| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| EU-domme |
| C-250/21, O. Fundusz | O-fonden er en ikke-standardiseret securitiseringsfond omfattet af lov om investeringsfonde og forvaltning af alternative investeringsfonde i. Ifølge O-fonden forpligter den engagementsleverende part sig ved indgåelsen af en aftale om indirekte deltagelse til at overføre alle de indtægter, der hidrører fra de fordringer, der er specificeret i denne aftale, til den indirekte deltager til gengæld for et kontraktligt aftalt kapitalindskud, som den engagementsleverende part modtager fra sidstnævnte fra indgåelsen af den nævnte aftale. Gældsinstrumenterne forbliver en del af den engagementsleverende parts aktiver. Forskellen mellem det kapitalindskud, der betales til den engagementsleverende part, og det beløb, som den indirekte deltager modtager i kontraktens løbetid, udgør den indirekte deltagers vederlag. Mekanismen med indirekte deltagelse opfylder således en dobbelt funktion, nemlig dels funktionen som kreditinstrument, idet den engagementsleverende part opnår likviditet på forhånd til gengæld for dennes forpligtelse til at overføre provenuet fra de pågældende fordringer til den indirekte deltager, dels risikodækning, for så vidt som disse likvide midler frigøres fra den kreditrisiko, der er forbundet med de nævnte fordringer. EU-Domstolen konkluderede, at ydelser leveret af en indirekte deltager i henhold til en aftale om indirekte deltagelse, der består i, at der for den engagementsleverende part stilles et kapitalindskud til rådighed til gengæld for betaling af provenuet af de i denne aftale specificerede fordringer, som forbliver en del af den engagementsleverende parts aktiver, er omfattet af begrebet ydelse af lån som omhandlet i momsfritagelsen. | |
| C-801/19, FRANCK d.d. | En samarbejdspartner udstedte veksler til Franck. Franck belånte vekslerne hos et factoringselskab. Franck videregav låneprovenuet til samarbejdspartneren. Det var aftalt, at samarbejdspartneren skulle indfri vekslerne ved direkte tilbagebetaling til factoringselskabet. Franck garanterede for denne tilbagebetaling. Samarbejdspartneren godtgjorde omkostningerne ved belåningen til Franck og betalte derudover et gebyr. De kroatiske myndigheder nægtede momsfritagelse med henvisning til, at Franck leverede momspligtige ydelser i form af formidling og inddrivelse af fordringer. Domstolen udtalte, at momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b) og d), skal fortolkes således, at den momsfritagelse, som disse bestemmelser fastsætter for henholdsvis ydelse af lån og transaktioner vedrørende andre handelsdokumenter, finder anvendelse på en transaktion bestående i, at en afgiftspligtig person mod vederlag stiller midler, der er modtaget fra et factoringselskab som følge af overdragelsen til dette selskab af en veksel, der er blevet udstedt af en anden afgiftspligtig person, og idet den førstnævnte afgiftspligtige person garanterer, at dette factoringselskab får tilbagebetaling for den nævnte veksel ved dennes forfaldsdato, til rådighed for den sidstnævnte afgiftspligtige person. | |
| C-235/18, Vega | Artikel 135, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF skal fortolkes således, at et moderselskabs tilrådighedsstillelse af tankkort for dets datterselskaber under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, der giver de sidstnævnte mulighed for at foretage brændstofpåfyldning af de køretøjer, hvis transport de varetager, kan kvalificeres som en ydelse af lån, der er fritaget for merværdiafgift i denne bestemmelses forstand. | |
| C-692/17, Paulo Nascimento Consulting | Momsfritagelsen af långivning mv. skal fortolkes således, at den deri fastsatte fritagelse for transaktioner, der består i ydelse og formidling af lån eller forvaltning af lån, ikke finder anvendelse på en transaktion, som består i, at en afgiftspligtig person til tredjemand mod vederlag overdrager alle rettigheder og forpligtelser som følge af sin stilling i et fuldbyrdelsessøgsmål vedrørende inddrivelse af en fordring, som vedkommende har fået anerkendt ved en retslig afgørelse, og hvis betaling er blevet sikret ved en ret til en konfiskeret fast ejendom, som er blevet overdraget til denne afgiftspligtige person. | |
