| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme |
| C-293/21, UAB »Vittamed technologijos« | Vittamed drev virksomhed med teknisk videnskabelig forskning og den praktiske anvendelse heraf. Fra den 1. marts 2012 foretog selskabet ingen momspligtige leveringer af varer eller tjenesteydelser. I 2012 og 2013 erhvervede Vittamed bl.a. varer og tjenesteydelser i forbindelse med gennemførelsen af et projekt finansieret af Den Europæiske Union. Formålet med projektet var at skabe en prototype af medicinsk udstyr til diagnostik og overvågning samt den efterfølgende markedsføring heraf. Vittamed fradrog købmoms for leveringen af disse varer og tjenesteydelser. Vittamed anvendte varerene og tjenesteydelserne til at fremstille immaterielle investeringsgoder (licenser) og materielle investeringsgoder (prototyper) med henblik at anvende disse investeringsgoder i sin fremtidige afgiftspligtige virksomhed. Efter at projektet var blevet afsluttet, havde Vittamed underskud i 2014 og 2015. Henset til underskud samt manglen på ordrer og potentielle indtægter blev det besluttet at indstille selskabets aktiviteter og selskabet indtrådte i likvidation. Pligt til at regulere fradrag for erhvervelse af varer eller tjenesteydelser bestemt til fremstilling af investeringsgoder, i det tilfælde, hvor de fremstillede investeringsgoder ikke er blevet anvendt i forbindelse med afgiftspligtig økonomisk virksomhed og aldrig vil blive det. | Ved redaktionens slutning er Skattestyrelsens overvejelser om dommens betydning for dansk praksis endnu ikke afsluttet. |
| C-734/19, ITH Comercial | Artikel 167, 168, 184 og 185 skal fortolkes således, at retten til fradrag for moms på goder ( i dette tilfælde på fast ejendom) og tjenesteydelser, der er erhvervet med henblik på at gennemføre afgiftspligtige transaktioner, bevares, når de oprindeligt planlagte investeringsprojekter er blevet opgivet på grund af omstændigheder, som den afgiftspligtige person ikke har indflydelse på. Der skal derfor ikke foretages en regulering af denne moms, hvis den afgiftspligtige person stadig har til hensigt at udnytte goderne til afgiftspligtig virksomhed. Domstolen udtalte desuden, at artikel 28 skal fortolkes således, at når der ikke foreligger en fuldmagtsaftale uden repræsentation, finder kommissionærordningen ikke anvendelse, når en afgiftspligtig person opfører en bygning i overensstemmelse med behov og krav hos en anden person, der skal leje den nævnte bygning. | |
| C-32/03, I/S Fini H | Interessentskabet blev dannet med det formål at drive restaurationsvirksomhed. Med henblik på udøvelsen af denne virksomhed indgik selskabet en lejekontrakt for lokaler. Lejekontrakten, der var indgået for ti år, var uopsigelig. Restaurationsvirksomheden ophørte midt i lejeperioden, og lokalerne stod herefter ubrugte hen. Selskabet forsøgte at opsige lejekontrakten, hvilket udlejer modsatte sig under henvisning til, at der ikke i kontrakten fandtes en bestemmelse om opsigelse før tid. Selskabet fandt desuden ikke en ny lejer, der kunne overtage kontrakten. Fradragsret i virksomhedens afviklingsperiode. | Domstolen har ved sin stillingtagen til spørgsmålet om fradragsret forudsætningsvis fundet, at der var tale om økonomisk virksomhed. Om dommen se også SKM2005.341.HR. |
| C-137/02, Faxworld GbR | Virksomhedsoverdragelse. Ingen udgående transaktioner før virksomhedsoverdragelsen. Et personselskab, der kun er oprettet med henblik på at stifte et kapitalselskab, har fradragsret for købsmoms ved levering af tjenesteydelser og goder, når selskabets eneste transaktion i senere led i overensstemmelse med dets selskabsformål har været ved en retshandel at overdrage de leverede ydelser til det senere stiftede kapitalselskab mod vederlag, og når det pågældende EU-land anvender reglerne om momsfri virksomhedsoverdragelse. | Domstolen har ved sin stillingtagen til spørgsmålet om fradragsret forudsætningsvis fundet, at der var tale om økonomisk virksomhed. Om momsfri virksomhedsoverdragelse, se afsnit D.A.4.1.8. Om fradragsret i forbindelse med virksomhedsoverdragelse, se afsnit D.A.11.1.3.2.4 Momsfri virksomhedsoverdragelse. |
| C-400/98, Birgitte Breitsohl | Fradragsretten for moms, som er betalt for transaktioner, der er foretaget med henblik på at udøve en påtænkt økonomisk virksomhed, består fortsat, selv om afgiftsmyndighederne allerede fra det tidspunkt, hvor den første momsansættelse finder sted, er vidende om, at den påtænkte økonomiske virksomhed ikke vil blive udøvet. | |
