Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling ved skade på en bygning m.m.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Eksempel på reglens anvendelse
• Forsikrings- og erstatningssummer
• Genopførelse på samme ejendom
• Genopførelse på anden ejendom og genopførelse af flere bygninger
• Genopførelsestidspunktet
• Næring
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Hvis der på en bygning eller installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, kan afskrivning, fra og med det indkomstår hvori skaden indtræffer kun beregnes på grundlag af en så stor del af bygningens eller installationens anskaffelsessum, som svarer til forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden. Se AL § 23.

Tab som følge af skade på bygninger eller installationer kan trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den nedskrevne værdi nedsættes tilsvarende.

Hvis der udbetales en erstatning eller forsikring ved indtræden af en skade, behandles denne efter de almindelige regler om opgørelse af fortjeneste og tab. Se AL § 21.

Udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, kan afskrives efter reglerne i AL § 18, stk. 1.

Eksempel på reglens anvendelse

Følgende eksempel illustrerer anvendelsen af AL § 23:

• En bygning, der er afskrivningsberettiget efter AL § 14, bliver anskaffet i år 1 for en kontantomregnet anskaffelsessum på 600.000 kr.
• I anskaffelsesåret og de efterfølgende 4 år afskrives bygningen med 5 pct.
• I det 6. år lider bygningen en skade, der medfører, at bygningens værdi forringes med en fjerdedel.

Afskrivningsgrundlaget skal derfor formindskes i forhold til værdiforringelsen.

Det afskrivningsgrundlag, der skal benyttes efter skaden, beregnes som den del af den kontante anskaffelsessum på 600.000 kr., som svarer til forholdet mellem bygningens værdi efter skadens indtræden (fx 675.000 kr.) og værdien umiddelbart forinden (fx 900.000 kr.).

Afskrivningsgrundlaget efter skaden udgør:

600.000 kr. x 675.000 kr./900.000 kr. = 450.000 kr.

I årene efter skaden kan der højst afskrives et beløb, der svarer til den del af bygningens nedskrevne værdi før skaden, som svarer til forholdet mellem bygningens værdi efter skadens indtræden (675.000 kr.) og værdien umiddelbart forinden (900.000 kr.).

Bygningens nedskrevne værdi før skaden beregnes således:

Afskrivningsgrundlaget i år 5 (før skaden): 600.000 kr.

Foretagne afskrivninger 5 x 5 pct. x 600.000 kr.: 150.000 kr.

Nedskreven værdi før skade: 450.000 kr.

Nedskrevet værdi efter skade 450.000 kr. x 675.000/900.000 kr. = 337.500 kr.

Som følge af skaden er den nedskrevne værdi således nedsat med 112.500 kr. (450.000 kr. - 337.500 kr.).

Beløbet på 112.500 kr. kan trækkes fra i skadesåret efter AL § 23.

Som det fremgår, svarer den nedskrevne værdi også efter skaden til 75 pct. af årets afskrivningsgrundlag. Det betyder, at afskrivningen ophører, når der i alt er afskrevet 100 pct.

De afskrivningsprocenter, der er anvendt før skaden, regnes med ved opgørelsen af, om de 100 pct. er nået.

Hvis den skattepligtige anvender fx 200.000 kr. til udbedring af skaden, kan dette beløb afskrives særskilt efter reglerne i AL § 18 om afskrivning af ombygnings- og forbedringsudgifter.

Forsikrings- og erstatningssummer

Ved genopførelse af skadelidte bygninger og installationer er der i visse tilfælde mulighed for at videreføre afskrivninger og afskrivningsgrundlag og dermed udskyde beskatningen af genvundne afskrivninger. Se AL § 24.

Det er sikret, at genopførelsesreglerne i afskrivningsloven bliver parallelle med de tilsvarende regler i ejendomsavancebeskatningsloven. Se EBL § 10. Dette understreges af, at det efter AL § 24, stk. 10, kræves, at reglerne i EBL § 10 anvendes samtidig med reglerne i AL § 24.

