Ændring og baggrund for ændringen

683 af 8. juni 2017

Ændring af pengetankreglen i ABL § 34

1380 af 28. december 2011

Procentgrænsen for finansielle aktiver og finansielle indtægter nedsat fra 75 pct. til 50 pct.

§ 34, stk. 6

532 af 17. juni 2008

Ophævelse af et krav om status af hovedaktionæraktier, og ændring af kravet om overdragelse af 15 pct. af stemmeværdien til 1 pct. af aktie eller anpartskapitalen.

§ 34

1580 af 20. december 2006

Ændring af procentgrænsen fra mindst 50 pct. til mindst 75 pct. i relation til virksomhedskravet.

§ 34, stk. 6

406 af 8. maj 2006

Præcisering af hvilke ejendomme, der ikke skal anses for udlejningsejendomme.

1413 af 21. december 2005

Ny aktieavancebeskatningslov. Reglerne om succession, som hidtil stod i § 11-11a, er indsat i §§ 34-35.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2023.590.HR

Sagen angik, om der skulle betales fuld eller nedsat gaveafgift af værdien af et stuehus på en landbrugsejendom, der i 2018 blev gaveoverdraget til appellanten med succession efter KSL § 33 C. Spørgsmålet var, om værdien af stuehuset, der var udlejet til beboelse, skulle medregnes ved opgørelsen af værdien af den overdragne landbrugsvirksomhed ved beregning af gaveafgiften. Det var en betingelse for at anvende den nedsatte afgiftssats, at stuehuset var en del af en virksomhed, der opfyldte betingelserne for at kunne overdrages med skattemæssig succession.

Højesteret udtalte, at udlejning af fast ejendom som udgangspunkt ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed ved skattemæssig succession. Der gælder dog en undtagelse for udlejning af fast ejendom, der benyttes til landbrug mv. Denne undtagelse giver en særlig adgang til at overdrage udlejede landbrugsejendomme mv. med skattemæssig succession.

Efter ordlyden af og forarbejderne til den dagældende bestemmelse i KSL § 33 C, stk. 1, 6. pkt., anførte Højesteret, at det ikke er ved enhver udlejning af fast ejendom, der efter vurderingsloven er henført til kategorien landbrugsejendom, at der er adgang til overdragelse med skattemæssig succession.

I den konkrete sag var stuehuset på overdragelsestidspunktet udlejet til beboelse og blev ikke benyttet til landbrugsmæssige formål. Højesteret fastslog på den baggrund, at udlejningen af stuehuset ikke var en del af den overdragne landbrugsvirksomhed, og at udlejningen ikke kunne anses for erhvervsvirksomhed efter den særlige undtagelse vedrørende landbrugsejendomme.

Om betydningen af den såkaldte halvdelsregel i KSL § 33 C, stk. 1, 4. pkt., bemærkede Højesteret, at der var adgang til skattemæssig succession med hensyn til stuehuset efter den såkaldte halvdelsregel, da mere end 50 pct. af den samlede ejendom blev anvendt erhvervsmæssigt i landbrugsvirksomheden på overdragelsestidspunktet.

Højesteret anførte videre, at der efter BAL § 23 a skal betales nedsat gaveafgift af "værdien af… virksomheder", og at det i overensstemmelse hermed fremgår af bestemmelsens forarbejder, at det alene er den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv, der medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen, og dette også gælder for ejendomme, uanset at hele ejendommen kan overdrages med succession efter halvdelsreglen. 

Det forhold, at stuehuset kunne overdrages med succession i medfør af halvdelsreglen, førte således ikke til, at værdien af stuehuset kunne medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen efter BAL § 23 a.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.

Sagen omhandler nedsat afgift og KSL § 33 C, men har indflydelse på praksis vedr. bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, jf. ABL § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Tidligere instans:

SKM2022.512.ØLR

SKM2021.88.LSR

SKM2023.168.HR

I 2018 overdrog A kapitalandele i sit anpartsselskab til sine døtre som led i generationsskifte. Selskabet var 100 pct. ejer af et anpartsselskab, der bl.a. havde investeret i mindre andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber. Sagen angik, om overdragelsen af kapitalandele kunne ske med skattemæssig succession efter ABL § 34. Spørgsmålet var, om investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

Højesteret fastslog, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne til ABL § 34 er holdepunkter for at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, og at det må bero på en konkret vurdering, om investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber må anses for passiv kapitalanbringelse. Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen og nåede frem til, at investeringen i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

Landsretten var nået til samme resultat.

