Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.F.6.1.2 Medarbejderens skattepligt i forbindelse med påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om sammenhængen mellem skattepligtens indtræden og anvendelse af forskerskatteordningen.

Afsnittet indeholder:

Regel
Ophold i Danmark forud for påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen
Ophold i udlandet forud for påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen
Ny arbejdsgiver og fortsat anvendelse af forskerskatteordningen
Hvis skattepligten ophører
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Der skal indtræde fuld skattepligt efter KSL § 1 eller begrænset skattepligt af lønindkomst efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med, at medarbejderen begynder at arbejde under anvendelse af forskerskatteordningen. Se KSL § 48 E, stk. 1.

Se SKM2023.163.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at forskerskatteordningen kunne anvendes under forudsætning af opfyldelse af en række betingelser, herunder at der skulle indtræde dansk skattepligt i forbindelse med, at spørgeren påbegyndte arbejde under anvendelse af ordningen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne have to forskellige arbejdsgivere under forskerskatteordningen, hvis kontrakt nr. 2 startede senere end kontrakt nr. 1.

Se også

Se også afsnit

C.F.1.2.2 om indtræden af fuld skattepligt
C.F.3.1.2 om begrænset skattepligt af lønindtægt.

Ophold i Danmark forud for påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen

Det accepteres i praksis, at medarbejderen opholder sig i Danmark i en kortere periode før påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen med henblik på flytning og indretning af bolig, selv om der indtræder fuld skattepligt allerede ved opholdets start. Det er en forudsætning, at arbejdet påbegyndes i tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng med skattepligtens indtræden.

Efter gældende praksis accepteres ophold af en varighed på indtil en måned forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse. Se bemærkningerne til § 1, nr. 3, i lovforslag nr. 162/2007.

Hvis påbegyndelse af arbejdet under forskerskatteordningen udsættes på grund af udefra kommende begivenheder, kan en længere periode efter omstændighederne accepteres.

Se også SKM2023.498.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at praksis vedrørende accept af et ophold af en varighed på indtil en måned forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse forudsætter, at indrejsen til Danmark - og dermed indtræden af den fulde skattepligt til Danmark - sker, fordi skatteyderen forud for indrejsen til Danmark har fået ansættelse i Danmark, og ikke fordi skatteyderen - efter at være indrejst til Danmark - får ansættelse i Danmark.

Bemærk

Medarbejderen må ikke i denne periode have indkomst fra Danmark af den slags, som er nævnt i KSL § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-27, eller stk. 2, om begrænset skattepligt af bl.a.

lønindkomst
indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet
pensioner
sociale ydelser mv.

Ophold i udlandet forud for påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen

Det er muligt at anvende forskerskatteordningen, selv om der allerede består et ansættelsesforhold med arbejdsgiveren, inden medarbejderen begynder at arbejde under ordningen. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at der skal ske indtræden af fuld eller begrænset skattepligt i forbindelse med påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen. Dette skal ses i sammenhæng med betingelsen om, at medarbejderen ikke må have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for anvendelse af forskerskatteordningen.

Se også

Se også afsnit C.F.6.1.3 om medarbejderens skattepligt forud for påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen.

Ny arbejdsgiver og fortsat anvendelse af forskerskatteordningen

Hvis medarbejderen er omfattet af forskerskatteordningen, er det muligt at skifte arbejde og fastholde anvendelse af ordningen, hvis medarbejderen tiltræder det nye arbejde senest en måned efter ophør af den tidligere stilling. Se KSL § 48 F, stk. 2, 2. pkt.

Bemærk

De øvrige betingelser for at anvende ordningen skal være opfyldt, men medarbejderen behøver ikke at fraflytte Danmark i den mellemliggende periode på højst en måned.

Hvis skattepligten ophører

Hvis medarbejderens skattepligt ophører, kan forskerskatteordningen ikke længere anvendes. Hvis medarbejderen ønsker at anvende en resterende periode under ordningen på et senere tidspunkt, skal samtlige betingelser være opfyldt.

Skattestyrelsen skal informeres om skattepligtsophør på 48E-postkasse@sktst.dk. Alle perioder på forskerskatteordningen skal registreres særskilt.

