Betegnelse

Beskrivelse af kontrakten

Terminskontrakt (future/forwardkontrakt)

Pligt til at købe/sælge en fastsat mængde af et bestemt aktiv eller passiv på en fremtidig dato til en pris, der er aftalt i kontrakten.

Da der er tale om en gensidig forpligtelse, er der symmetri mellem erhververs og udsteders risiko.

Futures er standardiserede terminskontrakter med hensyn til fx løbetid, kontraktstørrelse og underliggende aktiver.

Købe- og salgsretter

(call- og putoptioner)

Ret men ikke pligt, til at købe/sælge et aktiv eller et passiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden et bestemt tidspunkt. Udstederen er forpligtet til at sælge/købe, hvis retten udnyttes.

Erhververen af en købe-/salgsret har en valgret, mens udstederen har en eventualforpligtelse. Erhververen betaler en præmie (optionspræmien) til udstederen for retten til at købe eller sælge det underliggende aktiv.

Erhververs tabsrisiko er begrænset til den betalte præmie, mens gevinstmuligheden i princippet er ubegrænset. Udsteders gevinstmulighed er begrænset til præmien, mens tabsrisikoen i princippet er ubegrænset.

Købe-/salgsretter kan være omfattet af KGL § 29, selv om der i aftalen er fastsat betingelser, der indebærer, at der kan være en vis usikkerhed om, hvorvidt retten vil blive udnyttet.

Udløbsdagen er den dag, hvor kontrakten udnyttes eller udløber uudnyttet.

Fx indløsningsretter og aftaler i interessentskaber om ret til køb og salg af aktier i selskabet.

Warrants

Bruges i flere betydninger. Kan fx vedrøre aktier, obligationer eller valuta. Det skal afgøres konkret, hvilke(t) regelsæt der skal anvendes.

Fx ret til at købe/sælge allerede udstedte aktier eller til at tegne nye aktier. En warrant, der er en tegningsret til aktier mv., beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler. Tegningsretter til aktier mv. er udtrykkeligt undtaget fra KGL § 29. Se KGL § 30, stk. 1, nr. 2, og afsnit C.B.1.8.3.

Warrants, der indeholder ret til at købe obligationer, bortset fra konvertible obligationer, er omfattet af KGL § 29. Om konvertible obligationer, se C.B.2.1.3.1.

Bytteret

Ret til at afstå et aktiv mod at erhverve et andet aktiv. Indeholder både købe- og salgsret, der kan være omfattet af KGL § 29.

REPO-forretninger

Lån til finansiering af fx obligationsbeholdning. Obligationerne stilles til sikkerhed for lånet til reporenten. Beskattes ikke efter KGL § 29. Se TfS 1995, 48 LSR.

Forward Rate Agreement (FRA)

To modsatrettede terminskontrakter. Omfattet af KGL § 29. Se TfS 1993, 562 LR.

Swap

Ubetinget gensidig forpligtelse indgået på aftaledagen mellem normalt to parter om bytte af fx rente på to (reelle eller fiktive) lån eller fordringer.

Beskattes som hovedregel efter KGL § 29. Der er dog ofte tale om individuelle aftaler med forskellige kontraktbestemmelser. Der skal derfor foretages en konkret vurdering af, om der er tale om en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29. Der skal foretages en vurdering af de enkelte elementer i kontrakten. De enkelte elementer beskattes særskilt og ikke instrumentet som sådan.

Se TfS 1999, 845 HRD, TfS 1997, 127 LSR, SKM2006.451.SR og SKM2007.437.SR.

Puljeordninger

Ordninger, hvor fx et pengeinstitut for en række investorer samlet investerer i bl.a. finansielle kontrakter. Puljen kan ud over finansielle kontrakter investere i andre formuegoder, der beskattes efter andre regler, fx obligationer, aktier eller råvarer. Se fx SKM2009.357.SR.

Deltagerne beskattes som om, deltagerne selv havde foretaget investeringen. Se SKM2009.716.SR og TfS 1995.751 LSR.

Spread betting

Spread betting går ud på at man "better" på en forandring i markedsværdien af finansielle produkter. Der satses penge på, om man tror, at en bestemt aktie eller råvare vil gå op - eller ned - i pris. Gevinst eller tab modsvares af op- eller nedgangen i prisændring multipliceret med indsatsen.