Dommen stadfæster resultatet i SKM2021.537.VLR.

Landsskatteretskendelser

►SKM2024.242.LSR◄

►Vedr. afvisning af SKM2022.298.SR

Klageren havde under klagesagen om et bindende svar om en påtænkt disposition fremlagt en række nye oplysninger, der i vidt omfang tidsmæssigt lå efter Skatterådets besvarelse. Landsskatteretten afviste klagen, da oplysningerne ikke kunne anses for alene at have præciserende karakter, men derimod måtte anses for at være uden for rammerne af det påklagede afgørelsesgrundlag.◄

SKM2023.626.LSR

Som led i et fremtidigt generationsskifte ønskedes en opsplitning af koncernen, således at koncernen fremadrettet skulle komme til at bestå af en driftsaktiv del og en passiv udlejningsdel. I den forbindelse var der anmodet om bindende svar på, om to konkrete udlejningsejendomme og en byggegrund kunne anses for driftsaktiver i relation til ABL § 34. Skattestyrelsen havde besvaret dette spørgsmål benægtende.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet det ikke fandtes godtgjort, at de omhandlede ejendomme skulle indgå i aktiv virksomhed og dermed udgøre en undtagelse til hovedreglen om, at fast ejendom måtte anses for passiv kapitalanbringelse.

►SKM2023.476.LSR◄

►En række udlejede stuehuse og andre beboelsesejendomme, herunder en tjenestebolig, blev ikke anset for benyttet i landsbrugsvirksomheden og kunne derfor ikke afgiftsberigtiges med 6 pct.◄

SKM2023.236.LSR

Landsskatteretten fandt, at et dødsbos erhvervelse af samtlige kapitalandele i et selskab, hvis helejede datterselskab ejede en skovejendom i udlandet, skulle anses for passiv kapitalanbringelse, hvorfor gevinsten ved udlodning af kapitalandelene skulle medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. DBSL § 29, stk. 3.
Da vurderingen efter DBSL § 29, stk. 3, ikke var et værdiansættelsesspørgsmål, var det den ordinære frist i SFL § 26, stk. 1, og ikke tre måneders fristen i BAL § 12, stk. 2, der fandt anvendelse.

SKM2020.24.LSR

Klageren havde anmodet Skatterådet om bindende svar på, om rådet kunne bekræfte, at klagerens selskabs investering i en ejerandel i et personselskab, der drev virksomhed med investering i solcelleanlæg i forskellige lande, ikke kunne anses for finansielle aktiver i henhold til ABL § 34.

Skatterådet besvarende spørgsmålet benægtende.

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar.

Rettens flertal anførte, at selskabet ikke deltog aktivt i driften af solcelleanlæggene, men alene oppebar et afkast af investeringen. Aktiviteten var derfor ikke en reel erhvervsaktivitet for selskabet, men udgjorde derimod en passiv kapitalanbringelse i henhold til ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Et retsmedlem fandt, at investeringen i solcelleanlæggene ikke var passiv kapitalanbringelse og stemte for at ændre det bindende svar. Succession nægtet.

Afgørelsen stadfæster SKM2018.459.SR.

Se SKM2023.168.HR

SKM2015.284.LSR

En anpartskapital i et selskab, der overvejende drev "pengetankvirksomhed" kunne ikke udloddes til en livsarving med succession.

Reglen i DBSL § 29, stk. 3, svarer til ABL § 34

SKM2007.625.LSR

En læge ansås for berettiget til fradrag for ophørspension efter PBL § 15 A, i forbindelse med afhændelse af en udlejningsvirksomhed, idet værdien af ikke bogført goodwill i lægevirksomheden kunne medregnes ved vurderingen af, om værdien af den afhændede virksomhed udgjorde mindre end 50 pct. af de samlede aktiver.

Reglen i PBL § 15 A, stk. 4, svarer til ABL § 34, stk. 6.

