Angivelse af moms skal ske elektronisk via TastSelv Erhverv (skat.dk/tastselverhverv). Se momsbekendtgørelsens § 71 og A.B.4.2.1.

Ændringer af momsangivelsen

Hvis virksomheden opdager, at der er indberettet et forkert momstilsvar, kan virksomheden rette/ændre dette via TastSelv Erhverv.

Når virksomheden indberetter en rettelse/ændring, er det en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret/godtgørelsen.

Skatteforvaltningens behandling af genoptagelsesanmodningen er undergivet de almindelige sagsbehandlingsregler og frister. Se SFL § 31, stk. 2.

Ved digital genoptagelse udløber fristen kl. 23.59 på dagen for fristens udløb.

Se også A.A.8.3.1.2 om ordinær genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ og A.A.8.3.2.2 om ekstraordinær genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ.