Indhold

Dette afsnit handler om definitionen af begrebet "kunstgenstande", som kan omfattes af brugtmomsordningen, hvis momsen ved købet er beregnet efter de særlige regler om kunstneres førstegangssalg af egne kunstværker i ML § 30, stk. 3, eller hvis videreforhandleren selv har indført kunstværkerne fra lande udenfor EU. Se ML § 69, stk. 4. Bemærk, at ML § 30, stk. 3 ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021, er blevet til ML § 30, stk. 4.

Afsnittet indeholder:

Definition: "Kunstgenstande"
Eksempler på varer, der ikke er "kunstgenstande"
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre

Definition: "Kunstgenstande"

Følgende varer er omfattet af begrebet "kunstgenstande":

a)		Varer, der hører under KN-kode 97 01 i den kombinerede nomenklatur i Toldtariffen. Det vil sige malerier, kollager og lign. tegninger og pasteller, der af kunstneren udelukkende er udført i hånden.
b)		Varer, der hører under KN-kode 97 02 i den kombinerede nomenklatur i Toldtariffen. Det vil sige originale stik, tryk og litografier.
c)		Skulpturer, der hører under KN-kode 97 03 i den kombinerede nomenklatur i Toldtariffen, udført af kunstneren, herunder afstøbninger af skulpturer i et antal på højst otte eksemplarer.
d)		Tapisserier og vægtekstiler der hører under KN-kode 58 05 og 63 04 i den kombinerede nomenklatur i Toldtariffen, udført i hånden på grundlag af kunstnerens originale tegninger, såfremt der ikke findes mere end otte eksemplarer af hver.
e)		Keramiske unika udført af kunstneren og signeret af denne.
f)		Emaljearbejder på kobber udelukkende udført i hånden i et antal på højst otte eksemplarer, som nummereres og signeres af kunstneren eller af kunstnerens atelier, bortset fra bijouterivarer og guld- og sølvsmedearbejder.
g)		Fotografier taget af kunstneren, aftrykt af denne eller under dennes tilsyn, signeret og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer, uanset formater og underlag. Fotografier blev omfattet af definitionen af "kunstgenstande" fra og med 1. juli 2006. Se [lov nr. 518 af 7. juni 2006].

Listen er udtømmende. Se ML § 69, stk. 4.

Se også

For en uddybning af KN-kode 58 05, 63 04 og 97 01 -97 03, se Toldtariffens [kapitel 97]. Vedrørende kryptokunst henvises til afsnit D.A.8.1.1.9., idet det bemærkes at allerede fordi kryptokunst udgør en ydelse, kan kryptokunst ikke være omfattet af begrebet "kunstgenstande".

Ad a) Varer under KN-kode 97 01

Varekode omfatter malerier, tegninger og pasteller, der udelukkende er fremstillet som håndarbejder.

Varegruppen omfatter gamle og moderne malerier, tegninger og pasteller, der udelukkende er fremstillet som håndarbejde, udført på et hvilket som helst materiale, fx oliemalerier, voksmalerier, temperamalerier, malerier udført med akrylfarver akvareller, pasteller, miniaturer, illuminerede (kolorerede) håndskrifter, blyantstegninger (herunder conté-tegninger), kul- og pennetegninger etc.

Da disse arbejder skal vare udført i hånden, er genstande, der helt eller delvist er fremstillet ved andre processer fx billeder, også på lærred, fremstillet ved fotomekaniske processer, malerier udført som håndarbejde, men på et mønster eller en tegning, der er fremkommet ved almindelig gravering eller trykning, samt malede kopier af malerier, som udføres ved hjælp af et større eller mindre antal skabeloner, ikke omfattet af varekoden, det selvom sådanne kopier er erklæret autentiske (fx signeret) af kunstneren.

Derimod hører kopier af malerier, der udelukkende er fremstillet som håndarbejde, under varekoden, uanset deres kunstneriske værdi.

Varer under KN-kode 97 01 omfatter ikke originale bygnings- og maskintegninger, originale modetegninger og tegninger til juvelerarbejder, tapeter, tekstilstoffer, vægtæpper møbler m.v., Ligesom bestemmelsen heller ikke omfattet tegninger til topografiske eller lignende formål. Endvidere omfatter bestemmelsen ikke hånddekorerede produkter, r så som vægbeklædning bestående af håndmalet vævet stof, souvenirgenstande, æsker og skrin, keramiske varer (tallerkener, fade, vaser m.v.), sådanne produkter tariferes efter deres beskaffenhed. Endelig omfatter varekoden ikke malede teaterkulisser, og malede atelierbagtæpper m.v.

Varekoden omfatter endvidere kollager og lignende.

