Hvis den opgjorte minimumsindkomst ikke udbetales, anses den manglende udbetaling for en forhøjelse af anskaffelsessummen for den oprindelige andel, anskaffet på samme tidspunkt som den oprindelige andel og med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende betaling. Se ABL § 27, stk. 1, og LL § 16 C. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at ejeren af andelen beskattes af minimumsindkomsten som udbytte, selv om minimumsindkomsten ikke udbetales. Se LL § 16 A, stk. 2, nr. 3.

Den manglende effektive udbetaling anses for tillagt den oprindelige andel på tidspunktet for investeringsinstituttets årlige godkendelse af regnskabet, dog senest den 30. juni i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra. Se ABL § 27, stk. 1, 2. pkt.

Reglerne i ABL § 27, stk. 1, gælder dog kun, hvis den manglende udbetaling ikke af instituttet behandles som et nyt indskud, der forøger ejerens nominelle andel i foreningen. Se ABL § 27, stk. 2, nr. 1. Reglen gælder heller ikke, hvor der er tale om en likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede beløb. Se LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, og ABL § 27, stk. 2, nr. 2.

Hvis anskaffelsessummen ikke kan fastslås, ansættes den til kr. 0. Se ABL § 27, stk. 3.

Reglen om forhøjelse af anskaffelsessummen gælder også for investeringsbeviser, der beskattes efter lagerprincippet, selv om investeringsinstituttet ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (før 1. januar 2013 Rådets direktiv nr. 85/611/EØF). Se ABL § 27, stk. 4. Hvis andelen er anskaffet før indkomstårets begyndelse, forhøjes primoværdien med den manglende effektive betaling. Hvis andelen er anskaffet efter indkomstårets begyndelse, forhøjes anskaffelsessummen med den manglende effektive betaling.