Indhold

Dette afsnit handler om registrering af en virksomhed efter momsloven.

Dette afsnit indeholder:

  • Regel
  • Lovgrundlag
  • Momsfradrag eller momsgodtgørelse
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Momspligtige virksomheder, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget for moms efter en af fritagelsesbestemmelserne i ML § 13, stk. 1, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos Skattestyrelsen.

Godtgørelse af energiafgifter forudsætter, at energien forbruges i en momsregistreret virksomhed i forbindelse med udøvelse af aktiviteter, der er omfattet af afgiftspligten og registreringspligten i momsloven.

Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel få godtgjort energiafgift i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms af energiforbrug og varme.

Det vil sige enten fuld fradragsret eller delvis fradragsret for den indgående moms.

Hvis virksomheden både har momspligtige og momsfrie aktiviteter, vil der kunne opnås fradrag for moms for den del af omsætningen som forholdsmæssigt svarer til den momspligtige omsætning.

Hvis virksomheden både har momspligtige aktiviteter og aktiviteter, som er virksomheden uvedkommende, vil der kunne opnås fradrag for moms for den del af momsen, som skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den momsregistreringspligtige virksomhed.

Lovgrundlag

Reglerne for pligt til registrering efter momsloven findes i ML § 47.

Reglerne for fuld fradragsret for moms findes i ML § 37, mens reglerne for delvis fradragsret findes i ML § 38, stk. 1, når der er tale om en opgørelse baseret på en omsætningsfordeling og ML § 38, stk. 2, når der er tale om en skønsmæssig opgørelse.

Reglerne for virksomhederne adgang til godtgørelse af energiafgift i samme omfang som fradrag for indgående moms findes i ELAL § 11, stk. 5, 1. pkt., GASAL § 10, stk. 2, 1. pkt., KULAL § 8, stk. 2, 1. pkt., og MINAL § 11, stk. 2, 1. pkt.

Momsfradrag eller momsgodtgørelse

Vestre Landsret fastslog i 2009, at begreberne momsgodtgørelse og momsfradrag ikke kan anses for at være synonyme. En momsgodtgørelse efter ML § 45, stk. 4, kunne derfor ikke sidestilles med et momsfradrag og dermed give adgang til godtgørelse af energiafgift og CO2-afgift for en virksomhed, der drev momsfritaget virksomhed. Se SKM2009.466.VLR.

Ved LOV nr. 277 af 27/03 2012 "Lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om offentligt hasardspil i turneringsform og forskellige andre love" er godtgørelsesbestemmelserne ML § 45, stk. 3 og 4, ophævet med virkning fra 1. april 2012 og i stedet overført til momslovens kapitel 9 om fradrag. Se ML § 37, stk. 7 og 8.

Samtidig blev der i ELAL § 11, stk. 16, senere § 11, stk. 15 og senere igen § 11, stk. 5, GASAL § 10, stk. 2, KULAL § 8, stk. 2, og MINAL § 11, stk. 2, indsat bestemmelser om, at godtgørelse af de pågældende energiafgifter ikke omfatter aktiviteter nævnt i ML § 37, stk. 7 og 8.

Loven er således med til at understøtte gældende ret om, at kun virksomheder med momspligtige aktiviteter kan opnå godtgørelse for energiafgifter og CO2-afgift i det omfang, som virksomhederne har fradragsret for moms på indkøbte energiprodukter og varme.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse Afgørelsen i stikord Kommentarer
Landsretsdomme

SKM2017.155.ØLR

Landsretten tiltrådte, at der ikke var adgang til afgifts- og momsrefusion for appellanten efter henholdsvis godtgørelsesreglerne i elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, og kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, samt momslovens § 37, stk. 1, eftersom afgiftsbeløbene ikke var betalt og appellanten heller ikke var forpligtet til at betale disse. Appellanten havde således ikke båret nogen afgiftsbyrde, som der kunne ske afgiftsgodtgørelse henholdsvis fradrag for.

