgifter, der er afholdt i forbindelse med hver af disse transaktioner, har en direkte og umiddelbar forbindelse med hele denne virksomhed. Dette kan være tilfældet, hvis de således afholdte omkostninger vedrører væddeløbsheste, som faktisk er bestemt til salg, eller hvis disse hestes deltagelse i væddeløb objektivt set er et middel til at fremme den økonomiske virksomhed, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.

C-26/12, Fiscale eenheid PPG Holdings BV cs te Hoogezand

En afgiftspligtig person, der havde oprettet en pensionsfond i form af en retligt og skattemæssigt særskilt enhed med henblik på at sikre sine ansattes og tidligere ansattes pensionsrettigheder, havde ret til at fradrage momsen på ydelser vedrørende forvaltning og drift af pensionsfonden. Det var en betingelse, at det af de faktiske omstændigheder fremgik, at der forelå en direkte og umiddelbar tilknytning til den afgiftspligtiges økonomiske virksomhed.

C-408/98, Abbey National plc

Sagen vedrørte et datterselskab, der var 100 pct. ejet af Abbey National og fællesregistreret med moderselskabet. Datterselskabet drev forsikringsvirksomhed, og ejede derudover rettigheder over erhvervsejendomme. Selskabet havde i overensstemmelse med den engelske momslovgivning valgt at lade udlejningsaktiviteten være omfattet af en frivillig momsregistrering. I 1992 solgte selskabet sine forpagtnings- og fremlejerettigheder, og benyttede i denne forbindelse forskellige tjenesteydelser for hvilke selskabet betalte honorarer inkl. moms. Selskabet havde medregnet denne moms til den indgående moms.

Om dommen, se afsnit D.A.11.1.3.2.4 om virksomhedsoverdragelse.

C-98/98, Midland Bank plc

Midland Bank var fællesregistreret med en anden britisk bank. Denne anden britiske bank havde en kunde med hjemsted i Delaware, USA. Denne kunde indgik en aftale med et britisk selskab, hvorefter det britiske selskab skulle købe et andet britisk selskab og videresælge det købte selskabs afdeling for store transaktioner til Delaware-selskabet. Delaware selskabet var imidlertid ikke i stand til at købe afdelingen for store transaktioner på grund af utilstrækkelige likvide midler. Det købende britiske selskab anlagde retssag mod både den britiske bank, som var fællesregistreret med Midland Bank, og mod bankens kunde. Kunden anlagde sag mod banken med henblik på regres. Den britiske bank havde modtaget advokatydelser fra et advokatfirma både i forbindelse med aftalen mellem bankens kunde og det købende britiske selskab og i forbindelse med de to retssager mod banken. Sagen, der blev forelagt for EF-domstolen, omhandlede fradragsret for disse advokatomkostninger.

Bemærk, at bankens kunde var etableret i USA. Hvis advokatomkostningerne kunne anses for at have direkte og umiddelbar forbindelse til momsfrie finansielle ydelser leveret til kunden, ville der derfor have været fradragsret, selvom der var tale om omkostninger anvendt til brug for momsfrie ydelser. Se ML § 37, stk. 7, og afsnit D.A.11.1.3.7 og D.A.11.4.2.2.3.

C-4/94, BLP-Group plc

BLP var et selskab, som forvaltede kapitalandele, og som leverede tjenesteydelser til en række handelsselskaber, der fremstillede varer til møbel- og "gør-det-selv"-industrien. I 1989 erhvervede BLP selskabskapitalen i det tyske selskab Berg Mantelprofilwerk GmbH (herefter benævnt "Berg"). Imidlertid var BLP' s økonomiske situation i juni 1991 blevet så vanskelig, at ledelsen afhændede 95 % af andelene i Berg. Indtægterne fra salget blev anvendt til at afvikle BLP' s gæld. BLP anmodede om fradrag for den moms, som selskabet havde betalt for tjenesteydelser, som var blevet udført for BLP af henholdsvis forretningsbanker, advokater og revisorer i forbindelse med afhændelsen af andelene i Berg. I sagen for EF-domstolen var det uomtvistet, at afhændelsen af selskabsandelene var momsfrie transaktioner inden for 6. momsdirektivs anvendelsesområde.

