Parter

A
(Advokat Klaus E. Henriques)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv. Tim Holmager)

Afsagt af byretsdommer

Mette Bytofte

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 12. marts 2007, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende rigtigheden af, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 skal nedsættes med 1.500.000 kr., subsidiært nedsættes med et lavere beløb efter rettens skøn.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens indkomst for 2001 hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Sagsøger har over for sagsøgtes subsidiære påstand nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen vedrører skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2001.

Der har under sagen været afholdt syn og skøn.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Skatteankenævnet traf den 20. juni 2006 afgørelse, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Skatteankenævnet har behandlet Deres klage over skatteansættelsen for 2001. Nævnet har truffet følgende afgørelse:

Skatteankenævnet har forhøjet den skønsmæssige ansættelse fra 700.000 kr. til 1.500.000 kr.

Begrundelse

Ad regnskabsgrundlaget

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lovbekendtgørelse nr. 1006 af 23/12 1998, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 518 af 25/6 1999 om bogføringspligtiges årsregnskaber. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 17/12 1999.

Skatteankenævnet lægger til grund, at hverken De eller Deres repræsentant har godtgjort, at der foreligger et for virksomheden ført og afstemt kasseregnskab.

Klagers regnskabsmateriale er derfor ikke egnet som grundlag for nøjagtige indkomstopgørelser, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at den kommunale skattemyndighed har ansat indkomsten for indkomståret 2001 skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Ad privatforbrug

Henset til at De har store uafstemmelige kontante beholdninger både primo og ultimo indkomståret, har det ikke været muligt for Skatteankenævnet at beregne Deres privatforbrug med tilstrækkelig nøjagtighed til brug for en skønsmæssig ansættelse.

En privatforbrugsopgørelse ville - efter Skatteankenævnets opfattelse - endvidere kun kunne sandsynliggøre, om De havde tilstrækkelige indtægter til at dække Deres nødvendige private leveomkostninger.

En opgørelse ville aldrig kunne bevise/sandsynliggøre, om en skatteyder havde udeholdt indtægter, der efterfølgende var "gemt" af vejen i bankbokse og/eller på udenlandske konti.

Ad den skønsmæssige ansættelse

...1´s Taxinævn har gennemgået og sammenlignet turantallet i Deres trafikbøger med taxameterattesterne. Nævnet har ved en gennemsnitsberegning fundet frem til, at der mangler indtjening på 1.579.841 kr. i det omhandlede indkomstår.

Henset til at Taxinævnet må anses for ekspert i regnskaber for hyrevogne, finder Skatteankenævnet, at den skønsmæssige ansættelse må ansættes i lighed med det førnævnte nævns beregning, hvorfor Skatteankenævnet ansætter de udeholdte indkomster til 1.500.000 kr., der i medfør af statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, anses for personlig indkomst.

Ved ovennævnte afgørelse har Skatteankenævnet endvidere henset til, at taxavirksomheden er udført i Deres navn, i Deres biler og af Deres ansatte, hvorfor De må have/har det fulde ansvar for de ansattes eventuelle manglende indtægtsførelser.

..."

Af Skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår blandt andet

"...

A (efterfølgende kaldt klager) klager over, at skatteforvaltningen har forhøjet ansættelsen for indkomståret 2001 skønsmæssigt med 700.000 kr.

2. Den påklagede afgørelse

I afgørelse af 5. april 2005 anfører skatteforvaltningen følgende:

Din skatteansættelse

Vi har ændret skatteansættelsen for 2001 således:

Da regnskabsgrundlaget ikke er fundet egnet til at danne grundlag for en korrekt skatteansættelse er der fortaget en skønsmæssig forhøjelse på 700.000 kr.

Overskud af selvstændig virksomhed felt 221 opgøres således:

Selvangivet overskud af selvstændig virksomhed	623.937 kr.
Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen, jf. statsskattelovens § 4a, skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3. Regnskabsgrundlaget anses ikke for at være tilstrækkeligt ført og afstemt, således at det kan danne grundlag for en korrekt skatteansættelse. Herunder at Taxinævnet har foretaget kontroller af trafikbøger/taxameterattester og påvist manglende turangivelser og en del af trafikbøgerne er fejlagtigt ført og udviser forkerte angivelser. Forhøjelsen er baseret på ...1´s Taxinævns beregninger, dog vurderes det, at snyderiet kun for 50 % vedkommende vedrører vognmanden selv. Endvidere er vurderingen, at der er rettet op på snyderiet for 2002, hvilket ses af omsætningsfremgangen på ca. 800.000 kr. og ikke en stigende tendens i udgifterne	700.000 kr.
Ansat skønsmæssigt overskud af selvstændig virksomhed	1.323.937 kr.

