Indhold

Afsnittet beskriver vareområdet og ressortmyndighedens lovgrundlag på området.

Afsnittet indeholder

  • Formål og lovgrundlag
  • Generelt
  • Ressortmyndighed
  • Import

Formål og lovgrundlag

Formålet

Illegal skovhugst udgør en trussel mod uberørt skov og bæredygtig skovdrift. Derudover trues oprindelige befolkninger på deres livsgrundlag, og regeringer unddrages skattebetaling og betaling for koncessioner.

For at modvirke illegal skovhugst har EU udviklet et rammeprogram, der består i at hjælpe tredjelande med kapacitetsopbygning, lovgivning, kontrol, mv. Tredjelande, der ønsker at følge rammeprogrammet, indgår en frivillig partnerskabsaftale (VPA) med EU om de nærmere betingelser, som landet skal opfylde for at kunne eksportere træ til EU med dokumentation for lovlighed og bæredygtighed. Dokumentationen sker i form af en FLEGT licensordning, hvor tredjelandet har sikret, at forsendelsen stammer fra skovhugst under betingerne i partnerskabsaftalen.

Lovgrundlaget

For området gælder en række EU forordninger og nationale bestemmelser. For information om gældende lovgivning henvises til Naturstyrelsens hjemmeside FLEGT.

Generelt

Der skal forelægges en FLEGT licens ved grænsetoldstedet i forbindelse med import fra VPA-lande. Grænsetoldstedet skal udføre kontrollen og formaliteterne for indførsel i Fællesskabet. I forbindelse med importen skal oplysninger i FLEGT licensen registreres.

Træ og træprodukter, der er omfattet af aftalerne må ikke importeres til Fællesskabet uden en gyldig FLEGT licens. De nærmere omstændigheder fremgår af bilag II og III i Rådets Forordning (EF) nr. 2173/2005 .

Kommissionen har indgået parterskabsaftaler med Congo, Cameroun, Ghana, Liberia, Indonesien, Republikken Congo og den Centralafrikanske Republik. Der indgås løbende nye VPA aftaler. Yderligere oplysninger findes på Naturstyrelsenshjemmeside FLEGT.

Ressortmyndighed

Naturstyrelsen er ressortmyndighed for denne varebestemmelse.

Import

Den relevante del af FLEGT licensen (kopi til toldmyndigheden) skal forelægges ved grænsetoldstedet. Grænsetoldstedet skal udføre kontrollen og formaliteterne for indførsel i Fællesskabet.

I forbindelse med importen skal oplsyningerne i FLEGT licensen registreres.

I gennemførselsbestemmelserne er der et bilag (Kommissionens Forordning nr. 1024/2008), der viser en FLEGT licens. Af bilagets side 3 er der forklaring til alle felterne.

Det er importørens/eksportørens pligt at sikre sig, at den licensudstedende myndighed har udfyldt FLEGT licensen korrekt for den pågældende forsendelse. Licensen skal være udformet som beskrevet i bilaget i Kommissionens Forordning (EF) nr. 1024/2008 og partnerskabsaftalen med tredjelandet.