Spread betting er omfattet af KGL § 29. Se SKM2013.348.SR.

Binære optioner

Ved handel med binære optioner er afkastet enten udbetaling af et fastsat procentvis afkast af et investeret beløb eller slet ingen udbetaling. Binære optioner udløser altså et fastsat kontant beløb, hvis optionen udløber "in-the- money". Hvis optionen derimod udløber "out-of-the-money" mistes 90-100% af det investerede beløb. Optionerne dækker handel med aktier, aktieindeks, råvarer og valuta.

Binære optioner er omfattet af KGL § 29. Se SKM2014.11.SR.

Bitcoins / kryptovaluta

Landsskatteretten og Skatterådet har i en række afgørelser fastslået, at kryptovaluta herunder bitcoins, hverken er pengefordringer eller finansielle kontrakter og derfor ikke omfattet af reglerne i kursgevinstloven. Det samme gælder rebase rewards.

Se afsnit C.C.2.1.3.3.3 og C.C.2.1.3.3.5 Kryptoaktiver, SKM2018.104.SR, SKM2018.130.SR, og SKM2018.458.SR og SKM2020.85.LSR (stadfæstelse af SKM2018.288.SR), samt forudsætningsvist SKM2019.10.SR, SKM2019.67.SR, SKM2019.78.SR, SKM2019.161.SR, SKM2020.400.LSR, SKM2021.240.LSR, SKM2021.356.SR, SKM2021.505.LSR, SKM2022.300.SR, SKM2022.323.SR (vedrørende rebase rewards), SKM2023.162.LSR (stadfæstelse af SKM2022.355.SR), ►SKM2023.188.HR (stadfæstelse af SKM2019.7.SR, SKM2020.229.LSR og SKM2022.253.ØLR)◄, SKM2023.425.SR, SKM2023.479.LSR, SKM2023.480.LSR► og SKM2024.160.LSR.◄ Se dog SKM2018.130.SR, hvor der var indgået aftaler om køb eller salg af bitcoins til levering eller differenceafregning på et senere tidspunkt. Se endvidere SKM2022.300.SR, hvorefter stablecoins skulle behandles som finansielle kontrakter.

Mandatory Convertible

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal en Mandatory convertible, hvor der kun kan ske indfrielse med aktier, skattemæssigt behandles som et køb af aktier, hvor aktierne er erhvervet fra aftalens indgåelse. Retserhvervelsen af aktierne er sket ved aftalens indgåelse, medmindre der i aftalen er vilkår, der medfører udskydelse af retserhvervelsen.

En eventuel "rente" i årene frem til der sker udlevering af aktier til indehaverne af den "Mandatory convertible" vil udsteder ikke have fradrag for efter SL § 6, litra e, da der er tale om et køb af aktier fra aftalens indgåelse, og der derfor ikke kan eksistere et gældsforhold skatteretligt.

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

407 af 1. juni 2005

Indsættelse af § 29, stk. 3, vedrørende strukturerede fordringer.

§ 5, nr. 4

308 af 19. april 2006

Redaktionel ændring.

§ 5, nr. 1

724 af 25. juni 2010

Konsekvensændring af § 29, stk. 1, 1. pkt., som følge af ophævelse af KGL § 9.

Ændring af § 29, stk. 3, 2. og 5. pkt., således af kontrakter, der reguleres efter en anden valuta end den, kontrakten er udstedt i, beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter.

Ændring af § 32, således at tab på visse aktiebaserede kontrakter kan vælges modregnet i gevinst på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

§ 1, nr. 29-31

254 af 30. marts 2011

Ændring af §§ 31 og 32 vedr. fradrag for tab på kontrakter

§ 6, nr. 11-15

1255 af 18, december 2012

Ændring af § 31, stk. 1, som følge af indsættelse af ABL § 4 C om skattefri porteføljeaktier

§ 3, nr. 1

1375 af 16. december 2014

Konsekvensændring i § 31, stk. 1

§ 3, nr. 1

430 af 18. maj 2016

Ændring af § 30, stk 3 og 4 som følge af indsættelsen af LL § 7 P

§ 3, nr. 1

1390 af 29. september 2022

Ny lovbekendtgørelse af kursgevinstloven

1563 af 12. december 2023

Ændring af § 32, således at tab på visse aktiebaserede kontrakter kan vælges modregnet i såvel aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, som  aktier, der er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

§ 4

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2018.305.HR

Et selskab ønskede fradrag for tab ved afståelse af aktier og anparter efter den tidligere aktieavancebeskatningslov, hvorefter selskaber havde fradrag for tab på aktier og anparter med under 3 års ejertid.