Stadfæstelse af SKM2015.257.BR

SKM2015.700.ØLR

Østre Landsret har den 24. september 2015 stadfæstet byrettens dom af 7. april 2014. Se SKM2014.518.BR.

Sagens hovedspørgsmål var, om H1 for perioden fra den 29. marts til den 31. december 2008 opfyldte betingelserne for at få tilbagebetalt el- og vandafgift med 100 pct., uanset at ca. 90 pct. af H1's omsætning bestod af momsfrie passagerindtægter.

Landsretten bemærkede, at hverken ordlyden af eller forarbejderne til de dagældende bestemmelser i elafgiftsloven og vandafgiftsloven gav grundlag for at fortolke disse bestemmelser således, at H1, der vedrørende personbefordring ikke havde fradragsret for indgående merværdiafgift men i relation til udenrigspersonbefordring en godtgørelsesret, har været berettiget til tilbagebetaling af el- og vandafgift som påstået.

Landsretten bemærkede videre, at H1 ikke havde godtgjort, at der havde bestået en administrativ praksis om fuld tilbagebetaling af el- og vandafgift til transportvirksomhederne. H1 havde derfor ikke krav på et varsel som ved praksisændringer som betingelse for SKATs efteropkrævning af for meget godtgjort elafgift og vandafgift.

  

SKM2009.466.VLR

Efter ELAL § 11, stk. 15, kan momsregistrerede virksomheder få godtgjort elafgift i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms for el og varme. Reglen finder også anvendelse i relation til tilbagebetaling af CO2-afgift. Vestre Landsret tiltrådte, at virksomheder, der kan få godtgørelse af moms i relation til finansielle aktiviteter uden for EU (ML § 45, stk. 4) ikke ved anvendelsen af el- og CO2 afgiftslovenes bestemmelser, kan anses for at have opnået fradragsret for moms. Vestre Landsret tiltrådte derfor, at der ikke var krav på godtgørelse af el- og CO2-afgift i det omfang, der var ydet godtgørelse af moms efter ML § 45, stk. 4. Momsfradrag og momsgodtgørelse er ikke synonyme begreber.

Bemærk at energispareafgiften efter CO2-afgiftsloven for elektricitet er afskaffet pr. 1. januar 2014 ved lov nr. 903 af 4. juli 2013.
Byretsdomme

SKM2011.594.BR

Virksomheden, der hovedsagelig drev momsfritaget virksomhed (akvarium) havde derudover momspligtig omsætning fra cafeteria og kiosk, skulle opgøre sin fradragsret for moms af indkøbt elektricitet til den samlede drift efter ML § 38, stk. 1, om delvis fradragsret for fællesomkostninger, fordi der var tale om ét samlet indkøb, der blev anvendt til både momsfrie som momspligtige formål, og som blev målt ved en hovedmåler og afregnet under ét over for elselskabet.

Der var ikke hjemmel til at foretage fuldt momsfradrag i henhold til ML § 37, stk. 1, for en del af elforbruget i cafeteriet og kiosken, selvom sagsøgeren havde opstillet elmålere ved henholdsvis cafeteriet og kiosken, der målte elforbruget ved disse aktiviteter. Kun adgang til delvis fradragsret for indgående moms.