TfS 2000, 368 LSR

Ved gaver ydet fra ægtefælle til børn anses ægtefællerne for to selvstændige gavegivere. Der kunne derfor ikke ske sammenlægning af to ægtefællers gaver i form af aktier ved vurderingen af, om der kunne ske succession efter ABL § 11 (dagældende) i forbindelse med beregning af gaveafgift. Det dagældende krav om overdragelse af mindst 15 pct. af stemmerværdien i den enkelte overdragelse var efterfølgende ikke opfyldt for den ene ægtefælles gave. Succession nægtet.

Skatterådet / Ligningsrådet

►SKM2024.362.SR◄

►Spørgerne havde i 2023 gennemført et generationsskifte af et selskab (ApS), der ejede 100 pct. af aktierne i et A/S, der ejede 100 pct. af anparterne i et ApS. Spørgerne ønskede bekræftet, at de gennemførte overdragelser af anparterne i selskabet kunne ske med skattemæssig succession efter ABL § 34. Datterselskabet A/S ejede og drev et landbrug, og ejede flere ejendomme, herunder bl.a. en ejendom, hvor ejendommens benyttelse ved vurderingen var oplyst til at være bebygget landbrug. På denne ejendom var der flere stuehuse og lejligheder, der enten var udlejet eller i øvrigt stillet til rådighed til privat benyttelse, og som derfor ikke blev anvendt i virksomheden med landbrugsdrift. På baggrund af SKM2024.299.SR fandt Skatterådet, at de stuehuse og lejligheder, der enten var udlejet eller i øvrigt stillet til rådighed for privat benyttelse, skulle anses for passiv kapitalanbringelse, jf. ABL § 34. Uanset, at den indsendte pengetankberegning skulle korrigeres vedrørende en anslået maksimal værdi af de pågældende stuehuse og lejligheder, ændrede dette ikke på, at Skatterådet kunne bekræfte, at de gennemførte overdragelser af anparterne i selskabet kunne ske med skattemæssig succession efter ABL § 34.◄

►SKM2024.299.SR◄

►Spørgerne påtænkte at generationsskifte deres virksomhed. Forinden ville Spørgerne bl.a. foretage en skattefri anpartsombytning. På overdragelsestidspunktet ville Spørgerne hver eje 50 pct. af H4, der ville eje 100 pct. af H1. H1 ville eje 100 pct. af henholdsvis H2 og H3. Spørgerne ønskede bl.a. bekræftet, at en af H1 ejet ejendom, der var udlejet til H3, i sin helhed ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse efter ABL § 34. Det var oplyst, at ejendommen blev anvendt i H3’s virksomhed med skovdrift, dyrehold og jagtaktiviteter. Den del af ejendommen, der blev anvendt hertil, blev efter en konkret vurdering af de fremlagte oplysninger ikke anset som passiv kapitalanbringelse. Det blev samtidig oplyst, at der var fire selvstændige beboelsesejendomme på ejendommen, hvoraf to blev anvendt som tjenesteboliger, én blev udlejet til turister og besøgende jægere, mens den sidste beboelsesdel blev anvendt af Spørgerne, når de besøgte ejendommen. Disse ejendomme blev videreudlejet af H3 og udgjorde dermed som udgangspunkt passiv kapitalanbringelse, jf. ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, 5. pkt., og forarbejderne hertil. Den særlige undtagelse i ABL § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., hvorefter bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse, fandt på baggrund af SKM2023.590.HR ikke anvendelse på de fire selvstændige beboelsesejendomme. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den pågældende ejendom i sin helhed ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse, idet de fire selvstændige beboelsesdele udgjorde passiv kapitalanbringelse, jf. ABL § 34.◄

►SKM2024.199.SR◄

►Spørger ønskede at overdrage sine aktier i H1 A/S, der ville blive stiftet ved en fusion af en række selskaber, til sine børnebørn med skattemæssig succession. I den forbindelse ønskedes det bekræftet, at H1 A/S’ ejendomme under hensyntagen til virksomhedens aktivitet hermed ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Det var oplyst, at virksomheden igennem årene uafhængigt af den formelle ejer- og selskabsstruktur havde været drevet og udviklet som en aktiv og samlet ejendomsvirksomhed med drift, administration, renovering, modernisering, projektudvikling samt køb og salg af fast ejendom. De pågældende ejendomme, der blev spurgt til, benyttedes efter det oplyste til udlejning til erhverv og beboelse. Den pågældende benyttelse sås ikke at være af midlertidig karakter. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de pågældende ejendomme ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse i henhold til ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.◄