...1´s Taxinævn har foretaget kontrol af kørebøgerne for 2001 og i mindre omfang for 2002. Ved at sammenligne turantallet i trafikbøgerne med taxameterattesterne, har man ved en beregnet gennemsnitstur, fundet frem til at der mangler indtjening på kr. 1.579.841 kr.

Når der installeres taxameter (evt. ved hovedreparation,) nulstilles taxameter og kontrolapparat for kontrollen, men ellers aflæses taxameteret før og efter kontrollen og disse angivelser skal svare til det anførte i trafikbogen som chaufføren fører.

Der er mange fejl og mangler ved disse angivelser, hvilket ...1´s Taxinævn også har konstateret.

Der er foretaget en gennemgang af taxavognmandens regnskab, og trafikbilagene er gennemgået og det må konstateres at regnskabsgrundlaget er ret mangelfuldt.

Taxavognmanden råder over store kontante beløb og disse kan ikke fuldstændig følges i regnskabet, herudover har det ikke været muligt at få et tilstrækkeligt grundlag for registrerede beløbstransaktioner idet kontoudskrifter fra banken kun i meget begrænset omfang er til rådighed.

...

Kasseregnskabet

Virksomhedens regnskab skal være udarbejdet på grundlag af et for virksomheden ført og afstemt kasseregnskab jf. bogføringslovens § 7.

Der er for virksomheden udarbejdet et kasseregnskab hver 7. dag i forbindelse med afregninger med chaufførerne. I dette kasseregnskab opføres kun kontanter, der føres ikke registreringer over banken, og kontantbeholdningerne er væsentlige, faktisk meget større end det er normalt at have i en virksomhed som denne.

Vognmanden har oplyst at han altid har mange kontanter liggende, dels for at afregne med chaufførerne og dels for at betale større regninger, som kan være handel med biler.

Endvidere kan registreringerne ikke afstemmes, og det kan ikke kontrolleres, om der har været f.eks. indsætninger på bankkontoen som ikke er bogført i virksomhedens regnskab.

Kasseregnskabet anses ikke for at være tilstrækkeligt, idet der ikke er foretaget de fornødne afstemninger med registrerede beløb i banken, samt at de store kontantbeholdninger der ofte er virker usandsynlige. I det hele taget burde kasseregnskabet nok være ført og afstemt dagligt.

Trafikbøgerne

Trafikbøgerne har været omhyggelig kontrolleret af ...1´s Taxinævn, som har afstemt med tilstedeværende taxameterattester.

Det er bevist at trafikbøgerne ikke er ført som de skal og at der mangler indkørsel beregnet ud fra antal ture, idet det dog ikke er alle bevillinger der udviser fejl.

Trafikbøgerne kan således ikke benyttes som grundlag for en korrekt opgørelse af virksomhedens indtjening.

...

Bruttoavancen

Som følge af regnskabernes tal kan der foretages følgende analyse vedrørende indkomståret 2001.

...

Bruttoavance:

	2000	2001	2002
Indkørsel	5.240.303	4.697.296	5.395.712
Autodrift	1.875.058	1.708.670	1.561.911
Bruttoavance	3.365.245	2.988.626	3.833.801
Bruttoavance i %	64	64	71

Som det ses af analysen er bruttoavancen steget i 2002, som anses for at være et mere reelt niveau for virksomheden.

Brændstofudgifterne er fra 2001 til 2002 faldet med kr. 140.000 (i runde tal), og indkørslen er steget med knap 800.000.

Dette bestyrker mistanken om, at der mangler indtjening for indkomståret 2001, herunder at alle udgifter indgår.

Skønnet forhøjelse af den skattepligtige indkomst:

Konklusionen af ...1´s Taxinævns rapport er at der mangler 1.579,841 kr., som alene er beregnet ud fra et manglende turantal og med en gennemsnits beregning af indkørsel pr. tur.

Det skønnes at vognmanden ikke selv har snydt for hele beløbet og at chaufførerne også bærer en del af skylden, endvidere taler vognmandens privatforbrug ikke for en forhøjelse af den størrelsesorden, idet det antages, at han dels på grund af alder og en betydelig formue, ikke har grund til et forbrug af den størrelse.

Men der synes dog ikke at herske tvivl om, at der for indkomståret 2001 er sket et eller andet, dels kan man ved sammenligning af indkomstårene 2001 og 2002 se på regnskabstallene, at der for 2002 er indkørt væsentlig mere (i øvrigt svarer niveauet for omsætningen i 2002 til 2000), og når man sammenligner brændstofforbruget er det faktisk væsentligt større end i 2002.

