Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at værdien af blade og magasiner, som medarbejderne får stillet til rådighed (opgjort til kostpris, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.) på baggrund af og ud fra en konkret vurdering kan henføres til den gamle bagatelgrænse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt. (5.500 kr.)?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er et dansk udgiverselskab. Selskabets vigtigste aktivitet består i, at udgive ugeblade og magasiner, samt sælge annoncer i bladene og magasinerne.

Alle medarbejdere ansat i A, får en pakke bestående af koncernens blade og magasiner stillet til rådighed til sikring af, at de kan bestride deres job. Dette uanset om der er tale om journalister, layoutere, annoncesælgere eller personer i administrationen.

For A er det af afgørende vigtighed, at medarbejderne har et klart kendskab til alle udgivelserne. I de senere år arbejdes der med at rationalisere produktionsomkostningerne ved i højere grad at genbruge stofudgivelserne på tværs af bladene. Det betyder, at personalet ikke længere udelukkende vil arbejde for en redaktion, men nærmere ud fra temaproduktioner til brug for flere udgivelser. Det er derfor vigtigt for alle medarbejdere at kende bladenes særegenheder samt deres læsere, så artikler i bred forstand kan vinkles rigtigt, og udgivelserne dermed kan sælges i flest mulige eksemplarer.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Skattemæssige regler og praksis for goder omfattet af "den gamle" bagatelgrænse på 5.500 kr. (2012)

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. årligt (2010-niveau), jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 5. pkt. (Beløbet udgør 5.500 kr. i 2011 og 2012).

Bagatelgrænsen blev indført ved lov nr. 437 af 10/6 1997 (L180 1996/97-1), § 1, nr. 2. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgik bl.a. følgende: "Det foreslås, at der indsættes et beløbsmæssigt væsentlighedskriterium i loven, således at der som hovedregel kun skal foretages beskatning af goder, som arbejdsiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, når godernes værdi fra en eller flere arbejdsgivere årligt tilsammen overstiger et bestemt grundbeløb, der foreslås fastsat til 3.000 kr."

For at et gode er omfattet af bagatelgrænsen, skal der være tale om goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til medarbejdernes arbejde. Dette indebærer, at godet skal have konkret betydning for medarbejdernes arbejde, og der skal desuden være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Efter spørgers opfattelse er denne betingelse om ydelsens tilknytning til arbejdet klart opfyldt i nærværende sag.

Spørger henviser til afgørelsen refereret i SKM2004.456.LR, hvorefter en arbejdsgiverbetalt avis er omfattet af bagatelgrænsen, når avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad må antages at være stillet til rådighed af hensyn til medarbejderens arbejde. Det beror dermed på en konkret vurdering af, hvorvidt godet i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til medarbejderens arbejde.

Spørger kan endvidere henvise til afgørelsen refereret i SKM2009.947.SR,  hvor en arbejdsgiverbetalt tyveri- og overfaldsalarm, installeret i to direktørers private hjem, blev anset for omfattet af bagatelgrænsen.

Spørgers opfattelse og svar på spørgsmålet

Det kan oplyses, at ingen medarbejdere i A får stillet aviser mv. til rådighed via lønomlægning.

Situationen for A er sammenligelig med situationen i afgørelsen refereret i SKM2004.456.LR, der vedrører arbejdsgiverbetalt avis. I afgørelsen fastslot Ligningsrådet, at arbejdsgiverbetalt avis omfattes af bagatelgrænsen under de konkrete omstændigheder. Afgørelsen vedrører en virksomhed, der beskæftiger sig med rådgivning om strategier og politikker inden for bl.a. HR- og lønforhold, og som kræver, at medarbejderne er ajour med, hvad der sker inden for området - specielt hvad der løbende er oppe i tiden, herunder hvad der bliver omtalt i dagspressen.

Som følge af disse omstændigheder fastslår Ligningsrådet, at værdien af den arbejdsgiverbetalte avis kan henføres under bagatelgrænsen.

Der er i nærværende sag heller ikke tvivl om, at A stiller blade og magasiner til rådighed ud fra erhvervsmæssige betragtninger, og at rådigheden over de pågældende blade og magasiner har væsentlig betydning for medarbejdernes arbejde.