►SKM2024.174.SR◄

►Spørger ejede 100 pct. af et holdingselskab (ApS), der via et nyt 100 pct. ejet datterselskab (ApS) påtænkte at erhverve flere solcelleanlæg i Frankrig via igangværende elproduktionsvirksomheder, der producerede og solgte strøm. Det var oplyst, at datterselskabet (ApS) ville overtage alle forvaltningsmæssige, dispositionsmæssige og økonomiske rettigheder og forpligtelser vedrørende elproduktionsvirksomhederne, at selskabet ville få fuld elektronisk adgang til drifts- og produktionstal, at selskabet løbende ville have kontakt med Frankrig, at bestyrelse/direktion efter behov ville foretage kontrolbesøg og have kontakt med relevante leverandører i Frankrig. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at der var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, og ikke en investering, hvoraf der alene blev oppebåret et passivt afkast af investeringen.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at datterselskabets (ApS) påtænkte investering i de anførte solcelleanlæg via de franske elproduktionsvirksomheder ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.◄

►SKM2024.56.SR◄

►Spørgerne ejede ligeligt H1 Holding ApS, som de påtænkte at generationsskifte. Skatterådet bekræftede, at de grunde og bygninger, der var ejet af det 100 pct. ejede datterselskab H2 ApS og fuldt ud blev anvendt til hoteldrift, kunne medtages i opgørelsen af den finansielle brøk, jf. ABL § 34, som ikke-finansielle aktiver ved overdragelse af anparterne i H1 Holding ApS.◄

►SKM2024.47.SR◄

►Spørgers anpartsselskab producerede og solgte strøm via vindmøller, der var ejet af anpartsselskabet. Det var oplyst, at anpartsselskabet stod for den fulde driftsaktivitet med vindmøllerne. Skatterådet fandt, efter en konkret vurdering, at der var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, og ikke en investering, hvoraf der alene blev oppebåret et passivt afkast af investeringen.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at de af Spørgers anpartsselskabs ejede vindmøller ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.◄

SKM2023.585.SR

A planlagde et generationsskifte af sin virksomhed til sine to børn. Det ønskedes i den forbindelse bekræftet, at tilgodehavendet fra salg og tjenesteydelser i H1 A/S ikke skulle medregnes som passiv kapitalanbringelse efter ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. H1 A/S’ hovedaktivitet var køb og salg af brugte biler. I tilfælde af salg, hvor køber ikke kunne opnå ekstern finansiering, tilbød selskabet i nogen tilfælde at sælge på kredit. Finansieringen blev tilbudt på låneaftaler med en løbetid på 5 år. I gennemsnit var tilgodehavendet dog indfriet i løbet af 12-18 måneder. Der blev taget ejendomsforbehold i de biler, som blev solgt på kredit.

Skatterådet kunne bekræfte, at tilgodehavendet fra salg og tjenesteydelser i H1 A/S ikke skulle medregnes som passiv kapitalanbringelse efter ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, ved en overdragelse af A’s anparter i H3 Holding ApS.

Skatterådet havde ved afgørelsen særligt henset til, at det var en traditionel del af brugtvognsmarkedet, at bilforhandlere tilbød finansiering til sine kunder, at de pågældende tilgodehavender typisk blev indfriet indenfor en periode på 12-18 måneder, at finansieringen alene blev tilbudt i de tilfælde, hvor anden finansiering ikke kunne opnås, samt at finansieringsmuligheden var nødvendig for, at virksomheden kunne sælge de pågældende biler.

SKM2023.574.SR

Spørger ønskede at få bekræftet, at et holdingselskabs aktiebeholdning, hvor ejerandelen udgjorde under 25 pct., ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse efter ABL § 34.

Værdipapirer, herunder aktier, er udtrykkeligt nævnt i ABL § 34, stk. 6, som eksempel på aktiver, der som udgangspunkt anses for en passiv kapitalanbringelse. Herudover fremgår det direkte af forarbejderne til både lov nr. 1285 af 20. december 2000 (L36 i folketingsåret 2000/01) og lov nr. 1413 af 21. december 2005 (L78 i folketingsåret 2005/06), at holdingselskaber som udgangspunkt omfattes af pengetankreglen, idet holdingselskabernes aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et datterselskab, og derfor ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt selskab. Endelig er aktiebeholdninger med en ejerandel på under 25 pct. ikke omfattet af særreglen i ABL § 34, stk. 6, 3. og 4. pkt., hvorefter afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., ikke medregnes.

