| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteret |
| SKM2016.93.HR | A ansøgte om tilskud til et projekt vedrørende stofmisbrug. Ansøgningen blev delvis imødekommet, og tilskudsmidler blev udbetalt til en konto, der var oprettet under As CPR-nummer. SKAT foretog udlæg for As gæld i tilskudsmidlerne. Fogedretten og landsretten bestemte imidlertid, at midlerne ikke indgik i As formue, og at SKAT derfor ikke kunne foretage udlæg i midlerne. Højesteret fastslog, at tilskudsmidlerne indgik i As formue, og hjemviste sagen til fornyet behandling i fogedretten. Herved blev det slået fast, at aftalemæssigt øremærkede midler på skyldners bankkonto tilhører skyldner, når skyldner har fri og uhindret adgang til kontoen. | Tilskudsmidler indgik i skyldners formue |
| Landsretten |
| ►UfR.2024.2335.ØLK◄ | ►S, der i sameje med A ejede en andelsbolig, fik foretaget udlæg i sin ideelle anpart. Banken anmodede fogedretten om at iværksætte tvangssalg af andelsboligen gennem andelsboligforeningen og, såfremt tvangssalg gennem andelsboligforeningen ikke kunne opnås, tvangssælge andelen på tvangsauktion. Fogedretten fastsatte frist for andelsboligforeningens salg af andelsboligen. Andelsboligforeningen meddelte, at A ikke samtykkede til salget, og fogedretten afviste at fremme auktionssagen. Landsretten fandt på baggrund af forarbejderne, at reglerne om tvangsauktion over fast ejendom finder anvendelse på tvangsauktionen over den ideelle anpart af andelsboligen i det omfang, de konkrete bestemmelser ikke er undtaget i medfør af retsplejelovens § 559 a, stk. 5. Landsretten fandt endvidere, at der ikke er holdepunkter i reglerne om tvangsauktion over fast ejendom for, at en samejer af den udlagte ideelle anpart skal samtykke til tvangsauktionen. Fogedretten burde således ikke have afvist tvangsauktionssagen. Landsretten ophævede fogedrettens kendelse og hjemviste sagen til fortsat behandling i fogedretten.◄ | ►Tvangsauktionssag vedrørende S’ ideelle anpart i en andels-bolig kunne fremmes uden samtykke fra A, der var samejer af den udlagte ideelle anpart.◄ |
| ►UfR.2023.5000.ØLK◄ | ►S blev antruffet i lufthavnen, og i sin bæltetaske havde han tre Forex-kuverter, der hver indeholdt 2.450 euro, som Gældsstyrelsen foretog udlæg i. For fogedretten protesterede S mod udlægget, og S’ børn, A og B, og svigerdatter, C, indtrådte som parter i sagen, idet de gjorde gældende, at det var deres penge. Fogedretten fandt, at pengene ikke kunne formodes at tilhøre S og ophævede udlægget. Landsretten bemærkede, at det har formodningen for sig, at kontantbeløb, som en skyldner er i besiddelse af, tilhører ham og kan gøres til genstand for udlæg. A, B og C havde forklaret, at pengene i de tre Forex-kuverter, som blev fundet i S’ bæltetaske, tilhørte dem hver især og skulle anvendes til at betale for hhv. flybilletter og tøj samt hospitalsbehandling for et familiemedlem. Der var som dokumentation fremlagt tre Forex-kvitteringer med angivelse af navne og cpr.nr. på A, B og C. Der var ikke fremlagt anden dokumentation, herunder bankudskrifter eller lignende, som godtgjorde ejerforholdet. På denne baggrund og sammenholdt med beløbenes helt identiske størrelser, at beløbene ikke kunne knyttes til bestemte udgifter eksempelvis ved fremlæggelse af regninger eller journaludskrifter for hospitalsophold, og at S frit havde kunnet disponere over beløbene, som lå i åbne kuverter i hans bæltetaske, fandtes formodningen for, at pengene tilhørte S, ikke afkræftet. Landsretten ophævede fogedrettens kendelse og hjemviste sagen til fornyet behandling med henblik på foretagelse af udlæg.◄ | ►Gældsstyrelsen fastholdt, at efter formodningsreglen tilhørte pengene skyldneren. Fogedretten ophævede udlægget og lagde vægt på, at skyldneren var ansat af D, og at D havde bestilt og betalt skyldnerens rejse. Pengene var fortoldet og D A/S selskabets primære formål var køb og salg af valuta, og at de havde tilladelse til at udbyde valutavirksomhed.◄ |
| UfR.2020.253.ØLR | Sagen drejer sig om, hvorvidt tredjemand har afkræftet formodningen for, at kontanter, som en person opbevarede i en taske i lufthavnen, skal anses for tilhørende den pågældende persons formue og dermed kunne gøres til genstand for udlæg for personens gæld, jf. retsplejelovens § 507, stk. 1. D A/S nedlagde påstand om, at det af Gældsstyrelsen foretagne pantefogedudlæg den 5. februar 2020 i kontanter ophæves. Gældsstyrelsen nedlagde påstand om stadfæstelse. Gældsstyrelsen kærede Københavns Fogedrets kendelse af 9. juli 2020 (FS M4-2610/2020), hvorefter det af Gældsstyrelsen foretagne pantefogedudlæg af 5. februar 2020 i et kontantbeløb på 408.000 kr. blev ophævet. Landsretten stadfæstede fogedrettens afgørelse. | Gældsstyrelsen fastholdt, at efter formodningsreglen tilhørte pengene skyldneren. Fogedretten ophævede udlægget og lagde vægt på, at skyldneren var ansat af D, og at D havde bestilt og betalt skyldnerens rejse. Pengene var fortoldet og D A/S selskabets primære formål var køb og salg af valuta, og at de havde tilladelse til at udbyde valutavirksomhed. |
| SKM2015.426.VLR | Pantefogeden havde foretaget udlæg i en Mercedes Benz og gjorde i fogedretten gældende, at bilen reelt tilhørte skyldner, da den reelle ejer er den, der har den daglige rådighed over bilen. Det fremgik af en kommissionsaftale at JJ havde givet bilen i salgskommission til A, der havde indgået aftale med skyldner om salg af samme bil. Fogedretten ophævede SKATs udlæg, da de fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte de fremlagte aftaler, og da A havde betalt udgifter i form af vægtafgift og forsikring vedrørende bilen, ligesom han var registreret som ejer af bilen i centralregistret. Vestre Landsret hjemviste sagen til fornyet behandling, da de efter en samlet vurdering fandt, at fogedretten ikke havde haft grundlag for at ophæve SKATs udlæg. Landsretten udtalte bl.a., at de fremlagte kommissions- og salgsaftaler var usædvanlige, idet A uden beregning havde overladt brugsretten af bilen til skyldner i en periode, der strakte sig ud over hans kommissionsaftale med JJ. | Aftaler skal være præcise og sædvanlig praksis, før de kan danne grundlag som bevis for ejerskab. |
| SKM2013.863.ØLR | SKAT havde foretaget udlæg i en større kontantbeholdning, der var sammenrullet og placeret i en pose på passagersædet i en bil, som skyldner havde lånt. Da pengene var i skyldners besiddelse, idet de var placeret i en bil, som skyldner førte, var der en formodning for, at pengene tilhørte ham. Landsretten stadfæstede herefter udlægget. | Penge, som skyldner er i besiddelse af, anses som skyldners, uanset hvor de befinder sig. |
| SKM2013.861.VLR | SKAT havde foretaget udlæg i B&O udstyr. Skyldner og tredjemand gjorde under sagen gældende, at aktiverne tilhørte tredjemand. Aktiverne var installeret på skyldners bopæl. Landsretten tiltrådte, at skyldner ikke havde afkræftet formodningen for, at de udlagte genstande, der var installeret i hans hjem, tilhørte ham, og stadfæstede fogedretten afgørelse. | Afgørelse illustrerer formodningsreglens anvendelse på aktiver i skyldners besiddelse. |
| SKM2013.409.ØLR | Udlæg vedr. skyldners personlige skattegæld i en Porsche blev stadfæstet, uanset at et polsk selskab stod som køber på den oprindelige købskontrakt.
