| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| TfS 1998, 393 H | En skatteyder havde ikke selvangivet indtægter i flere år. Skatteyderen havde ifølge bilag fra sin arbejdsgiver kørt som chauffør på turistrejser til udlandet. Skatteyderen forklarede, at han havde deltaget i ture som turist, og både han og selskabet afviste, at der var udbetalt løn til ham. Skattemyndighederne fastsatte en skønsmæssig indtægt i 1990 og 1992 på henholdsvis 18.500 kr. og 12.000 kr. Landsretten lagde til grund, at skatteyderen havde udført arbejde på rejserne, og at der var udbetalt kostpenge til ham Det blev anset som bevist, at der havde bestået et ansættelsesforhold mellem selskabet og skatteyderen. På denne baggrund fandt Højesteret det berettiget, at skattemyndigheden havde tilsidesat forklaringerne om, at der ikke var udbetalt løn for det udførte arbejde, uanset at der ikke forelå dokumentation for lønudbetaling. Skatteyderens oplysninger ikke lagt til grund/Skattepligtig løn. | Tidligere VLD i TfS 1997, 366. |
| Landsretsdomme |
| SKM2020.317.ØLR | Sagen angik, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Skatteyderen, der selv var ansvarlig for at indberette sine lønforhold, forklarede, at han havde overladt udarbejdelsen af sine selvangivelser til sin revisor, og at han hverken havde kontrolleret selvangivelserne eller årsopgørelserne. Landsretten tiltrådte, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have indberettet det korrekte lønbeløb, værdien af fri bil og værdien af fri telefon. Det ændrede ikke herved, at skatteyderen ikke havde til hensigt at skjule noget for skattemyndighederne, og at han havde overladt det til en revisor at udarbejde og indsende selvangivelser for alle årene. | Stadfæster SKM2019.505.BR. |
| SKM2019.504.VLR | Skatteyderen havde i indkomstårene 2005-2008 modtaget ca. 2 mio. kr. på sin private konto. Skatteyderen gjorde gældende, at overførslerne fra udlandet reelt tilkom et selskab ejet af ham. Skatteyderen gjorde desuden gældende, at de udenlandske kunder ved en fejl havde overført fakturabeløbene til hans private konto, og at beløbene var udlignet via en mellemregning med skatteyderens selskab. Subsidiært gjorde skatteyderen gældende, at han alene skulle beskattes som aktieindkomst, såfremt landsretten fandt, at han havde erhvervet ret til beløbene. Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at overførslerne til hans private konto i indkomstårene 2005-2008, ikke var skattepligtige for ham. Landsretten fandt desuden, at skatteyderen havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var derfor opfyldt. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom. | Stadfæstelse af SKM2019.85.BR. |
| SKM2018.65.ØLR | Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af en række beløb, som han havde modtaget på sin danske bankkonto fra udlandet. Skatteyderen gjorde under byretssagen gældende, at beløbene var tilbagebetaling af lån, som han havde ydet et kroatisk selskab, han havde stiftet sammen med sin ægtefælle, og hvori han var direktør. Det kroatiske selskab havde købt og istandsat et sommerhus i Kroatien, som dels blev anvendt til egen ferie af parret, og som dels blev udlejet via et turistbureau. Selskabet havde efterfølgende solgt sommerhuset, og en del af provenuet havde selskabet investeret i investeringsbeviser. Landsretten lagde til grund, at der i selskabets ejertid blev foretaget en større renovering af ejendommen, og at den blev udlejet erhvervsmæssigt ved antagelse af et lokalt turistbureau. Landsretten fandt derfor, at det havde formodningen imod sig, at der ikke har været udført arbejdsopgaver i selskabet. Herefter lagde landsretten vægt på, at skatteyderen var registreret som direktør i selskabet, og at der ikke har været registreret ansatte i selskabet, samt at skatteyderen havde afgivet skiftende forklaringer om baggrunden for de beløb, som det kroatiske selskab indbetalte på hans konto. Endvidere fandt landsretten, at skatteyderens forklaring om beløbene og om driften af den kroatiske virksomhed i meget ringe grad var underbygget ved dokumentbevis. På den baggrund, og med henvisning til de af byretten anførte grunde, anså landsretten indsætningerne som skattepligtig lønindtægt for skatteyderen. Skatteyderens oplysninger ikke lagt til grund/Skattepligtig løn. | Ved tidligere instans: SKM2017.96.BR. |
