Indhold
Dette afsnit omhandler de særlige omstændigheder, der er gældende ved registrering af udenlandske virksomheder, der har momspligtige aktiviteter i Danmark. Se ML § 47, stk. 2.
Afsnittet indeholder:
Regel
Udenlandske virksomheder, der ikke har fast forretningssted her i landet, men har momspligtigt salg af varer og ydelser her i landet, er registreringspligtige. Denne pligt følger allerede af ML § 47, stk. 1. Se evt. forarbejderne til § 1, nr. 20, i lov nr. 554 af 2. juni 2014.
For virksomheder etableret i et land uden for EU, med hvem Danmark ikke har indgået en aftale om gensidig bistand svarende til reglerne i EU, skal registreringen ske ved en herboende repræsentant. Det samme gælder, når virksomheder etableret uden for EU erhverver varer her i landet fra andre EU-lande. Se ML § 47, stk. 2, 1. og 2. pkt.
De udenlandske virksomheder er dog ikke omfattet af registreringspligten, i det omfang aftageren er gjort betalingspligtig efter ML § 46 (omvendt betalingspligt). Se ML § 47, stk. 2, 3. pkt. Om omvendt betalingspligt, se afsnit D.A.13.2.2 om undtagelse: Omvendt betalingspligt ML § 46, stk. 1, 2. pkt.
I praksis betragtes udenlandske virksomheder dog tillige for undtaget fra registreringspligten i ML § 47, stk. 1, hvis de har i landet alene har foretaget levering af transportydelser eller ydelser i tilknytning hertil, som er fritaget for afgift efter ML § 34 eller ML § 36, stk. 2. Se momsbekendtgørelsens § 29, stk. 2, nr. 1, og § 40, stk. 2, nr. 2, samt D.A.12.1.4 og D.A.12.2.
Efter momslovens forarbejder, se fx afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger i forarbejderne til lov nr. 810 af 9. juni 2020, er udenlandske virksomheder, der her i landet alene har aktiviteter, der kan omfattes af de tre særordninger i Moms One Stop Shop, undtaget fra registreringspligten i ML § 47, stk. 1, hvis de er tilmeldt den eller de relevante særordninger med et andet EU-land som identifikationsmedlemsland. Se også D.A.16.3.1.1.
Om Moms One Stop Shop generelt, se D.A.16.3.
I praksis betragtes udenlandske virksomheder for undtaget fra registreringspligten i ML § 47, stk. 1, hvis de har i landet alene har aktivitet som mellemmand, hvis køb og salg begge er momsfritaget efter ML § 34, stk. 1, nr. 5. Se D.A.10.1.2.2.
Om fritagelse fra moms efter ML § 34, se D.A.10.1.
Om fritagelse fra moms efter ML § 36, stk. 2, se D.A.10.3.7.
Bemærk
Bemærk, at udenlandske virksomheder - ligesom danske virksomheder - ikke er omfattet af registreringspligten i ML § 47, stk. 1, hvis de alene foretager levering af varer og ydelser, som er fritaget efter ML § 13, bortset fra transaktioner som nævnt i ML § 37, stk. 7 og 8, og/eller levering af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn, et toldoplag eller et afgiftsoplag uden afgift. Se afsnit D.A.14.1.2.
Om leveringer fritaget efter ML § 13, se afsnit D.A.5. Om ML § 37, stk. 7 og 8, se D.A.11.1.3.7 og D.A.11.1.3.8.
Undtagelse
Skatteforvaltningen kan fravige kravet om en herværende repræsentant for virksomheder, der kun drives i kort tid. Se ML § 60, stk. 1, 2. pkt. (A.B.4.2.1.3).
Særordningen for små virksomheder
►Fra 1. januar 2025 kan virksomheder etableret i andre EU-lande benytte særordningen for små virksomheder i Danmark. Virksomheder etableret i tredjelande vil ikke kunne benytte særordningen for små virksomheder i Danmark. Virksomheder med hjemsted i et andet EU-land henholdsvis i et tredjeland bliver i den forbindelse betragtet som etableret i EU henholdsvis i et tredjeland, uanset om virksomheden har fast forretningssted i Danmark.◄
Udenlandske fællesregistreringer
►I SKM2024.187.LSR fandt Landsskatteretten, at når et medlem af en britisk fællesregistrering var momsregistreret i Danmark, så var de øvrige medlemmer af fællesregistreringen som udgangspunkt omfattet af den danske momsregistrering. Der var derfor ikke adgang til momsgodtgørelse. Se også afsnit D.A.3.3.1.◄
Dansk eller udenlandsk virksomhed.