Selskabet lod derfor seks datterselskaber indgå kortfristede, modsatrettede valutaterminskontrakter med det formål at konstruere tab i tre af datterselskaberne. I de datterselskaber, som led tab på valutaterminskontrakterne, betalte selskabet banken for tabet og lod senere anpartskapitalen i to af datterselskaberne forhøje ved et kapitalindskud. Datterselskabet havde tilstrækkelig kapital til at inddække tabet på valutaterminsforretningen vedrørende det sidste "taber-selskab". Selskabet solgte efterfølgende aktierne og anparterne i de tabslidende datterselskaber, hvorved der opstod et tab på aktierne og anparterne.

Højesteret fandt ud fra en helhedsvurdering, at selskabets tab ved afståelse af aktierne og anparterne i de tre datterselskaber skulle reduceres med det fulde tab, der var på valutaterminskontrakterne i de enkelte datterselskaber.

Højesteret henviste til, at valutaterminskontrakterne - i overensstemmelse med Højesterets dom i SKM2014.422.HR - var uden nævneværdig økonomisk risiko og ikke havde nogen forretningsmæssig begrundelse. Dispositionernes eneste formål og virkning var at skabe et fradragsberettiget tab for selskabet. Da selskabet ikke havde en retsbeskyttet forventning om, at fradragsreduktionen skulle ske på en bestemt måde, kunne tabet opgøres som anført.

SKM2009.168.HR

Låneprovenu placeret i amerikanske og canadiske statsobligationer, der uigenkaldeligt blev håndpantsat til den långivende bank. Skatteyderen var afskåret fra at disponere over låneprovenuet. Kursrisikoen var neutraliseret ved indgåelse af en swap-aftale.

Arrangementet ansås ikke for forretningsmæssigt begrundet, og indebar ikke en reel økonomisk risiko. Rentebeløbet var herefter ikke fradragsberettiget, og kursværdien og gælden skulle ikke medregnes ved opgørelsen af sagsøgers skattepligtige formue.

TfS 1999, 845 HR

To swapaftaler, hvor der på fremtidige afregningstidspunkter skulle udveksles (byttes) beløb i to udenlandske valutaer, skulle sidestilles med valutaterminsforretninger. Da aftalerne var indgået før 1. juli 1991, var de omfattet af SL § 4, litra f.

Swapaftalerne ville i dag skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

Landsskatteretskendelser

►SKM2024.287.LSR◄

►Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar om, at klagerens aktivitet vedrørende handel med kryptovaluta og finansielle kontrakter ikke udgjorde en næringsvirksomed, jf. SL § 5, litra a.

Klageren var uddannet IT-programmør og arbejdede indtil 2017 i en bank, hvor han udviklede bankens porteføljeforvaltningssoftware. Han erhvervede første gang kryptovalutaen bitcoin i 2014. For indkomståret 2016 er klageren blevet spekulationsbeskattet efter SL § 5 a, idet marginhandelerne dog skulle anses for finansielle kontrakter, omfattet af KGL § 29, stk. 1. I indkomståret 2017 har klageren foretaget mere end 5.000 handeler med køb og salg af kryptovaluta og gearede handeler.

Ved vurderingen af, om man kan anses for næringsdrivende indenfor det finansielle marked, lægges der efter praksis stor vægt på, om man gennem arbejdet eller uddannelse har oppebåret en sådan indsigt og erfaring, at man kan drive finansiel virksomhed med køb og salg af kryptovaluta på en systematisk og professionel måde.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke kunne anses for næringsdrivende med køb og salg af kryptovauta fra og med indkomståret 2017, idet han var uddannet IT-programmør og havde beskæftiget sig med portefølgeforvaltningssoftware i banken, men ikke handlet med værdipapirer eller finansielle instrumenter eller udarbejdet algoritmer til handel med værdipapirer mv. under sin ansættelse i banken. Klageren kunne derfor ikke anses for at have den efter praksis for at kunne anses for næringsdrivende nødvendige professionelle tilknytning til det finansielle marked. Det forhold, at klageren havde foretaget et omfattende antal handeler, kunne ikke føre til et andet resultat.◄

►Afgørelsen er en stadfæstelse af SKM2021.291.SR◄

►SKM2024.184.LSR◄

►Landsskatteretten fandt ud fra en konkret og samlet vurdering, at et hybridt kernekapitalinstrument ikke udgjorde et reelt gældsforhold, idet skatteyderen ikke var retligt forpligtet til at tibagebetale det modtagne beløb. Dispositionen var derfor ikke omfattet af KGL § 1, stk. 1. Der var heller ikke tale om en finansiel kontrakt, omfattet af KGL § 29.