Ved "kollager" forstås dekorative billeder bestående af stykker eller del af forskellige dyr, planter eller andre materialer, samlet for at danne et billede, et dekorativt mønster eller et motiv, og som er limet eller på anden måde monteret på en bagklædning af fx træ, papir eller tekstil. Bagklædningen kan være usmykket eller den kan være håndmalet eller påtrykt dekorative eller maleriske elementer, som danner en del af det samlede motiv. Kollager varierer i kvalitet fra billige masseproducerede varer, der sælges som souvenirs, til varer, der kræver stor håndværksmæssig dygtighed, og som kan være ægte kunstværker.

Begrebet "lignende dekorative billeder" omfatter ikke varer, der består af et enkelt materiale, selvom det er monteret eller limet på en bagklædning, og som er mere specificeret under andre varekoder, såsom ornamenter af plast, træ eller uædelt metal ect. Disse varer henføres til en varegruppe ud fra deres beskaffenhed.

Ad b) Varer under KN-kode 97 02

Ved originale stik, tryk og litografier forstås et begrænset antal direkte aftryk i sort/hvis eller farve af én eller flere plader, der er kunstneren udelukkende er udført i hånden. Det er uden betydning, hvilken teknik og hvilket materiale, kunstneren har anvendt. Dog må der ikke være benyttet nogen mekanisk eller fotomekanisk proces.

Ad c) Skulpturer, der hører under KN-kode 97 03, herunder afstøbninger på højst 8 eksemplarer

Afstøbninger af skulpturer i et antal på højst otte eksemplarer, kontrolleret af kunstneren eller dennes arvinger er også omfattet af begrebet kunstgenstande. Antallet på otte støbninger kan dog overskrides, såfremt støbningen er foretaget før den 1. januar 1989, og skulpturen ikke har karakter af en handelsvare. Se ML § 69, stk. 4, nr. 2.

Ad e) Keramiske unika udført af kunstneren og signeret af denne

Det forhold, at kunstneren arbejder ud fra et tema og fremstiller forskellige varianter, fratager ikke nødvendigvis genstandene deres karakter af unika. Se TfS 2000, 156.

Ad g) Fotokunst

For at et fotografi momsretligt kan anses som en kunstgenstand i henhold til ML § 69, stk. 4, nr. 6, skal de følgende tre betingelser alle være opfyldt:

1. Fotografiet skal være taget af kunstneren/ophavsmanden

Betingelsen indebærer, at selve fotograferingen, der omfatter fx valg af fotografiets motiv og apparatets indstillinger m.v., skal varetages af fotografiets ophavsmand.

2. Fotografiet skal være aftrykt af kunstneren selv eller under dennes tilsyn

Betingelsen indebære, at trykningen, hvorved i den analoge teknologi forstås fremkaldelse af filmen og den egentlige trykning, dvs. trykning på papir, eller i den digitale teknologi digital redigering og trykning på papir eller et hvilket som helst andet underlag, skal udføres af ophavsmanden til fotografiet selv eller under dennes tilsyn/kontrol.

Den omstændighed at trykningen overlades til andre, herunder en specialist, har ingen betydning for om betingelsen er opfyldt. Det afgørende er blot, at det fortsat er fotografiets ophavsmand, som har den fulde kontrol med det endelige resultat, dvs. med fotografiet trykt på papir eller andet underlag.

3. Fotografierne skal være nummereret og signeret i et antal på op til 30 eksemplarer

Det enkelte fotografi skal være signeret af ophavsmanden og nummereret i et antal på op til 30 eksemplarer.

Betingelsen vil være opfyldt, uanset om ophavsmanden har signeret fotografiet i hånden eller om fotografiet er signeret digitalt, ved at ophavsmandens signatur er indlagt forud for fremkaldelsen på papir eller andet underlag.

Signaturen kan fremgår af enten fotografiets bagside eller forside.

Fotografier som momsretligt anses for at være en kunstgenstand

Fotografier, som opfylder de ovennævnte 3 betingelser anses momsretligt for at være en kunstgenstand, idet hverken fotografiets format eller underlag tillægges betydning.

Det skal bemærkes, at ML § 69, stk. 4, nr. 6, alene omfatter fotografier, hvor der foretages aftryk på et fysisk underlag. Digitale fotografier, som sælges digitalt, anses momsmæssigt for at være levering af en tjenesteydelse og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen.

Begrebet "kunstgenstand" i ML § 69, stk. 4, nr. 6, omfattet således ethvert fotografi, som opfylder de ovenfor nævnte kriterier uanset motiv og ophavsmandens faglige baggrund. Også skolefotografier, bryllupsfotografier og pasfotografier, som opfylder de ovennævnte betingelser vil derfor skulle betragtes som en kunstgenstand.

