| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelse |
| SKM2022.259.LSR | Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse, hvorefter en "SAFE" (der udstedes i USA) for danske investorer hverken kunne betragtes som en konvertibel obligation, omfattet af aktieavancebeskatningsloven, eller en fordring, omfattet af kursgevinstloven. Det skyldtes, at der ikke var en fordring på selskabet i USA. | Tidligere afgørelse i SKM2020.423.SR. |
| Skatterådet og Ligningsrådet | |
| SKM2023.599.SR | Spørger ejede 100 pct. af kapitalandelene i selskabet. Spørger ønskede at overdrage 15 pct. af kapitalandelene til hver af sine tre mindreårige døtre. I forbindelse med overdragelsen ville hver af døtrene modtage en mindre gave, mens den resterende overdragelsessum skulle erlægges ved et rente- og afdragsfrit gældsbrev på non-recourse vilkår. Spørger ønskede bekræftet, at udbetaling af lånene til hans tre døtre ikke skulle anses for en skattepligtig gave for døtrene eller i øvrigt ville udløse beskatning for døtrene. Spørger ønskede herudover bekræftet, at der ikke indtrådte en skattepligtig kursgevinst for spørger. hvis lånene efterfølgende blev indfriet fuldt ud. Skatterådet fandt, at lånene som følge af non-recourse vilkårene var omfattet af KGL § 29, stk. 3, da lånene blev reguleret i henhold til værdien af de overdragne kapitalandele. Lånene skulle herefter for kreditor (spørgeren) skattemæssigt behandles som finansielle kontrakter. Døtrenes gæld til spørgeren ville derimod for debitorerne (døtrene) være omfattet af KGL §§ 20-24 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på gæld, idet KGL § 29, stk. 3, alene gælder for fordringer og ikke for gæld. Da spørgers mulighed for at kræve lånene indfriet fuldt ud var afhængig af værdien af de overdragne anparter, fandt Skatterådet ikke, at den særlige praksis for værdiansættelse af anfordringsgældsbreve fandt anvendelse. Gældsbrevene skulle derfor ansættes til markedsværdi, der forventedes at være under kurs pari. | |
| SKM2022.185.SR | Skatterådet fastslog, at det omhandlede produkt måtte anses for en struktureret fordring, omfattet af KGL § 29, stk. 3, idet indfrielsessummen blev reguleret i forhold til den finansielle udvikling i de underliggende investeringsobjekter. | |
| SKM2022.165.SR | Skatterådet fastslog, at de omhandlede gældsbreve skulle anses for strukturerede fordringer, omfattet af KGL § 29, stk. 3. Der var herved henset til, at der var tale om fordringer i kursgevinstlovens forstand i form af pengekrav, og at indfrielseskursen på fordringerne reguleredes på baggrund af resultaterne af ændringer i værdien af nærmere angivne aktivtyper. Skatterådet fastslog endvidere, at fordringerne kunne indgå i virksomhedsordningen, idet produktet var udviklet med henblik på investering af overskudskapital fra kreditorernes virksomheder i virksomhedsordningen. | |
| SKM2021.449.SR | Skatterådet fastslog, at de i sagen omhandlede tracker certifikater, der var værdipapirer, der fulgte kursen for bitcoins, skulle anses for strukturerede fordringer, der var omfattet af KGL § 29, stk. 3. | |
| SKM2021.196.SR | Skatterådet bekræftede, at den omhandlede fordring skulle anses for en struktureret fordring, omfattet af KGL § 29, stk. 3, og at fordringen derfor skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Der er herved særligt henset til, at der var tale om en fordring i kursgevinstlovens forstand i form af et pengekrav, og at fordringen reguleredes på baggrund af kursudviklingen i et nærmere angivet investeringsselskab (et open-ended investeringsselskab). Reguleringen af fordringen var således af en karakter, der kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt. Skatterådet bekræftede derfor også, at fordringen kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 2. | |
| SKM2020.241.SR | En fordrings hovedstol og indfrielsessum blev reguleret i forhold til den finansielle udvikling i et ApS, der investerede i industrivirksomheder. Skatterådet bekræftede, at der var tale om en struktureret fordring, bl.a. under hensyn til, at der var tale om en fordring, hvis indfrielsessum beroede på værdien af de underliggende driftsselskaber. Den strukturerede fordring kunne herefter også indgå i virksomhedsordningen. | |