Tidligere afgørelse SKM2010.88.LSR
Landsskatteretskendelser

SKM2021.85.LSR

Sagen drejede sig om, hvorvidt en kommune var berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til gadebelysning, lyssignaler og fartmålere, hvorvidt kommunen var berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet og vand anvendt til pumpestationer, toiletbygninger, pullerter og turistpavillon, og hvorvidt kommunen var berettiget til godtgørelse af mineralolieafgift af flaskegas anvendt til afbrænding af ukrudt og til renovering af veje mv. Landsskatteretten fandt, at kommunen ikke var berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet, vand og mineralolieafgift, idet kommunen ikke blev anset for en afgiftspligtig person i relation til de omhandlede leverancer. Kommunen leverede således ikke disse ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Landsskatteretten fandt endvidere, at kommunen ikke havde godtgjort, at der var en direkte og umiddelbar tilknytning mellem kommunens indkøb af elektricitet, vand og flaskegas til levering af de omhandlede ydelser og de af kommunen omtalte momspligtige aktiviteter. Landsskatteretten henså herved til, at kommunens levering af de omhandlede ydelser ikke indgik som en del af de af kommunen omtalte momspligtige leverancer, og at levering af de omhandlede ydelser derfor alene havde en indirekte tilknytning hertil. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Sagen drejede sig endvidere om, hvorvidt kvadratmeterafgiften skal fratrækkes det godtgørelsesberettigede beløb inden korrektion med kommunens momsfradragsprocent, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 6, 1. punktum. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse på dette punkt, således at kvadratmeterafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 6, 1. punktum, skal fratrækkes det godtgørelsesberettigede beløb inden korrektion med kommunens momsfradragsprocent.

  

SKM2015.66.LSR

Forbrug af el i et idræts- og fritidscenter, der både havde aktiviteter, hvoraf der var afregnet moms og aktiviteter, og hvoraf der ikke var afregnet moms, skulle anses for en samlet leverance efter elafgiftsloven, og der var ikke hjemmel til at foretage en opdeling efter benyttelse af elektricitet

  

SKM2012.384.LSR

Et flyselskab, der hovedsageligt fløj udenrigstrafik, var ikke berettiget til godtgørelse af energiafgifter efter dagældende ELAL § 11, stk. 16 og ML § 45, stk. 3. Kendelsen henviser også til ML § 37, stk. 7 og 8, der trådte ikraft den 1. april 2012.

  

SKM2012.367.LSR

Sagen vedrørte opgørelsen af et gymnasiums ret til godtgørelse af elafgift. Spørgsmålet var, i hvilket omfang, gymnasiet havde fradragsret for indgående moms for elektricitet og varme, jf. ELAL § 11, stk. 16.

Gymnasiet havde bl.a. indtægter fra kantinesalg og salg af fotokopier. Landsskatteretten fandt, at gymnasiets undervisningsaktivitet, der i det hele blev leveret vederlagsfrit, ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Ved opgørelsen af gymnasiets tilbagebetaling af elafgift efter ELAL § 11, stk. 16, skulle der derfor ske korrektion efter ML § 38, stk. 2, ved opgørelsen af gymnasiets fradragsret for moms af udgifter til elektricitet.

Gymnasiet kunne ikke støtte ret på en tidligere afgørelse fra Landsskatteretten offentliggjort i SKM2009.338.LSR. Afgørelsen vedrørte en tidligere periode, og Landsskatteretten havde ved den afgørelse ubestridt lagt til grund, at den delvise fradragsret for moms skulle opgøres efter ML § 38, stk. 1.

Problemstillingen er også behandlet i den identiske sag SKM2012.368.LSR, som dog udover godtgørelse af elafgift også vedrører godtgørelse af vandafgift.

SKM2010.848.LSR

Et pengeinstitut havde ikke ret til godtgørelse af elafgift efter ELAL § 11, stk. 1 og 16, i samme omfang, som der var ret til godtgørelse af moms efter ML § 45, stk. 4.

Virksomheden havde anvendt elektriciteten i forbindelse med finansiel virksomhed, som er fritaget for moms, se ML § 13, stk. 1, nr. 11. Virksomheden var derfor ikke registreringspligtig efter momsloven og derfor ikke berettiget til fradrag for moms af udgiften til elektricitet. Ingen ret til godtgørelse af elafgift, når der ikke samtidig er ret til helt eller delvis momsfradrag.

Kendelsen henviser også til SKM2009.466.VLR ovenfor.