Landsskatteretten fandt endvidere ud fra en konkret og samlet vurdering, at det ikke var godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at et eventuelt tab ved indfrielse og de løbende betalinger vedrørende den hybride kernekapital var fradragsberettigedee efter SL § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at et evnetuelt tab og de løbende betalinger i det væsentligste vedrørte skatteyderens formue. Den omstændighed, at der eksisterede lovgivningsmæssige krav til skatteyderens kapitalgrundlag, indebar ikke i sig selv, at omkostningerne kunne anses for anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. ◄

►Afgørelsen er indbragt for domstolene.

Afgørelsen er en stadfæstelse af SKM2021.377.SR◄

SKM2015.124.LSR

Finansielle kontrakter, der lagerbeskattes efter kursgevinstlovens regler herom, blev anset for balanceposter i relation til reglerne om ordinær ansættelse i SFL § 26, stk. 7.

SKM2011.158.LSR

En skatteyder, der drev personlig virksomhed med landbrug mv., kunne ikke medtage en swapaftale under virksomhedsordningen. Swap'en havde ikke tilknytning til den udøvede landbrugs- og smedevirksomhed, og der blev ikke drevet finansiel virksomhed.

TfS 1998, 735 LSR

Et arrangement med investering i syntetiske valutaoptioner, hvor præmien var lånefinansieret, blev tilsidesat. Arrangementet ansås for en regnskabsmæssig konstruktion uden reelt økonomisk og regnskabsmæssigt indhold.

TfS 1997, 127 LSR

Tab på renteswap var ikke en renteudgift omfattet af SL § 6 e, men tab på en finansiel kontrakt omfattet af dagældende KGL §§ 8 C -8 G (nu KGL §§ 29-33).

TfS 1995.751 LSR

Deltager i puljelånsarrangement, hvor den administrerende bank foretog valutaterminsforretninger på vegne af deltagerne, blev beskattet, som om deltagerne selv havde foretaget de pågældende forretninger. Investeringerne havde ikke tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, da deltagelsen i det konkrete puljelån havde så spekulativ en karakter, at der opstod en særskilt risiko.

TfS 1995, 48 LSR

Salgs- og tilbagekøbsforretninger med værdipapirer (REPO-forretninger) skulle skattemæssigt behandles som låneforhold. Forretningerne var således ikke omfattet af reglerne om finansielle kontrakter.

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2023.507.SR

Sagen angik, hvorvidt et dansk selskab kunne anses for et investeringsselskab med indløsningsret på beviserne, der alene investerede i værdipapirer mv., jf. ABL § 19, hvis det erhvervede en konverteringsret til nytegnede aktier i et søsterselskab.

Skatterådet fandt, at konverteringsretten skulle anses for en finansiel kontrakt, jf. KGL § 29. Konverteringsretten var omfattet af begrebet værdipapirer m.v. og kunne følgelig indgå i værdipapirporteføljen i et investeringsselskab med indløsningsret på beviserne, indtil den blev konverteret til aktier i søsterselskabet.

SKM2023.472.SR

Sagen omhandlede et investeringsprodukt i form af en warrant-aftale. Spørgeren havde anmodet om, at det pågældende investeringsprodukt skulle anses for en tegningsret, der skattemæssigt skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det pågældende investeringsprodukt skulle anses for en tegningsret. Skatterådet fandt, at produktet i stedet skulle behandles efter reglerne for finansielle kontrakter i KGL § 29, stk. 1. Der var herved bl.a. henset til, at der i aftalen var en række betingelser. der skulle være opfyldt, før aftalemodtageren i givet fald erhvervede tegningsretter, ligesom de selskabsretlige betingelser for, hvornår der er udstedt tegningsretter, ikke var opfyldt. Der forelå således endnu ikke tegningsretter, og det var i øvrigt ikke på forhånd garanteret, at der rent faktisk ville blive udstedt et bestemt antal tegningsretter. Der var således efter Skatterådets opfattelse tale om et produkt, der tidsmæssigt lå før en erhvervelse af tegningsretter - dvs. en option på tegningsretter.