Hvis den skattepligtige benytter sig af muligheden for at udskyde beskatningen efter EBL § 10, og en eller flere af ejendommens bygninger er afskrivningsberettigede, skal reglerne i AL § 24 samtidig anvendes. Se EBL § 10, stk. 10.

Der er dog to forskelle mellem reglerne i AL § 24 og EBL § 10:

• For det første gælder de regler, der er indeholdt i AL § 24, kun for skade på afskrivningsberettigede bygninger og installationer, mens EBL § 10 gælder for skade på ejendomme. EBL § 10 omfatter dermed under ét skade på afskrivningsberettigede bygninger og installationer samt skade på ikke-afskrivningsberettigede dele af ejendommen.
• For det andet er AL § 24 en tvungen ordning, så hvis betingelserne for succession er til stede, skal der succederes. Det blev i SKM2005.82.HR fastslået, at AL § 24 er en tvungen ordning.

Ordningen i EBL § 10 er derimod som udgangspunkt frivillig, og den skattepligtige kan, som alternativ til successionen, vælge at lade sig beskatte.

For så vidt angår afskrivningsberettigede bygninger er ordningen i EBL § 10 dog også obligatorisk, da reglerne i EBL § 10 skal anvendes, når reglerne i AL § 24 anvendes, og succession er obligatorisk efter AL § 24.

Formålet med bestemmelserne i AL § 24 og EBL § 10 er at skabe mulighed for at udskyde beskatningen efter afskrivningslovens og ejendomsavancebeskatningslovens regler i situationer, hvor der modtages en erstatnings- eller forsikringssum ved en indtrådt skade til det tidspunkt, hvor ejendommen sælges.

AL § 24 udgør således en undtagelse fra den generelle regel i AL § 48, hvorefter erstatnings- og forsikringssummer skal behandles som salgssummer (og dermed kan udløse beskatning efter reglerne i AL § 21).

Hovedbetingelsen for at kunne udskyde beskatningen er, at

• den genopførte bygning mv. findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger
• genopførelsen sker inden for en bestemt periode.

Se AL § 24, stk. 1.

Der kan dog under visse betingelser ske succession ved genopførelse på anden ejendom. Se AL § 24, stk. 6. Skattestyrelsen kan efter anmodning tillade, at fristen for genopførelse forlænges. Se AL § 24, stk. 2.

Ombygning af en eksisterende bygning sidestilles med genopførelse. Det er ikke en betingelse for succession, at der genopføres bygninger eller installationer af samme art som de skaderamte. Derimod kan køb af en erstatningsejendom ikke sidestilles med genopførelse.

Hvis et forsikringsselskab, udover at erstatte den lidte skade, betaler den forsikrede for selv at udføre arbejdet, skal den forsikrede kun indtægtsføre værdien af eget arbejde og evt. mestersalær, hvis arbejdet er udført inden for skatteyderens eget arbejds- og fagområde, og hvis arbejdet har skabt et omsætteligt formuegode af pengeværdi for skatteyderen. Dette er i overensstemmelse med praksis for beskatning af værdien af eget arbejde i øvrigt. Se afsnit C.C.2.1.5.1 "Eget arbejde og mestersalær mv.".

Udgifter, som skatteyderen sparer ved selv at udføre et arbejde, som han ellers måtte betale andre for at udføre, regnes som udgangspunkt ikke som en genopførelsesudgift i relation til ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningsloven.

Hvis skatteyderen beskattes af værdien af eget arbejde, regnes værdien med i genopførelsesudgifterne i overensstemmelse med praksis, hvorefter en ejendoms anskaffelsessum reguleres med værdien af eget arbejde i de tilfælde, hvor beskatning har fundet sted.