| SKM2019.239.SR | Spørgeren påtænkte at udstede en række udbyttegivende obligationer, der ville give investorerne ret til en andel af overskuddet i spørgerens virksomhed. Ifølge finansieringsaftalen skulle lånets hovedstol reguleres på baggrund af låntagers økonomiske resultater. Afkastet skulle opgøres månedligt, hvorefter det skulle tilskrives eller fratrækkes hovedstolen. Afkastet kunne således blive negativt og i sidste ende gå helt tabt. Låntager ville have mulighed for at opsige lånet til enhver tid, medens långiver først ville få ret til at opsige lånet efter 12 måneder med et opsigelsesvarsel på 35 arbejdsdage. Skatterådet fastslog dels, at investeringen måtte anses for at udgøre en pengefordring omfattet af KGL § 1, dels at afkastet ikke opfyldte rentedefinitionen, idet renten ikke ville blive fastsat forud for den periode, som den vedrørte, hvorfor afkastet skulle behandles efter reglerne i kursgevinstloven, og endelig, at der vil være tale om en struktureret fordring, omfattet af KGL § 29, stk. 3. Skatterådet fastslog derfor, at såvel fysiske personer som selskaber skulle medregne gevinst eller tab efter lagerprincippet, jf. KGL § 33, stk. 1. | |
| SKM2019.155.SR | Skatterådet bekræftede, at en finansieringsaftale, hvor et dansk selskab investerede i en udenlandsk virksomhed, og hvor afkastet af investeringen afhang af, om og i hvilket omfang virksomheden opnåede myndighedsgodkendelse af et bestemt lægemiddel, skulle anses for en struktureret fordring efter KGL § 29, stk. 3. Den pågældende finansieringsaftale måtte endvidere anses for en pengefordring, der kunne indgå i et investeringsselskab, omfattet af ABL § 19. | |
| SKM2015.749.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at en obligation, hvis indfrielseskurs og afkast afhænger af udviklingen i tilbagebetalingen af de bagvedliggende lån samt det finansielle udredningsarbejde, skal anses for at være en struktureret obligation omfattet af KGL § 29, stk. 3. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at den del af kuponrenten, som er afhængig af Euribor-renten, ikke kunne anerkendes som værende en rente skatteretligt, men i stedet som en kursgevinst. Den garanterede rentedel kunne anerkendes som en rente i skatteretlig forstand. | |
| SKM2015.43.SR | Skatterådet bekræftede, at en obligation, hvis indfrielseskurs og/eller løbende afkast afhænger af en eller flere virksomheders evne til at betale deres kreditorer, skattemæssigt behandles som en struktureret obligation. Derudover bekræftede Skatterådet, at tab på en struktureret obligation, der er baseret på en eller flere aktier eller et eller flere aktieindeks, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, uanset om valutakursrisikoen mellem obligationernes udstedelsesvaluta og aktiens/aktieindeksets valuta er afdækket eller ej. | |
| SKM2014.711.SR | Skatterådet bekræftede, at en fordring, der i visse tilfælde kan blive nedskrevet, hvis udstederens egenkapitalandel falder under et bestemt niveau, ikke er omfattet af KGL § 29, stk. 3, men skal behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler for gevinst og tab på fordringer. | |
| SKM2014.699.SR | Skatterådet bekræftede, at en fordring, som alene ville blive nedskrevet, hvis udstederens egenkapitalandel faldt, ikke er omfattet af KGL § 29, stk. 3. | |
| SKM2014.688.SR | Skatterådet fandt, at en struktureret fordring, der opfyldte betingelserne i KGL § 29, stk. 3, men som desuden indeholdt en ret til at blive konverteret til aktier, ikke skulle beskattes efter kursgevinstlovens regler for finansielle kontrakter, men efter aktieavancebeskatningslovens regler for konvertible obligationer. | |