Østre Landsret lagde vægt på, at skyldner havde ubegrænset rådighed over bilen, og der ikke forelå en aftale om en modydelse eller øvrige aftalevilkår. Skyldner havde endvidere afholdt en udgift til reparation på bilen, uden at få denne refunderet af selskabet. | Skyldner er som udgangspunkt ejer af køretøjer, hvor skyldner selv står for omkostningerne. |
| FM 2017.218 | Under et fogedretsmøde forklarede skyldneren, at han ikke kunne/ville oplyse, hvem der behandlede sin fars dødsbo i udlandet. Rekvirenten anmodede om, at der blev foretaget udlæg i arven i udlandet, hvorefter fogedretten tilkendegav, at der som udgangspunkt ikke kan foretages udlæg i aktiver i udlandet. Skyldneren kærede fogedrettens afgørelse, hvorved han blev pålagt en frist til at oplyse, hvem der behandlede dødsboet efter hans far. Landsretten var enig i fogedrettens resultat og begrundelse herfor og stadfæstede derfor afgørelsen | Der kan ikke foretages udlæg i aktiver i udlandet. |
| UfR 2012.3473/1 ØLR | Anmodning om udlæg i fakturaer, hvor debitorerne var bosat i udlandet, blev nægtet. Østre Landsret udtalte, at en dansk fogedret ikke kan foretage udlæg i fysiske aktiver i udlandet. | |
| U.2007.1694 | Fogedretten på Færøerne afviste en begæring om tvangsauktion over en ejendom på Færøerne fremsat på grundlag af et udlæg i ejendommen foretaget af en fogedret i Danmark, med den begrundelse at den danske fogedret ikke var kompetent til at foretage udlæg i aktiver på Færøerne. Landsretten udtalte, at domstolene er fælles for Danmark og Færøerne | Det kan både foretages udlæg i aktiver i Danmark og på Færøerne. |
| SKM2012.57.ØLR | Et udlæg i en motorcykel blev stadfæstet uanset skyldners oplysning om, at motorcyklen var solgt til hans ægtefælle og dokumentation i form af en købekontrakt. Fogedretten fandt, at den fremlagte købekontrakt ikke nødvendigvis på tilstrækkelig vis dokumenterede ejerskabet, idet andre faktorer tydede på, at købekontrakten var oprettet proforma. | Aftaler skal være klare og præcise, før de kan danne grundlag som bevis for ejerskab. |
| UfR 2012.1072.ØLR | I forbindelse med at rekvirenten ønskede et fly, hvori der var gjort udlæg i for S' gæld udlagt med henblik på tvangsrealisation, var det oplyst, at flyet tilhørte S' ægtefælle, som havde stillet flyet til genstand for udlægget, og som samtykkede i udlevering. Rekvirentens anmodning blev ikke taget til følge med den begrundelse, at retsplejelovens § 507 ikke hjemler mulighed for at foretage udlæg i aktiver tilhørende tredjemand, selv om denne samtykker heri. | Der kan ikke foretages udlæg i aktiver ejet af tredjemand, selvom tredjemand samtykker. |
| SKM2012.15.ØLR | Et udlæg blev foretaget i halvdelen af indeståendet på en bankkonto med både skyldner og dennes samlever som kontohaver. Landsretten fandt, at formodningsreglen om et lige sameje til en sådan konto konkret måtte fraviges, hvorved alene en mindre del ansås at tilhøre skyldner. | Se også SKM2010.335.ØLR om udlæg i bankkonto, der tilhører flere i lige sameje. |
| SKM2010.761.ØLR | Et udlæg foretaget af SKAT i kontantbeløb på 27.000 kr., som skyldner havde på sig under udlægsforretningen, blev stadfæstet af både fogedretten og Østre Landsret. Skyldner forklarede under sagen, at beløbet var en muslimsk skat, som han dagen efter udlægsforretningen skulle have sendt til fattige mennesker i Marokko. Tre vidner forklarede, at de havde betalt beløb til skyldneren, der ifølge sin forklaring slet ikke rådede over egne midler i den størrelsesorden. Fogedretten, hvis begrundelse landsretten tilsluttede sig, fandt, at formodningsreglen ikke var blevet afkræftet ved skyldnerens og de tre vidners forklaring. Fogedretten lagde herved til grund, at beløbet lå samlet, og at skyldner ikke kunne redegøre for bidragsyderne og størrelsen af de enkelte bidrag. | Eksempel på formodningsreglen |
