Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for fastlæggelsen af den skattepligtige værdi for boliger, som den ansatte har pligt til at bo i under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens ophør (tjenestebolig). Afsnittet beskriver også reglerne for fastlæggelsen af den skattepligtige værdi, hvor der ikke er bopælspligt, men kun pligt til fraflytning ved ansættelsens ophør (lejeboliger).

Afsnittet indeholder:

Resumé
Regel
Skattepligtig værdi
Personer omfattet af reglen
Eksempler med bopælspligt
Eksempler med fraflytningspligt
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resumé

Ansatte skal beskattes af værdien af den bolig, de har pligt til at bo i under ansættelsen eller skal flytte fra, når ansættelsen stopper. Den skattepligtige værdi skal som udgangspunkt ansættes til en konkret markedsværdi. Se C.A.5.13.1.1.1.

Hvis der både er bopæls- og fraflytningspligt, skal den skattepligtige værdi sættes ned med 30 pct. Se LL § 16, stk. 7.

Den skattepligtige værdi må dog højst være 15 pct. af den ansattes faste pengeløn og skal mindst være 2.000 kr. pr. måned.

Hvis der kun er fraflytningspligt, skal den skattepligtige værdi sættes ned med 10 pct. Se LL § 16, stk. 8.

Hvis den ansatte betaler arbejdsgiveren for råderet over boligen, skal dette beløb trækkes fra den skattepligtige værdi af boligen.

Regel

Ansatte skal beskattes af værdien af den bolig, de under hensyn til udførelsen af arbejdet, skønnes at have pligt til at bo i under ansættelsen eller skal flytte fra, når ansættelsen stopper. Ved værdiansættelsen skal der tages udgangspunkt i markedslejen. Se C.A.5.13.1.1.1. Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis. Der er ikke arbejdsmarkedsbidragspligt jf. AMBL § 2, stk. 2, nr. 6, modsætningsvis.

Skattepligtig værdi

Bopæls- og fraflytningspligt

Hvis den ansatte både har bopæls- og fraflytningspligt, findes den skattepligtige værdi af boligen ved at trække 30 pct. fra den fastsatte markedsleje. Se C.A.5.13.1.1.1 om fastsættelsen af markedslejen.

Den skattepligtige værdi må efter nedsættelsen med 30 pct. dog højst udgøre et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode. Maksimumbeløbet skal dog mindst udgøre 15 pct. af en årsløn på 160.000 kr., dvs. 2.000 kr. pr. måned. Hvis boligen kun er til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000 kr. svarende til det antal hele måneder, hvor boligen ikke har været til rådighed. Hvis den ansatte betaler arbejdsgiveren for råderet over boligen, skal dette beløb trækkes fra den skattepligtige værdi af boligen. Se LL § 16, stk. 7.

Hvis arbejdsgiveren betaler el, varme og lignende, skal dette beskattes hos den ansatte med den faktiske værdi.

Kun fraflytningspligt

Hvis den ansatte kun har fraflytningspligt, findes den skattepligtige værdi af boligen ved at trække 10 pct. fra den fastsatte markedsleje. Se C.A.5.13.1.1.1 om fastsættelsen af markedslejen.

Hvis den ansatte betaler arbejdsgiveren for råderet over boligen, skal dette beløb trækkes fra den skattepligtige værdi af boligen. Se LL § 16, stk. 8.

Hvis arbejdsgiveren betaler el, varme og lignende, skal dette beskattes hos den ansatte med den faktiske værdi.

Det bemærkes, at den til enhver tid siddende statsministers private brug af Marienborg kun medregnes til den skattepligtige indkomst, såfremt statsministeren tager bopæl på Marienborg. Tilsvarende gælder for andre medlemmer af regeringen, som måtte råde over Marienborg. Se LL § 16, stk. 8, 3 og 4. pkt.

Definition: Pengeløn

Den faste pengeløn er den sædvanlige løn i form af penge før beregningen af AM-bidrag og indkomstskat samt eventuelt eget pensionsbidrag. Løn og vederlag for særlige arbejdsmæssige forpligtelser ud over den normale beskæftigelse, fx overarbejdstillæg, skal ikke regnes med i den faste pengeløn.

Særligt om offentligt ansatte

For offentligt ansatte benyttede Finansministeriet tidligere skematisk fastlagte satser ved beregningen af huslejen. Fra 1989 er man gået over til at vurdere lejen for tjeneste- og lejeboliger individuelt. Overgangen til vurdering af lejen sker løbende i forbindelse med brugerskifte. Finansministeriets satser kan derfor stadig have betydning i de tilfælde, hvor den ansatte er flyttet ind i boligen før 1989. Disse personer vil fra og med 2013 skulle betale skat af forskellen mellem skemalejen og den faktiske markedsleje af boligen.

Personer omfattet af reglen

Reglen gælder for alle ansatte, der har pligt til at bo i en bestemt bolig og/eller pligt til at flytte fra boligen, når ansættelsen slutter.

Reglerne har navnlig betydning for følgende ansatte:

præster
statsamtmænd (nu direktører)
skovridere
skovløbere
kost- og højskolelærere/forstandere
viceværter
fodermestre
godsforvaltere.

Hvis arbejdsgiveren også betaler el, varme og lignende, skal arbejdsgiveren indberette de faktiske udgifter til dette til Skatteforvaltningen.