Eksempler på varer, der ikke er "kunstgenstande"

Følgende eksempler på varer (ikke udtømmende) er ikke "kunstgenstande":

Messehagler. Se SKM2001.644.TSS, hvor Told- og Skattestyrelsen udtalte, at messehagler ikke er omfattet af begrebet "kunstgenstande" i ML § 69, stk. 4. Messehagler er ikke omfattet af position 61.14 eller 62.11 i den kombinerede nomenklatur, og ML § 69, stk. 4, henviser ikke til disse positioner.
Udsmykningsydelser, fx i form af skulpturer, der er integrerede i bygningsinstallationer samt vand og lysinstallationer, der udsmykker en bygning. SKM2007.540.SR. Se afsnit D.A.5.7.
Værker af håndsværksmæssig art med karakter af handelsvarer og varer med kommerciel karakter til dekoration og udsmykning. Se SKM2011.349.LSR om glasarbejder, der ikke kunne anses for unika og derfor ikke var omfattet af KN-kode 97 03.
Aftryk af barnehænder og -fødder i fx gips eller metaller. Se SKM2011.348.LSR om sådanne aftryk i bronze.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv:

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-Domme
C-145/18, Regards Photographiques SARL	EU-Dommen omhandler betingelserne for, at et fotografi kan anses for en kunstgenstand. EU-Domstolen udtaler, at momssystemdirektivets artikel 311, stk. 1, nr. 2) , sammenholdt med bilag IX, del A, nr. 7 fastlægger, hvilke fotografier, der kan betragtes som kunstgenstande. Domstolen bemærker, at afgrænsningen sker ud fra objektive kriterier, som i det væsentlige angår fotografiets ophavsmands identitet og legitimation, fremgangsmåde for aftrykning, signering, nummerering og en begrænsning i antallet af eksemplarer. Domstolen konkluderer på den baggrund, at ethvert andet kriterium, navnlig den kompetente nationale skatte- og afgiftsmyndigheds vurdering af fotografiernes kunstneriske karakter, derved er udelukket.	Skattestyrelsen har på baggrund af dommen offentliggjort styresignalet SKM2021.342.SKTST. Styresignalet er ophævet, idet styresignalet er indarbejdet i nærværende afsnit.
Landsskatteretten
SKM2011.349.LSR	Sagen omhandlede salg af forskellige individuelt håndproducerede glasarbejder, fx vaser, skåle, smykker og figurer samt vinglas, vandkander og fyrfadslysestager. Ingen af genstandene var ens. Landsskatteretten fandt, at der var tale om værker af håndsværksmæssig art med karakter af handelsvarer, og varer med kommerciel karakter til dekoration og udsmykning, som ifølge de indledende bemærkninger til kapitel 97 i Toldtariffen ikke er omfattet KN-kode 97 03. Landsskatteretten udtalte, at virksomhedens glasarbejder måtte anses for handelsvarer, når de efter deres ydre form ligner tilsvarende produkter, der fremstilles industrielt eller håndværksmæssigt. De befinder sig dermed i en økonomisk konkurrencesituation med sådanne lignende glasarbejder. Der var dermed tale om kunsthåndværk og ikke kunstgenstande (skulpturer). Det ændrede ikke ved bedømmelsen, om glasarbejderne var håndproduceret i et begrænset antal, eller at de var samlingsobjekter eller udstilles på museer uden nogen sinde at blive brugt som ex fade og vaser.
SKM2011.348.LSR	Sagen omhandlede salg af bronzeaftryk af barnehænder/-fødder. Landsskatteretten fandt, at aftrykkene var af håndsværksmæssig art med karakter af handelsvarer, og varer med kommerciel karakter til dekoration og udsmykning, som ifølge de indledende bemærkninger til kapitel 97 i Toldtariffen ikke er omfattet KN-kode 97 03. Varen var et aftryk af en barnehånd/-fod, der gennem gentagelse af den samme håndværksmæssige proces bearbejdes til et bronzeaftryk. Derved var der ikke tale om kunstværker med deres karakter af helt personlige frembringelser, hvorved indehaveren giver et æstetisk ideal udtryk.
TfS 2000, 156	Sagen omhandlede keramiske genstande (frøer, damer med hat, kvinde/mand). Landsskatteretten fandt, at der var tale om keramiske unika. Det forhold, at kunstneren arbejdede ud fra et tema kunne ikke fratage genstandende deres karakter af unika.
Skatterådet
SKM2022.602.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at digital kunst (digitale billeder), hvilke sælges som kryptokunst, også kendt som NFT’er (non-fungible-tokens) kunne sælges med et reduceret afgiftsgrundlag, jf. ML § 30, stk. 4, jf. § 69, stk. 4, idet det alene var kunstgenstande, der udgør varer, der kunne sælges med et reduceret grundlag. Henset til, at kryptokunst leveres elektronisk, var der i momslovens forstand ikke tale om levering af et materielt gode, og derfor var der ikke tale om levering af vare, men en ydelse.	Sagen er omtalt i afsnit D.A.8.1.1.9.
SKM2007.540.SR	Skatterådet svarede, at en kunstners samlede leverance udgjorde en samlet kunstnerisk udsmykningsydelse, der var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 7. Der var ikke tale om levering af kunstgenstande, da der var tale om skulpturer, der var integrerede bygningsinstallationer.	Sagen er omtalt i afsnit D.A.5.7.