| SKM2010.758.ØLR | Udlæg foretaget i en guldkæde med vedhæng, som skyldner bar. Vedhænget var forsynet med et G3 logo, og udlægget blev foretaget i forbindelse med et motorcykeltræf. Skyldner havde gjort gældende, at guldkæden tilhørte skyldners far og var udlånt til skyldner. Skyldners far fremlagde i den forbindelse kvitteringer, hvoraf det fremgik, at guldkæden var bestilt af skyldners far. Landsretten stadfæstede fogedretten kendelse, fordi Landsretten tiltrådte, at der er en forhåndsformodning for, at skyldner, som bærer af guldkæden, også var ejer. | Eksempel på formodningsreglen |
| SKM2010.717.VLR | SKATs udlæg i en motorcykel blev opretholdt af både fogedretten og Vestre Landsret. Under sagen blev det gjort gældende, at motorcyklen ikke tilhørte skyldner, men dennes ven. Skyldneren og vennen forklarede samstemmende, at skyldneren kun havde lånt motorcyklen. Landsretten lagde vægt på, at vennen ikke havde godtgjort, at han havde midlerne til købet af motorcyklen, ligesom han ikke havde kunnet fremlægge en købsaftale eller oplyse sælgers navn. Skyldneren havde derimod i 2009 midlerne til købet, ligesom han i et chatforum havde betegnet sig som ejeren. Endelig havde han efter indregistreringen haft rådigheden over motorcyklen og fået den omlakeret. | Eksempel på formodningsreglen |
| SKM2010.386.ØLR | SKAT foretog efter en henvendelse fra politiet udlæg i en kontantbeholdning på 22.000 kr. Skyldner gjorde gældende, at 20.000 kr. af de 22.000 kr. var udleveret af en ven til køb af to stole. Fogedretten bemærkede, at det har formodningen for sig, at rede penge, som skyldner er i besiddelse af, tilhører ham. Denne formodning blev ikke afkræftet. Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse. | Eksempel på formodningsreglen |
| SKM2010.335.ØLR | Udlæg foretaget i indestående på bankkonto. Skyldner protesterede, idet han gjorde gældende, at indeståendet tilhørte hans hustru og i øvrigt var fritaget for udlæg i medfør af retsplejelovens §§ 507 og 513. Landsretten lagde til grund, at bankkontoen tilhørte begge ægtefæller i lige sameje, og nedsatte derfor udlægget til halvdelen af indeståendet på kontoen. Landsretten afviste samtidig, at udlægget måtte bortfalde i medfør af retsplejelovens § 513, idet midlerne ikke var holdt tilstrækkeligt adskilt fra skyldnerens, såvel som ægtefællens øvrige formue. Landsretten afviste yderligere, at eksistensen af udlægget i hustruens ejendom, jf. retsplejelovens § 507, skulle medføre ophævelse af udlægget i bankkontoen, idet udlægget ikke gav SKAT betryggende sikkerhed for restancen. | Ved fælles bankkonto kan der alene foretages udlæg for den del, der tilhører skyldner. |
| SKM2010.150.VLR | Der blev protesteret mod et udlæg i en bil, fordi bilen forinden var solgt til tredjemand i Tyskland. Retten fandt ikke, at der var tale om et reelt ejerskifte, fordi det ikke fandtes godtgjort, at der var sket betaling for bilen, ligesom der fortsat uden tidsbegrænsning var rådighed over bilen. Sammenholdt med det tidsmæssige sammenfald mellem inddrivelsen og aftalen om salg af bilen blev det lagt til grund, at der var tale om et proforma arrangement. | Ved salg af ejendele skal betaling og rådighed være overgået eller på anden måde bevist, at salget er en realitet |