Vognmandens forklaring til dette er, at han ikke selv har været vidende om, at chaufførerne snød ham, men at han fik en anelse efter at ...1´s Trafiknævn henvendte sig til ham om problemet. Han har herefter rettet op på nogle at de kontroller han har ansvaret for, ligesom han har fyret en chauffør. Vognmanden forklarer videre, at han ikke ved hvordan de snyder, men han mener, at de er dygtigere til det elektroniske system end han er. Det skønnes herefter, at vognmandens andel af snyderiet er kr. 700.000, hvor der henses til stigningen i indtjeningen fra 2001 til 2002, samtidig med at brændstofforbruget har været væsentlig højere i 2001 end i 2002.

...

3. Klagerens opfattelse og begrundelse herfor

Klager har den 3. maj 2005 fremsendt en foreløbig klage.

I klage af 26. maj 2005 anfører klagers repræsentant, advokat Klaus H. Henriques, følgende:

Jeg skal herved klage over den trufne afgørelse, idet jeg nu har haft lejlighed til at gennemgå sagen nærmere med klienten og reg. rev. ON.

Jeg skal indledningsvist give udtryk for mit ønske om, at der i snarlig fremtid afholdes et møde i sagen, hvor jeg sammen med min klient og registreret revisor ON får mulighed for at begrunde de synspunkter, der fremkommer i det følgende:

Jeg anfægter retten til at forhøje indkomsten som sket i forhold til min klient.

Såfremt der er differencer i indkørslen, kan dette ikke tilskrives min klient, men må henføres til strafbart forhold for så vidt angår de enkelte chauffører, hvilket jeg noterer, at De er enig i.

Der er ingen dokumentation for at en del af evt. "snyderi" kan tilskrives eller henføres til min klient.

Som bekendt drives min klients virksomhed således, at han har tilknyttet chauffører i en fast ordning, idet de udover at modtage ordinær løn, som 50 % af indkørslen på ugebasis, tillige modtager bonus efter betaling af et fast beløb til driften og hvorved bemærkes, at chaufførerne tillige betaler omkostningerne forbundet med den bil, som anvendes.

Min klient varetager naturligvis sin tilsynsforpligtelse i nødvendigt omfang og har ingensinde været klar over, at der evt., var problemer i indkørslerne i relation til trafikbøgernes udvisende.

Når det således af Taxinævnet antydes, at der er indkørt flere penge, end trafikbøgernes udvisende, har min klient således intet med dette at gøre.

Min klient har ikke haft mistanke hertil og har ikke kunne konstatere dette, idet chaufførerne løbende har fremvist printerkvittering til dokumentation for det i trafikbøgerne anførte.

På et tidspunkt måtte han på mistanke om snyd afskedige chauffører og han har bedt hyrevognspolitiet om en vurdering, men hyrevognspolitiet har ikke fundet anledning til at foretage sig noget i så henseende.

Det følger tillige af de oplysninger, De har tilvejebragt i sagen.

Såfremt Deres vurdering omkring yderligere indkørsler, end det selvangivne holder stik foreligger der oplagt strafbart forhold og det bør således overlades til politiet at drage omsorg for, at dette efterforskes nærmere med henblik på sigtelse og tiltalerejsning overfor chaufførerne.

Jeg vælger således at tilskrive ...2´s Politi og Taxinævnet, som det fremgår af vedlagte brevkopi.

Konklusionen på det her anførte må derfor være, at der i en situation, hvor min klient på et oplagt strafbart grundlag evt. er blevet snydt og hvor han intet har haft med denne adfærd at gøre, ikke kan være grundlag for at forhøje indkomsten i forhold til min klient.

...

4. Sagens faktiske forhold

Personlig taxavirksomhed der drives af vognmand A.

Vognmanden har 9 bevillinger, på hver bevilling kører 1-2 chauffører, som bliver aflønnet af klager.

Vognmanden kører også jævnlig selv på flere af bevillingerne, i øvrigt har han drevet taxavirksomhed siden 1954.

Han har i en årrække haft tilknytning til G2 Taxa, men i 1989 stoppede dette og han bruger nu G1.

..."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A, ON, IP, BA og TM.