| SKM2014.110.SR | Skatterådet bekræftede, at gevinst og tab på værdipapirer, hvor hovedstolen kan nedskrives til 0 i visse situationer, ikke er omfattet af KGL § 29, stk. 3, og derfor skal behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler for gevinst og tab på fordringer. Skatterådet fandt vedrørende den skattemæssige behandling af ikke forfaldne renter frem til nedskrivningen til 0 (renter, der bliver beskattet efter LL § 5, stk. 5), at der også skal ske en beskatning af disse renter i det år, hvor der sker en nedskrivning. Køberne af værdipapirerne vil have et pengekrav på betaling af renterne, der ikke er forfaldne og endnu ikke betalte. Dette pengekrav er omfattet af kursgevinstlovens regler om fradrag på fordringer. | |
| SKM2012.73.SR | Obligationens oprindelige hovedstol skulle tilbagebetales med fradrag for tab i Deutsche Banks låneportefølje, som obligationens hovedstol har dækket. Obligationens værdi følger således værdien på låneporteføljen, og sådanne reguleringer indebærer, at obligationen anses for en struktureret fordring, jf. KGL § 29, stk. 3. | |
| SKM2011.289.SR | Et lån, hvor afkastet var afhængigt af debitors resultat, var en struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. Afkastet skulle hos kreditor beskattes som kursgevinst/kurstab, mens debitor havde fradrag i takt med, at afkastet tilskrives lånet (kvartalsvis). | |
| SKM2011.113.SR | Long/short certfikater med indbygget gearing blev anset for struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. Certfikatet følger udviklingen i værdien af underliggende aktiv. Certifikatet består af to dele: Kapitalindskud og finansiering. Værdien på certifikatet modsvares af kapitalindskuddet. Renten på finansieringen beregnes dagligt ud fra kapitalindskuddet. Intet fast udløbstidspunkt. Stop-loss, der sikrer, at investor aldrig taber mere end den investerede kapital. Hvis værdien af certifikatet når stop-loss, udbetales eventuel restværdi til investor. Ellers kan værdien kun realisere ved at videresælge certifikatet. Ingen kuponrente eller anden udlodning. | |
| SKM2009.746.SR | Obligation reguleret på grundlag af kursen på 4 danske aktier. Anset for struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. | |
| SKM2009.640.SR | Obligation reguleret på grundlag af kursen på 4 nordiske aktier. Anset for struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. | |
| SKM2009.34.SR | Obligation i euro med hovedstolsgaranti og en garanteret forrentning på 0,50 pct. anset for struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. Størstedelen af provenuet fra obligationsudstedelsen blev placeret i højt ratede (AAA/AA) forrentede bankobligationer, der kunne dække en indfrielse af de udstedte obligationer til kurs 100. Obligationernes indfrielseskurs blev desuden reguleret af udviklingen i afkastet af en investering i derivater på elmarkedet. | |
| SKM2008.708.SR | Long/Short certifikater, Discount certifikater og Bonus certifikater anset for struktureret fordring omfattet af KGL § 29, stk. 3. Struktureret værdipapir med garanteret kuponrente (med kontant afregning eller fysisk levering af en aktie) delvist anset for omfattet af KGL § 29, stk. 3. Del af aftalen, hvorefter erhvervelsen af en aktie var afhængig af udviklingen i kursen på en eller flere aktier, var suspensiv, da der var reel usikkerhed om, hvorvidt ejeren af certifikatet ville få leveret en aktie, og i givet fald hvilken. Den skattemæssige retserhvervelse var dermed udskudt til indfrielsesdagen, hvor det kunne konstateres, hvordan kursen på de underliggende aktier havde udviklet sig i perioden. | |
| SKM2008.578.SR | Kontoprodukt var ikke en puljeordning, da kontoudstederen administrerede de indskudte midler for egen regning og risiko. Produktet var omfattet af KGL § 16, uanset om det blev reguleret i forhold til en eller flere valutakurser. Kontoproduktet kunne - hvis det blev reguleret i forhold til andre aktiver end valuta - være omfattet af KGL § 29, stk. 3. | Reglerne er nu ændret, således at produktet ville være omfattet af KGL § 29, stk. 3, hvis regulering efter en eller flere valutaer. |
| SKM2008.573.SR | Obligation udstedt i fremmed valuta, hvor indfrielsen skulle ske til en kurs, der blev beregnet på grundlag af forholdet mellem den akkumulerede budgetterede leje og den akkumulerede realiserede leje af et hotel under opførelse, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. | |