SKM2023.425.SR

Skatterådet fandt, at da det omhandlede indskud af kryptovaluta ikke skulle overgå til et pengekrav, var der ikke tale om en pengefordring. Der var heller ikke tale om en finansiel kontrakt, omfattet af kursgevinstloven.

SKM2023.328.SR

Skatterådet fandt, at de omhandlede financierkontrakter måtte anses for finansielle kontrakter, omfattet af KGL § 29, samt at gevinst og tab derfor skulle opgøres efter lagerprincippet. Dette indebar bl.a., at omkostninger i forbindelse med indgåelsen af financierkontrakten skulle medregnes i anskaffelsessummen henholdsvis afståelsessummen for kontrakten.

Om den pågældende financierkontrakt var det bl.a. oplyst, at der var tale om en tidsbegrænset kontrakt, der ville blive udstedt af Spørger til investor. Investor skulle betale et kontant éngangsbeløb og erhvervede retten til at modtage et afkast, svarende til en bestemt procentdel af Spørgers fremtidige overskud i forbindelse med salg af udviklingsprojektet. Det fulgte af kontrakten, at projektet var solgt på forhånd til en kapitalfond under forudsætning af en udlejningsgaranti efter 1 år fra færdiggørelse. Investor opnåede efter det oplyste ikke herved en ejerandel eller nogen form for rettigheder i øvrigt i det udstedende selskab. Investor kunne ikke kræve købesummen for financierkontrakten tilbagebetalt ved kontraktens udløb, uanset om der var modtaget udbytte eller ej.

Derudover bekræftede Skatterådet, at værdien af financierkontrakten skulle opgøres til handelsværdien ved indkomstårets udløb, og at den af spørgeren nævnte metode ville kunne anvendes, hvis resultatet i øvrigt svarede til handelsværdien.

SKM2023.284.SR

Skatterådet fastslog, at de omhandlede digitale NFT'er, der var et unikt digitalt billede, hverken var omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller af kursgevinstloven. Ud fra det oplyste om NFT'en fandt Skatterådet, at NFT'en var omfattet af SL § 5 a, og at der skulle ske spekulationsbeskatning. Beskatning skulle ske efter realisationsprincippet.

SKM2022.300.SR

Skatterådet fastslog, at de omhandlede stablecoins skulle beskattes efter KGL § 29 som finansielle kontrakter, og at opgørelse af gevinst og tab derfor skal ske efter lagerprincippet. Udgift til "gas fee" kunne henholdsvis tillægges anskaffelsessummen eller fradrages i afståelsessummen. Kryptovaluta, herunder bitcoins, er derimod ikke omfattet af kursgevinstloven.

SKM2022.92.SR

Skatterådet fastslog, at perpetual futures og quarteley futures, hvor det underliggende aktiv var værdien på kryptovalutaer, var omfattet af reglerne i KGL § 29 om finansielle kontrakter, samt at investeringen i disse kontrakter kunne ske gennem et anpartsselskab.

SKM2018.130.SR

Skatterådet fastslog, at de omhandlede margin-handler (aftaler om køb eller salg af bitcoins og ether til levering eller differenceafregning på et fremtidigt tidspunkt) måtte anses for terminskontrakter indgået i spekulationsøjemed, og at sådanne kontrakter som andre terminskontrakter var omfattet af KGL § 29, stk. 1. Der var hidtil udelukkende foretaget differenceafregning, og skatteyderen havde således ikke anskaffet eller afstået bitcoins og ether på grundlag af margin-handlerne. Gevinst og tab ved margin-handlerne var derfor ikke omfattet af spekulationsbestemmelsen i SL § 5, stk. 1, litra a.

(Gevinst og tab ved køb og salg af bitcoins og ether, der ikke var marginhandler, måtte derimod anses for omfattet af spekulationsbestemmelsen i SL § 5, stk. 1, litra a).