A har blandt andet forklaret, at han siden 1954 har været taxavognmand. I 2001 havde han 9 bevillinger. Hans daværende samlever, JV, lavede virksomhedens regnskab i 25-30 år, og da de for 6-8 år siden ophævede samlivet, blev regnskabet overtaget af hans svigersøn, BA. Der var i 2001 ansat 10-15 chauffører i virksomheden, og det var JV der stod for afregning og lønudbetalingen. Afregningen foregik normalt om mandagen, i hvilken forbindelse JV lavede lønsedler og udbetalte løn. Chaufførerne afleverede printerkvittering og kørebogens ejerkopi, og afregningen foregik på grundlag heraf. Chaufførerne fik 50 % af indtjeningen med tillæg af eventuel bonus. JV holdt styr på pengene og afstemte kassen, mens sagsøger kontrollerede bilerne stand, herunder sædekontakter og kontroltæller. Normalt blev omsætningen ikke indsat i banken, da pengene skulle anvendes til betaling af skat m.v. Sagsøger har i forbindelse med nærværende sag forgæves forsøgt at finde samtlige printerkvitteringer og ejerkopier. De manglede bilag er muligvis bortkommet i forbindelse med indbrud. Hvis der var problemer med taxameteret var chaufførerne instrueret om at køre til taxameterkontrollant på G1´s værksted. Værkstedet sikrede, at der, som foreskrevet, lå en taxameterattest i bilen. Taxinævnet indkaldte trafikbøgerne for 2001 til kontrol, men sagsøger har aldrig fået forevist uoverensstemmelserne mellem taxameterattesterne og trafikbøgerne. Det var først i 2005 eller 2006, da sagsøger opdagede, at der var blevet tanket for meget brændstof i forhold til kørslerne, at det gik op for ham, at der var uoverensstemmelser. Herefter blev der foretaget en nøje gennemgang af bilagene, hvilket resulterede i, at flere chauffører blev bortvist. Ingen af chaufførerne anlagde sag om uberettiget bortvisning. Han politianmeldte chaufførerne til ...4´s politi, og det er måske i den forbindelse, at nogle af bilagene er bortkommet. Det er aldrig blevet opklaret, hvorledes snyderiet skete. Han kørte lejlighedsvis som chauffør i 2 eller 3 af bilerne. Han har ikke betalt løn til chaufførerne ud over de beløb, som fremgår af ugesedlerne, og han har aldrig modtaget sorte penge eller betalt chaufførerne sort.

ON har blandt andet forklaret, at han er registreret revisor og har et indgående kendskab til taxabranchen. Han har kendt sagsøger i 10-15 år, og været revisor for sagsøgers anpartsselskab. Det var en anden revisor, der tog sig af sagsøgers personlige regnskaber, men sagsøger kontaktede altid vidnet, hvis der opstod skattemæssige problemer. Da sagsøgers svigersøn i efteråret 2005 konstaterede, at nogle af chaufførerne svindlede og kørte udenom taxametret, blev vidnet anmodet om at udarbejde den som bilag 4 fremlagte rapport. Vidnet analyserede materialet og fandt ud af, at chaufførerne havde kørt med taxametret tændt, men uden at kørslerne var blevet registreret, hvilket formentlig havde stået på i flere år. Hvordan det har kunnet lade sig gøre er aldrig blevet afsløret, og hverken Taxinævnet eller politiet var interesseret i at hjælpe. Det er helt sædvanligt i branchen, at afregning med chaufførerne sker om mandagen, hvor chaufførerne afleverer den foregående uges omsætning og dokumentation for afholdte udgifter. Normalt afleverer chaufførerne blot trafikbogsbladet, og der er ikke noget krav om, at der tillige skal afleveres printerkvitteringer. Vidnet har aldrig før eller siden oplevet, at Taxinævnet er gået ind i en sag og indgivet anmeldelse. Sagsøgeren har altid ligget inde med mange kontanter, men hans privatforbrug har været beskedent. Chaufførernes løn udgjorde 50 % af indtjeningen, og med tillæg af feriepenge, ATP mv. udgjorde lønudgiften 58-60 %. I 2001 udstedte Taxinævnet 200 nye bevillinger, hvilket indebar, at de bedste chauffører blev selvstændige, hvorfor omsætningen hos de etablerede vognmænd faldt drastisk, hvilket yderligere blev forværret af stigende brændstofpriser.

Skønsmand IP har vedstået skønserklæringen og har vedrørende besvarelsen af spørgsmål 3 supplerende forklaret, at "udskrivning af totaler" er det samme som en printudskrift af taxametret. Han har som taxameterkontrollant set nogle få taxametre af mrk. ..., som var G1´s daværende taxametre, men denne type taxametre anvendes ikke længere.