| SKM2008.449.SR | Struktureret indlån, hvor afkastet af indskuddet på kontoen afhang af udviklingen i en række aktieindeks og enkeltaktier, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. | |
| SKM2008.245.SR. | En særlig lånetype var omfattet af KGL § 29, stk. 3. På fordringssiden (kreditor) skulle beskatningen ske efter reglerne for finansielle kontrakter, mens gældssiden (debitor) skulle beskattes efter de almindelige regler for gæld i kursgevinstloven. | |
| SKM2008.233.SR | Obligationer blev ikke reguleret med en udvikling, der kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt, og var derfor ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3. | |
| SKM2008.207.SR | Fem forskellige modeller for finansiering var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3, da der var tale om renteprodukter og udviklingen (forskellen mellem stiftelseskursen og indfrielseskursen) ikke kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt. | |
| SKM2007.881.SR | Gevinst, som obligationsejerne realiserer som følge af profit sharing andel og overkurs ved indfrielse af et profit sharing lån, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Lånet blev forrentet med en variabel rente, og der ville ud over det udlånte beløb blive tilbagebetalt 25 pct. af det akkumulerede regnskabsmæssige overskud efter nærmere fastsatte regler. | |
| SKM2007.436.SR | En obligation, hvor indfrielseskursen blev reguleret efter en række indeks, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. En udbetaling på 2 pct. af hovedstolen var ikke en rente, men omfattet af kursgevinstloven og dermed også af KGL § 29, stk. 3. | |
| SKM2006.716.SR | Obligation, hvor indfrielseskursen afhang af udviklingen på afgrøder og guld, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. | |
| SKM2006.715.SR | Obligation udstedt af et selskab, hvor obligationernes indfrielseskurs afhang af udviklingen i udenlandske obligationer, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. | |
| SKM2006.706.SR | Obligationer, hvor indfrielseskursen fulgte udviklingen i et vindindeks eller udvalgte vindmøllers el-produktion, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. | |
| SKM2006.705.SR | Obligationer, der var bundet op på betalingsevnen hos de bagvedliggende pengeinstitutter, var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3. "Udviklingen" kunne ikke lægges til grund i en finansiel kontrakt, da der reelt ikke var en risiko for indfrielse til en anden kurs end pari. | |
| SKM2006.307.SR | Tab på finansielle kontrakter opstået i 2002 til 2004 kunne modregnes i gevinst på strukturerede obligationer, dog ikke hvis de strukturerede obligationer var omfattet af KGL § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt. | |
| SKM2006.304.SR | Obligation, hvis indfrielseskurs var bundet op på betalingsevnen hos de bagvedliggende pengeinstitutter, var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3. Kun i ekstreme situationer (hvis et bagvedliggende pengeinstitut går konkurs), ville der blive tale om indfrielse til en kurs under kurs 100. Udviklingen fandtes ikke at kunne lægges til grund i en finansiel kontrakt. | Afgørelsen præciserer praksis i forhold til SKM2006.5.LR og SKM2006.6.LR. Skatterådet bekræfter svaret i SKM2012.237.SR, hvor der spørges til den samme obligation. |
| SKM2006.20.LR | En ejendomsobligation med en variabel tillægsrente, der var omfattet af kursgevinstloven, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Obligationens indfrielsessum blev reguleret i forhold til nogle ejendommes værdi og det løbende afkast fra disse ejendomme. | |
| SKM2006.6.LR | En obligationsserie var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3. Obligationernes indfrielseskurs var bundet op på fundingselskabets betalingsevne. | |
| SKM2006.5.LR | En obligationsserie var ikke omfattet af KGL § 29, stk. 3. Obligationernes indfrielseskurs var bundet op på fundingselskabets betalingsevne. | Praksis er præciseret ved SKM2006.705.SR og SKM2006.304.SR. |
| SKM2006.4.LR | Obligationer, hvor indfrielseskursen ville blive reguleret med udviklingen på priser på råvarer, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. | |