Gevinst ved differenceafregningen indsættes på skatteyderens konto i enten bitcoins eller ether og udgør en forøgelse af de respektive beholdninger, hvor gevinsten ved differenceafregningen anses som anskaffelsessum. Skatteyderen skal opgøre en gevinst på terminskontrakten efter KGL § 29, stk. 1, og gevinsten indgår endvidere ved opgørelsen af spekulationsgevinst eller -tab ved senere afståelse af bitcoins eller ether.

Tab ved differenceafregningen hæves på skatteyderens konto, og hævningen anses for en afståelse af enten bitcoins eller ether. Tabet anses for en afståelsessum ved opgørelse af spekulationsgevinst eller -tab. Skatteyderen skal derfor både opgøre et tab på terminskontrakten efter KGL § 29, stk. 1, og en spekulationsgevinst eller -tab efter SL § 5, stk. 1, litra a.

Skatterådet fastslog, at ingen af undtagelserne i KGL § 30 kunne finde anvendelse.

SKM2018.79.SR

Skatterådet fastslog, at ophævelse af en forkøbsret uden en fastsat pris ikke kunne anses for afståelse af en finansiel kontrakt efter kursgevinstloven, idet en ren forkøbsret uden fastsat pris ikke kan anses for omfattet af reglerne i KGL § 29 om finansielle kontrakter.

SKM2016.441.SR

Skatterådet bekræftede, at det ikke ville have nogen skattemæssig effekt, at eksisterende renteswaps blev omlagt fra euro til danske kroner, selv om omlægningen måtte anses for en ændring af et så væsentligt vilkår i swapaftalerne, at disse måtte anses for realiseret og nye kontrakter indgået. De underliggende realkreditlån, der vedrørte skatteyderens virksomhed, blev ligeledes omlagt fra euro til danske kroner, og renteswapsene blev derfor fortsat anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

SKM2016.381.SR

Skatterådet bekræftede, at nogle såkaldte aktiebeviser, som påtænktes anvendt i forbindelse med tegning af nye aktier og eventuelt køb af eksisterende aktier i forbindelse med en børsintroduktion, og som teknisk repræsenterede et bevis for levering af en børsnoteret aktie på et senere tidspunkt, ikke var finansielle kontrakter, men skulle behandles som aktier, omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

SKM2016.293.SR

Skatterådet fandt, at to renteswaps stiftet med en negativ anskaffelsessum kunne anses for finansielle kontrakter i henhold til KGL § 29, stk. 1. Derudover fandt Skatterådet, at den skattepligtige indkomst for nyanskaffede renteswaps i forbindelse med en omlægning skulle opgøres som forskellen mellem værdien af de nye renteswaps på omlægningstidspunktet og værdien af de pågældende renteswaps ultimo indkomståret. Den skattepligtige indkomst for de renteswaps, der var afstået ved omlægningen, skulle opgøres som forskellen mellem værdien af de pågældende renteswaps primo indkomståret og indfrielsesværdien på omlægningstidspunktet.

Skatterådet fandt, at et prioritetslån med variabel rente og renteloft skulle anses for en gæld for debitor, således at gevinst og tab medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter realisationsprincippet. Renteloftet blev således anset for en fuldt integreret del af det samlede produkt, der i det konkrete tilfælde ikke kunne udskilles og udbydes som en særskilt finansiel kontrakt med selvstændig værdi, ligesom renteloftet ej heller var det bærende element i det pågældende produkt.

En finansiel kontrakt om en "rentekorridor", hvorefter der blev etableret et renteloft og et rentegulv, og som blev indgået på baggrund af erhvervsmæssig gæld, blev anset for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, således at et tab ville kunne fradrages efter KGL § 32, stk. 1.

Skatterådet bekræftede, at en endeligt retserhvervet aktieoption, som spørgeren havde i behold på tidspunktet for indtræden i fuld dansk skattepligt i 2010, og som i 2013 blev afstået til det udstedende selskab, da optionsaftalen som følge af det udstedende selskabs afnotering ikke længere kunne opfyldes ved levering af de underliggende aktier, skulle behandles som en lagerbeskattet finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens regler.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at værdireguleringen af den i sagen omhandlede aktieoption kunne periodiseres til det indkomstår, i hvilket optionsvilkårene ændres som følge af det udstedende selskabs afnotering.

Skatterådet kunne bekræfte, at grundlaget for lagerbeskatning er værdien af den endeligt retserhvervede aktieoption på tidspunktet for indtræden i dansk skattepligt opgjort efter Black & Scholes-modellen fratrukket afståelsessummen.