Det er den modtagne forsikringssum, dvs. det udbetalte beløb, der er af betydning i relation til AL § 24 og således ikke det beløb, som forsikringsselskabet har anerkendt i forbindelse med skaden, og som en evt. selvrisiko er beregnet ud fra. Se SKM2003.444.LSR.

Se også

Se også omtale af den skattemæssige behandling af en skadeserstatning i relation til skade på fast ejendom, når udbetalingen omfatter et beløb for skadelidtes eget arbejde i TfS 2000, 384 TS og TfS 2000, 393 TS.

Genopførelse på samme ejendom

Ved genopførelse eller genanskaffelse på den samme ejendom som de skaderamte bygninger mv. er de nærmere regler for successionen afhængig af erstatnings- eller forsikringssummens størrelse i forhold til genopførelses- eller genopførelsesomkostningerne.

Det er det udbetalte beløb, og ikke det beløb, som forsikringsselskabet har anerkendt i forbindelse i skaden, der er afgørende. Se SKM2003.444.LSR.

Erstatningen svarer til genopførelsesudgifterne

Hvis der genopføres for et beløb, der svarer til den modtagne erstatnings- eller forsikringssum, videreføres afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget uanset den skete skade.

Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget påvirkes ikke af erstatnings- eller forsikringssummen eller af de afholdte udgifter til genopførelse. Se AL § 24, stk. 3.

Hvis genopførelsen sker ved opførelse af flere bygninger mv., skal der ske en forholdsmæssig fordeling af afskrivningsgrundlagene og afskrivningerne mellem de enkelte bygninger mv. Se AL § 24, stk. 9, 2. pkt.

Eksempel

En afskrivningsberettiget bygning, der er anskaffet i 1993, afskrives i hvert af indkomstårene 1993-1998 med 6 pct. og i indkomstårene 1999-2007 med 5 pct.

I 2007 udgør afskrivningsgrundlaget 1.000.000 kr.

Bygningen nedbrænder totalt i 2008.

I 2008 genopføres bygningen for et beløb, der svarer til den udbetalte forsikringssum på 1.500.000 kr.

Den skattepligtige skal fortsat afskrive på grundlag af 1.000.000 kr.

De samlede afskrivninger på de genopførte bygninger kan højst svare til bygningens nedskrevne værdi før skaden. Dette beløb opgøres således:

Afskrivningsgrundlag i 2007	1.000.000 kr.
Skattemæssige afskrivninger 81 pct.	810.000 kr.
Bygningens nedskrevne værdi efter skaden	190.000 kr.

Den nedskrevne værdi svarer derfor stadig til 19 pct. af årets afskrivningsgrundlag. Det betyder, at afskrivningen ophører, når der i alt er afskrevet med 100 pct. De afskrivningsprocenter, der er anvendt før branden, regnes med ved afgørelsen af, om de 100 pct. er nået.

Erstatningen mv. er mindre end genopførelsesudgifterne

Hvis der genopføres for et beløb, der overstiger erstatnings- eller forsikringssummen, videreføres afskrivningsgrundlaget og afskrivningerne også efter reglerne i AL § 24, stk. 3.

Herudover kan det beløb, som genopførelsesomkostningerne overstiger erstatnings- eller forsikringssummen med, afskrives efter de almindelige regler om forbedrings- og ombygningsudgifter. Se AL § 18, stk. 1. Dette gælder dog kun for den del af det overskydende beløb, der kan anses for at være anvendt på afskrivningsberettigede bygninger og installationer.

Der kan ikke foretages straksfradrag efter de særlige regler i AL § 18, stk. 2 - 5, jf. modsætningsvis AL § 24, stk. 2, 2. punktum, og SKM2003.444.LSR.

Det overskydende beløb regnes også med ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven ved senere afståelse af den genopførte ejendom. Se EBL § 10, stk. 4, nr. 3.