Når der i nærværende sag dels var tale om overdragelse af anparter i et holdingselskab uden reel erhvervsaktiv virksomhed, og dels var tale om en aktiebeholdning på under 25 pct., der ikke udgjorde en del af reel erhvervsaktivitet i holdingselskabet, kunne der i nærværende tilfælde ikke være tale om andet end en investering, der skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering af oplysningerne i sagen, imod Spørgers ønske, at det ikke kunne bekræftes, at den konkrete aktiebeholdning, der udgjorde under 25 pct., ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

SKM2023.441.SR

Skatterådet bekræftede, at et padel- og fitnesscenter under de konkrete omstændigheder, hvor udlejningen af padelbanerne ville ske som en integreret del af driften, hvor der ligeledes ville være øvrig aktivitet i form af bl.a. personlig træning/undervisning på bl.a. padelbanerne, turneringer mv., og hvor udlejningen af padelbanerne udgjorde en integreret og naturlig del af driften af denne type virksomhed, ville udgøre aktiv virksomhed og dermed ikke passiv kapitalanbringelse.

SKM2023.288.SR

Spørger ønskede at få bekræftet, at et selskabs aktiebeholdning, hvor ejerandelen udgjorde under 25 pct., ikke skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse efter ABL § 34. Udgangspunktet var, at aktiebeholdninger med en ejerandel på under 25 pct. skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse. Det fremgik dog af lovforarbejderne til lovændringen i 2017, at kontanter og værdipapirer efter omstændighederne kunne høre til virksomhedens aktive del. Det fremgik videre af SKM2023.168.HR, at der skulle foretages en konkret vurdering af, om et aktiv måtte anses for passiv kapitalanbringelse. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering af oplysningerne i sagen, at det kunne bekræftes, at den konkrete aktiebeholdning, der udgjorde under 25 pct., ikke skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, jf. ABL § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.

SKM2022.590.SR

Sagen omhandlede, om udlejningsejendomme var pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver (aktiv kapitalanbringelse) i forhold til ABL § 34. 

Spørgsmål 1 og 2 omhandlede en ejendom med konventionelle lejemål samt lejemål til lagerceller og kontorceller. Skatterådet kunne i spørgsmål 1 og 2 ikke bekræfte, at ejendommen ikke var passiv kapitalanbringelse, da der var tale om udlejning af fast ejendom. 

Spørgsmål 3 omhandlede en landbrugsejendom, der var udlejet. Skatterådet bekræftede i forhold til landbrugsejendommen i spørgsmål 3, at denne kunne medregnes som en aktiv kapitalanbringelse, da den var omfattet af undtagelsen i ABL § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., hvis der var tale om en landbrugsejendom på tidspunktet for overdragelsen.

Vedr. spørgsmål 3:

►Skatterådet har i SKM2024.299.SR og SKM2024.362.SR fundet, at praksis, jf. bl.a. SKM2022.590.SR på baggrund af SKM2023.590.HR må anses for tilsidesat. Det vil herefter alene være den del af en ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, der bortforpagtes til landbrugsmæssige og skovbrugsmæssige formål og anvendes hertil, der omfattes af undtagelsen i ABL § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.◄

SKM2022.575.SR

Spørgerne ønskede at få bekræftet, at en overdragelse med succession efter ABL § 34, i forbindelse med en overdragelse af anparter ved gave, fortsat var en overdragelse med succession, når der gennemførtes en skattefri fusion og skattefri ophørsspaltning med skattemæssig tilbagevirkende kraft til et tidspunkt før overdragelsen med succession, selvom betingelserne for succession ikke ville være opfyldte efter de skattefrie omstruktureringer på tidspunktet for gaveoverdragelsen.

Skatterådet kunne ikke svare bekræftende på spørgsmålet, da Skatterådet fandt, at den skattemæssige tilbagevirkende kraft medførte, at der ville ske en ændring af grundlaget, der skulle indgå i vurderingen af, om betingelserne i ABL § 34 var opfyldte. Når betingelserne for succession ikke var opfyldte i ABL § 34, medførte det, at overdragelsen ikke kunne ske med succession.