BA har blandt andet forklaret, at han er sagsøgers svigersøn og selvstændig vognmand. Han overtog i november 2004 arbejdet med sagsøgers regnskaber, lønudbetalinger m.v. efter JV. Før dette var han ikke involveret i hverken sagsøgers bogføring eller regnskab. Afregningen med chaufførerne foregik hver mandag efter kl. 10, hvor chaufførerne afleverede den foregående uges omsætning, ejerkopien fra kørebogen og en printerkvittering. Det blev kontrolleret at ejerkopi og printerkvittering stemte overens, hvorefter der på baggrund af disse bilag blev beregnet løn. Herefter blev ejerkopi og printerkvittering klipset sammen og indsat i en mappe. Ejerkopi og printerkvittering blev opbevaret i nummerorden i bilens mappe, der blev gemt i mindst 5 år. Vidnet ved, at kvitteringerne fra 2001 har været gemt, men er muligvis stjålet i forbindelse med et indbrud i 2005, eller forsvundet hos SKAT. Printerkvitteringerne giver mulighed for at kontrollere, hvad bilen har lavet, og skulle umuliggøre snyd. I dag er kørebøgerne afskaffet, og man anvender alene printerkvitteringer. Hvis en printer i en af bilerne var i uorden kunne der undtagelsesvis udarbejdes lønseddel alene på baggrund af den røde ejerkopi. Det var sagsøger, der stod for ansættelsen af chauffører, men dagchaufførerne kunne godt foreslå, hvem der skulle ansættes som weekend- eller natafløser. Chaufførskifte kunne ske enten hos sagsøger eller på chaufførens bopæl. Chaufførernes løn, som blev udbetalt kontant, udgjorde mindst 50 % af det indkørte beløb. I 2005 opdagede vidnet tilfældigvis, at der var uregelmæssigheder for så vidt angik nogle af bilernes brændstofforbrug. Efter at have indhentet nærmere oplysninger kunne det konstateres, at der var store uoverensstemmelser for 6 af de 9 biler. G1 var af den opfattelse, at der måtte være tale om en systemfejl. De pågældende chauffører blev bortvist og politianmeldt, men politiet endte med at frafalde sigtelsen, fordi de ikke kunne finde ud af sagens nærmere sammenhæng. Inden da havde politiet bedt om nærmere oplysninger, hvilket var årsagen til, at sagsøger bad ON om at lave en rapport.

TM har blandt andet forklaret, at han var ansat som chauffør hos sagsøgeren fra 1998 til 2003. Afregning foregik hver eller hver anden uge om mandagen, hvor chaufførerne afleverede printerkvitteringer og kørebogens ejerkopi til JV, der herefter beregnede lønnen. Hvis der var problemer med taxametret, kørte man som chauffør vognen til taxameterværksted. Værkstedet udstedte en taxameterattest, som altid skulle ligge i bilen. Vidnet talte med sagsøger, hvis der var problemer af den ene eller anden karakter. Sagsøger kontrollerede, at bilens sædekontakter mv. fungerede.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i et påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende

"...

At sagsøgers regnskabsgrundlag i hans virksomhed for indkomståret 2001 ikke er tilsidesættelig, og

At skattemyndighederne derfor ikke har været berettiget til at fastsætte omsætningen skønsmæssigt, hvorved bemærkes,

At det ikke er skattemyndighederne, som har fastsat omsætningen, men Taxinævnet,

At skattemyndighederne således ikke selv har foretaget nogen form for kontrol af beregningerne,

At skattemyndighederne ved sit arbejde omkring fastsættelse af indkomsten ikke uprøvet kan lægge en anden myndigheds arbejde til grund uden selvstændig prøvelse, som kan angribes, da der ikke på baggrund af statistiske oplysninger, som skattemyndighederne slet ikke forholder sig, kan knyttes nogen meningsfuld forbindelse mellem forskellen i tallene fra taxameterattest og trafikbøger og den skønsmæssige forhøjelse på næsten 30 % af den totale omsætning,

At Taxinævnets "prøvelse" alene har gået ud på en konstatering af evt. forskel mellem nogle taxameterattester og trafikbogen uden at gå nærmere ind i årsagen - evt. ved at indhente udtalelse fra taxameterkontrollanten, som har udarbejdet attesten og de chauffører, som har været involveret, hvorhos det kan lægges til grund som

At der uagtet synspunkterne omkring regnskabsgrundlaget under ingen omstændigheder har været grundlag for at forhøje omsætningen skønsmæssigt, da sagsøger hverken har haft eller burde have haft kendskab til forskellen, da det kun har været chauffører, som har været involveret,