Hvis genopførelsen sker ved opførelse af flere bygninger mv., skal der ske en forholdsmæssig fordeling mellem de enkelte bygninger mv. af det beløb, hvormed genopførelsesomkostningerne overstiger erstatnings- eller forsikringssummen. Se AL § 24, stk. 8, 2. pkt.

Eksempel

Eksemplet bygger på samme forudsætninger som eksemplet i afsnittet ovenfor. Dog genopføres bygningen for 1.700.000 kr., mens den udbetalte forsikringssum udgør 1.500.000 kr.

Den genopførte bygning er fuldt ud afskrivningsberettiget. Ud over at videreføre afskrivningsgrundlag og foretagne afskrivninger, som beskrevet i eksemplet ovenfor, kan den skattepligtige afskrive på et beløb, der udgør forskellen mellem de 1.700.000 kr. og de 1.500.000 kr. = 200.000 kr.

Afskrivningen foretages særskilt efter AL § 18, stk. 1.

Erstatningen mv. er større end genopførelsesudgifterne

Hvis der genopføres for et mindre beløb end erstatnings- eller forsikringssummen, kan der også ske succession.

Dette betyder, at også i denne situation skal afskrivningsgrundlaget og afskrivningerne videreføres.

Imidlertid skal den overskydende del af erstatnings- eller forsikringssummen trækkes fra i afskrivningsgrundlaget, som videreføres efter AL § 24, stk. 3.

Der sker tilsvarende en nedsættelse af den nedskrevne værdi efter afskrivningsloven. Det beløb, der således trækkes fra i afskrivningsgrundlaget og nedsætter den nedskrevne værdi, anses for at være en foretagen afskrivning i forbindelse med opgørelse af genvundne afskrivninger efter AL § 21. Se AL § 24, stk. 5.

Fradraget i afskrivningsgrundlaget udløser ikke et tilsvarende fradrag ved indkomstopgørelsen.

Ved en delvis genopførelse, hvor det overskydende beløb overstiger den nedskrevne værdi efter afskrivningsloven, skal den del, der ikke kan rummes i den nedskrevne værdi mv., tages ud og beskattes særskilt på samme måde som genvundne afskrivninger beskattes. Beskatningen sker i det indkomstår, hvori genopførelsen skulle være sket. Se nedenstående afsnit om genopførelsestidspunktet.

Hermed er der gjort endeligt op med dette beløb, og denne del af beløbet får således ikke indflydelse på afskrivningsgrundlaget.

Den del af et forskelsbeløb, der trækkes fra i afskrivningsgrundlaget, trækkes kun fra i anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven, hvis beløbet ikke beskattes som genvundne afskrivninger efter AL § 21. Se EBL § 10, stk. 3, sidste pkt.

Den del af et forskelsbeløb, der beskattes efter AL § 24, stk. 5, fordi forskelsbeløbet overstiger den nedskrevne værdi, trækkes ikke fra i anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven. Se EBL § 10, stk. 3, sidste pkt.

Eksempel

Eksemplet bygger på samme forudsætninger som eksemplerne ovenfor. Dog genopføres der kun for 600.000 kr., mens den udbetalte forsikringssum udgør 1.500.000 kr.

Forsikringssummen overstiger genopførelsesudgifterne med 900.000 kr. Dette beløb skal i første række trækkes fra i afskrivningsgrundlaget.

Det beløb, som trækkes fra i afskrivningsgrundlaget, kan dog maksimalt udgøre den nedskrevne værdi på 190.000 kr. Det fremtidige afskrivningsgrundlag udgør dermed 810.000 kr. (1.000.000 kr. - 190.000 kr.). Da dette beløb svarer til de foretagne afskrivninger, som videreføres, er bygningen fuldt ud afskrevet.

Det overskydende beløb på 900.000 kr. - 190.000 kr. = 710.000 kr. regnes med ved indkomstopgørelsen.