| C-185/01, Auto Lease Holland BV | Finansiering af køb af brændstof. Der foreligger ikke en brændstoflevering fra leasinggiver til leasingtager, såfremt en leasingtager påfylder det leasede køretøj brændstof på tankstationer, selv om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for dennes regning. Aftalen om brændstofadministration er således ikke en kontrakt om levering af brændstof, men nærmere en kontrakt om finansiering af køb af brændstof. Leasinggiver fungerer i virkeligheden på dette punkt som momsfritaget kreditgiver i forhold til leasingtageren. | Se SKM2003.58.TSS for SKATs kommentar til dommen. Se evt. også afsnit D.A.4.1.4. |
| C-2/95, SDC | En betingelse for, at de ydelser, som en datacentral leverer, kan betegnes som momsfritagne transaktioner, er, at ydelserne, set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritaget ydelse. Der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. at et databehandlingssystem stilles til pengeinstituttets rådighed. | |
| Højesteretsdomme |
| SKM2009.25.HR | Et leasingselskab hjemmehørende i Tyskland og med en dansk momsregistrering havde ikke fradragsret for momsen af brændstof indkøbt hos danske benzinselskaber. Landsretten fandt, at leasingselskabets "fleet management"-aftaler med leasingkunderne, der gav kunderne mulighed for at tanke brændstof i Danmark i henhold til tankkort udstedt af selskabet, efter en samlet bedømmelse havde karakter af aftaler om finansiering af køb af brændstof. Sådanne finansieringsydelser er momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. | Højesterets dom er en stadfæstelse af SKM2006.399.ØLR |
| Landsretsdomme |
| SKM2014.755.ØLR | Et i Tyskland hjemmehørende selskab etableret af en dansk koncern af busselskaber fandtes efter en samlet bedømmelse af det i sagen foreliggende dansk-tyske busleasingarrangement etableret af koncernen ikke at have fradragsret for den danske moms af brændstof indkøbt fra et dansk benzinselskab. Brændstoffet var tanket af det danske rutebusselskab i koncernen på danske tankanlæg og påfyldt koncernens rutebusser. Rutebusserne blev anvendt her i landet til busselskabets opfyldelse af trafikaftaler indgået med amter/regioner. Det tyske selskab fandtes ikke at have rådet som en ejer over brændstoffet og at have foretaget køb og videresalg heraf. Betalingerne fra det tyske selskab til det koncernforbundne danske serviceselskab, der havde indkøbt brændstoffet fra et dansk benzinselskab, og fra det koncernforbundne danske rutebusselskab til det tyske selskab, var således ikke for køb og videresalg af brændstof, men måtte derimod anses for betalinger som led i finansielle transaktioner, der ikke medførte fradragsret for det tyske selskab for momsen af den del af betalingerne, der kunne henføres til "brændstofdelen". | |
| Landsskatteretten |
| SKM2003.571.LSR | Et andelsselskab, der formidlede kontosalg mv., blev ikke anset for at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer, men var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 11. | |
| TfS2000.1019.LSR | En kontoring i en større provinsby blev ikke anset at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer, men var derimod momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 11. | |
| Skatterådet |