| SKM2010.126.ØLR | Landsretten fandt, at det var med urette, at fogedretten havde ophævet et udlæg i en guldkæde foretaget af SKAT. SKAT havde i forbindelse med en aktion foretaget udlæg i en guldkæde, som skyldner bar. Skyldner havde gjort gældende, at guldkæden tilhørte hans bror. Under fogedsagen forklarede skyldner og dennes bror samstemmende, at guldkæden rettelig tilhørte broderens søn, der havde arvet denne efter farfaren. Østre landsret hjemviste sagen til fornyet behandling i fogedretten, fordi landsretten udtalte, at skyldner ikke ved sin forklaring, der delvist var bekræftet af hans bror, kan anses at have afkræftet formodningen om, at guldkæden tilhørte ham. | Eksempel på formodningsreglen |
| SKM2010.125.ØLR | Østre landsret fandt, at det var med urette, at fogedretten havde ophævet et udlæg i en guldkæde foretaget af SKAT. SKAT havde i forbindelse med en aktion foretaget udlæg i bl.a. en guldkæde, som skyldner bar under aktionen. Skyldner havde gjort gældende, at guldkæden var udlånt af en kammerat. Kammeraten havde samstemmende forklaret, at han som guldsmed havde lavet guldkæden for en kunde, der ikke havde kunnet betale. Han havde derfor beholdt guldkæden og udlånt denne til skyldner for at denne kunne promovere smykket for ham, så han derved kunne få lidt gratis reklame. Østre landsret hjemviste sagen til fornyet behandling i fogedretten, fordi landsretten udtalte, at der er en forhåndsformodning om, at skyldner, der bar halskæden, også er ejer af denne, og at denne formodning ikke fandtes afkræftet ved den fremlagte kvittering og den fremlagte udlånskontrakt. | Eksempel på formodningsreglen |
| SKM2009.199.VLR | SKAT havde foretaget udlæg i to halskæder af guld og et armbånd af guld, som skyldner bar under udlægsforretningen. Skyldners moder forklarede over for fogedretten, at smykkerne tilhørte hende og afgav en skriftlig erklæring om ejerforholdet. Fogedretten fandt det herefter tilstrækkeligt godtgjort, at smykkerne tilhørte skyldners mor og ophævede udlægget. Landsretten fandt, at fogedretten ikke havde haft grundlag for at ophæve udlægget. Landsretten lagde vægt på, at der gjaldt en forhåndsformodning for, at skyldner, som bar smykkerne, også var ejer af disse. Landsretten udtalte til dette, at skyldner ikke ved at fremlægge en erklæring, der var udarbejdet efter udlæggets foretagelse og ved forklaring afgivet af skyldners mor, havde afkræftet denne formodning. | Eksempel på formodningsreglen |
| SKM2008.414.VLR | Vestre Landsret stadfæstede et udlæg, som var foretaget af SKAT i nogle smykker, der var i politiets varetægt. Skyldner havde gjort gældende, at en armlænke tilhørte datteren, og at to brillantringe tilhørte skyldners mor og kun var udlånt. Landsretten opretholdt udlægget i armlænken, fordi der ikke var overensstemmelse i de afgivne forklaringer, og at det derfor måtte formodes, at armlænken tilhørte skyldner. Udlægget i ringene blev også opretholdt, da skyldners mor ikke mødte op under den mundtlige forhandling og afgav nærmere forklaring om købet af ringene og udlånet til datteren. | Eksempel på formodningsreglen |
