Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindhold og strafferammen i SKL-Lbk 1264 § 14 om forskellige oplysningspligter.

Afsnittet indeholder:

  • Reglen videreføres i SIL og SKL
  • Urigtige og vildledende oplysninger til brug ved kontrol, SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 1
  • Oplysningspligter, SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 2
  • Manglende genindberetning, SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 3
  • Dokumentationspligt, SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 4.

Reglen videreføres i SIL og SKL

§ 14, stk. 1

SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 1, videreføres i SIL § 58.

Se afsnit A.C.3.2.1.4.2 om SIL § 58.

Sager om overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 1, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere, behandles efter SIL § 58, jf. SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 1.

§ 14, stk. 2

SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 2, videreføres i SIL § 59, stk. 1, nr. 3.

Se afsnit A.C.3.2.1.4.3.3 om SIL § 59, stk. 1, nr. 3.

Sager om overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 2, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere, behandles efter SIL § 59, stk. 1, nr. 3, jf. SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 2.

§ 14, stk. 3

SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 3, videreføres i SIL § 59, stk. 1, nr. 4.

Se afsnit A.C.3.2.1.4.3.4 om SIL § 59, stk. 1, nr. 4.

Sager om overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 3, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere, behandles efter SIL § 59, stk. 1, nr. 4, jf. SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 3.

§ 14, stk. 4

SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 4, videreføres i SKL § 84, nr. 2.

Se afsnit A.C.3.2.1.3.4.2 om SKL § 84, nr. 2.

Sager om overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 4, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere, behandles efter SKL § 84, nr. 2, jf. SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 4.

Urigtige og vildledende oplysninger til brug ved kontrol, SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 1

SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 1, omfatter den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed,

  • afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,
  • som er egnede til at blive brugt ved kontrollen med skatteligning og skatteberegning.

Hvis de urigtige eller vildledende (eller ufuldstændige) oplysninger er afgivet af en indberetningspligtig efter SIL, er den relevante straffebestemmelse SIL § 58 i sager, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere.

Sådanne forhold vil dog efter omstændighederne også kunne straffes som medvirken til skattesvig efter SKL § 82. Det fremgår således af lovbemærkningerne til SIL § 58, at hvis bevisbyrden kan løftes for et samvirke mellem den skattepligtige og indberetteren, er udgangspunktet, at den indberetningspligtige straffes for medvirken til skattesvig. Tilsvarende fremgår det af lovbemærkningerne til SKL § 82, at en indberetningspligtig, hvis oplysninger indgår direkte i årsopgørelsen eller oplysningsskemaet, er omfattet af ordlyden af SKL § 82.

Hvis de urigtige eller vildledende oplysninger ikke er afgivet af en indberetningspligtig efter SIL, er den relevante straffebestemmelse SKL § 82 i sager, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere.

Se afsnit A.C.3.2.1.4.2 om SIL § 58.

Se afsnit A.C.3.2.1.3.2 om SKL § 82.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når oplysningerne er modtaget af told- og skatteforvaltningen.

Bemærk

Da oplysningerne alene vedrører skattekontrollen, vil anvendelsen af dem ligge efter oplysningstidspunktet, men det betyder ikke nødvendigvis, at de først er kommet frem i forbindelse med en anmodning fra Skattestyrelsen.

Personer omfattet af reglen

Ansvarssubjektet er den, der afgiver oplysningerne. Det kan både være den skattepligtige selv og andre.

Hvis det er den skattepligtige selv, der på anfordring afgiver oplysningerne, er praksis, at ansvaret efter SKL-Lbk 1264 § 14 bliver absorberet af SKL-Lbk 1264 § 13, der videreføres i SKL § 82.

Når der er tale om andre end den skattepligtige, skal forsæt til den skattepligtiges unddragelse indfortolkes for at aktualisere fængselsstraf, da strafferammen går fra bøde til fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

Subjektive betingelser for strafansvar

Henvisningen til SKL-Lbk 1264 § 13 betyder, at der skal være forsæt både til, at oplysningerne er urigtige og vildledende, og til at følgen af oplysningerne bliver skatteunddragelse. Ved grov uagtsomhed er det alene handlingen, der skal udtrykke en dadelværdig handlemåde.

Oplysningspligter, SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 2

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt

  • undlader rettidigt at opfylde oplysningspligterne i SKL-Lbk 1264 uden, at forholdet falder ind under stk. 1, straffes med bøde. Se SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 2.