Det fremgår af dommen, at når en momspligtig person leverer tjenesteydelser til en anden momspligtig person, der benytter disse til en momsfritaget transaktion, har sidstnævnte ikke fradragsret for købsmomsen. Dette gælder, selv når den fritagne transaktions endelige formål er gennemførelsen af en afgiftspligtig transaktion.

Se afsnit D.11.1.3.4 om betingelsen om, at indkøbet mv. ikke må vedrøre en momsfritagen transaktion.

Højesteretsdomme

SKM2007.837.HR

Sagen vedrørte et rederis fradragsret for moms af udgifter til etablering af opmarchafsnit og tilkørselsramper til motorkøretøjer på to havneanlæg. Rederiets momspligtige aktiviteter omfatter primært restaurations- og kioskvirksomhed samt færgesejlads med gods, personbiler, lastbiler og busser. De momsfrie aktiviteter omfatter færgesejlads med passagerer. Højesteret fandt, at de opmarchafsnit og tilkørselsramper mv., som er anlagt med henblik på personbiler, er nødvendige som ventepladser for disse samt for deres kørsel om bord og fra borde igen. Overfartens drift og de nævnte anlæg er imidlertid samtidig tilrettelagt og indrettet med henblik på, at rejsende, der som førere eller passagerer kører i bil, normalt forbliver i bilen under ophold på opmarchområderne og under ombord- og frakørsel, hvilket efter alt foreliggende også sker. Anlæggene anvendes således til befordring af både køretøjer og rejsende. Rederiet har derfor kun delvis fradragsret efter ML § 38, stk. 1, for indgående moms i forbindelse med anlægget og den senere drift af de nævnte opmarchområder og ramper mv.

SKM2004.276.HR

En erhvervsdrivende fond ejer et gods og driver fra denne ejendom en betydelig erhvervsvirksomhed omfattende landbrug, skovbrug, savværk samt produktion af hegn m.m. Slottet, der er opført i slutningen af 1500-tallet, har gennem århundreder været godsets hovedbygning. Slottet er fredet, og fonden har pligt til at holde det vedlige. I østfløjen er indrettet bolig for slottets oldfrue, men bortset herfra har slottet ikke været beboet siden 1939, da den tidligere ejer døde. Slottet indgår i virksomhedens logo og anvendes navnlig i forbindelse med møder, kurser og fester for virksomhedens personale, i forbindelse med møder i fondens bestyrelse og i forbindelse med besøg af forretningsforbindelser.

Højesteret har givet fonden medhold i, at slottet må anses for en naturlig og integreret del af fondens erhvervsvirksomhed. Fonden har derfor ret til fradrag for moms af afholdte udgifter til udvendig og indvendig vedligeholdelse af slottet, i det omfang disse udgifter ikke skal henføres til oldfruens bolig inklusive eventuelle udenomsrum til denne.

Landsretsdomme

SKM2009.466.VLR

I sagen var en bank fællesregistreret efter ML § 47, stk. 4, 2. pkt. med et selskab, hvis aktiviteter hovedsagelig består i at stille faciliteter, herunder hotelophold med kursuslokaler og bespisning til rådighed for kursusudbydere, herunder til banken i forbindelse med bankens afvikling af interne kurser. Landsretten traf afgørelse om, at fællesregistreringen skal opgøre fradrag for indkøb til brug for selskabets aktiviteter efter ML § 38, stk. 1. Landsretten bemærker, at på købstidspunktet er fællesregistreringens indkøb af varer og ydelser forudbestemt til at blive anvendt til selskabets levering af momspligtige hotel- og restaurationsydelser til 3. mand og til brug for afholdelse af fællesregistreringens interne kurser, der ikke skal beregnes moms af.

SKM2002.282.VLR

Vestre Landsret fandt, at der var en så tilstrækkelig direkte og umiddelbar sammenhæng mellem et selskabs momspligtige virksomhed og selskabets leje af et gods og parken omkring godset, at selskabet har ret til at fratrække momsen vedrørende udgifter til leje og indretning af nogle lokaler i godset og til leje af parken. Retten fandt det godtgjort, at selskabet kun anvendte godset og parken erhvervsmæssigt. De lejede lokaler anvendes blandt andet til bestyrelsesmøder, direktionsmøder og møder med kunder og leverandører. Selskabets hovedkontor og produktionslokaler er beliggende i umiddelbar nærhed af godset og parken.

