Indhold

Dette afsnit beskriver den systematik, der typisk bruges, når der pålægges punktafgifter.

Afsnittet indeholder:

Formål
Hvordan pålægges afgiften?
Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde mv.
Dækningsafgift
Undtagelser og fritagelser
Moms
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Formål

I modsætning til en generel beskatning har punktafgifter to effekter. Udover at give provenu til staten kan punktafgifter også virke adfærdsregulerende på forbruget inden for det pågældende vareområde.

Hvordan pålægges afgiften?

Punktafgiftspligtige varer pålægges som udgangspunkt punktafgift på tidspunktet for fremstilling, herunder udvinding, import fra tredjelande eller modtagelse fra andre EU-lande.

En punktafgift er en indirekte skat. At en skat er indirekte vil sige, at skatten ikke opkræves hos den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves hos den, der leverer varer eller ydelser til den endelige forbruger. Den endelige forbruger betaler altså afgiften indirekte gennem en forhøjelse af prisen på den afgiftspligtige vare eller ydelse. Indirekte skatter væltes derved over på dem, der endeligt skal betale skatten.

Ved punktafgifter forstås afgifter på specifikke varer eller tjenesteydelser (punkter). Punktafgifter er en enkeltledsafgift, i modsætning til moms som er en flerledsafgift, se afsnit D.A.1.2. At en afgift er enkeltleddet betyder, at pligten til at betale afgift kun indtræder i et led i omsætningskæden fra producent til forbruger.

Punktafgifter betegnes også som forbrugsafgifter. Generelt indtræder pligten til at betale punktafgift ved varens eller ydelsens overgang til forbrug. Som hovedregel regnes tidspunktet for overgang til forbrug for at være ved udlevering fra eller forbrug hos producent/importør.

Pligten til at betale punktafgiften kan dog særligt i to tilfælde indtræde på ny.

Dette er, når EU-punktafgiftspligtige varer efter overgang til forbrug i en medlemsstat sendes til en anden medlemsstat med henblik på

fjernsalg eller
levering til erhvervsmæssige formål.

Herved flyttes forbrugsstedet til modtagerlandet og dermed varens overgang til forbrug.

Gebyrer, der opkræves efter miljøbeskyttelsesloven, og som administreres af Skatteforvaltningen, behandles som punktafgifter.

Overgang til forbrug

Det fremgår af ►cirkulationsdirektivet 2020/262, artikel 6, stk. 3, litra a)◄, at der ved »overgang til forbrug« forstås, når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt.

I sag C-355/14 blev EU-domstolen spurgt om ►den daværende◄ artikel 7, stk. 2 skal fortolkes således, at salget af en punktafgiftspligtig vare i et afgiftsoplag, uden at denne vare fysisk har forladt afgiftsoplaget, udgør overgang til forbrug af denne vare.

Domstolen udtalte, at varer først overgår til forbrug og skal beskattes, når de fysisk forlader afgiftssuspensionsordningen, jf. præmis 53 og 55.

Bemærk

I forbindelse med indsmugling og beslaglæggelse af punktafgiftspligtige varer, se i øvrigt om punktafgiftspligtens indtræden, om punktafgiftens forfald samt om kompetencen til at opkræve punktafgift i C-230/08 Dansk Transport og Logistik samt i C-175/14 Ralph Prankl. Dommene vedrører de såkaldt EU-punktafgiftspligtige varer. Se afsnit E.A.1.8 Særligt for varer omfattet af harmoniserede afgifter.

Se også

Se også om EU-punktafgiftspligtige varer og RÅDETS DIREKTIV (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter.

Se afsnit E.A.1.8 Særligt for varer omfattet af harmoniserede afgifter.

Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde mv.

Den enkelte punktafgiftslov indeholder en angivelse af de varer eller vareområder, der skal betales afgift af. Dette betegnes som det afgiftspligtige vareområde. Alt indenfor det afgiftspligtige vareområde er som udgangspunkt afgiftspligtigt uanset varens grad af forarbejdning.

For afgifter, som er lagt på bestemte aktiviteter eller ydelser, fx afgift på forsikringer eller udledning af miljøbelastende stoffer, vil den afgiftspligtige ydelse eller aktivitet også være præcist defineret i afgiftsloven.

Dækningsafgift

Det forekommer, at en vare, som er afgiftspligtig, indgår som bestanddel i en anden vare, som ikke er afgiftspligtig. I den situation skal der i nogle tilfælde betales afgift af det faktiske indhold af den afgiftspligtige bestanddel. Denne form for afgift kaldes dækningsafgift. Dækningsafgift betales typisk ved indførsel eller import.