At han har foretaget alle de kontroller, som man med rimelighed kunne forvente,

At han således - og med rette - har kunnet lægge vægt på, at der for alle vagter var vedhæftet en printerkvittering, som svarer til, hvad skønsmanden angiver som, at chauffører ved vagtslut skal udskrive taxameterets totaler og føre dem ind i kørebogen og derefter udregne vagtens omsætning, hvilket er nøjagtigt, hvad der er sket for hver eneste vagt, hvorhos understreges

At sagsøgte derfor ikke hverken har bevist eller på afgørende måde sandsynliggjort,

at sagsøger har haft viden eller mistanke om, at det ikke var den rigtige omsætning, som blev skrevet ind i trafikbogen, og som i øvrigt var grundlaget for den løbende lønafregning, hvortil kommer

at retten ved bedømmelse af sagen således kan lægge til grund,

sagsøger i hvert fald har bevist, at han ikke ved iagttagelse af de eksisterende kontrolsystemer, og det gældende taxireglement for taxikørsel har handlet uefterretteligt; at han har ført stadigt tilsyn med sine taxier, og påset, at der ikke ved benyttelsen af chaufførerne blev begået overtrædelser af gældende forskrifter og

at det således ikke er bevist eller på afgørende måde sandsynliggjort, at han skulle vide eller haft mistanke om, at der evt. blev snydt med kontrolsystemet, nemlig udskrivning af printerkvittering fra taxameteret,

at der som nævnt ikke - i relation til ændring af skatteansættelsen ved et skatteskøn - som her, er nogen som helst dokumentation for rimeligheden og sagligheden heraf, da skattemyndighederne overhovedet ikke selv har sagsbehandlet afvigelserne mellem trafikbøgerne, som er blevet ført efter printerkvitteringer, hvor det gøres gældende

at alle printerkvitteringer forelå på det tidspunkt, og nogle taxameterattester, som vel kunne være fejlbehæftede - da man slet ikke har undersøgt resultatet af dette andet kontrolsystem, som beror på et privat men dog autoriseret firmas kontrol af taxameterne ved udskiftning eller mangler ved funktionen af forskellige grunde, hvor der selvfølgelig kan begås fejl og bliver begået fejl og foretages fejlnoteringer i attesterne - og ikke umiddelbart bærende en anden og stærkere dokumentation end printerkvitteringerne, som er udskrivning af systemets "hjerte", som angiveligt skal være umanipuleret, hvilket sagsøger har kunnet lægge til grund,

at sagsøger i den forbindelse i særlig grad "har sikret sig", at køretøjerne løbende blev kontrolleret hos taxameterkontrollant (af chaufførerne som brugte taxikøretøjerne), som loven kræver det, og vel ikke kan udelukkes, da attesterne skulle være i bilerne efter reglerne, at han i givet fald er blevet forevist attester, som er blevet manipuleret,

at han derfor ikke skal tåle en forhøjelse på 1.500,000 kr. som således er helt udokumenteret - også efter analyse, af hans private økonomi,

at en privatforbrugsopgørelse netop ikke tilsagde denne yderligere indtjening - heller ikke efter oplysningerne om hans kontante beholdninger - som han altid har haft,

at det således uprøvet kan lægges til grund, hvis der overhovedet har været en yderligere indtjening,

at denne yderligere indtjening er en indtjening, som chaufførerne må have snydt sig til uden, at sagsøger rent indtjeningsmæssigt, da han ikke har modtaget indtjeningen, skal bære risikoen for, at han er blevet snydt, hvortil kommer,

at såfremt man måtte mene, at han skal bære risikoen for denne yderligere indtjening, som chaufførerne har snydt sig til, uden sagsøgers vidende, må dette henregnes til yderligere løn, som chaufførerne således selv har taget, med den konsekvens,

at han følgelig skal være berettiget i sin indtægt at fradrage det beløb, som "under normale omstændigheder" skulle udredes i løn til chaufførerne, minimum halvdelen (750.000 kr.), idet der skal reguleres op for sociale ydelser - såsom feriepenge 12,5 % (93.750 kr.) m.v., hvorfor det gøres gældende

at der skal finde et fradrag sted på minimum 900.000 kr.,

at Landskatteretten ved sin kontorindstilling, bilag 9, også var enig i dette synspunkt (dog ikke beløbets størrelse),

at skatteankenævnet ikke fremkommer ved valide synspunkter, som taler herimod, da man reelt ikke har forholdt sig til problematikken, men alene lægger til grund, at indkørslen er sket i sagsøgers navn, og eo ipso skal han også bære indtjeningen personligt uden at forholde sig til om forhøjelsen er rimelig (da den jo er lavet af nævnet og så må den vel være rigtig uden videre) og uden at forholde sig til, hvad forhøjelsen er for en størrelse, nemlig delvist yderligere løn m.v. som sagsøger ikke ville modtage.