Landsskatteretten

SKM2022.216.LSR

Skattestyrelsen havde ikke i henhold til ML § 38, stk. 1, godkendt delvist fradrag for indgående moms af et selskabs udgifter til køb af synsprøveudstyr. Landsskatteretten anførte, at udgifterne til synsprøveudstyret kunne henføres direkte og umiddelbart til selskabets salg af synsprøver og tilpasning af kontaktlinser, som var fritaget for moms, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 1. Selskabet havde derfor ikke ret til fradrag for indgående moms af udgifterne til synsprøveudstyret. Selskabet havde ved en managementaftale stillet synsprøveudstyret til rådighed for et andet selskab til undervisnings- og oplæringsformål. Det fremgik imidlertid ikke af managementaftalen, at der blev betalt vederlag herfor, hvorfor selskabet ikke herved havde anvendt synsprøveudstyret som led i afgiftspligtig virksomhed. Da udgifterne til synsprøveudstyret som anført havde direkte og umiddelbar tilknytning til selskabets momsfritagne aktivitet med levering af synsprøver og tilpasning af kontaktlinser, kunne udgifterne heller ikke anses for generalomkostninger. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

SKM2017.666.LSR

Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar afgivet af Skatterådet. Det kunne således ikke bekræftes, at spørger har fuld eller delvis fradragsret for den moms, der belaster spørgers indkøb af porteføljeforvaltningen.

Ud fra en samlet vurdering finder retten, at der er en umiddelbar og direkte tilknytning mellem de omhandlede indkøb og fællesregistreringens aktivitet i form af porteføljeforvaltning, og der er derfor ikke fradrag for moms af udgifterne. Porteføljeforvaltningsindkøbene har således i forhold til deres objektive indhold en klar tilknytning til selve porteføljeforvaltningen og indgår som et omkostningselement i porteføljeaktiviteten.

Den omstændighed, at fonden indgår i en fællesregistrering med datterselskaber, der bl.a. driver momspligtig virksomhed, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes herved, at fællesregistreringen ikke medfører nogen ændring i fondens - og dermed fællesregistreringens - aktivitet med porteføljepleje. Denne aktivitet er således uafhængig af fællesregistreringen, og fællesregistreringen har følgelig ikke nogen betydning for fradragsretten i den foreliggende situation.

SKM2012.333.LSR

Landsskatteretten fandt, at de omhandlede omkostninger havde haft en direkte og umiddelbar forbindelse til projekter, som ikke var genstand for salg, herunder ej heller et momspligtigt salg. Landsskatteretten tiltrådte derfor SKATs afgørelse om, at selskabet ikke har fradrag for moms af omkostningerne efter ML § 37, stk. 1. Omkostningerne kunne heller ikke anses for at udgøre generalomkostninger allerede af den grund, at omkostningerne kunne henføres til bestemte udgående transaktioner. Landsskatteretten var dermed ikke enig med klager. Klager havde fremført, at projekterne gav klager markedsføringsmæssig værdi og ny viden og derfor var generalomkostninger.

SKM2009.819.LSR

Landsskatteretten traf afgørelse om, at der var delvis fradragsret efter ML § 38, stk. 1, for moms af udgifter til opførelse af prøvehuse, da prøvehusene tjente til at fremme salget af selskabets byggeprojekter i form af salg af momsfri byggegrunde og salg af momspligtige byggeentrepriser.

Bemærk, at kendelsen omhandler perioden før indførelsen pr. 1. januar 2011 af moms på salg af nye bygninger med evt. tilhørende jord, byggegrunde og særskilt leverede bebyggede grunde. Se evt. afsnit D.A.5.9.4 og afsnit D.A.5.9.5.