| SKM2007.245.ØLR | SKAT havde foretaget udlæg i skyldners rede penge, som var fundet under ransagning af skyldners bopæl, hvor pengene var gemt forskellige steder. Skyldner gjorde gældende, at beløb på i alt kr. 312.050 og Euro 2.475, fundet på hans bopæl, tilhørte en tidligere samlever. Det blev yderligere gjort gældende, at den tidligere samlever havde optaget et banklån og foretaget en omprioritering med et provenu på kr. ca. 300.000, hvilket skulle sandsynliggøre, at pengene i væsentligt omfang tilhørte kæresten og ikke skyldner. Fogedretten stadfæstede SKATs udlæg i sin helhed, da ingen af kontanterne hos skyldneren var individualiserede som tilhørende samleveren. Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelse henset til karakteren af og findestedet for de kontante beløb, som politiet tog i bevaring i forbindelse med ransagningen, og i øvrigt af de grunde, der var anført af fogedretten. | Eksempel på formodningsreglen |
| SKM2005.405.ØLR | Landsretten hjemviste fogedrettens kendelse om, at ToldSkats udlæg i nogle smykker skulle ophæves. ToldSkat havde foretaget udlæg i nogle smykker, der under udlægsforretningen blev båret af skyldneren. På trods af skyldneren og dennes ægtefælles samstemmende forklaringer, fandt landsretten det ikke godtgjort, at smykkerne tilhørte skyldnerens hustru. Landsretten lagde navnlig vægt på, at skyldneren bar smykkerne under udlægsforretningen, og at der for det ene af smykkerne var uoverensstemmelse mellem den vægt, der var angivet på en kvittering, hvor det fremgik, at smykkerne var købt af hustruen og smykkets faktiske vægt. Som følge heraf fandt landsretten, at ToldSkats udlæg i smykkerne havde været berettiget og derfor ikke burde have været ophævet af fogedretten. Sagen blev derfor hjemvist til fogedretten til fornyet behandling. | Eksempel på formodningsreglen |
| SKM2005.6.ØLR | Østre Landsret stadfæstede et udlæg foretaget i et bankindestående på skyldnerens konto, selvom skyldneren hævdede, at en vis del af indeståendet tilhørte hans kæreste. Der var ikke andre, der havde fuldmagt til skyldnerens konto, og beløbet var heller ikke adskilt fra skyldnerens øvrige formue. Der var derfor ikke sket den nødvendige individualisering, der ville kunne beskytte beløbet mod udlæg. | Se også SKM2010.335.ØLR om udlæg i bankkonto, der tilhører flere i lige sameje. |
| SKM2004.152.ØLR | Under en udgående fogedforretning fandt pantefogeden betydeligt indbo i skyldnerens hjem, som skyldneren påstod tilhørte hendes søn. Skyldneren og dennes søn var interesseforbundne parter, og deres samstemmende forklaringer om ejerskabet og indboet kunne ikke tillægges vægt. Skyldner og dennes søn kunne ikke dokumentere, at sønnen havde erhvervet ejerskab til indboet gennem arv eller gave. Fogedretten lagde til grund, at der var en formodning for, at skyldneren ejede indboet i sit eget hjem. Udlægget blev stadfæstet af landsretten. | Formodningsreglen gælder også genstande i skyldners hjem. |
| SKM2004.149.ØLR | Kommunen havde foretaget udlæg i et maleri, der befandt sig i skyldners hjem. Skyldner protesterede imod udlægget og gjorde gældende, at maleriet tilhørte tredjemand. Fogedretten stadfæstede det foretagne udlæg under henvisning til, at der var en formodning for, at maleriet tilhørte skyldner, når dette befandt sig i skyldners hjem. Fogedretten fandt ikke, at skyldner havde fremført dokumentation eller oplysninger, der kunne afkræfte denne formodning. Under landsretsbehandlingen fremlagde skyldner en erklæring fra en antikvitetshandel, hvori det bekræftedes, at tredjemand for flere år siden købte maleriet i pågældende antikvitetshandel. Landsretten stadfæstede imidlertid på trods heraf fogedrettens kendelse under henvisning til de grunde, som var anført af fogedretten og til, at den fremlagte erklæring ikke tilstrækkeligt sandsynliggjorde, at maleriet tilhørte tredjemand. | Formodningsreglen gælder også genstande i skyldners hjem. |