At det således efter en samlet bedømmelse kan lægges til grund

at det ikke er dokumenteret, at en evt. forskel i grundlaget i form af taxameterattest og trafikbog er udtryk for en yderligere indtjening,

at denne evt. yderligere indtjening ikke kan belaste sagsøger, som efter reglerne ikke har været eller burde eller kunne have været bekendt hermed, og

at det således kan lægges til grund, at sagsøger i fornødent omfang har løftet bevisbyrden for, at det er chaufførerne, der har indkørt den udeholdte omsætning, uden at sagsøgerne har været bekendt hermed,

at dette støttes af gennemgang af bilag 14 - sagsøgers totale regnskabsmateriale for 2001 - og fastlæggelse af de systemer, som regnskabet bygger på herunder bilag 12 og skønserklæringen af 11/1-2010, svar 3, hvoraf det må følge,

at sagsøger i behørigt omfang, har kunnet tillade sig at gå ud fra, at de printerkvitteringer, som printes ud af det plomberede taxameter - og vedhæftet de røde sedler, som chaufførerne løbende afleverede til sagsøger eller sagsøgers repræsentant (evt. JV, som lavede lønnen i hele 2001) - var udtryk for, hvad der var passeret ved den aktuelle vagt,

at snyderipotentialet først blev åbenbaret for sagsøger som en forløber til bortvisningen af mange chauffører i 2005, jfr. bilag 11, med heraf følgende politianmeldelse, og retssag, hvor baggrunden dog ikke var taxameterattester, men turoplysninger fra bestillingskontoret, som viste sig ikke at svare til trafikbøgemes udvisende, og

at politimaterialet fremlagt som bilagene D, E og F dækkende dec. 2001 og jan. 2002, ikke kan tillægges vægt imod sagsøger, da det ikke dokumenterer "medvirken" til fejl fra sagsøgers side i 2001, ligesom det ikke tjener til dokumentation for den difference, som skattemyndighederne har ladet taxinævnet foretage en helt skønsmæssig beregning af.

Anbringender i relation til den subsidiære påstand:

Som et resultat af overvejelserne ovenfor forekommer hjemvisning ikke indiceret, da retten i givet fald selv må kunne skønne over det fradrag, som skal tilkomme sagsøger.

Fradraget skal andrage det beløb, som sagsøger ville skulle have betalt chaufførerne i løn + feriepenge m.v.

Såfremt retten måtte være i tvivl om beregningen, kan sagsøger vel ikke være afvisende over for en hjemvisning for at få fastlagt det korrekte beløb til fradrag i den yderligere indkomst, som man måtte mene, at chaufførerne har snydt sig til.

..."

Sagsøgte har i et påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende

"...

Det gøres overordnet gældende, at regnskabsgrundlaget i sagsøgerens virksomhed for indkomståret 2001 er tilsidesætteligt. Skattemyndighederne har dermed været berettiget til at fastsætte omsætningen skønsmæssigt, og sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat eller hviler på et forkert grundlag.

Der henvises til begrundelsen i skattemyndighedernes afgørelser.

Sagsøgerens regnskabsgrundlag for 2001 var ikke egnet til at danne grundlag for indkomstopgørelsen. Herved bemærkes, at det på grundlag af taxinævnets rapport kunne konstateres, at der er udeholdt omsætning af betydelig størrelse, hvortil kommer en række øvrige fejl og mangler, herunder at der ikke er foretaget løbende bogføring af omsætningen på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab. Da regnskabsgrundlaget for 2001 må anses for tilsidesætteligt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Eller praksis vil en skønsmæssig ansættelse kun blive tilsidesat af domstolene, hvis skønnet hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2011.209.HR - SKM2011.211.HR. Praksis er særdeles righoldig, og det er yderst sjældent, at domstolene i skattesager finder grundlag for at tilsidesætte en skønsmæssig ansættelse. Der påhviler altså den, der anfægter en skønsmæssig afgørelse, en meget tung bevisbyrde.

Den skønsmæssige ansættelse bygger i nærværende sag som beskrevet på ...1´s Taxinævns rapport, og sagsøgeren har ikke ført det fornødne objektive og sikre bevis for, at skønnet kan tilsidesættes.