SKM2022.450.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til om en kælderejendom, der udlejes til parkeringspladser og lukkede garager, er et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til ABL § 34. Skatterådet fandt, at en ejendom, der anvendes til udlejning af parkeringspladser og lukkede garager, skal betragtes som en udlejningsejendom. Skatterådet fandt videre, at bogholderi, fakturering, rykkerprocedure, fraflytningsafregning, rengøring, fremvisning af pladser og garager mv., samt udarbejdelse af lejekontrakter omfatter aktivitet ved selve udlejningen. Skatterådet fandt endvidere, at SKM2021.537.VLR (afgjort af Højesteret i SKM2023.168.HR), der omhandler pengetankreglen i andele i P/S’er, der driver solcelle- og vindmøllevirksomhed, ikke ændrer på, at alle udlejningsejendomme, med ganske få undtagelser, skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, (udlejning af parkeringspladser og lukkede garager er ikke omfattet af disse ganske få undtagelser), samt at al aktivitet med selve udlejningen ikke tæller med som aktiv aktivitet.

Spørgsmål 2 omhandlede, om et selskabs ejendom kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering ved overdragelse af anparterne i selskabet til hovedanpartshaverens børn. Skatterådet fandt, at når Vurderingsstyrelsen har vurderet ejendommen til 17 mio.kr. og den seneste offentlige vurdering udgør 12,2 mio.kr., så skal der ske en fravigelse af hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-9, således at selskabets ejendom ikke kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering.

SKM2022.298.SR

Sagen omhandlede, om et bo kunne udlodde kapitalandele i et nystiftet holdingselskab med skattemæssig succession. Det var blandt andet en betingelse for, at kapitalandelene kunne udloddes med succession, at der skulle være tale om et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad bestod af passiv kapitalanbringelse. Selskabet ejede blandt andet en udlejningsejendom, der var erhvervet i 2014, og som fortsat var udlejet. Spørger ønskede, at udlejningsejendommen skulle betragtes som en projektejendom, der kunne henregnes til virksomhedens aktive del, idet det var oplyst, at udlejningsejendommen blev købt i 2014 med henblik på udvikling som projektejendom og efterfølgende salg, at der havde været udviklet flere projekter på ejendommen, men at disse var blevet afvist politisk, samt at afdøde inden sin død havde udviklet et nyt projekt, der skulle behandles af byrådet.

Skatterådet fandt, at udlejningsejendommen skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse, hvilket indebar, at boet ikke kunne udlodde kapitalandelene i det nystiftede holdingselskab med skattemæssig succession. Ved denne konkrete vurdering var der lagt vægt på, at udlejningen ikke kunne betragtes som midlertidig, idet ejendommen havde været ejet siden 2014 og i hele perioden havde været udlejet samt at indsendelse af projekter til behandling af et byråd ikke i sig selv var tilstrækkeligt til, at ejendommen havde ændret karakter fra udlejningsejendom (passiv kapitalanbringelse) til en projektejendom, der kunne henregnes til virksomhedens aktive del.

Påklaget til Landsskatteretten, som har afvist klagen.

►Se SKM2024.242.LSR◄

SKM2022.40.SR

Sagen omhandlede, om et selskabs (ApS) investering i kryptovaluta og guldbarrer var pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver i forhold til ABL § 34. Skatterådet fandt, at det fremgår af praksis jf. SKM2021.537.VLR, at der skal foretages en bedømmelse af, om aktiviteten i selskabet udgør en reel erhvervsaktivitet, herunder om der sker aktiv deltagelse i en reel erhvervsvirksomhed, eller om der alene oppebæres et afkast af en investering. Skatterådet fandt, at investering i kryptovaluta og guldbarrer skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse på lige fod med investering i udlejning af fast ejendom, kontanter og værdipapirer m.m., idet der ikke var tale om en aktivitet, der udgjorde en reel erhvervsaktivitet, men tværtimod en investering, hvoraf der alene oppebæres afkast af investeringen i form af værdireguleringer.

SKM2021.450.SR

På baggrund af praksis bekræftede Skatterådet, at en landbrugsejendom, der efter VUL § 33, stk. 1, var vurderet som benyttet til landbrugsejendom, ikke ville være et pengetankaktiv (finansielt aktiv/passiv kapitalanbringelse).

