Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2021.305.LSR

Henset til at en trustee, der var bosiddende i Danmark, havde beføjelser til at beslutte, om der skulle foretages uddelinger fra trusten, og at hun havde udpeget en amerikansk investeringsrådgiver, som skulle forvalte trustens midler i overensstemmelse med den risikoprofil, som trustee havde valgt, fandt Landsskatteretten, at trusten skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at trustee underskrev investeringsaftalerne med investeringsrådgiveren i USA kunne ikke føre til et andet resultat, da beslutninger blev anset for reelt at være truffet forud for møderne i USA.

Tidligere SKM2020.9.SR.

Det var alene spørgsmålet om ledelsens sæde, der blev påklaget og stadfæstet af Landsskatteretten.

Skatterådet

SKM2023.513.SR

Spørgerens bror, der var bosiddende i USA og aldrig har været skattepligtig til Danmark, stiftede i 2005 den amerikanske trust "The [A] Family Trust". Spørgeren blev ved brorens død eneste trustee i trusten. Ved brorens død skulle trustee udbetale trustens formue til Spørger, der var eneste begunstigede i trusten.

Spørgers repræsentant ønskede bekræftet, at Spørgeren ikke skulle betale skat i Danmark af arv modtaget fra den amerikanske trust "The [A] Family Trust".

Skatterådet fandt, at trusten efter danske regler ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, men da trusten efter brorens død var et selvstændigt skattesubjekt i USA, og trusten ville have haft ledelsens sæde i Danmark, hvis trusten havde været et selvstændigt skattesubjekt efter danske regler, skulle trusten efter FBL § 1, stk. 1, nr. 4, beskattes som et selvstændigt skattesubjekt. Som følge heraf skulle Spørger medregne 80 pct. af uddelingerne fra trusten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. LL § 7 V, stk. 2, 1. pkt.

Da trusten skulle beskattes som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, var det trusten og ikke Spørger, der var skattepligt af en eventuel indkomst af kapitalen.

Påklaget til Skatteankestyrelsen/

Landsskatteretten

SKM2023.140.SR

En hollandsk stichting ejede 100 pct. af aktierne i et dansk holdingselskab, som var spørger. Det ønskedes bekræftet, at den hollandske stichting ville kunne modtage udbytte skattefrit fra det danske holdingselskab. Dette bekræftede Skatterådet, da stichtingen var omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 4, og der var tale om datterselskabsaktier efter ABL § 4 A, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 2.

Ud fra en samlet konkret vurdering af det oplyste, herunder det oprindelige stiftelsesdokument, kunne Stichtingen ikke sidestilles med en dansk fond. Forholdet kunne endvidere ikke sidestilles med en båndlagt kapital, idet forudsætningen herfor var, at stifteren/båndlæggeren ikke måtte have råderet over den formue, som var båndlagt, og hvorefter der skulle være tale om endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra stifterens formuesfære. Stichtingen kunne således ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt eller selvstændig kapitalenhed adskilt fra stifteren efter danske regler.

Henset til, at to ud af tre bestyrelsesmedlemmer nu var bosiddende i Danmark og havde beslutningskompetence til at udøve den daglige ledelse, havde stictingen ledelsens sæde i Danmark. Det forhold, at det ene bestyrelsesmedlem boede i Schweiz, og at bestyrelsesmøder blev afholdt i Holland, sås ikke at føre til et andet resultat, da beslutningerne måtte anses for reelt at være truffet forud for møderne i Holland. Stichtingen ville derfor være omfattet af skattepligt til Danmark efter FBL § 1, stk. 1, nr. 4.

SKM2022.473.SR

Skatterådet fandt, at eftersom trusten ikke skulle beskattes som et selvstændigt skattesubjekt i udlandet, kunne trusten ikke få ledelsens sæde her i landet efter reglen i FBL § 1, stk. 1, nr. 4.

SKM2021.270.SR

For det første var det ønsket bekræftet, at den påtænkte tyske familiefond kunne anses som en selvstændig juridisk enhed. Den tyske familiefond ansås i udgangspunktet for transparent efter dansk skattepraksis, men da den fra stiftelsen ville få ledelsens sæde i Danmark, ville den blive beskattet efter fondsbeskatningsloven, jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 4. Den tyske familiefond ville derfor fra stiftelsen blive beskattet som et selvstændigt skattesubjekt, og spørgsmålet blev besvaret med "Ja, se dog begrundelse."

SKM2021.124.SR

Spørger og hendes afdøde mand stiftede i sin tid en såkaldt Pension Scheme i Storbritannien. Spørger overvejede nu at flytte tilbage til Danmark. Det ønskedes for det første bekræftet, at trusten The Pension Scheme i skattemæssig henseende ansås som en transparent enhed. Det kunne bekræftes, at trusten i skattemæssig henseende i udgangspunktet ansås for transparent i forhold til Spørger. Henset til, at Spørger var trustee, og at det var trustee, som traf alle beslutninger i trusten, ville trusten med flytningen få ledelsens sæde i Danmark, jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 4. Spørgsmålet kunne derfor ikke bekræftes.