SKM2009.218.LSR

Landsskatteretten fandt i sagen, der omhandlede en zoologisk have, at de afholdte udgifter til anlæg og vedligeholdelse af stisystemer og have, opførelse og drift af dyreanlæg, pasning og pleje af dyr, herunder foder samt omkostninger til formidling, kun havde en direkte og umiddelbar tilknytning til de afgiftsfritagne transaktioner. Udgiften kunne derfor ikke karakteriseres som en fællesudgift, hvorfor der ikke var adgang til fradragsret efter ML § 38, stk. 1, 1. pkt. Desuden kunne der ikke indrømmes fradrag efter generalomkostningsprincippet. Se fx EF-domstolens dom i sag nr. C-408/98 (Abbey National plc).

Under sagens behandling ved Landsretten har Skatteministeriet taget bekræftende til genmæle, fordi den zoologiske have dokumenterede, at den havde modtaget momspligtige sponsorater i den pågældende afgiftsperiode. Udgifterne kunne herefter karakteriseres som fællesomkostninger.

SKM2004.445.LSR

En skole skal opgøre fradrag for indkøb mv. til brug for kantineaktiviteten efter ML § 38, stk. 1. Kantinen betjener både skolehjemselever og øvrige elever og ansatte m.fl. Landsskatteretten bemærker, at der er tale om én samlet aktivitet i form af kantinedrift, men således at virksomheden både foretager momspligtige og efter ML § 13 momsfritagne leverancer. Indkøbene til kantinevirksomheden sker derfor med henblik på anvendelse både til fradragsberettigede formål og til andre formål i virksomheden. Det følger derfor af ML § 38, stk. 1, at skolen kun har delvist fradrag for indkøb til brug for kantineaktiviteten, fordi indkøbene ikke udelukkende kan anses for anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

SKM2004.401.LSR

Et kunstmuseum, der havde både momspligtige og momsfrie indtægter, var berettiget til delvis momsfradrag vedrørende udgifter til vedligeholdelse af et parkanlæg mv. omkring museet. Der var fri adgang til parken, og udgifterne til vedligeholdelse af den havde derfor ikke nogen umiddelbar og direkte tilknytning til en udgående transaktion. Landsskatteretten fandt, at udgifterne i overensstemmelse med EF-dommene i sag C-98/98, Midland Bank plc., og sag C-408/98, Abbey National plc., må anses som generalomkostninger. Da det hverken kunne anses for godtgjort, at de omhandlede udgifter kun vedrører den momsfrie museumsaktivitet eller de momspligtige aktiviteter, anså Landsskatteretten, at udgifterne måtte anses for fællesudgifter, hvor fradragsretten skal opgøres efter ML § 38, stk. 1.

SKM2004.56.LSR

En skoles udgifter i forbindelse med drift af landbrug med tilhørende gartneri og skovbrug vedrører ikke også skolens momsfri undervisning. Skolen var derfor berettiget til fuldt momsfradrag i henhold til ML § 37, stk. 1, vedrørende indkøb i forbindelse med det drevne landbrug med tilhørende gartneri og skovbrug. Skolen er en selvejende institution, der driver undervisning indenfor erhvervsuddannelserne, herunder uddannelse af landbrugs- og gartnermedhjælpere som skovbrugere. Uddannelserne er opbygget med et grundforløb. Efter grundforløbet skal eleven finde en lære- og praktikplads. Landsskatteretten lægger til grund, at kun de elever, der ikke får praktikplads andetsteds er beskæftiget i det omhandlede landbrug, gartneri og skovbrug i praktikperioden, og at landbruget, gartneriet og skovbruget ikke i øvrigt benyttes som led i undervisningen, og at en virksomhed som udgangspunkt ikke kan anses for at udføre momsfritaget undervisning ved at have elever i praktikophold. Praktikanten yder således en arbejdsindsats, og modtager vederlag herfor i form af løn. Den erfaring, som praktikanten opnår ved arbejdet, kan ikke anses som undervisning omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 3.

SKM2003.527.LSR

Den omstændighed, at selskabet ved at deltage i åbne arkitektkonkurrencer havde modtaget præmieindtægter, medførte ikke, at selskabet dermed kunne anses at have modtaget et vederlag for levering af en ydelse.

Konkurrenceudbyderen havde således ikke været forpligtet til at udbetale en præmie til selskabet. Der forelå derfor ikke et retsforhold, der vedrørte en gensidig udveksling af ydelser. Det vederlag, som selskabet modtog, udgjorde ikke den faktiske modværdi af den ydelse, som blev leveret til modtageren (konkurrenceudbyderen).