Genopførelse på anden ejendom og genopførelse af flere bygninger

Reglerne om succession skal anvendes ved genopførelse eller genanskaffelse på en anden ejendom, hvis en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse kan ske på den ejendom, hvor de skaderamte bygninger mv. fandtes. Se AL § 24, stk. 6.

Det gælder også i tilfælde, hvor skaden har ramt en eller flere erhvervsejendomme, der tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end den skaderamte.

I modsætning til reglerne for genopførelse på samme ejendom som de skaderamte bygninger mv., kan der dog kun ske succession ved genopførelse på anden ejendom, hvis den skattepligtige inden for tidsfristerne for genopførelse foretager genopførelse for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. Se AL § 24, stk. 7.

Succession er således ikke mulig, hvis der genopføres for et mindre beløb end erstatnings- eller forsikringssummen.

Dette indebærer, at erstatnings- eller forsikringssummen behandles som en salgssum efter AL § 48, og at der skal beregnes genvundne afskrivninger eller tab efter AL § 21 på det skadelidte.

For den genopførte bygning mv. opgøres afskrivningsgrundlaget efter de almindelige regler på grundlag af genopførelsesomkostningerne.

Ved genopførelse på en anden ejendom finder reglerne i AL § 24, stk. 3 og 4, om afskrivningsgrundlaget og afskrivningerne som udgangspunkt anvendelse. AL § 24, stk. 8 og 9, indeholder dog nogle særlige regler for afskrivningsgrundlag og afskrivninger, når genopførelsen sker på en anden ejendom.

Overskydende genopførelsesudgifter

Det beløb, som udgifterne til genopførelse overstiger forsikrings- eller erstatningssummen med, lægges til afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning mv., selv om genopførelsen sker på en anden ejendom. Se AL § 24, stk. 8, 1. pkt.

Hvis der genopføres en bygning mv. på den oprindelige ejendom, følger adgangen til at afskrive på det overskydende beløb direkte af AL § 24, stk. 4.

Hvis der sker genopførelse af flere bygninger mv., så fordeles det overskydende beløb efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse, der kan henføres til den enkelte bygning mv. Det gælder, uanset om der sker genopførelse

• af flere bygninger mv. på den oprindelige ejendom
• på både den oprindelige ejendom og en anden ejendom
• på en eller flere andre ejendomme.

Se AL § 24, stk. 8, 2. pkt.

Fordelingen sker efter følgende brøk:

 

Det overskydende beløb afskrives efter reglerne i AL § 18, stk. 1, om afskrivning på ombygnings- og forbedringsudgifter.

Overførsel af afskrivningsgrundlaget og afskrivninger

Hvis der genopføres en bygning mv. på den oprindelige ejendom, skal det afskrivningsgrundlag og de foretagne afskrivninger, der kan henføres til det skaderamte, videreføres på den genopførte bygning. Se AL § 24, stk. 3.

Genopførelse af bygninger mv. på en anden ejendom, hvor de skaderamte bygninger mv. fandtes, er reguleret i AL § 24, stk. 9.

Den del af afskrivningsgrundlaget for og de foretagne afskrivninger, der kan henføres til det skaderamte, overføres til den genopførte bygning uanset, om genopførelsen sker på en anden ejendom eller ej. Se AL § 24, stk. 9, 1. pkt.

Hvis der genopføres flere bygninger mv., så fordeles det afskrivningsgrundlag og de foretagne afskrivninger, der kan henføres til det skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse, der kan henføres til den enkelte bygning mv. Dette gælder uanset, om der sker genopførelse af flere bygninger mv. på den oprindelige ejendom, om der sker genopførelse på både den oprindelige ejendom og en anden ejendom eller på en eller flere andre ejendomme. Se AL § 24, stk. 9, 2. pkt.