Eksempel

Chokolade er afgiftspligtig efter lov om afgift af chokolade- og sukkervarer § 1, stk. 1, nr. 1. Når chokolade indgår i brød eller kage, som ikke i sig selv er afgiftspligtig, skal der når varerne importeres eller modtages fra udlandet, betales dækningsafgift af indholdet af chokolade. Se CHOAL § 22.

Undtagelser og fritagelser

Begrebet "undtaget fra afgiftspligten" betyder, at varen ikke er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i den enkelte lov, dvs. lovens beskatningsområde.

Begrebet "Fritaget for afgift" betyder, at varen er omfattet af lovens bestemmelser om det afgiftspligtige vareområde, men at den kan fritages for afgift på nærmere fastsatte betingelser. Det kan fx være:

varer leveret til udlandet
varer til diplomater
varer der bruges til særlige formål osv.

Herudover indeholder en række afgiftslove regler om godtgørelse (tilbagebetaling) af afgift, hvis visse betingelser er opfyldt. Se afsnit E.A.1.7 Afgiftsfritagelse og godtgørelse.

Moms

Når der skal beregnes og betales moms af afgiftspligtige varer eller ydelser, beregnes momsen på grundlag af varens eller ydelsens pris inklusiv afgiften. Det vil sige, at der også skal betales moms af de fleste punktafgifter.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
EU-domme
C-489/20 UB mod Kauno teritoriné mutiné	Artikel 2, litra b), og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF samt artikel 2, stk. 1, litra d), og artikel 70 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at toldskyldens ophør af den grund, der er fastsat i artikel 124, stk. 1, litra e), i forordning 10 ECLI:EU:C:2022:277 DOM AF 7.4.2022 - SAG C-489/20 KAUNO TERITORINĖ MUITINĖ nr. 952/2013, ikke medfører, at afgiftsskylden vedrørende henholdsvis punktafgifter og merværdiafgift for varer, der indføres ulovligt i Den Europæiske Unions toldområde, ophører.	Dommen handler om opkrævning af afgift af cigaretter, som beslaglægges, og toldskylden ophører.
C-355/14 Polihim-SS EOOD mod Nachalnik na Mitnitsa Svishtov	EU-domstolen blev spurgt om artikel 7, stk. 2, litra a, i cirkulationsdirektivet skal fortolkes således, at salget af en punktafgiftspligtig vare i et afgiftsoplag, uden at denne vare fysisk har forladt afgiftsoplaget, udgør overgang til forbrug af denne vare. Domstolen udtalte, at varer først overgår til forbrug og skal beskattes, når de fysisk forlader afgiftssuspensionsordningen, jf. præmis 53 og 55.
C-175/14 Ralph Prankl	Direktiv 92/12/EØF skal fortolkes således, at transitmedlemsstater i et tilfælde, hvor punktafgiftspligtige varer, som ulovligt er blevet indført på en medlemsstats område, er blevet transporteret uden anvendelse af det ledsagedokument, der kræves i henhold til direktivets artikel 7, stk. 4, på vej til en anden medlemsstat, på hvis område disse varer er blevet opdaget af de kompetente myndigheder, ikke kan opkræve punktafgift hos den lastbilchauffør, som har foretaget denne transport, idet denne for første gang oplagde disse varer til erhvervsmæssige formål på transitmedlemsstaternes område.	Dommen handler om opkrævning af afgift hos en lastbilchauffør i en smuglerisituation. Dommen henviser bl.a. til sagen C-230/08, som er refereret nedenfor.
C-230/08 DanskTransport og Logistik	Direktiv 92/12/EØF skal fortolkes således, at varer, som beslaglægges af de lokale told- og skattemyndigheder ved deres indførsel til Fællesskabets område og samtidig eller senere destrueres af myndighederne, uden at de har været ude af deres besiddelse, skal anses for ikke at være blevet indført til Fællesskabet, således at punktafgiftspligten ikke er indtrådt for disse varers vedkommende. Varer, som beslaglægges efter deres ikke-forskriftsmæssige indførsel til dette område, dvs. efter at varerne har forladt den zone, hvor det første toldsted inden for Fællesskabets toldområde er beliggende, og som samtidig eller senere destrueres af myndighederne, uden at de har været ude af deres besiddelse, skal ikke anses for at være under "en ordning med suspension af punktafgifter", og derfor er punktafgiftspligten indtrådt for disse varer og punktafgiften forfalden til betaling. Hvilken medlemsstat der har kompetencen til at opkræve punktafgift i sidstnævnte situation afhænger af, om varerne er oplagt til erhvervsmæssige formål eller ej.	Dommen handler, i forbindelse med indsmugling og beslaglæggelse af varer fra et tredjeland, bl.a. om hvornår punktafgiftspligten indtræder, hvornår punktafgiften forfalder samt om hvilken medlemsstat, der har kompetencen til at opkræve punktafgiften. Dommen er også nævnt i afsnit F.A.20.2.4.