SKM2021.446.SR

Sagen omhandlede blandt andet om koncerninterne udlejningsejendomme, der blev anvendt til hotel- og restaurationsdrift, var pengetankaktiver (finansielle aktiver/passiv kapitalanbringelse) eller erhvervsaktiver i forhold til ABL § 34. Skatterådet bekræftede, at ejendomme, der blev anvendt til hoteldrift med tilhørende bemanding af reception, restaurant og værelsesrengøring m.m. ikke kunne sidestilles med en udlejningsejendom. Samlet set fandt Skatterådet, at de omhandlede ejendomme, der blev anvendt til hotel- og restaurationsdrift, kunne betragtes som erhvervsaktiver i forhold til ABL § 34.  

For så vidt angår værdiansættelsen af de konkrete ejendomme, var det oplyst, at de konkrete ejendomme alle var erhvervet inden for en kortere årrække før det påtænkte generationsskifte, og ombygningsudgifter m.m. udgjorde i denne periode mere end halvdelen af den samlede regnskabsmæssige værdi af ejendommene. Skatterådet bekræftede, at de regnskabsmæssige værdier inkl. alle ombygningsudgifter m.m. frem til overdragelsestidspunktet, der skulle finde sted i umiddelbar forlængelse af afgivelse af det bindende svar, i nærværende konkrete tilfælde kunne anvendes som udtryk for handelsværdien af de pågældende ejendomme.

SKM2021.250.SR

Sagen omhandlede, om en udlejningsejendom, der fungerede som et kontorhotel, var et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til ABL § 34.

Skatterådet fandt, at de i sagen omhandlede ejendomme primært havde karakter af at være udlejningsejendomme, idet indtægterne hovedsageligt stammede fra udlejningsaktiviteten. Endvidere fandt Skatterådet, at alle udlejningsejendomme med ganske få konkrete undtagelser skal betragtes som passiv kapitalanbringelse i forhold til pengetankreglen, samt at kontorhoteldrift ikke var omfattet af disse få konkrete undtagelser.

Påklaget til Skatteankestyrelsen.

Klagen er tilbagekaldt.

SKM2021.193.SR

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om et solcelleanlæg, der blev anvendt til energiproduktion, og som efter en omstrukturering indirekte var ejet af A via det nystiftede selskab H1, skulle kvalificeres som passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen i ABL § 34.

Ud fra den foreliggende praksis på området og efter en konkret vurdering af oplysningerne kunne det bekræftes, at solcelleanlægget ikke skulle anses som passiv kapitalanbringelse efter pengetankreglen i ABL § 34.

Se endvidere SKM2023.168.HR.

Skatterådet fandt bl.a., at der kunne ske overdragelse af en andel af driftsaktiviteten i H1 og aktier i datterselskaberne til spørger med skattemæssig succession efter KSL § 33 C og ABL § 34. Det medførte, at spørger ville indtræde i overdragerens skattemæssige stilling.

SKM2020.550.SR

Se endvidere SKM2023.168.HR.

SKM2020.425.SR

Spørger ønskede at få bekræftet, at bortforpagtning af skovejendomme beliggende i Sverige var omfattet af undtagelsen i ABL § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Skatterådet bekræftede spørgsmålet med den begrundelse, at det var en forudsætning, at skovejendommen i Sverige efter en vurdering efter ejendomsvurderingsloven kunne sidestilles med en skovejendom, der havde været beliggende i Danmark.

SKM2019.162.SR

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at A umiddelbart efter spaltningen af G1 kunne overdrage nom. 11.250 B-anparter i G12 til sit barn1 og 11.250 B-anparter i G12 til sit barn2 efter reglerne om skattemæssig succession i ABL § 34.

SKM2019.163.SR

Skatterådet kunne bl.a. bekræfte, at B umiddelbart efter spaltningen af G1 kunne overdrage nom. 11.250 B-anparter i G12 til sit stedbarn barn1 og 11.250 B-anparter i G12 til sit stedbarn barn2 efter reglerne om skattemæssig succession i ABL § 34.

SKM2018.319.SR

Skatterådet afviste at tage stilling til spørgsmålet om succession efter ABL § 34, da det ikke var muligt at foretage en konkret vurdering.