Fordelingen af afskrivningsgrundlaget sker efter følgende brøk:

 

Fordelingen af de foretagne afskrivninger foretages efter følgende brøk:

 

I tilfælde, hvor der genopføres flere bygninger på den ejendom, som det skaderamte befandt sig på, og genopførelsesudgifterne er mindre end erstatnings- eller forsikringssummen, foretages fordelingen af afskrivningsgrundlaget efter reduktionen efter AL § 24, stk. 5.

Det beløb, som afskrivningsgrundlaget reduceres med efter AL § 24, stk. 5, fordeles ligeledes efter brøken (i lighed med afskrivninger).

Eksempel

En afskrivningsberettiget bygning, der er anskaffet i 1993, afskrives i hvert af indkomstårene 1993-1998 med 6 pct. og i indkomstårene 1999-2007 med 5 pct. I alt 81 pct. eller 810.000 kr.

I 2007 udgør afskrivningsgrundlaget 1.000.000 kr.

Bygningen nedbrænder totalt i 2008.

I 2008 genopføres to bygninger på andre ejendomme:

• bygning 1 opføres for 1.100.000 kr.
• bygning 2 opføres for 800.000 kr.

Den udbetalte forsikringssum udgør 1.500.000 kr.

Begge bygninger er fuldt afskrivningsberettigede.

Den skattepligtige skal fortsat afskrive på grundlag af 1.000.000 kr.

Dette afskrivningsgrundlag fordeles mellem de to bygninger.

De foretagne afskrivninger på 810.000 kr. skal også fordeles mellem de to bygninger.

Der kan også afskrives på det beløb, som genopførelsesomkostningerne overstiger forsikringssummen med. Beløbet udgør 1.100.000 kr. + 800.000 kr. - 1.500.000 kr. = 400.000 kr. Også dette beløb fordeles mellem de to bygninger til særskilt afskrivning efter AL § 18, stk. 1.

For bygning 1 opgøres følgende beløb:

Overførsel af afskrivningsgrundlag for nedbrændt bygning:
1.000.000 x 1.100.000/1.900.000 = 578.947 kr.

Overførsel af afskrivninger på nedbrændt bygning:
810.000 x 1.100.000/1.900.000 = 468.947 kr.

Andel af overskydende genopførelsesudgifter:
400.000 x 1.100.000/1.900.000 = 231.579 kr.

For bygning 2 opgøres følgende beløb:

Overførsel af afskrivningsgrundlag for nedbrændt bygning:
1.000.000 x 800.000/1.900.000 = 421.053 kr.

Overførsel af afskrivninger på nedbrændt bygning:
810.000 x 800.000/1.900.000 = 341.053 kr.

Andel af overskydende genopførelsesudgifter:
400.000 x 800.000/1.900.000 = 168.421 kr.

Genopførelsestidspunktet

Genopførelsen eller genanskaffelsen skal være sket enten:

• i det indkomstår, hvori skaden indtræffer
• i det nærmest følgende indkomstår, eller
• senest i det førstkommende indkomstår efter det indkomstår, hvori erstatnings- eller forsikringssummen er endeligt fastsat.

Genopførelsesperioden er den samme efter reglerne i afskrivningsloven og etableringskontoloven.

Der er mulighed for at opnå forlængelse af fristerne i AL § 24, stk. 1, for genopførelse eller genanskaffelse. Se AL § 24, stk. 2.

Bestemmelsen administreres efter samme retningslinjer som den tidligere AL § 29 A, stk. 4. Dette indebærer, at fristforlængelse kan gives, hvis den skattepligtige på grund af uforudsete hændelser ikke har kunnet overholde tidsfristen.

Det er Skattestyrelsen, der har kompetencen til at give fristforlængelse. Se AL § 24, stk. 2.

Hvis der ikke sker genopførelse inden for den fastsatte frist, skal der ske efterbeskatning af de genvundne afskrivninger opgjort efter AL § 21. Se AL § 24, stk. 11.