| SKM2015.395.ØLR | Direktøren, som var eneste ansatte i selskabet gjorde gældende, at han havde en mellemregning med selskabet, og at de udbetalte beløb skulle anses for afdrag på selskabets gæld til ham. Landsretten fandt, at allerede fordi betalingerne oprindeligt var blevet bogført som honorar, og idet direktøren ikke i øvrigt havde anført noget, der kunne føre til et andet resultat, var der tale om en skattepligtig indkomst. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom. Skatteyderens oplysninger ikke lagt til grund/Skattepligtig løn. | Ved tidligere instans: SKM2013.617.BR. |
| SKM2014.382.ØLR | Landsretten fandt, at A ikke havde løftet bevisbyrden for, at den løn, der var angivet i virksomhedens regnskab ikke var optjent, hvorfor skattemyndighederne havde været berettet til at forhøje den skattepligtige indkomst. Skatteyderens oplysninger ikke lagt til grund/Skattepligtig løn. | Ved tidligere instans: SKM2013.418.BR. |
| SKM2014.296.VLR | Transport i fordring blev anset som udbetaling af løn, og skulle beskattes med den værdi parterne vurderede den til på overdragelsestidspunktet, uanset at den senere viste sig at være mindre værd. Skattepligtig løn. | Ved tidligere instans: SKM2013.243.BR. |
| SKM2013.360.VLR | Udbetalte løntilskud blev anset for løn til direktør, som var eneste ansatte i selskabet. Skattepligtig løn. | Stadfæstelse af SKM2011.755.BR. |
| SKM2007.444.VLR | Vestre Landsret fastslog, at det påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at skatteyderen havde modtaget løn, ud over hvad der fremgik af hans lønsedler. Landsretten fandt, at ministeriet havde tilstrækkeligt godtgjort, at skatteyderen havde modtaget ubeskattet løn. Landsretten henviste til en række omstændigheder, herunder bl.a. at arbejdsgiveren havde afregnet flere timer for skatteyderen over for kunderne, end det antal timer skatteyderen havde fået løn for, og at skatteyderen havde indfundet sig på arbejdsstedet i flere timer, end han ifølge lønsedlerne havde modtaget løn for. Skatteyderens oplysninger ikke lagt til grund/forhøjelse af skattepligtig løn. | |
| SKM2005.374.VLR | En skattepligtig, der havde udført arbejde for et firma, anførte, at han ikke havde modtaget et honorar i 1996, at han derfor ikke skulle indtægtsføre dette, og at beløbet i hvert fald måtte anses for endeligt tabt i 1996. Landsretten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han ikke havde fået udbetalt beløbet. Sagsøgeren, der havde solgt goodwill, blev desuden anset for skattepligtig af den samlede afståelsessum, selv om den sidste rate ikke måtte være blevet betalt. Skatteyderens oplysninger ikke lagt til grund/skattepligtigt honorar. | |
| SKM2004.459.ØLR | En direktør, der var ansat i et selskab i betalingsstandsning, og som også ejede 12 pct. af aktierne i selskabet, modtog i forbindelse med sin fratræden et beløb fra selskabet. Det samlede beløb udgjorde 695.000 kr. fordelt med 425.000 kr. i fratrædelsesgodtgørelse og 270.000 kr. i vederlag for sin aktiepost i selskabet svarende til den nominelle værdi. Da direktøren ikke kunne godtgøre, at fastsættelsen af vederlaget for aktierne til 270.000 kr. var forretningsmæssigt begrundet, tiltrådte landsretten, at vederlaget på de 270.000 kr. var medregnet som løn i sagsøgerens skattepligtige indkomst. Vederlag for aktiepost anset som løn. | |
| TfS 1995, 860 VLD | En skatteyder garanterede over for sin arbejdsgiver for et bestemt driftsresultat og lovede, at han ville give afkald på løn for en fremtidig periode på ca. otte måneder, hvis dette resultat ikke blev opnået. Skatteyderen havde derfor kun en betinget ret til lønnen. Landsretten lagde til grund, at det må have været en forudsætning for, at forpligtelsen kunne opfyldes ved lønafkald, at skatteyderen præsterede en arbejdsindsats i perioden, som kunne danne grundlag for en lønindtjening. Der havde derfor reelt foreligget en betaling med lønindtægt, der skulle undergives sædvanlig beskatning Skattepligtig løn. | |