| ►SKM2023.328.SR◄ | ►Spørger spurgte bl.a. til, om udstedelse af financierkontrakter faldt uden for momslovens anvendelsesområde samt om afkast fra sådanne kontrakter ligeledes faldt uden for momslovens anvendelsesområde. Om den pågældende financierkontrakt var det bl.a. oplyst, at der var tale om en tidsbegrænset kontrakt, der ville blive udstedt af Spørger til investor. Investor skulle betale et kontant engangsbeløb og erhververede retten til at modtage et afkast svarende til en bestemt procentdel af Spørgers fremtidige overskud i forbindelse med salg af udviklingsprojektet. Det fulgte af kontrakten, at projektet var solgt på forhånd til en kapitalfond under forudsætning af en udlejningsgaranti efter 1 år fra færdiggørelse. Investor opnåede efter det oplyste ikke herved en ejerandel eller nogen form for rettigheder i øvrigt i det udstedende selskab. Investor kunne ikke kræve købesummen for financierkontrakten tilbagebetalt ved kontraktens udløb, uanset om der var modtaget udbytte eller ej. Skatterådet bekræftede, at Spørgers udstedelse af financierkontrakter ville falde udenfor momslovens anvendelsesområde, idet udstedelsen af financierkontrakten momsmæssigt skulle anses som optagelse af et lån. Skatterådet kunne ikke bekræfte af afkast fra sådanne kontrakter ville falde uden for momslovens anvendelsesområde, idet Investor (Spørger) ville yde lån mod vederlag (afkastet) i egenskab af afgiftspligtig person. Vederlaget ville derfor falde inden for momslovens anvendelsesområde, idet vederlaget dog vil være momsfritaget efter ML §13, stk. 1, nr. 11, litra a.◄ | ►Se også styresignal SKM2024.102.SR◄ |
| SKM2022.280.SR | Spørger tilbyder finansieringsproduktet "non-recourse finance", som retter sig mod virksomheder, der ønsker at finansiere sine fordringer mod debitorer. Finansieringen sker på den måde, at Spørger indgår en aftale med en kreditor om, at Spørger køber en portefølje af udvalgte fordringer af kreditoren, mod betaling af et "discount fee". Kreditor får herved betaling af fordringerne på et langt tidligere tidspunkt end betalingsfristen overfor debitor. Det er fortsat kreditoren, der gennemfører opkrævning hos debitor, idet kreditoren i de fleste situationer kan modtage betaling fra debitor på vegne af Spørger og herefter overdrage betalingerne til Spørger. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at produktet er en finansiel ydelse, som er momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 11. Skatterådet fandt ikke, at der er tale om ydelse af lån, da transaktionerne mellem Spørger og kreditor gennemføres som køb af fordringer. Skatterådet fandt, at Spørgers ydelser til kreditor i forbindelse med købet af fordringerne, er omfattet af begrebet "inddrivelse af fordringer", som er momspligtigt, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, sidste punktum. | |
| SKM2022.279.SR | Spørger tilbyder finansieringsproduktet, "Supply Chain Finance", som er et alternativ til et traditionelt banklån. Produktet etableres på foranledning af debitor, men gennemføres ved, at Spørger køber en kreditors fordringer mod debitor med en betalingsfrist på eksempelvis 120 dage. Herved får kreditor betaling af fordringen på købstidspunktet, og Spørger overtager fordringen mod debitor, der betaler fakturabeløbet direkte til Spørger på forfaldsdagen. Spørger finansierer således debitor indirekte i den aftalte kredittid. I forbindelse med købet af fordringen, opkræver Spørger et diskonteringsgebyr hos kreditor. Det er således de transaktioner, der gennemføres mellem Spørger og kreditor, Spørger modtager vederlag for, selvom det reelt er debitor, der opnår finansiering. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at produktet er en finansiel ydelse, som er momsfritaget efter ML § 13, stk. 1 nr. 11. Skatterådet fandt ikke, at der er tale om ydelse af lån, da transaktionerne mellem Spørger og kreditor gennemføres som køb af fordringer. Skatterådet fandt, at Spørgers ydelser til kreditor består i overtagelse af tabsrisikoen på fordringerne, og dermed er omfattet af begrebet "inddrivelse af fordringer", som er momspligtigt, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, sidste punktum. | |
| SKM2014.436.SR | Sale and lease back transaktion, hvor A overdrager biografudstyr til B, som derefter leaser udstyret tilbage til A. Ikke en finansiel ydelse omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. | |