Dato for udgivelse
30 mar 2012 13:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 mar 2012 11:42
SKM-nummer
SKM2012.221.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
21/2012
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Transfer pricing
Emneord
Transfer, pricing, kære
Resumé

    
SKAT havde fundet, at en fysisk skatteyder og ikke et af ham ejet selskab var rette indkomstmodtager af et honorar fra et andet selskab ejet af den fysiske hovedaktionær.

Østre Landsret havde i en kendelse (SKM2011.236.ØLR) bl.a. fastslået, at SKATs korrektion med hensyn til rette indkomstmodtager var omfattet af den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Skatteyderen havde fået tilladelse til at indbringe dette spørgsmål af sagen for Højesteret.

Højesteret fandt, at ansættelsen var omfattet af den særlige 6 års frist i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 4 (nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5). Højesteret henviste til SKM2012.92.HR, hvoraf fulgte, at bestemmelsen omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner, og at den nævnte ændring af skatteyderens skatteansættelse derfor er omfattet af den særlige 6 års frist.
  

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5
Ligningsloven § 2
Skattekontrolloven § 3 B
  
Henvisning
Den juridiske vejledning 2012-1 A.A.8.2.1.5
Henvisning
Ligningsvejledningen 2012-1 S.I.2.9
Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-1 C.D.11.8

Parter

A
(advokat Claus Ulrik Holberg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Børge Dahl, Jon Stokholm og Vibeke Rønne

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Østre Landsrets 5. afdeling den 1. marts 2011. Højesteret besluttede den 2. august 2011 at imødekomme As anmodning om tilladelse til kære, dog således at det alene er den del af kendelsen af 1. marts 2011, som vedrører ligningsfristen efter skatteforvaltningslovens § 26, der kan kæres.

Påstande

Kærende, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Skattecenter Københavns afgørelse af 9. juni 2008 vedrørende hans skattepligtige indkomst for 2002 er ugyldig.

Indkærede, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse af 1. marts 2011.

Anbringender

A har navnlig gjort gældende, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, ikke omfatter en ændring som i nærværende tilfælde, hvorefter hovedaktionæren - og ikke selskabet - anses for rette indkomstmodtager af et honorar. En sådan omkvalificering skal ske inden for den almindelige ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist kan der alene foretages ændringer, der angår korrektion af en kontrolleret transaktion, hvorved forstås en skattemæssig ændring af de anvendte priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner, der er begrundet i, at disse ikke har været i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Kontrollerede transaktioner i skattekontrollovens § 3B er sammenfaldende med de kontrollerede transaktioner, der henvises til i ligningslovens § 2, hvorfor den udvidede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, forudsætter, at der er tale om en korrektion, der sker med hjemmel i ligningslovens § 2. Den foretagne ændring er ikke sket med hjemmel i ligningslovens § 2, men med hjemmel i statsskattelovens § 4.

Skattemyndighederne har i denne sag indtaget et andet standpunkt end det, som Landsskatteretten har fastslået i flere afgørelser, hvorefter omkvalificering af rette indkomstmodtager ikke er en korrektion, der omfattes af ligningslovens § 2, stk. 1, om kontrollerede transaktioner.

Det gøres subsidiært gældende, at skattemyndighedernes ændrede standpunkt er en praksisskærpelse, som ikke kan ske med tilbagevirkende kraft.

Skatteministeriet har gentaget sine anbringender.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen er indbragt for Højesteret med Højesterets tilladelse til at kære den del af landsrettens afgørelse, som angår ligningsfristen efter skatteforvaltningslovens § 26 (dagældende skattestyrelseslovs § 34). Kæretilladelsen omfatter ikke spørgsmål om ændring af praksis.

Skattemyndighederne ændrede i 2008 As skatteansættelse for året 2002, således at han blev anset for rette indkomsthaver af et honorar betalt af H1.2 ApS til H1.1x A/S for konsulentydelser, som A personligt havde udført. H1.2 ApS og H1.1x A/S var begge 100 % ejet af H1 ApS, som A var eneejer af.

For Højesteret angår sagen, om den ændring, som skattemyndighederne har foretaget, er af en art, som er omfattet af den særlige 6 års-frist i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 4 (nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5).

Det følger af Højesterets dom af 2. februar 2012, at bestemmelsen omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de pågældende skattepligtiges kontrollerede transaktioner, og at den nævnte ændring af As skatteansættelse derfor er omfattet af den særlige 6 års frist.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.

T h i   b e s t e m m e s :

Den påkærede del af landsrettens kendelse stadfæstes.