| TfS 1984, 398 (VL af 07/08 1984) | Et aktieselskab påtog sig i 1978 at betale et årligt pristalsreguleret beløb til økonomidirektørens to børn, indtil børnene fyldte 18 år. Beløbet skulle ydes, også selv om økonomidirektørens ansættelse i selskabet ophørte. Statsskattedirektoratet havde på skriftlig forespørgsel svaret, at ydelsen ville være fradragsberettiget for selskabet efter dagældende LL § 14, stk. 2, om udgifter til udredelse af andre løbende ydelser end nævnt i LL § 14, stk. 1, såsom aftægts- og underholdsydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede. Landsretten fandt, at selskabets beslutning om at påtage sig den omtalte forpligtelse ikke havde været begrundet i noget hensyn til børnene selv, men i et ønske om at fritage økonomidirektøren for at yde det tilskud til børnenes videreuddannelse, etablering eller lignende, der efter hans stilling og indtægtsforhold ellers måtte forventes ydet af ham efter børnenes fyldte 18. år. Udbetalingerne fra selskabet måtte derfor i realiteten anses for et særligt tillægsvederlag til økonomidirektøren for det arbejde, han havde udført og forventedes at ville udføre for selskabet. Ydelserne var derfor indkomstskattepligtige for økonomidirektøren. Skattepligtig løn. | |
| Byretsdomme |
| SKM2021.148.BR | Sagen handlede om, hvorvidt det var berettiget, at SKAT (nu Skattestyrelsen) havde forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2011-2013. Forhøjelserne var sket på grundlag af en række hævninger foretaget fra konti tilhørende tre selskaber, som sagsøgeren enten var hovedanpartshaver og/eller ejer af. Skatteministeriet gjorde i sagen gældende, at de hævede beløb var anvendt til betaling af sagsøgerens private udgifter. Denne opfattelse var dels baseret på, at sagsøgeren i de omhandlede indkomstår havde haft et meget lavt privatforbrug, et privatforbrug der endog i 2013 havde været negativt, og dels på hævningernes karakter og hyppighed samt på det forhold, at sagsøgeren for Skatteankenævnet havde erkendt, at han tidligere havde overført penge fra selskaberne til sine egne konti til betaling af bl.a. ejendomsskatter og afdrag på realkreditlån. Det var sagsøgerens opfattelse, at de hævede penge var udtryk for driftsudgifter for de tre selskaber, idet han i de pågældende indkomstår havde arbejdet i reality branchen, og de hævede beløb var anvendt til promovering. For to af de omhandlede selskaber forelå der ikke regnskaber eller bogføringsmateriale for de indkomstår, der var til prøvelse i sagen. For det tredje selskab blev SKAT ved sagens behandling for Skatteankenævnet præsenteret for noget regnskabsmateriale. Dette førte til, at SKAT godkendte en række hævninger som værende selskabsudgifter og ikke private, hvorved sagsøgerens skattepligtige indkomst var blevet nedsat. Ved sin afgørelse lagde retten vægt på, at sagsøgeren ikke havde bestridt, at han havde foretaget hævningerne i selskabet, men alene havde anført, at disse vedrørte selskaberne. Da der ikke forelå nogen dokumentation for, at hævningerne vedrørte selskaberne, hvilket sagsøgeren bar ansvaret for, og idet der i øvrigt ikke var grundlag for at fravige fra kravet om sædvanlig dokumentation af udgiftsafholdelse, blev Skatteministeriet frifundet. | |
| SKM2020.104.BR | Skatteyderens arbejdsgivere havde indsat en række beløb på hans bankkonto. Skatteyderen havde ikke selvangivet beløbene, og arbejdsgiverne havde ikke indberettet lønindbetalingerne med indeholdt A-skat og AM-bidrag. Retten fandt, at der påhvilede skatteyderen en tung bevisbyrde for, at beløbene ikke var løn, og for, at der ved udbetalingen allerede var trukket A-skat og AM-bidrag heraf. Da skatteyderen ikke havde fremlagt nærmere dokumentation herfor, fandt retten ikke, at der var grundlag for at anse beløbene for nettobeløb. Allerede derfor var skatteyderen ikke frigjort for sin forpligtelse til at betale A-skat og AM-bidrag af de pågældende beløb. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet. | Sagen er anket til Østre Landsret. |