Sagsøgeren har heller ikke løftet bevisbyrden for, at betingelserne for fradrag for driftstab efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er opfyldt. Sagsøgeren har herunder ikke løftet bevisbyrden for, at det skulle være chaufførerne, som har indkørt den udeholdte omsætning, uden at sagsøgeren har medvirket hertil eller været i ond tro herom. Herved bemærkes, at sagsøgeren som nævnt har drevet virksomhed som vognmand siden 1954 og derfor har en meget betydelig erfaring inden for branchen. Det ville være enkelt ved periodiske kontroller af chaufførerne at afklare, om de indkørte omsætning, som ikke blev skrevet i kørebøgerne. Taxinævnet konstaterede da også med enkle midler, at der var betydelige uoverensstemmelser mellem de håndskrevne kørebøger og taxameterattesterne. I øvrigt er det ikke dokumenteret, at sagsøgeren foretog politianmeldelse af chaufførerne eller på anden måde har draget dem til ansvar for, at de i 2001 - angiveligt - skulle have unddraget ham en væsentlig del af omsætningen.

Den som bilag 10 fremlagte tilkendegivelse fra byretten vedrører en periode i 2005, jf. herved bilag 11. Nærværende sag vedrører indkomståret 2001, og allerede af den grund er de nævnte bilag uden relevans for sagen.

Det påhviler desuden sagsøgeren at føre bevis for sit anbringende om, at han har haft yderligere fradragsberettigede udgifter, end de udgifter, der allerede er fratrukket i regnskabet, herunder udgifter til løn og lign., jf. om bevisbyrden for skattemæssige fradrag generelt SKM2004.162.HR.

Sagsøgerens synspunkt er i realiteten, at der skal ske fradrag for løn til chaufførerne, som ikke er angivet til skattemyndighederne, dvs., sorte lønninger. Der må stilles betydelige beviskrav til et sådant anbringende, og sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde. Der foreligger således ingen dokumentation i form af betalinger m.v. for de lønudgifter m.v., som sagsøgeren gør gældende skal fradrages i den skønsmæssige forhøjelse på 1.500.000 kr. Sagsøgeren har end ikke angivet, hvem der har modtaget sort løn m.v., og med hvilke beløb.

Det bemærkes i denne forbindelse, at sagsøgerens argumentation om fradrag for udgifter til sort løn m.v. afsvækkes derved, at han i første række gør gældende, at han hverken medvirkede til eller havde viden om, at der blev genereret større omsætning af chaufførerne end den selvangivne. Men i anden række gør han altså gældende, at han har betalt mere end halvdelen af den udeholdte omsætning i sort løn m.v. til de ansatte. Ved at indtage et standpunkt om, at omsætningen er udeholdt uden hans medvirken eller kendskab, er det vanskeligt for sagsøgeren i anden række - troværdigt - at hævde, at han har betalt mere end halvdelen til de ansatte.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at nogle af de hos sagsøgeren ansatte chauffører i 2001 kørte flere ture og indtjente større beløb, end de beløb, der fremgår af sagsøgers trafikbøger, hvorfor regnskabet allerede på denne baggrund er tilsidesætteligt. Hertil kommer, at der i virksomheden alene blev udarbejdede kasseregnskab hver 7. dag, og ikke blev udarbejdet løbende bogføring af omsætningen på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab, hvorfor sagsøgers regnskab for 2001 også af denne grund må anses for uegnet som grundlag for indkomstopgørelsen. Retten finder på denne baggrund, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgers indkomst.

...1´s Taxinævn har efter en gennemgang af oplysninger i trafikbøgerne om antallet af kørte ture sammenholdt med de pågældende bilers taxameterattester, ud fra en anslået gennemsnitlig indtjening pr. tur på 108 kr., beregnet de ikke indtægtsførte indtægter til 1.579.841 kr. Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse er foretaget med udgangspunkt i ...1´s Taxinævns rapport, og retten finder ikke, at sagsøger har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Retten finder endvidere ikke, at sagsøger har godtgjort, at de udeholdte indtægter ikke er tilgået ham, og har herved særligt lagt vægt på, at det ikke er sandsynliggjort, at chaufførerne uden sagsøgers viden eller medvirken skulle kunne have indkørt ca. 1.500.000 kr. ud over en omsætning på i alt ca. 5.000.000 kr., ligesom sagsøger ikke, trods gentagne opfordringer, har dokumenteret, at der blev indgivet politianmeldelse af de pågældende chauffører eller rejst erstatningskrav mod disse. Herefter, og idet sagsøgers anbringende om at have betalt løn og feriepenge til chaufførerne af de udeholdte indtægter, må tilsidesættes som helt udokumenteret, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at der i omkostningsbeløbet indgår dækning af udgifter til materialesamling. Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed, herunder at der har været afholdt syn og skøn, og at sagen har været hovedforhandlet over 2 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 100.000 kr.