| UfR 1997.507 ØLR | Fogedretten ophævede udlæg, der var foretaget for personlig skat i kassebeholdning i en kiosk under henvisning til, at kiosken tilhørte et s.m.b.a. Landsretten bestemte, at udlægget skulle fremmes, fordi det pågældende s.m.b.a ikke kunne anses for et selvstændigt retssubjekt. Herved blev der lagt vægt på, at flere af deltagerne på selskabets stiftelsestidspunkt var umyndige, og at indskudskapitalen ikke på noget tidspunkt havde været tilvejebragt. Der forelå desuden ikke regnskabsmæssige oplysninger, der kunne belyse selskabets drift og økonomiske stilling. | Udlæg skal foretages i genstande ejet af fysiske eller juridiske personer. |
| UfR 1997.504 ØLR | En skatteyder stiftede tre a.m.b.a og overførte sine virksomheder hertil. Told- og Skattestyrelsen begærede udlæg for skatteyders personlige skat i aktiver, der nu fremtrådte som tilhørende de tre a.m.b.a. Til støtte herfor anførtes, at der forelå en omgåelse af selskabslovens regler, fordi driften burde være sket i aktie- eller anpartsselskabsregi. De tre a.m.b.a havde derfor ikke kunnet anerkendes som a.m.b.a ved registreringsanmeldelsen. Strukturen adskilte sig hertil ikke væsentligt fra de lovregulerede selskabstyper, og driften i a.m.b.a var blot en videreførelse af den i personligt regi foreståede drift. Landsretten imødekom begæringen om udlæg, fordi andelsselskaberne ikke kunne anses for selvstændige retssubjekter bl.a. på baggrund af, at der bortset fra en række saldobalancer ikke forelå andre regnskabsmæssige oplysninger, herunder reviderede årsregnskaber, der kunne belyse selskabernes drift og økonomiske stilling. | Udlæg skal foretages i genstande ejet af fysiske eller juridiske personer. |
| Byretten |
| SKM2015.138.BR | Pantefogeden havde foretaget udlæg i et armbåndsur af mrk. Breitling og en unikahalskæde, som skyldner bar. Uret og smykkerne var ved at blive solgt på tvangsauktion, da B gjorde gældende, at tingene tilhørte ham. B forklarede under sagen, at effekterne tilhørte ham, og at de alene var lånt ud til skyldner, da han selv skulle i byen og var bange for at miste tingene. Uanset B´s nøjagtige beskrivelse af uret og halskæden og hans fremvisning af certifikatet, som havde samme serienummer som uret, og kvittering for halskæden, fandt fogedretten ikke, at B havde løftet bevisbyrden for, at uret og halskæden tilhørte ham og ikke skyldner. | Eksempel på formodningsreglen |
| SKM2007.749.BR | I sagen stadfæstede fogedretten to udlæg, som var foretaget af SKAT i to tyskindregistrerede biler. Skyldneren (en dansker) gjorde forud for hovedforhandlingen gældende, at bilerne var ejet af hans ukrainske hustru og vedlagde som dokumentation to servicekontrakter, hvoraf det fremgik, at hustruen havde indgået en aftale med et tysk selskab, G3 GmbH. Heraf fremgik, at G3 GmbH var "Halter". Det vil sige, at G3 i forhold til tredjemand, og især de tyske færdselsmyndigheder er "ansvarlig for køretøjets lovmæssige drift", mens hustruen var "den civilretlige ejer". Under hovedforhandlingen gjorde rekvisitus gældende, at bilerne ejedes af G3. Registreringsattester var ikke fremlagt. Rekvirenten fremlagde en købskontrakt, hvoraf det fremgik, at den ene bil var købt af rekvisitus, og en servicekontrakt vedrørende den anden bil mellem rekvisitus selskab v/rekvisitus og G3 (ældre end kontrakterne mellem hustruen og G3, men af samme indhold). Rekvirenten fremlagde også betalingspåkrav fra G4, der viste, at bilerne var brugt i Danmark. | Eksempel på formodningsreglen |