Det forhold, at selskabet for deltagelse i konkurrencer modtager præmier, der ikke kan anses for momspligtige, medfører imidlertid ikke i sig selv, at deltagelsen i disse konkurrencer anses for aktiviteter, der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Deltagelsen i disse konkurrencer må derfor antages at have en sådan tilknytning til selskabets øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke er grundlag for at udskille dem som ikke-økonomisk virksomhed. Der ses derfor ikke grundlag for at begrænse fradragsretten for udgifter afholdt i tilknytning til deltagelsen i disse konkurrencer.

SKM2001.237.LSR

Et selskab, der forestod driften af en fodboldklubs førstehold med kun amatørspillere, kunne få godkendt delvis fradragsret for moms vedrørende udgifter til holdets bustransport i forbindelse med kampe samt udgifter til holdets bustransport, ophold og fortæring i forbindelse med træningsophold. Delvis fradragsret vedrørende opholds- og fortæringsudgifter dog kun godkendt for så vidt angår 25%, se ML § 42, stk. 2. Selskabet havde ud over momsfrie entreindtægter, momspligtige indtægter ved salg af reklameplads og kioskvarer.

SKAT har i SKM2007.505.SKAT udtalt, at det er SKATs opfattelse, at golfklubber, som har indtægter, der er omfattet af momsfritagelsen for sportsaktiviteter, se ML § 13, stk. 1, nr. 5, og som er momspligtige af reklame- og sponsorindtægter, har delvis fradragsret, se ML § 38, stk. 1, for moms af udgifter til etablering og drift mv. af golfanlæg mv.

TfS 2000, 941

En ejendomsmæglervirksomhed havde ud over momspligtige indtægter ved ejendomshandel, momsfrie indtægter i form af salær ved pantebrevsformidling og honorarer vedrørende lånoptagelse. Udgifter til annoncer og tilstandsrapporter ansås for udelukkende at vedrøre den momspligtige aktivitet, og momsen vedrørende disse udgifter skulle derfor ikke fordeles forholdsmæssigt, men kunne fradrages fuldt ud.

TfS 2000, 828

En fond, hvis formål var udvikling af fælles kulturaktiviteter over landegrænsen, drev momspligtig virksomhed ved levering af reklameydelser samt modtog offentlige tilskud, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde.

Udgifter, der direkte kunne henføres til de momspligtige reklameydelser, kunne fratrækkes efter ML § 37, stk. 1.

Udgifter, der direkte relaterede sig til ikke-momspligtige aktiviteter (udvikling af fælles kulturaktiviteter, kunne ikke fradrages).

Udgifter vedrørende både momspligtig og ikke-momspligtige aktiviteter kunne fradrages efter et skøn efter ML § 38, stk. 2.

TfS 1994, 756

Momsnævnet traf afgørelse om, at indrømme fradragsret for momsen af udgifterne til en klosterkirkes restaurations- og vedligeholdelsesarbejder. Nævnet tiltrådte, at kirken er en integreret del af den momspligtige virksomhed vedrørende et gods. Nævnet har lagt vægt på, at kirkebygningen er fredet, og at der på grund af fredning foreligger en vedligeholdelsespligt for godset.

Skatterådet

SKM2022.445.LSR 

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar og anerkendte dermed ikke, at Spørgers omkostninger til udstillingerne havde en direkte og umiddelbar til knytning til indtægterne fra cafedrift, konferencer, museumsbutik mv. Da omkostningerne kunne henføres direkte til den momsfritagne omsætning, kunne de ikke fradrages som generalomkostninger.

SKM2009.647.SR

Skatterådet bekræfter, at et museum med blandede aktiviteter havde delvis fradragsret for udgifter til opførelse og drift af historiske huse og for udgifter til anlæg og vedligeholdelse mv. af gangarealer, haveanlæg og legeområder mv. Svaret bygger på en konkret vurdering af forholdene i museet, hvorefter de afholdte udgifter anvendes blandet til museets momspligtige og momsfritagne aktiviteter.