Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af, hvilke fordringer der ikke kan eftergives efter reglerne i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Afsnittet indeholder: 

• Gæld til private
• Pantefordringer og lignende
• Udenlandske fordringer
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Gæld til private

Bestemmelserne om eftergivelse i gældsinddrivelsesloven omfatter alene gæld til det offentlige. Se gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.

Restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver i visse tilfælde gæld til private fordringshavere. Som eksempel herpå kan nævnes underholdsbidrag, der ikke er forskudsvist udlagt af det offentlige. Gæld til private fordringshavere kan ikke eftergives, da der ikke er tale om gæld til det offentlige.

Har skyldner overvejende gæld til private fordringshavere, vil betingelserne for eftergivelse af gæld til det offentlige ofte ikke være opfyldt, idet skyldner sjældent vil kunne opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold ved alene at få eftergivet gælden til det offentlige. I sådanne situationer vil det derfor oftest være mere relevant for skyldner at søge gældssanering ved skifteretten. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal vejlede skyldner om muligheden for at søge gældssanering ved skifteretten.

Pantefordringer og lignende

I overensstemmelse med de almindelige gældssaneringsprincipper ses der ved eftergivelsen bort fra pantefordringer, i det omfang pantet strækker til. Se herved princippet i konkurslovens § 199, stk. 4 og SKM2008.90.LSR.

Gæld omfattet af andre lignende sikkerhedsrettigheder såsom udlæg og ejendomsforbehold, omfattes ligeledes ikke af eftergivelsen. Det betyder, at sådanne udlæg mv. kan realiseres, uanset om skyldner er meddelt eftergivelse. Se eksempelvis SKM 2008.90.LSR, hvor der ikke kunne ske eftergivelse af en skyldners gæld, da der var foretaget udlæg for hovedparten af kravet i ægtefællens bolig.

At der kun ses bort fra pantefordringer og lignende i det omfang, pantet strækker til, betyder, at et eventuelt restkrav, der opstår i forbindelse med, at den sikrede fordring ikke dækkes ved realisation af pantet, omfattes af eftergivelsen.

Da pantefordringer og lignende ikke realiseres som følge af eftergivelsessagen, kan det først senere fastslås, om der vil være et tilbageværende usikret restkrav. Derfor medtages de pantesikrede fordringer ikke i opgørelsen over krav, der indgår i eftergivelsessagen, og fordringerne dækkes ikke, når skyldner foretager indbetalinger i henhold til en afgørelse om delvis eftergivelse. Dette skyldes, at skyldner fortsat vil skulle betale afdrag på hele pantefordringen, indtil gælden enten afvikles, eller pantet realiseres.

Dette medfører samtidig, at fordringshaver kan gøre restkravet gældende mod skyldner, efter pantet er realiseret. Restkravet skal dog nedsættes med samme procent, som de øvrige fordringer, der var omfattet af eftergivelsen. Skete der fuldstændigt bortfald af skyldners gæld, der var omfattet af eftergivelsen, vil restkravet således også bortfalde.

Udenlandske fordringer

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan ikke eftergive udenlandske fordringer, der inddrives efter bistandsanmodning fra udlandet, selv om disse fordringer inddrives efter reglerne i gældsinddrivelsesloven. Hvorvidt sådanne skal eftergives, afgøres af den stat, der har anmodet om bistand.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: