Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne i KGL § 4, stk. 3-5, hvor der undtagelsesvist er fradragsret for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Tab på fordringer erhvervet som vederlag for leverede varer mv.
  • Tab på obligationer og fordringer optaget til handel på et reguleret marked
  • Tab på rentefordringer
  • Tab på visse fordringer for pengenæringsdrivende kreditorer
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Koncernforbundne selskaber har undtagelsesvist fradragsret for tab på

  • fordringer, der er erhvervet som vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. Se KGL § 4, stk. 3.
  • obligationer og fordringer optaget til handel på et reguleret marked. Se KGL § 4, stk. 3, sidste pkt.
  • rentefordringer. Se KGL § 4, stk. 4.
  • fordringer, som er opstået for pengenæringsdrivende selskaber, hvis koncernforbindelse kun er etableret med henblik på midlertidig drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Se KGL § 4, stk. 5.

Bemærk

KGL § 4 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Reglen har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller senere. Se KGL § 41, stk. 1, 1. pkt.

Tab på fordringer erhvervet som vederlag for leverede varer mv.

Fordringer, der opstår på grundlag af normal samhandel mellem selskaber, anses for erhvervet som vederlag for leverede varer mv. Der lægges vægt på, om der er tale om almindelige aftalevilkår, som gælder i forhold til uafhængige kunder. Se KGL § 4, stk. 3.

Direkte lån, dvs. egentlige pengeudlån, er derimod ikke omfattet af begrebet vederlag for leverede varer mv.

Fordringer, som i første omgang er erhvervet som vederlag for leverede varer mv., kan skifte karakter til udlån. Afgørende vil her bl.a. være, om fordringens løbetid udstrækkes ud over det sædvanlige for varekreditter mv. mellem uafhængige parter, inden for det pågældende forretningsområde.

Betingelser

Det er en betingelse for fradrag, at debitorselskabet aldrig har været sambeskattet med kreditorselskabet, eller at fordringen er stiftet, efter at sambeskatningen er ophørt.

Det er også en betingelse for tabsfradraget, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Denne begrænsning af fradragsret for tab på fordringer har virkning for tab, der realiseres den 30. maj 2008 eller senere. Se lov nr. 906 af 12. september 2008 § 4.

Eksempel

Et selskab havde modtaget en fordring på et amerikansk datterselskab som vederlag for vareleverancer. Landsskatteretten lagde vægt på, at fordringen ikke allerede på leveringstidspunkterne havde ændret karakter til udlån. Fordringen havde heller ikke senere ændret karakter til udlån. Datterselskabet havde foretaget løbende betalinger til selskabet. Selskabets varetilgodehavender var ikke akkumuleret over flere år. Landsskatteretten godkendte fradrag for tab på fordringen. Se SKM2006.110.LSR.

I et andet tilfælde fik et selskab ikke godkendt fradrag for tab på fordringen. Selskabets varetilgodehavende havde skiftet karakter til at være udlån. Se SKM2006.338.LSR.

Ikrafttrædelse

Fordringer, der er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, er også omfattet af reglen, hvis fordringen er erhvervet inden den 13. marts 1997. Se KGL § 41, stk. 3.

Tab på obligationer og fordringer optaget til handel på et reguleret marked

Baggrunden for reglen er, at obligationer og andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked er rettet mod en bredere investorkreds, og at man derfor er uden for egentlige koncerninterne fordringer. Se KGL § 4, stk. 3, sidste pkt.

En fordring optaget til handel på et reguleret marked kan fx være virksomhedscertifikater (commercial papers).

Se også

Se også afsnit C.B.2.1.1.20 om regulerede markeder.

Tab på rentefordringer

Betingelser

Det er en betingelse for retten til fradrag, at debitorselskabet aldrig har været sambeskattet med kreditorselskabet, eller at rentefordringen er stiftet efter, at sambeskatningen er ophørt.

Fradragsretten er også betinget af, at tabet vedrører renter, som kreditorselskabet har medregnet ved selskabets indkomstopgørelse. Se KGL § 4, stk. 4.

Renterne skal være indtægtsført af kreditorselskabet med den virkning, at de er indgået i selskabets skatteberegningsgrundlag. Betingelsen skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor tabet realiseres. For renter, der vedrører det løbende indkomstår, er det tilstrækkeligt, at renterne medregnes ved indkomstopgørelsen for det pågældende indkomstår.

Hvis renterne har været medregnet ved indkomstopgørelsen, men senere er udgået igen, fx som følge af en efterfølgende regulering af skatteansættelsen ved eftergivelse af renterne, har kreditorselskabet ikke ret til tabsfradrag.

Bemærk - gældseftergivelse

Hvis en gældseftergivelse medfører, at en del af eftergivelsen bliver omfattet af SEL § 31 D som et tilskud, så vil der ikke være fradrag efter kursgevinstloven, jf. SEL § 31 D, stk. 3.

Ikrafttrædelse

Retten til tabsfradrag på rentefordringer har virkning for tab, der realiseres efter den 16. juni 1995. Se KGL § 41, stk. 4.

Tab på visse fordringer for pengenæringsdrivende kreditorer

Reglens formål

Formålet med reglen i KGL § 4, stk. 5, er at give adgang til fradrag for tab i situationer, hvor tab på fordringer er driftstab for kreditor. I visse tilfælde overtager pengenæringsdrivende selskaber - som et sædvanligt led i deres næringsvirksomhed - aktier i andre selskaber for at sikre indfrielse af udestående fordringer. Hvis en sådan aktieovertagelse indebærer, at kreditorselskabet ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i debitorselskabet, så anses selskaberne for koncernforbundne. Uden undtagelsesbestemmelsen ville aktieovertagelsen afskære kreditor fra at fradrage eventuelle efterfølgende tab på sine fordringer mod det overtagne selskab.

Betingelser

Det er en betingelse for fradragsretten, at kreditor er pengenæringsdrivende.

Det er også en betingelse, at koncernforbindelsen mellem kreditor- og debitorselskabet først etableres ved kreditors overtagelse af debitorselskabet. Hvis de to selskaber i forvejen indgår i samme koncern, er denne betingelse ikke opfyldt. Et pengenæringsdrivende selskabs overtagelse af andre selskaber inden for samme koncern er derfor ikke omfattet af reglen.

Desuden skal kreditors hensigt med selskabsovertagelsen enten være afvikling af allerede ydede udlån eller medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

Endelig må koncernforbindelsen kun være etableret for, at kreditor midlertidigt overtager driften af debitors virksomhed.

Kravet om midlertidighed knytter sig til kreditors hensigt på selve etableringstidspunktet, men det er også en betingelse, at hensigten om midlertidighed ikke efterfølgende forlades.

Kravet om midlertidighed er ikke opfyldt, hvis aktieovertagelsen er sket i anlægsøjemed.

Bemærk

Reglen gælder også, når kreditorselskabets moder- eller datterselskab overtager driften af debitorselskabet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
►SKM2005.401.HR◄

►Et selskabs dekort til to søsterselskaber blev hverken anset som fradragsberettiget som tab på en fordring efter kursgevinstloven eller som et driftstilskud.

Højesteret lagde til grund, at der var økonomisk krise i branchen (trailerudlejning), og at søsterselskaberne i månederne op til dekorten havde underskud på driften.

Højesteret fandt det dog efter de regnskabsmæssige oplysninger ikke bevist, at dekorterne var ydet, fordi fordringerne var tabte og henså bl.a. til, at ingen af søsterselskabernes øvrige kreditorer havde rykket for betaling af forfaldne leasingydelser, ligesom ingen af de øvrige kreditorer havde ydet dekort - men alene henstand.

Højesteret fandt ikke, at dekorterne havde den tilknytning til selskabets egen indkomsterhvervelse, der må kræves for, at de kan anses som driftsudgifter. Højesteret henviste til, at ejeren af søsterselskaberne havde den bestemmende indflydelse i selskabet, og at dekorterne blev ydet til søsterselskaberne som led i at afhjælpe de økonomiske vanskeligheder, som selskaberne var kommet i som følge af en nedgang i selskabernes udlejning.

Højesteret anførte, at selskabet ikke havde godtgjort, at udlejningsvirksomheden i søsterselskaberne var integreret i Aktieselskabet HXs virksomhed på en sådan måde, at dekorterne var et naturligt led i Aktieselskabet HXs virksomhed.◄

►Tidligere SKM2004.383.VLR◄

Landsretsdomme

Landsskatteretskendelser

SKM2006.110.LSR

Landsskatteretten fandt, at et selskab havde erhvervet en fordring på et amerikansk datterselskab som vederlag for vareleverancer. Fordringen havde ikke ændret karakter til udlån, hverken på leveringstidspunktet eller senere. Landsskatteretten lagde vægt på, at datterselskabet løbende havde foretaget betydelige betalinger til selskabet. Selskabets varetilgodehavender var ikke akkumuleret over flere år. Der var fradragsret for tab på fordringen efter KGL §§ 3 og 4, stk. 1 og 3.

  

SKM2006.338.LSR

Selskab fik ikke godkendt fradrag for tab på fordringen. Selskabets varetilgodehavende havde skiftet karakter til at være udlån. KGL §§ 3, og 4, stk. 1 og 3.

 Sagen blev af selskabet indbragt for domstolene, men blev efterfølgende hævet. 

Skattestyrelsen
SKM2016.470.SR Skatterådet bekræftede, at det ikke ville medføre beskatning hos selskabet, hvis långiver, der var et koncernforbundet selskab i et andet land, eftergav sit tilgodehavende hos selskabet. Der blev ved afgørelsen bl.a. henvist til eksempel 3 i Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.B.1.3.3.3.1.