Det har en klar værdi for A at stille de pågældende blade og magasiner til rådighed. Tilsvarende kan udledes af afgørelsen refereret i SKM2009.947.SR, der er nævnt ovenfor, og som vedrører installation af tyveri- og overfaldsalarm i to direktører private hjem, og som ansås for at være omfattet af bagatelgrænsen. I afgørelsen stiller arbejdsgiveren det pågældende gode (alarmen) til rådighed for medarbejderen for at beskytte virksomhedens aktiver og minimere tabsrisikoen, og dette har utvivlsomt værdi for arbejdsgiveren.

A er således af den opfattelse, at de pågældende blade og magasiner ud fra en konkret vurdering stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, og spørgsmålet skal efter spørgers opfattelse besvares med et "ja".

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at værdien af blade og magasiner, som medarbejderne får stillet til rådighed, (opgjort til kostpris, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 2.pkt.), på baggrund af og ud fra en konkret vurdering kan henføres til bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt. (5.500 kr.).

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Skattepligten omfatter således også tillæg til arbejdsindkomst i form af naturalier, såkaldte personalegoder.

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Efter ligningslovens § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, multimedier, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.

Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt jf. LL § 16, stk. 3, Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør 5.500 kr. i 2012. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved lov nr. 554 af 1. juni 2011 er der vedtaget endnu en bagatelgrænse for beskatning af personalegoder. Den nye bagatelgrænse har virkning fra og med indkomståret 2011. Efter den nye bagatelgrænse er det ikke en betingelse, at godet i overvejende grad er til brug for arbejdet.

Den nye bagatelgrænse for mindre personalegoder gælder ved siden af bagatelgrænsen for særligt arbejdsrelaterede personalegoder, idet et personalegode dog ikke kan omfattes af begge bagatelgrænser.

Spørger har oplyst, at værdien overskrider beløbet på 1.000 kr., der gælder for bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Goderne i denne sag kan derfor ikke være skattefrie efter denne bagatelgrænse. Hvis goderne er skattepligtige, vil det betyde, at grænsen på de 1.000 kr. er overskredet, og andre, skattepligtige personalegoder kan derfor heller ikke blive skattefrie efter denne bagatelgrænse

Praksis

SKM2003.32.LSR En distributionsmedarbejder ved et bryggeri måtte anses skattepligtig af fri leverance af øl og læskedrikke. Forholdet var ikke omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

I SKM2004.456.LR fandt Ligningsrådet, at det forhold, at en arbejdsgiverbetalt avis indgår i en flexlønsordning, ikke i sig selv udelukker, at den skattepligtige værdi af den fri avis er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., men det vil indgå ved bedømmelsen af, om avisen kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet. Såfremt avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad må antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet vil værdien være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

I SKM2006.637.SR bekræftede Skatterådet, at der skulle ske beskatning hos medarbejderne af tyverialarmer, som arbejdsgiveren påtænkte at installere i udvalgte medarbejderes hjem med henblik på sikring af arbejdsgiverens aktiver og fortrolige materiale, når dette befandt sig i medarbejdernes hjem. Tyverialarmerne kunne ikke anses for omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

SKM2008.1034.SR. A, der er grossist med golfudstyr, ønsker at stille golfkontingent til rådighed for medarbejderne i deres ansættelsestid, fordi det er vigtigt for A, at de ansatte har en meget høj viden og kendskab samt interesse for golfudstyr og golfspillet generelt. Medlemskabet til golfklubben kan anvendes både indenfor og udenfor arbejdstiden. Skatterådet finder, at golfkontingentet er et skattepligtigt personalegode omfattet af SL § 4 og LL § 16, fordi det vil medfører en besparelse i de ansattes privatforbrug. Da betalingen af golfkontingentet ikke anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, vil bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 ikke kunne finde anvendelse. Det bemærkes, at kontingentudgiften på kr. 5.800 også beløbsmæssigt vil overskride bagatelgrænsen, der udgør kr. 5.400 for indkomståret 2008

I SKM2011.570.SR bekræfter Skatterådet, at såfremt spørger vælger at stille ladestationer til rådighed på arbejdspladsen for de medarbejdere, der kører i el-drevne køretøjer, så de kan genoplade deres el-drevne køretøjer, mens de arbejder, betragtes benyttelse af ladestationerne som et skattepligtigt personalegode for disse medarbejdere. Skatterådet kan ikke bekræfte, at benyttelse af ladestationerne vil være omfattet af bagatelgrænsen for særligt arbejdsrelaterede personalegoder.