Bemærk

Der henvises direkte til oplysningspligterne i SKL-Lbk 1264. Det er oplysninger, der dels skal anvendes i årsopgørelsen dels ved skattekontrollen. Se SKL-Lbk 1264 §§ 3 A, stk. 1-4, 6 og 7, 6, stk. 1-3, 6 A, 6 B, 7, 7 A, 7 B, 7 C, 7 G, 7 H, 7 J, 8 A-H, stk. 1-4, 8 J, stk. 3, 8 L, 8 P, stk. 1, 2, 4 og 5, 8 Q, stk. 1-3, 8 R, stk. 3, 8 S, 8 T, stk. 1 og 3, 8 U, stk. 1 og 39 A, 9 B, 10, 10 A, stk. 1-3, 10 B, stk. 1-3, 10 E, stk. 1 og 11.

SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 2, videreføres i SIL § 59, stk. 1, nr. 3.

Se afsnit A.C.3.2.1.4.3.3 om SIL § 59, stk. 1, nr. 3.

Sager om overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 2, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere, behandles efter SIL § 59, stk. 1, nr. 3, jf. SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 2.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Gerningsindholdet er realiseret, når fristen for at indsende de pligtige oplysninger er udløbet.

Personer omfattet af reglen

Pligt- og ansvarssubjekt er den indberetningspligtige.

Subjektive betingelser for strafansvar

Reglen er en ordensforskrift, og da bødestraffens størrelse er uafhængig af, om der er forsæt til undladelsen eller der er tale om grov uagtsomhed, er bevis for grov uagtsomhed tilstrækkelig som betingelse for ansvar.

Se også

Se også afsnit A.C.3.5.3.5 Bødeniveau ved overtrædelse af SIL § 59, stk. 1, nr. 3-4, undladelse af rettidige indberetninger.

Manglende genindberetning, SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 3

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt

straffes med bøde. Se SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 3.

Hvis der er tale om indberetning til indkomstregisteret, skal genindberetning foretages efter indkomstregisterloven. Se om indkomstregisteret i afsnit A.C.3.2.1.5.

Bemærk

SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 3, videreføres i SIL § 59, stk. 1, nr. 4.

Se afsnit A.C.3.2.1.4.3.4 om SIL § 59, stk. 1, nr. 4.

Sager om overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 3, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere, behandles efter SIL § 59, stk. 1, nr. 4, jf. SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 3.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Da det fremgår af bestemmelsen, at der er tale om genindberetning, skal der være foretaget en indberetning, som er fejlbehæftet og derfor skal berigtiges. Når den fastsatte frist for berigtigelsen er overskredet, er den objektive side af det strafbare gerningsindhold realiseret.

Personer omfattet af reglen

Ansvarssubjektet er den indberetningspligtige.

Subjektive betingelser for strafansvar

Reglen er en ordensforskrift, og da bødestraffens størrelse er uafhængig af, om der er forsæt til undladelsen, eller der er tale om grov uagtsomhed, er bevis for grov uagtsomhed tilstrækkelig som betingelse for ansvar.

Dokumentationspligt, SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 4

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

straffes med bøde. Se SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 4.

Bemærk

SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 4, videreføres i SKL § 84, nr. 2.

Se afsnit A.C.3.2.1.3.4.2 om SKL § 84, nr. 2.

Sager om overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 4, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere, behandles efter SKL § 84, nr. 2, jf. SKL-Lbk 1264 § 14, stk. 4.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Oplysningerne skal indgives på anmodning af told- og skatteforvaltningen, og det strafbare gerningsindhold er realiseret, når de urigtige oplysninger er modtaget af told- og skatteforvaltningen.

Personer omfattet af reglen

Koncernforbundne virksomheder, dvs. typisk juridiske personer, som skal fremsende dokumentation om de transaktioner, der foregår imellem virksomhederne i koncernen.

Subjektive betingelser for strafansvar

Reglen er en ordensforskrift, og da bødestraffens størrelse er uafhængig af, om der er forsæt til undladelsen, eller der er tale om grov uagtsomhed, er bevis for grov uagtsomhed tilstrækkelig som betingelse for ansvar.

Gerningsindholdets sammenhæng med de materielle regler i skattelovgivningen

Der er tale om en afgrænsning af selskaber, der fuldt ud er omfattet af dokumentationspligten for koncerninterne transaktioner, og selskaber der alene er undergivet en begrænset dokumentationspligt. De urigtige eller vildledende oplysninger vedrører således betingelsen for anvendelse af undtagelsesreglen for små og mellemstore virksomheder. Se SKL-Lbk 1264 § 3 B, stk. 6, der videreføres i SKL § 40.

Se også

Se også afsnit A.C.3.5.3.8 Bødeniveau ved overtrædelse af SKL § 84, nr. 2, begrænset transfer pricing-dokumentationspligt.