Bedømmelsen af, om en virksomhed er etableret her i landet og/eller i udlandet, i forbindelse med reglerne om registreringspligt er den samme som bedømmelsen af, hvor ansøgeren er etableret, i forbindelse med reglerne om momsgodtgørelse. Se ML § 45, stk. 1, hvorefter det bl.a. er en betingelse for godtgørelse, at ansøgeren ikke er etableret her. For en beskrivelse af bedømmelsen af, hvor ansøgeren er etableret, i forbindelse med reglerne om momsgodtgørelse, se afsnit D.A.12.1.5 om ansøgers etableringssted.
►Bemærk dog, at der er et særligt snævert etableringsbegreb i forbindelse med den nye særordning for små virksomheder. Se ovenfor.◄
Se også
- D.A.13.11 om, hvornår en leverandør, som er en afgiftspligtig person, der er etableret både i Danmark og i udlandet, skal anses for en udenlandsk leverandør i forbindelse med omvendt betalingspligt.
- D.A.14.1.2 om registreringspligt ved momspligtig virksomhed.
- D.A.14.2.2 om særordningen for små virksomheder (fra 2025).
Godkendte lande og områder uden for EU
En udenlandsk afgiftspligtig person skal som nævnt ikke registreres for moms ved en repræsentant i Danmark efter ML § 47, stk. 2, hvis den afgiftspligtige person er etableret i et land eller et område uden for EU, og det pågældende land eller område har indgået en aftale med Danmark om gensidig administrativ bistand til at inddrive skatter og afgifter, der med hensyn til karakteren og omfanget af gensidige forpligtelser svarer til reglerne i EU.
Følgende lande og områder uden for EU anses for at opfylde betingelserne i ML § 47, stk. 2:
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Norge
- Ålandsøerne*
- UK **
- Isle of Man**
*(udgør en del af EU-landet Finlands territorium og er omfattet af EUs fælles toldområde, men er uden for momssystemdirektivets geografiske anvendelsesområde efter direktivets artikel 6, stk. 1, litra d) (se evt. D.A.2.2).
** UK anses for et godkendt land, så længe handels- og samarbejdsaftalen finder anvendelse. Isle of Man anses for et godkendt område, så længe aftalen finder anvendelse på Isle of Man. Gibraltar, Jersey og Guernsey anses ikke for godkendte områder.
Fjernsalg
Den tidligere bestemmelse i ML § 48, stk. 3 blev ophævet den 1. juli 2021 ved § 1 i lov nr. 810 af 9. juni 2020. Samtidig blev fjernsalgsgrænsen flyttet til ML § 21 e. Se D.A.6.4.
Den udenlandske fjernsælger skal ikke momsregistreres ved en herboende repræsentant, hvis sælger er etableret i EU, Færøerne, Grønland, Island, Norge eller Ålandsøerne. Se ML § 47, stk. 2.
Tilsvarende skal en udenlandsk fjernsælger ikke momsregistreres ved en herboende repræsentant, hvis fjernsælger er registreret for fjernsalget i EU-ordningen eller i importordningen i Moms One Stop Shop. Se D.A.16.3.1.1. Som udgangspunkt er der dog krav om, at fjernsælger har en repræsentant etableret i EU (en såkaldt formidler) i forbindelse med fjernsalg omfattet af importordningen, hvis fjernsælger ikke selv er etableret i EU. Se D.A.16.3.1.4 og D.A.16.3.4.
Reglerne om fjernsalg blev ændret med virkning fra 1. juli 2021. Se afsnit D.A.6.1.6.2 og og D.A.6.4.
Repræsentanten
Repræsentanten kan enten være en person, der bor her i landet, eller en virksomhed, der er etableret her i landet. Repræsentanten må forudsættes at være myndig.
For at være en virksomhed, der er etableret her i landet, skal den afgiftspligtige person, der ønskes som repræsentant, enten have hjemsted for sin økonomiske virksomhed eller fast forretningssted her i landet. Se evt. forarbejderne til § 1, nr. 19, i lov nr. 554 af 2. juni 2014.
De to begreber er præciseret i artiklerne 10 og 11 i Rådets forordning (EU) Nr. 282/2011, se D.A.6.2.3.2 og D.A.6.2.3.3.