I SKM2011.433.SR kan Skatterådet ikke bekræfte, at en Office-pakke som stilles til rådighed for medarbejderne for såvel privat som erhvervsmæssig benyttelse, vil være omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, idet godet ikke i overvejende grad kan anses at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.

I SKM2011.418.SR Skatterådet kan ikke bekræfte, at X tv-programpakker betalt af A A/S for visse medarbejdere er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt. Dette gælder endvidere øvrige tv-programpakker betalt af A A/S, medielicens samt en kombination af X tv-programpakker og øvrige programpakker. Skatterådet bekræfter, at rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3. 2. pkt. kan anvendes vedrørende A A/S' tv-programpakker, da udbyder og arbejdsgiver er samme juridiske enhed.

I SKM2011.387.SR kan Skatterådet ikke bekræfte, at et Internet tv-abonnement stillet til rådighed for spørgers medarbejdere, skal anses som et arbejdsredskab, der ikke er omfattet af personalegodereglerne i ligningslovens § 16. Skatterådet fandt imidlertid, at Internet tv-abonnementet ud fra en konkret vurdering kan anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed til brug for medarbejdernes arbejde og dermed omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3. 3. pkt. For medarbejdere ansat hos spørger udgør den skattepligtige værdi af tv internetabonnementet spørgers kostpris, da spørger er udbyder af abonnementet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.

I SKM2011.183.SKAT præciserer Skatteministeriet reglerne for beskatning af avis, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren på medarbejderens bopæl. Der gælder en formodningsregel om, at en eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte fri avis. Hvis en ansat derimod går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren, skal det konkret kunne begrundes, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Arbejdsgiverens vurdering af, om avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, kan foretages samlet for personalegrupper, som udfører ensartede arbejdsopgaver.

Det fremgår endvidere af ovenstående SKAT-meddelse om beskatning af arbejdsgiverbetalt avis, bl.a. at:

"...Flere bindende svar har givet anledning til usikkerhed om, hvorvidt en arbejdsgiver altid skal foretage en konkret vurdering af, hvorvidt en eller flere aviser kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for den ansatte af hensyn til den enkeltes arbejde og dermed omfattet af bagatelgrænsen. Skatteministeriet skal på den baggrund præcisere:

1. Hvis en arbejdsgiver uden lønnedgang tilbyder sine ansatte en eller flere aviser leveret på medarbejdernes bopæl, er der en formodning for, at avisen eller aviserne i overvejende grad er til brug for arbejdet. I disse tilfælde kan arbejdsgiveren undlade at foretage en vurdering af, om enkelte ansatte eller personalegrupper ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen. De medarbejdere, som ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af bagatelgrænsen, dvs. når avisen eller aviserne ikke kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, skal selv selvangive værdien af fri avis.
2. Hvis en ansat går ned i løn for at få en eller flere aviser betalt af arbejdsgiveren leveret på medarbejderens bopæl, skal arbejdsgiveren konkret kunne begrunde, at avisen i overvejende grad anvendes af hensyn til medarbejderens arbejde. Den konkrete begrundelse kan dog foretages samlet for hele personalegrupper, såfremt personalegruppens arbejdsopgaver er ensartede. Det kan eksempelvis være en samlet vurdering af alle kommunikationsmedarbejdere i en virksomheds kommunikationsafdeling eller en samlet vurdering af akademiske medarbejdere i et direktionssekretariat, hvor en eller flere aviser vurderes i overvejende grad at være relevante for personalegruppens arbejde. Gruppen skal således udføre ensartede arbejdsopgaver for, at der kan foretages en samlet vurdering. Der er således ikke krav om, at arbejdsgiveren skal foretage en konkret vurdering for hver enkelt medarbejder...."