| C-110/94, INZO | Inzo blev stiftet af bl.a. provinserne Vest- og Østflandern og en række kommuner. Selskabets formål var at udvikle og anvende metoder til behandling af hav- og brakvand samt at fremstille drikkevand heraf med henblik på vandforsyningen. Inzo erhvervede en række investeringsgoder og lod foretage en undersøgelse af rentabiliteten af et projekt til opførelse af et afsaltningsanlæg. Da undersøgelsen af projektet havde vist, at der var adskillige problemer med rentabiliteten, og da nogle af investorerne havde trukket sig ud, blev projektet i 1988 opgivet, og Inzo trådte i likvidation. Selskabet påbegyndte følgelig aldrig den påtænkte virksomhed. Fradragsret i virksomhedens opstartsfase. | Om dommen, se også afsnit D.A.14.6. |
| C-268/83, Rompelman | Ægtefællerne erhvervede en fordring på den fremtidige ejendomsret til to ejerlejligheder i en bygning under opførelse. De anmodede om frivillig registrering for udlejning af fast ejendom og om fradragsret for moms for ratebetalingerne for byggeriet. Erhvervelsen kan anses for økonomisk virksomhed. Afgiftsmyndighederne kan kræve den erklærede hensigt om senere udlejning støttet af objektive momenter, såsom hvorvidt de projekterede lokaler egner sig til en erhvervsmæssig udlejning. | Om frivillig registrering, se afsnit D.A.14.5. |
| Landsretsdomme |
| SKM2003.312.ØLR | En ultralydsscanningsklinik havde ikke fradrag for udgifter, der var afholdt i 1995 vedrørende en café-virksomhed, som indehaveren tidligere havde drevet, da café-virksomheden var ophørt i 1991. Udgifterne vedrørte derfor ikke den momsregistrerede ultralydsscanningsklinik. | |
| Byretsdomme |
| SKM2012.161.BR | Sagsøgeren havde i 2006-2008 brugt i alt 473.687 kr. på renovering af en ejendom, som ifølge sagsøgeren efter renoveringen skulle anvendes til hønsefarm, udlejning til erhverv og privat beboelse. Retten fandt efter en samlet vurdering, at sagsøgeren ikke havde bevist, at der var tale om økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Retten lagde særlig vægt på, at virksomheden ikke blev drevet særlig intensivt/seriøst, at ejendommen kunne og skulle anvendes privat, ligesom planerne for virksomheden fremstod meget løse, hvis formålet med investeringen var at drive virksomhed med afkast for øje. Ej anset for økonomisk virksomhed og derfor ikke berettiget til momsfradrag. | |
| Landsskatteretskendelser |
| SKM2007.927.LSR | Landsskatteretten fandt, at klagerens konkurs og den deraf følgende kuratorbehandling skyldtes manglende økonomisk bæredygtighed ved driften af momspligtig virksomhed i årene 1995-2001. Klageren havde derfor som udgangspunkt ret til fradrag i henhold til ML § 37, stk. 1. Dog fandt Landsskatteretten, at den del af udgifterne, der relaterede sig til klagerens private aktiver, ikke kunne anses for at være direkte og umiddelbart forbundne med klagers virksomhed eller afviklingen heraf. Der var derfor ikke fradrag for momsen af den del af kuratorsalæret, der var medgået dertil. | |
| SKM2007.392.LSR | Landsskatteretten lagde til grund, at det omhandlede konkursbo måtte anses for at have drevet økonomisk virksomhed, jf. ML § 3. Afgørende for, om hvorvidt konkursboet herefter havde fradragsret efter ML § 37, stk. 1, for momsen på boomkostninger, herunder kuratorsalæret, måtte være, at disse omkostninger knyttede sig til en sædvanlig afvikling af konkursboets momspligtige aktiviteter. Det kunne ikke i denne forbindelse anses som en forudsætning, at disse momspligtige aktiviteter også havde været fortsat efter indtræden af konkurs, jf. Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 13. juli 2000 (TfS2000, 739TSS), næstsidste afsnit, modsætningsvis. Det kunne ikke tillægges vægt, at der før konkursens indtræden kun havde været drevet momspligtig aktivitet i en kort periode, ligesom det ikke kunne tillægges vægt, at denne periode havde ligget et stykke tid før konkursens indtræden. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at der ikke efter indstillingen af restaurationsvirksomheden havde været drevet andre aktiviteter i virksomheden frem til virksomheden blev begæret tvangsopløst og senere gik konkurs. Forholdet her kunne heller ikke sammenlignes med forholdene i selskabstømmersagerne, idet der her syntes at være tale om virksomhedsophør med baggrund i en underskudsgivende drift, og ikke med baggrund i en tømning af selskabet for værdier. | |