SKM2016.233.SR

Skatterådet bekræftede, at to landbrugsejendomme i deres helhed skule medregnes ved opgørelsen af den aktive virksomhed efter ABL § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Skatterådet bekræftede endvidere, at der ved målingen af, om der kan succederes i en aktieavance, jf. ABL § 34, stk. 6, 1. punktum, kun skulle tages hensyn til handelsværdien af aktiverne ved selve salget af aktierne, når overdragelsen sker i selskabets første regnskabsår, såfremt overdragelsen af aktierne eller anparterne i selskabet med successionen sker i umiddelbar forlængelse af virksomhedsomdannelsen.

SKM2015.577.SR

Spørger ønskede afkræftet, at et parkeringshus, som både udlejes på timebasis og via abonnement i længere tid, anses for en udlejningsejendom i henhold til ABL § 34, stk. 6. Det kunne afkræftes i den konkrete sag.

Skatterådet bekræftede, at igangværende arbejder for fremmed regning kan indgå med sin bruttoværdi i opgørelsen efter aktivkriteriet i pengetankreglen, jf. ABL § 34, stk. 6.

SKM2007.106.SR

Skatterådet tiltrådte, at overdragelse af 19,5 pct. af aktierne i et selskab kunne ske ved succession efter ABL § 34. Selskabet var stiftet ved en skattefri aktieombytning. Ved bedømmelsen anvendtes kun tallene fra de to regnskabsår hvori selskabet havde eksisteret. En forholdsmæssig andel af datterselskabernes indtægter og aktiver blev medregnet for begge regnskabsår. Derudover blev et momskrav som var opstået ved varesalg ikke anset som en passiv pengeanbringelse, idet den relaterede sig til virksomhedens driftsside. Succession tilladt.

SKM2006.627.SR

Skatterådet tiltrådte i sagen, at en række nystiftede selskaber som ville opstå i forbindelse med spaltning af et holdingselskab alle kunne overdrages med succession efter ABL § 11 (dagældende). Selskaberne ville ikke overstige den dagældende grænse på 50 pct. Skatterådet udtalte, at det ikke kunne tillægges betydning, om holdingselskabet var et finansielt selskab før spaltningen. Der blev ved værdiansættelsen anvendt regnskabsmæssige værdier, og den offentlige ejendomsvurdering for så vidt angår fast ejendom. Succession tilladt.

Nystiftede selskaber.

SKM2005.166.LR

En advokat påtænkte at overdrage halvdelen af anparterne i et selskab til en nær medarbejder efter ABL § 11 A (dagældende). Spørgsmålet var, om likvide midler på selskabets klientkonto skulle anses for passiv pengeanbringelse. Ligningsrådet fandt, at kun de midler som kunne hæves efter klientkontovedtægten, herunder eventuelle forudbetalinger på honorar, skulle anses for likvide midler i henhold til ABL § 11, stk. 9. (dagældende). Succession tilladt.

Nær medarbejder.

SKM2004.176.LR

Sagen vedrørte overdragelse med succession af anparterne i et selskab, som var næringsdrivende med køb og salg af ejendomme. Den gennemsnitlige indtjening fra passiv kapitalanbringelse (herunder udlejning af næringsejendomme) udgjorde ca. 94 pct. Rådgiver anførte, at selskaber med næringsvirksomhed burde sidestilles med traditionel erhvervsvirksomhed. Ligningsrådet og skattestyrelsen anførte, at det afgørende er, hvorvidt der er tale om indtægter fra udlejning af fast ejendom, og da størstedelen af selskabets indtægter stammede herfra, kunne betingelserne for at succedere ikke være opfyldt efter ABL § 11, stk. 9. (dagældende). Succession nægtet.

SKM2003.458.LR

Sagen vedrørte overdragelse af aktierne i et holdingselskab med succession. Datterselskabet drev virksomhed med organisering og afvikling af kongresser for virksomheder og organisationer. Datterselskabet havde som følge af væsentlige forudbetalinger fra kunderne en stor likvid beholdning, som skulle anvendes til driften i senere regnskabsår. Ligningsrådet udtalte, at ABL § 11, stk. 9. (dagældende) indeholdt en objektiv regel for vurderingen af selskabets virksomhed. Ligningsrådet fandt efterfølgende, at likvide midler altid skulle anses for passive pengeanbringelser i relation til aktiverne, uanset ophavet til disse eller hvad de i øvrigt skulle benyttes til. Efterfølgende kunne der ikke ske overdragelse med succession efter ABL § 11, stk. 9. (dagældende). Succession nægtet.