Ved efterbeskatningen skal de genvundne afskrivninger tillægges 5 pct. for hvert år regnet fra udløbet af det indkomstår, hvori skaden er sket, til udløbet af det indkomstår, hvori genopførelse senest skulle være sket.

Efterbeskatningsbeløbet regnes med ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori genopførelse senest skulle være sket.

Eksempel

En afskrivningsberettiget bygning, der er anskaffet i 1993, afskrives i hvert af indkomstårene 1993-1998 med 6 pct. og i indkomstårene 1999-2007 med 5 pct. I alt 81 pct., eller 810.000 kr.

I 2007 udgør afskrivningsgrundlaget 1.000.000 kr.

Bygningen nedbrænder totalt i 2008.

Erstatningen er endeligt fastsat i 2008, men det viser sig ved udgangen af indkomståret 2009, at der ikke er foretaget genopførelse.

Fortjenesten beregnes som erstatningssummen fratrukket den nedskrevne værdi:

Erstatningssum	1.500.000 kr.
Nedskreven værdi	190.000 kr.
Fortjeneste	1.130.000 kr.

De genvundne afskrivninger er dog maksimeret til de foretagne afskrivninger, dvs. til 810.000 kr.

Da skaden er sket i 2008 og genopførelse senest skulle være sket i 2009, beregnes der et tillæg på 5 pct. af 810.000 kr. = 40.500 kr.

De genvundne afskrivninger og tillægget, i alt 850.500 kr., regnes med ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2009.

Næring

AL § 24 kan ligesom ejendomsavancebeskatningslovens regler ikke anvendes, hvis ejendommen hører til den skattepligtiges næringsvej, da sådanne ejendomme beskattes efter SL § 5, litra a. Se AL § 50 og afsnit C.C.2.4.1.6 om "Næring".

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2005.82.HR	Skatteyderens ejendom med tilhørende bygninger blev beskadiget ved orkanen i december 1999. Han fik udbetalt en større stormskadeerstatning og opførte nye ejendomme i året efter orkanen. Skatteyderen ønskede at blive beskattet af genvundne afskrivninger, mens skattevæsenet mente, at der, for så vidt angik afskrivningen på grundhuset som følge af genopførelsen, skulle ske succession efter AL § 24. I den forbindelse opgjorde han bl.a. afskrivningsgrundlaget før og efter skaden og lod sig beskatte af genvundne afskrivninger. Det var ubestridt fra skatteyderens side, at han opfyldte betingelserne i AL § 24, stk. 1, nr. 1 og 2, for at udskyde beskatningen. Vestre Landsret opretholdt skattemyndighedernes opfattelse. Landsretten fastslog, at skattelove som udgangspunkt er "præceptive", medmindre det udtrykkeligt fremgår af lovteksten, at skatteyderen har et valg. Landsretten fastslog, at efter bestemmelsens ordlyd og motiver skulle der ved en genopførsel i senest året efter skadesåret ske en automatisk succession. Der skulle derfor ikke foretages en avancebeskatning af de modtagne forsikringsbeløb. Højesteret stadfæstede landsrettens dom i henhold til grundene.
Landsskatteretskendelser
SKM2003.444.LSR	Der kunne ikke godkendes fradrag for den del af udgifterne til genopførelse efter stormskade, der kunne henføres til selvrisikoen, da der ikke kunne anses at være tale om vedligeholdelse eller om en driftsudgift.
Andre afgørelser mv.
TfS 2000, 393 TS	Told- og Skattestyrelsen meddelte i forbindelse med skaderne efter stormene i vinteren 1999/2000, hvordan erstatninger for skade på fast ejendom skal behandles skattemæssigt, når erstatningsbeløbet omfatter et beløb for skadelidtes eget arbejde.
TfS 2000, 384 TS	Told- og Skattestyrelsen har givet en vejledende udtalelse om den skattemæssige behandling af en skadeserstatning i relation til skade på fast ejendom, når udbetalingen omfatter et beløb for skadelidtes eget arbejde.