| SKM2013.3.BR | Direktør havde bestemmende indflydelse i selskabet, og havde ikke selvangivet nogen løn. Retten lagde til grund at 700.000 kr. af de hævede beløb var løn og ikke lån, som påstået. Skattepligtig løn. | |
| Landsskatteretskendelser |
| SKM2007.443.LSR | En godtgørelse fra arbejdsgiveren efter § 4 i lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet og efter funktionærlovens § 2 b blev ikke anset for en skattefri ydelse, men en ydelse, der skulle beskattes hos modtageren. Skattepligtig ydelse. | |
| SKM2006.764.LSR | En tandlæge, der drev virksomhed i selskabsform, skulle medregne kontingent til Dansk Tandlægeforening betalt af selskabet som lønindkomst. Skattepligtig løn. | |
| SKM2001.536.LSR | I en medarbejdergruppe blev opsigelsesvarsel og de dertil hørende udbetalinger forlænget for overenskomstansatte for at sidestille disse med tjenestemandsansatte. Udbetalingerne i den forlængede opsigelsesperiode blev anset som løn og ikke som fratrædelsesgodtgørelse. Skattepligtig løn. | |
| SKM2001.325.LSR | Studerende på Danmarks Journalisthøjskole, der i en praktikperiode var ansat på et dagblad, fik udbetalt en flyttegodtgørelse af dagbladet. Da der ikke var tale om flytning inden for samme arbejdsgiver, fandt Landsskatteretten, at arbejdsgivers betaling af flytteudgifter skulle anses for betaling af private udgifter, og der skulle derfor efter KSL § 43, stk. 1, indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med betaling heraf. Skattepligtig ydelse. | |
| TfS 1987, 574 LSR | Et ægtepar ejede i fællesskab et anpartsselskab, der drev en skotøjsforretning. Hustruen arbejdede dagligt i forretningen og førte regnskabet, og som løn for dette havde hun modtaget 85.231 kr. i 1983. Imidlertid blev selskabets driftsresultat for 1983 dårligt, og hustruen tilbagebetalte derfor i begyndelsen af 1984 80.000 kr. af denne løn. Tilbagebetalingen blev ikke accepteret af Landsskatteretten, fordi den udbetalte løn på 85.231 kr. fuldt ud modsvarede det arbejde, hun havde udført, jf. Skat 1987.11.801. Skattepligtig løn. | |
| TfS 1986, 538 LSR | En skatteyder udførte vagttjeneste for kolleger og modtog for dette vederlag fra kollegerne, som selvangav og blev beskattet af den pågældende indtægt. Uanset at indtægten var beskattet hos kollegerne, var skatteyderen skattepligtig af de modtagne vederlag. Skattepligtig løn. | |
| Skatterådet og Ligningsrådet |
| SKM2017.582.SR | Spørger kunne overtage en medarbejders opfindelser som kunne patenteres eller brugsmodelbeskyttes. Dette fremgår af Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner. Spørger skulle til gengæld udbetale et vederlag til den ansatte, såfremt spørger lykkedes med en kommercialisering af opfindelsen. Skatterådet bekræftede, at udbetalingen til medarbejderen skulle anses som A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1, da udviklingen af produktet var sket i arbejdstiden og for arbejdsgiver. | |
| SKM2010.140.SR | Skatterådet vurderede bl.a., at udbetalinger foretaget til medarbejderen skal betragtes som løn, på trods af, at udbetalingen i henhold til kontrakten er dividende af aktiebesiddelse i selskabet. Skattepligtig løn. | |
| SKM2008.784.SR | Skatterådet fandt, at medarbejdere skulle beskattes af gevinster i form af kontanter og tingsgaver, som de havde vundet i et lotteri for medarbejdere med få sygedage. Skattepligt for gevinster. | |
| SKM2007.413.SR | Skatterådet fastslog, at en fodboldklubs udbetaling af honorar direkte til en spillers agent skulle beskattes hos spilleren som løn, fordi agenten varetog spillerens interesse, og ikke klubbens. Skattepligtig løn. | |
| SKM2005.417.LR | Ligningsrådet lagde til grund, at udgifter til uddannelse, som er afholdt før ansættelsesforholdet er begyndt, ikke er omfattet af LL § 31. Det gælder både, hvor udgifterne er afholdt af den ansatte selv, og hvor udgifterne er afholdt af en tidligere arbejdsgiver, der kan kræve disse udgifter godtgjort helt eller delvist som følge af ansættelsesforholdets ophør. Dette gælder, uanset om uddannelsen er afsluttet eller ej. Skattepligtig løn. | |