Eksempler med bopælspligt

Her er eksempler på, hvordan man beregner den skattepligtige værdi på boliger med bopælspligt. I eksemplerne betaler arbejdsgiveren ikke el, varme eller lignende.

Eksempel 1

En præst har rådighed over en præstebolig hele indkomståret. Huslejen er fastsat til 4.000 kr. pr. måned efter Finansministeriets regler om vurdering af markedsleje. Præstens faste pengeløn udgør 20.000 kr. om måneden.

Den skattepligtige værdi beregnes således:

Vurderet til markedsleje	4.000 kr.
Nedslag for bopæls- og fraflytningspligt (30 pct.)	1.200 kr.
Værdi efter nedslag	2.800 kr.

Den skattepligtige værdi efter LL § 16, stk. 7, må ikke overstige 15 % af periodens pengeløn. Dog skal den skattepligtige værdi som minimum udgøre 15 pct. af 160.000 kr. svarende til 24.000 kr. om året eller 2.000 kr. pr. måned.

I dette eksempel er den beregnede værdi efter nedslag på 2.800 kr. større end minimumsværdien på 2.000 kr. og samtidig mindre end den maksimale værdi på 3.000 kr., svarende til 15 % af månedslønnen på 20.000 kr. Den skattepligtige værdi udgør derfor 2.800 kr.

Da den faktisk betalte husleje på 4.000 kr. således overstiger den beregnede skattepligtige værdi på 2.800 kr., bliver der ikke noget til beskatning.

Eksempel 2

En vicevært har rådighed over en tjenestebolig hele indkomståret. Den betalte husleje udgør 2.100 kr. pr. måned. Markedslejen er vurderet til 3.500 kr. pr. måned. Viceværtens faste pengeløn udgør 12.000 kr. måned.

Beregningen af den skattepligtige værdi ud fra markedslejen giver følgende resultat:

Vurderet til markedsleje	3.500 kr.
Nedslag for bopæls- og fraflytningspligt (30 pct.)	1.050 kr.
Værdi efter nedslag	2.450 kr.

I dette eksempel er værdien efter nedslag på 2.450 kr. større end minimumsværdien på 2.000 kr. Da den maksimale værdi kun udgør 1.800 kr., svarende til 15 % af månedslønnen på 12.000 kr. kan værdien på 2.450 kr. ikke anvendes. Den skattepligtige værdi udgør derfor minimumsværdien på 2.000 kr.

Da den faktisk betalte husleje på 2.100 kr. overstiger minimumsværdien på 2.000 kr., bliver der heller ikke noget til beskatning i dette eksempel.

Eksempel 3

En forstander har rådighed over en tjenestebolig i hele indkomståret. Den betalte husleje udgør 3.000 kr. pr. måned. Markedslejen er vurderet til 6.000 kr. pr. måned. Forstanderens faste pengeløn udgør 25.000 kr. pr. måned.

Beregningen af den skattepligtige værdi ud fra markedslejen giver følgende resultat:

Vurderet til markedsleje	6.000 kr.
Nedslag for bopæls- og fraflytningspligt (30 pct.)	1.800 kr.
Værdi efter nedslag	4.200 kr.

Den maksimale værdi udgør her 3.750 kr., svarende til 15 % af månedslønnen på 25.000 kr., hvorfor den beregnede værdi efter nedslag på 4.200 kr. må nedsættes til 3.750 kr., som således udgør den skattepligtige værdi.

Da den faktisk betalte husleje på 3.000 kr. er mindre end den skattepligtige værdi på 3.750 kr., skal forstanderen beskattes af 750 kr. pr. måned.

Eksempel med fraflytningspligt

Eksempel:

En offentligt ansat har rådighed over en lejebolig i hele indkomståret. Boligen er omfattet af Finansministeriets regler om vurdering af lejen, og lejen udgør efter disse regler 4.800 kr. om måneden.

Beregning af den skattemæssige værdi ud fra markedslejen giver følgende resultat:

Vurderet til markedsleje	4.800 kr.
Nedslag for fraflytningspligt (10 pct.)	480 kr.
Værdi efter nedslag	4.320 kr.

I dette eksempel skal der ikke ske beskatning, da den betalte husleje på 4.800 kr. er større end den beregnede værdi efter nedslag på 4.320 kr.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Skatterådet
SKM2014.304.SR	Skatterådet fandt, at ansatte i en religiøs forening (spørger) ikke var omfattet af reglerne om tjenesteboliger i LL § 16, stk. 7. Spørger stillede krav om, at boligen skulle være beliggende i et bestemt område og have fornødne faciliteter til, at den ansatte i forbindelse med sit arbejde kunne modtage besøg og holde møder i boligen. Den ansatte kunne selv anskaffe en bolig, der opfyldte disse krav. Ud fra disse oplysninger fremstod det ikke som nødvendigt, at der var pligt til at bebo en bestemt bolig anvist af spørger. Det nødvendige bestod alene i beliggenheden i et område og visse faciliteter. Disse krav kunne boliger af forskellig karakter opfylde. Herefter var der ikke tale om en nødvendig beboelses- og fraflytningspligt. Skatterådet fandt imidlertid, at boligerne var omfattet af reglerne om lejeboliger i LL § 16, stk. 8. Nedslag 10 % - ikke nedslag 30 %