| SKM2006.72.LSR | Udgifter til undersøgelse og oprensning af en forurenet grund afholdt i årene 2003-2004 kunne ikke anses for afviklingsomkostninger, der havde en direkte og umiddelbar forbindelse til den forretningsmæssige virksomhed. Landsskatteretten lagde til grund, at virksomheden med salg af akkumulatorer var solgt i 1995, og at den private ejendom i den forbindelse var overgået til privat anvendelse, samt at udgifterne til undersøgelse og oprensning blev afholdt 7 år efter salget af virksomheden. Det fremgår endvidere af kendelsen, at det var C's ægtefælle, som havde drevet virksomheden og at alle fakturaerne var udstedt til C's søn. | |
| SKM2005.478.LSR | Der var fradragsret for moms af en virksomheds huslejebetalinger i henhold til en uopsigelig lejekontrakt, efter at virksomhedens aktiviteter med detailhandel, som blev drevet fra det pågældende lejemål, var ophørt. Virksomhed med detailhandel var påbegyndt ultimo 2000, og til brug herfor havde virksomheden lejet et lokale. Lejemålet var i henhold til lejekontrakten uopsigeligt i 5 år. Virksomheden lod sig afmelde fra momsregistrering pr. 1. september 2001, hvor den ophørte med detailhandel, hvilket skyldtes, at den ikke kunne betale sine kreditorer. Som følge af lejekontraktens bestemmelse om uopsigelighed betalte virksomheden husleje frem til 2003, hvor lokalet blev genudlejet. Landsskatteretten anfører i kendelsen, at da lejekontrakten blev indgået af virksomheden med henblik på at råde over et lokale, der var nødvendigt for udøvelsen af detailhandelsvirksomheden, og da dette lokale rent faktisk blev anvendt til dette formål, så udsprang virksomhedens pligt til fortsat at betale leje efter detailhandelsvirksomhedens ophør direkte af denne virksomhed. Der var endvidere ikke tale om, at udnyttelsen af fradraget gav anledning til svig eller misbrug, idet virksomheden eksempelvis ikke havde anvendt det lejede lokale til rent private formål i afviklingsperioden. Dermed var virksomheden berettiget til at fradrage momsen af udgifter til husleje, afholdt efter ophøret af den momspligtige virksomhed som følge af en bestemmelse om uopsigelighed i den indgåede lejekontrakt. Det var endvidere uden betydning, at virksomheden havde afmeldt sig fra momsregistrering i forbindelse med ophøret af den momspligtige virksomhed den 1. september 2001. | |
| SKM2004.253.LSR | Et tidligere produktionsselskab havde aktivitet med udlejning af fast ejendom. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at selskabet - ud over udlejning af fast ejendom - havde udøvet aktivitet med møbelproduktion, ligesom den påberåbte hensigt om påbegyndelse af aktivitet med import fra Spanien ej heller kunne anses for godtgjort. Virksomheden blev ikke anset for økonomisk virksomhed, og der var derfor ingen fradragsret for moms. | |
| SKM2001.458.LSR | Et momsregistreret konkursbo kunne ikke indrømmes fradrag for moms af advokatomkostninger til førelse af en retssag, da der konkret ikke var tale om advokatomkostninger, der knyttede sig til afviklingen af konkursboets momspligtige aktiviteter. Retssagen mod A A/S under konkurs vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en erklæring, som A A/S havde afgivet til banken, gav grundlag for at pålægge A A/S at friholde banken for tab, der var opstået i forbindelse med A A/S' datterselskabs aktiviteter med valutaterminsforretninger, som var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 11. Landsskatteretten fandt, at A A/S´ afgivelse af erklæringen ikke havde en direkte tilknytning til den momspligtige aktivitet, der blev udøvet i selskabet, og at de momsbelagte udgifter, der havde været forbundet med retssagen, havde en sådan direkte og umiddelbar tilknytning til afgivelsen af erklæringen, at der i overensstemmelse med EF-domstolens dom i sag C-4/94 BLP Groupe plc ikke efter ML § 37 kunne foretages fradrag for moms af disse udgifter. | |
| Skatterådet |
| SKM2014.144.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at et konkursbo kan fradrage moms af omkostninger forbundet med afviklingen af den momspligtige virksomhed. Dette omfatter - omkostninger afholdt i forbindelse med salg af aktier i et selskab, som hovedparten af konkursboets aktivitet er blevet overdraget til
- omkostninger forbundet med inddrivelsen af en debitorportefølje
- omkostninger forbundet med håndteringen af en voldgiftssag og en retssag, samt
- omkostninger forbundet med den øvrige almene bobehandling.
| |