Indhold
Dette afsnit handler om reglerne om leveringsstedet for anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning til ikkeafgiftspligtige personer.
Afsnittet indeholder:
Se også:
Se også afsnit:
- D.A.6.2.3 om kundens og leverandørens etableringssted
- D.A.6.2.3.5.2 om formodningsreglen ved fastlæggelsen af etableringsstedet for ikkeafgiftspligtige personer
- D.A.6.2.5 om leverancer til ikke-afgiftspligtige personer (hovedregel 2)
- D.A.6.2.7.5 om korttidsudlejning af transportmidler.
Lovgrundlag
ML § 21 b er affattet således:
"§ 21 b. Leveringsstedet for korttidsudlejning af et transportmiddel er her i landet, hvis transportmidlet rent faktisk stilles til kundens rådighed her.
Stk. 2 Leveringsstedet for anden udlejning af et transportmiddel til en ikkeafgiftspligtig person end korttidsudlejning er det sted, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Leveringsstedet for anden udlejning af fritidsfartøjer til en ikkeafgiftspligtig person end korttidsudlejning er det sted, hvor fartøjet rent faktisk stilles til kundens rådighed, når denne ydelse rent faktisk leveres af leverandøren af ydelsen fra dennes hjemsted eller et fast forretningssted på dette sted.
Stk. 4 Ved korttidsudlejning forstås, at transportmidlet besiddes eller anvendes i en sammenhængende periode på højst 30 dage og, hvor der er tale om fartøjer, en sammenhængende periode på højst 90 dage."
Momssystemdirektivets artikel 56 er affattet:
"1. Leveringsstedet for korttidsudlejning af et transportmiddel er det sted, hvor transportmidlet rent faktisk stilles til kundens rådighed.
2. Leveringsstedet for anden udlejning af et transportmiddel til en ikke-afgiftspligtig person end korttidsudlejning er det sted, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.
Leveringsstedet for anden udlejning af et fritidsfartøj til en ikke-afgiftspligtig person end korttidsudlejning er det sted, hvor fritidsfartøjet rent faktisk stilles til kundens rådighed, når denne tjenesteydelse rent faktisk leveres af tjenesteyderen fra dennes hjemsted eller et fast forretningssted på dette sted.
3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved »korttidsudlejning«, at transportmidlet besiddes eller anvendes i en sammenhængende periode på højst 30 dage og hvor der er tale om fartøjer, en sammenhængende periode på højst 90 dage."
Regler
Leveringsstedet for anden udlejning af et transportmiddel end korttidsudlejning til en ikke-afgiftspligtig person er der, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. For udlejning af fritidsfartøjer er leveringsstedet der, hvor fartøjet faktisk stilles til kundens rådighed, hvis dette sker på hjemstedet for leverandørens virksomhed eller på leverandørens faste forretningssted.
Ved kortidsudlejning af transportmidler forstås, at transportmidlet højst besiddes eller anvendes i en sammenhængende periode på højst 30 dage. For fartøjer (skibe) dog højst 90 dage. Se ML § 21 b, stk. 4 og afsnit D.A.6.2.7.5 om korttidsudlejning af transportmidler.
Det sted, hvor transportmidlet faktisk stilles til kundens rådighed, er det sted, hvor transportmidlet fysisk bliver overdraget til kunden eller til en tredjepart, der handler på kundens vegne. Se momsforordningens artikel 40.
For en definition af transportmidler, herunder fartøjer, se afsnit D.A.6.2.7.5 om korttidsudlejning af transportmidler.
Om formodningsreglen ved fastlæggelsen af etableringsstedet for ikkeafgiftspligtige personer, se afsnit D.A.6.2.3.5.2.
Om ML § 38, stk. 1, se afsnit D.A.11.4.2.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domstolen |
| C-288/19, QM | Artikel 56, stk. 2, første afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved direktiv 2008/8/EU af 12. februar 2008, skal fortolkes således, at den omstændighed, at en afgiftspligtig person stiller et køretøj, der indgår i virksomhedens aktiver, til rådighed for sin ansatte, ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, hvis denne transaktion ikke udgør en tjenesteydelse mod vederlag som omhandlet i dette direktivs artikel 2, stk. 1, litra c). Derimod finder nævnte artikel 56, stk. 2, første afsnit, anvendelse på en sådan transaktion, hvis der er tale om levering af en tjenesteydelse mod vederlag som omhandlet i nævnte artikel 2, stk. 1, litra c), og hvis denne ansatte til enhver tid har ret til at anvende dette køretøj til private formål og til at udelukke andre personer herfra mod betaling af en leje og for en aftalt periode på mere end 30 dage. | Om dommen, se også D.A.4.1.2, D.A.4.3.8 og D.A.4.3.9. |