Skatterådet fandt, at medarbejdere i et dansk selskab, som i en periode blev udstationeret til Frankrig, ikke kunne forblive under forskerskatteordningen, hvis de hverken var fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark under udstationeringen. Se SKM2012.753.SR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretten
SKM2023.498.LSR	Landsskatteretten fandt, at klageren blev fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med sin indrejse til Danmark den 17. september 2020. Efter gældende praksis accepteres et ophold af en varighed på indtil en måned forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse. Landsskatteretten fandt, at denne praksis forudsatte, at indrejsen til Danmark - og dermed indtræden af den fulde skattepligt til Danmark - skete, fordi skatteyderen forud for indrejsen til Danmark havde fået ansættelse i Danmark, og ikke fordi skatteyderen - efter at være indrejst til Danmark - fik ansættelse i Danmark. Klageren indrejste ikke til Danmark, fordi hun forud for indrejsen var blevet ansat i Danmark, men fordi hendes ægtefælle forud for indrejsen havde fået ansættelse i Danmark. Klageren søgte og fik først ansættelse hos H1 A/S, efter at hun indrejste til Danmark den 17. september 2020. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at den i henhold til bemærkningerne til KSL § 48 E, stk. 3, i praksis skabte regel ikke omfattede klagerens situation, hvorefter det var uden betydning, hvorvidt Covid-pandemien havde haft indflydelse på starttidspunktet for klagerens ansættelse hos H1 A/S. Da klageren således var fuldt skattepligtig til Danmark i 2 måneder forud for påbegyndelsen af sin ansættelse hos H1 A/S, opfyldte klageren ikke betingelsen i KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1, ved ansættelsen hos H1 A/S pr. 17. november 2020.
SKM2018.64.LSR	Landsskatteretten fandt, at betingelserne i KSL §§ 48 E-F ikke var opfyldt for klageren, idet han allerede var i et ansættelsesforhold hos den udenlandske arbejdsgiver ved udstationeringen til arbejdsgiverens danske filial.	Se lov nr. 1432 af 05/12/2018, som ændrer reglerne for så vidt angår arbejde for en udenlandsk virksomheds filial i Danmark.
Skatterådet
SKM2023.163.SR	Spørger påtænkte at anvende forskerskatteordningen i forbindelse med, at han ville flytte tilbage til Danmark pr. 1. september 2023 eller senere, hvor han ville opfylde kravet om ikke at have været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark i 10 år. Kravet om minimumsløn på mindst 72.500 kr. pr. måned i 2023 ville være opfyldt. Skatterådet bekræftede, at forskerskatteordningen kunne anvendes under forudsætning af opfyldelse af en række betingelser, herunder at der skulle indtræde dansk skattepligt i forbindelse med, at spørgeren påbegyndte arbejde under anvendelse af ordningen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne have to forskellige arbejdsgivere under forskerskatteordningen, hvis kontrakt nr. 2 startede senere end kontrakt nr. 1. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne have et sideløbende ansættelsesforhold, hvor lønnen var almindelig indkomstskattepligtig, og hvor der blev givet fradrag for de udgifter, der relaterede sig til dette ansættelsesforhold. Udgifter, der knyttede sig til ansættelsen under forskerskatteordningen, kunne ikke fratrækkes i skattepligtig almindelig indkomst. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens ægtefælle kunne udnytte fradrag, som spørger ikke selv kunne udnytte i almindelig skattepligtig indkomst.
SKM2020.58.SR	Spørgerne ønskede at foretage en omstrukturering, således at opgaver hos det danske selskab, herunder ansættelsesforholdet med medarbejderen flyttedes til det svenske moderselskab. Spørgerne ønskede samtidig, at medarbejderen kunne fortsætte med at være omfattet af forskerskatteordningen. Skatterådet bekræftede, at omstruktureringen ville kunne gennemføres, samtidig med at medarbejderen fortsat kunne være omfattet af forskerskatteordningen.
SKM2012.753.SR	Skatterådet fandt, at en medarbejder under og efter en udstationeringsperiode til Frankrig kunne være omfattet af forskerskatteordningen, hvis medarbejderen var fuldt skattepligtig til Danmark. KSL § 48 E, stk. 2, fandt ikke anvendelse, da Danmark ikke har nogen DBO med Frankrig. Der kunne gives lempelse efter LL § 33 for fransk skat af lønindkomsten. Hvis medarbejderen hverken var fuldt eller begrænset skattepligtig af lønindkomsten under udstationeringen, kunne forskerskatteordningen ikke anvendes. Hvis medarbejderen efter ophør af fuld dansk skattepligt arbejdede mindst 1-2 dage hver måned, ville medarbejderen være begrænset skattepligtig af en tilsvarende del af lønindkomsten, som ville kunne beskattes under forskerskatteordningen.