Skatterådet bekræftede, at en "garanti", der udstedes på samme vilkår som en Credit Default Swap (CDS), skattemæssigt behandles som en finansiel kontrakt omfattet af KGL § 29.

Skatterådet bekræftede, at gevinst/tab på binære optioner er omfattet af KGL § 29, stk. 1. Tab er omfattet af tabsbegrænsningsreglen i KGL § 32 og gevinst/tab skal opgøres efter lagerprincippet i KGL § 33. Spørger driver ikke næring. Gevinst /tab skal indgå i kapitalindkomsten.

Gevinst og tab på finansiel spread betting er omfattet af KGL § 29, når en person "better" på forandring i markedsværdien af finansielle produkter - såkaldt finansiel spread betting.

SKM2012.404.SR

Kendetegnet for finansielle kontrakter er, at der skal være tale om bindende aftaler, der indgås mellem 2 parter. Lov om fremme af vedvarende energi angav tidligere i § 13, at der i nærmere omtalte situationer var en pligt for den, der opstillede en vindmølle, til at udbyde mindst 20 % af møllen til de i lovens § 15 nævnte personer. Køberet efter VE-loven var ikke en køberet aftalt mellem 2 parter, men var angivet i loven. Desuden er finansielle kontrakter karakteriseret ved, at der skal være en tidsmæssig forskydning mellem aftaletidspunkt og afviklingstidspunkt (eventuelt leveringstidspunkt). I forhold til køberetsordningen i VE-loven, skete levering samtidig med aftalens indgåelse, uanset møllen først opstilledes senere, da køberen efter køberetsordningen fik indflydelse, udbytte og risiko svarende til deres investering fra tegningstidspunket/aftaleindgåelsen. Der var ikke betalt for køberetten, og retten kunne ikke overdrages til andre. Skatterådet bekræftede derfor, at køberetten ikke opfyldte betingelserne for at være en finansiel kontrakt, og derfor ikke var omfattet af KGL § 29.

SKM2011.213.SR

En køberet var ikke omfattet af KGL § 29, da kontrakten ikke i tilstrækkelig grad tog stilling til overdragelsesprisen. Ifølge aftalen skulle aktierne overdrages til 85 pct. af den til enhver tid gældende offentlige vurdering. Skatterådet bekræftede, at kontrakten ikke medførte anden beskatning.

SKM2009.716.SR

Deltagere i puljeordning skulle beskattes af deres andel i puljen mht. udbytter, renter og gevinster/tab.  Puljedeltageren fik en forholdsmæssig andel af puljens værdipapirer, og puljen kunne ikke anses for en selvstændig skatteretlig enhed.

SKM2007.437.SR

Renteswaps skulle beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter.

SKM2006.451.SR

Renteswap indgået for at modvirke risikoen for en rentestigning, der gik ud på, at skatteyderen modtog en variabel rente og betalte en fast aftalt rente. Skatteyderen ønskede at indgå en modswap, hvorefter skatteyderen skulle betale en variabel rente og modtage en fast aftalt rente.

De omhandlede renteswaps skulle skattemæssigt behandles som terminsaftaler, og var dermed omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter.

SKM2003.184.LR

En aftale om salg var dels en overdragelse af aktier, dels en overdragelse af en salgsret. Overdragelsen af salgsretten var omfattet af KGL § 29.

TfS 1993, 562 LR

Kunders gevinst/tab på Forward Rate Agreement (FRA) skulle skattemæssigt behandles som terminskontrakter, dvs. efter reglerne for finansielle kontrakter.

TfS 1993, 223 LR

En salgsret og gensidig forkøbsret blev ikke anset som salg af aktierne. Salgsretten, men ikke forkøbsretten, var en finansiel kontrakt omfattet af dagældende KGL § 8 C (nu KGL § 29).

TfS 1993, 221 LR

En tidsbegrænset salgsret til en aktiepost, hvor der på forhånd var fastlagt en beregningsregel for salgskursen, og hvor der var stillet bankgaranti for salgssummens betaling i salgsretsperioden, var ikke salg af aktierne på tidspunktet for underskrivelsen af aftalen, da der ikke var sket en overgang af ejendomsretten til aktierne. Salgsretten var omfattet af dagældende KGL § 8 C (nu KGL § 29).