Repræsentant ved fælles momsnummer for de udenlandske virksomheder
Repræsentanten kan på visse betingelser repræsentere flere udenlandske virksomheder under ét fælles momsnummer.
Efter momsbekendtgørelsens § 95 kan en herboende repræsentant repræsentere flere udenlandske virksomheder ved ét momsnummer for følgende transaktioner:
- Levering af varer efter ML § 36, stk. 1, nr. 5, til andre EU-lande (D.A.10.3.5).
- Levering af varer direkte fra et afgiftsoplag til et andet EU-land eller til steder uden for EU.
- Erhvervelse af varer her i landet fra et andet EU-land og varerne oplægges direkte på et afgiftsoplag, i Københavns Frihavn eller udføres til steder uden for EU.
Efter momsbekendtgørelsens § 95, stk. 2, udfylder den herboende repræsentant en samlet momsangivelse for de udenlandske virksomheder for de transaktioner, der er nævnt i momsbekendtgørelsens § 95. Efter stk. 3 skal den herboende repræsentant føre et regnskab for hver enkelt momspligtig for de transaktioner, der er nævnt i stk. 1.
Se også
Se også afsnit D.A.13.7 om fiskale repræsentanters solidariske hæftelse med ikke-EU virksomheder.
On-hold lagre
Virksomheder i andre EU-lande, som overfører varer on-hold til danske speditører, skal momsregistreres og opkræve dansk moms, da varerne erhverves og afsættes her i landet. Ved overførsel af varen on-hold bibeholder den udenlandske virksomhed retten til som ejer at råde over varen, indtil virksomheden frigiver varen til en køber. Se TfS1999.605.
Reglerne om konsignationslagre kan dog betyde, at der i det konkrete tilfælde alligevel ikke skal ske momsregistrering. Se afsnit D.A.4.7.4.
Se også
- Afsnit D.A.4.8.3 om erhvervelsesmoms ved overførsel af varer
- Afsnit D.A.6.1.3 om leveringsstedet i tilfælde, hvor der ikke sker transport af varen.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretten |
SKM2024.187.LSR | ►Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet et britisk selskabs ansøgning om momsgodtgørelse under henvisning til, at selskabet var fællesregistreret med et andet britisk selskab, H2 Limited, som var momsregistreret i Danmark. Landsskatteretten fandt, at fællesregistreringer i visse tredjelande skulle behandles på samme måde som fællesregistreringer i EU-lande, og at Storbritannien var omfattet heraf. Den britisk foretagne fællesregistrering skulle herefter forstås i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 11 og C-7/13 (Skandia America Corp. (USA) Filial Sverige), hvorefter medlemmerne af fællesregistreringen tilsammen dannede én afgiftspligtig person. Konsekvenserne af fællesregistreringen var blandt andet, at der blev afregnet samlet moms på en fælles angivelse. Landsskatteretten lagde herefter til grund, at H2 Limited var den afregnende enhed i fællesregistreringen, og at H2 Limited var ansvarlig for afgivelse af en samlet momsangivelse for hele fællesregistreringen. Landsskatteretten fandt, at når H2 Limited havde ladet sig registrere for moms i Danmark, blev de øvrige medlemmer af momsgruppen som udgangspunkt omfattet af den danske momsregistrering, herunder selskabet. Samtidig måtte levering af ydelser fra tredjemand til et medlem af momsgruppen anses for leveret til momsgruppen og ikke til det enkelte medlem. Ydelserne leveret til selskabet måtte herefter anses for leveret til H2 Limited som den afregnende enhed for momsgruppen. Fællesregistreringen var foretaget i Storbritannien, og når H2 Limited, som var en del af momsgruppen og dermed sammen med de øvrige medlemmer af momsgruppen, herunder selskabet, skulle anses som én afgiftspligtig person, havde ladet sig momsregistrere i Danmark, havde det den afledte konsekvens, at de øvrige medlemmer i momsgruppen også blev omfattet af den danske momsregistrering. Det britiske selskab kunne derfor ikke opnå momsgodtgørelse i relation til ydelserne erhvervet i Danmark, da det fremgik af momslovens § 45, at momsgodtgørelse forudsatte, at den afgiftspligtige person ikke var momsregistreret i Danmark. En betingelse, som det britiske selskab ikke opfyldte. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.◄ | ►Bemærk, at ingen af de britiske virksomheder havde fast forretningssted i Danmark.◄ |