I SKM2010.403.SR kan Skatterådet ikke bekræfte, at en arbejdsgiver generelt kan fritages for en vurdering af, hvorvidt et personalegode som fx fri avis og multimedier i overvejende grad er stillet til rådighed til brug for arbejdet. Uagtet eventuel beskatning af personalegodet, kan et sådan indgå i en kontantlønsnedgang, såfremt de herom gældende betingelser er opfyldt

Begrundelse

Der spørges om, hvorvidt goder fra arbejdsgiver i form af ugeblade og magasiner, kan anses omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der for hver enkelt medarbejder, som udgangspunkt, skal foretages en konkret og individuel bedømmelse af, hvorvidt de valgte ugeblade og magasiner er stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse. Der kan dog foretages en samlet bedømmelse for medarbejdere med ens arbejdsopgaver.

En generel fritagelse for en vurdering af, hvorvidt personalegodet i overvejende grad er stillet til rådighed til brug for arbejdets udførelse kan således ikke fastsættes.

Bagatelgrænsen finder derfor kun anvendelse for de medarbejdere, som efter en konkret vurdering af behovet for lige netop de ugeblade og magasiner avis i relation til arbejdets udførelse, må anses at opfylde betingelsen herom.

Som anført i SKM2011.418.SR er formålet med bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen. Dette baseres på lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at "personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller overvejende opfylder private formål (Skatteministeriets fremhævning), skal ikke medregnes". Det er således ikke arbejdsgivers vurdering, der er afgørende for, om et gode i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Dette følger også af den skatteretlige praksis, jf. bl.a. SKM2008.1034.SR og SKM2006.637.SR.

Spørger har anført, at medarbejderne anvender de pågældende ugeblade i arbejdsmæssig sammenhæng, og at rådigheden over de pågældende blade og magasiner, ifølge spørger, har væsentlig betydning for medarbejdernes arbejde.

Skatteministeriet finder umiddelbart, at dette krav ikke er usædvanligt fra en arbejdsgiver/virksomhed, der udbyder produkter og/eller serviceydelser inden for en bestemt branche. Dette medfører imidlertid ikke i sig selv, at en arbejdsgiver kan henføre sine egne eller konkurrenters produkter/serviceydelser under bagatelgrænsen og dermed stille disse skattefrit til rådighed for sine medarbejdere. Det medfører endvidere ikke, at den private værdi af omhandlede ugeblade og magasiner formindskes af, at dette i nogen grad har betydning for medarbejdernes arbejde, jf. SKM2011.418.SR.

Formodningsreglen vedrørende fri avis som anført i styresignalet SKM2011.183.SR specifikt kun kan anvendes vedrørende fri avis og ikke generelt for goder, der eventuelt kan henføres under bagatelgrænsen, jf. SKM2011.418.SR.  Ugeblade og magasiner er ikke identiske med aviser og derfor ikke omfattet af formodningsreglen i styresignalet.

Derudover er det Skatteministeriets opfattelse, at Skatterådets afgørelse gengivet som SKM2011.387.SR vedrørende Internet Tv er en konkret afgørelse, der ikke umiddelbart er sammenlignelig med de faktiske forhold i nærværende sag.

På baggrund af oplysningerne om de faktiske forhold, medgiver Skatteministeriet imidlertid, at der for nogle medarbejdere i denne sag kan være en helt konkret begrundelse for, at de omhandlede blade og magasiner kan anses at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, vil kunne finde anvendelse for de medarbejdere, hvor det enkelte ugeblad og/eller magasin netop efter en konkret vurdering kan anses at være stillet til rådighed til brug for den enkelte medarbejders arbejde.

Skatteministeriet kan dog ikke ud fra de foreliggende oplysninger præcist bekræfte hvilke medarbejdere, der måtte anses at have en sådan konkret begrundelse for de omhandlede ugeblade og/eller magasiner, idet dette, som anført ovenfor, beror på en konkret vurdering. Skatteministeriet kan derfor alene bekræfte, at såfremt der er en sådan konkret arbejdsmæssig begrundelse for de omhandlede ugeblade/magasiner, vil disse være omfattet af den arbejdsrelaterede bagatelgrænse i ligningslovens § 16, stk. 3.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.