SKM2020.308.SR

Det ønskedes bekræftet, at spørgers formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, og at spørger således ikke skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skattelovgivning. Dette kunne bekræftes, da det var oplyst, at stifteren kunne få penge fra trusten og til, at stifteren kunne udpege nye medlemmer til "Protector Committee".  

Det ønskedes desuden bekræftet, at spørger ikke havde ledelsens sæde i Danmark, og at spørger således ikke var omfattet af dansk skattepligt. Den daglige ledelse af spørger blev foretages af trustee, som ikke var hjemmehørende i Danmark dog således, at Protector Committee i visse tilfælde skulle konsulteres forud for en beslutning. Protector Committee afholdt ikke bestyrelsesmøder eller andre møder her i landet, ligesom alle beslutninger vedrørende spørger blev truffet uden for Danmark. Komitéens eneste tilknytning til Danmark var således, at stifteren var fra Danmark, og at to i Danmark bosiddende personer var medlem af komitéen. Ud fra de foreliggende oplysninger var det opfattelsen, at den udpegede trustee udøvede den daglige ledelse af trusten, og at ledelsen blev udøvet fra udlandet. Når der dertil hensås til, at trustens stifter og begunstigede var hjemmehørende i udlandet, og det var oplyst, at alle beslutninger vedrørende trusten blev truffes uden for Danmark - både af trustee og Protector Committee - havde trusten ikke ledelsens sæde i Danmark og var derfor ikke skattepligtig til Danmark i henhold til FBL § 1, stk. 1, nr. 4.

SKM2020.307.SR

Det ønskedes bekræftet, at spørgers formue ikke var definitivt og effektivt udskilt fra stifterens formuesfære, og at spørger således ikke skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skattelovgivning. Dette kunne bekræftes, da det var oplyst, at stifteren kunne få penge fra trusten og til, at stifteren kunne udpege nye medlemmer til "Protector Committee".

Det ønskedes desuden bekræftet, at spørger ikke havde ledelsens sæde i Danmark, og at spørger således ikke var omfattet af dansk skattepligt. Den daglige ledelse af spørger blev foretages af trustee, som ikke var hjemmehørende i Danmark dog således, at Protector Committee i visse tilfælde skulle konsulteres forud for en beslutning. Protector Committee afholdt ikke bestyrelsesmøder eller andre møder her i landet, ligesom alle beslutninger vedrørende spørger blev truffet uden for Danmark. Komitéens eneste tilknytning til Danmark var således, at stifteren var fra Danmark, og at en i Danmark bosiddende person var medlem af komitéen. Ud fra de foreliggende oplysninger var det opfattelsen, at den udpegede trustee udøvede den daglige ledelse af trusten, og at ledelsen blev udøvet fra udlandet. Når der dertil hensås til, at trustens stifter og begunstigede var hjemmehørende i udlandet, og det var oplyst, at alle beslutninger vedrørende trusten blev truffes uden for Danmark - både af trustee og Protector Committee - havde trusten ikke ledelsens sæde i Danmark og var derfor ikke skattepligtig til Danmark i henhold til FBL § 1, stk. 1, nr. 4.

SKM2020.9.SR

Spørger, hvis amerikanske mand i sin tid oprettede en amerikansk trust, ønskede bekræftet, at efter lov nr. 1723 af 27. december 2018, kunne trusten ikke anses for skattepligtig til Danmark. Spørger var fra stiftelsen trustee, og var stadig efter stifterens død trustee, og spørger var nu blevet fuldt skattepligtig til Danmark. Trusten overgik ved stifterens død til at blive transparent i forhold til spørger, da benificienterne var stifterens og spørgers mindreårige hjemmeboende børn under 18 år. Da trusten ansås for et selvstændigt skattesubjekt i USA, og spørger var trustee, var spørgsmålet, om trusten havde ledelsens sæde i Danmark, jf. FBL § 1, stk. 1, nr. 4. Henset til at spørger, der var bosiddende her i landet, var trustee, at det var trustee, som besluttede om der fx skulle foretages uddelinger fra trusten, at det var trustee, som besluttede, hvilken trustmanager trusten skulle anvende, at det var trustee, som kunne fastsætte under hvilke betingelser trustmanageren skulle forvalte trustens midler, og hvilken risikoprofil trusten skulle have, havde trusten fast driftssted i Danmark, uanset at det var oplyst, at spørger underskrev alle dokumenter om investeringer, når hun var på ferie i USA.

SKM2019.389.SR

Skatterådet bekræftede, at den omhandlede engelske trust skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, således at beskatningen skulle ske efter reglerne i fondsbeskatningsloven. Skatterådet kunne på denne baggrund bekræfte, at den herboende begunstigede ikke skulle beskattes af løbende afkast eller indtægter af trustkapitalen, men derimod alene skulle beskattes af udlodninger fra trusten som personlig indkomst, der medregnes med 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. LL § 7 V.

SKM2019.293.SR

Skatterådet bekræftede, at en Familiefond Foundation, som havde hjemsted i Panama, skulle kvalificeres som transparent. Skatterådet bekræftede desuden, at spørgers deltagelse i bestyrelsesmøder for samme Familiefond Foundation via telefon fra Danmark, ikke havde betydning for fondens skattepligt til Danmark, da den ikke fik ledelsens sæde i Danmark, jf. FBL § 1, stk. 4.