Parter
ApS H1 (Tidl. H1X ApS)
(Advokat Henriette Viskinge Jensen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Per Lunde Nielsen
Afsagt af byretsdommer
Poul Henrik Pedersen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagsøgeren, ApS H1 (tidl. H1X ApS), har i sin selvangivelse for 2002 fratrukket 1.180.463 kr. som management fee, ydet til sagsøgerens spanske søsterselskab, H1.2 S.L. Oprindeligt angik denne sag, som blev anlagt den 7. marts 2008, kun spørgsmålet om berettigelsen af dette fradrag. Efter forberedelsens afslutning blev hovedforhandlingen udsat og forberedelsen genoptaget på sagsøgerens begæring. Sagsøgeren nedlagde herefter i et processkrift af 1. februar 2010 en ny principal påstand, som angik spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i 2002 var skattepligtig i Danmark.
Sagsøgeren har under sagens hovedforhandling principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Danmark ikke har beskatningsretten i forhold til sagsøgeren. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2002 nedsættes med 1.180.463 kr. Mere subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne, og mest subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2002 nedsættes med et af retten fastsat fradragsberettiget beløb til management fee.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har, overfor sagsøgerens principielle påstand, principalt nedlagt påstand om afvisning under henvisning til, at betingelserne for undtagelsesvis at tillade spørgsmålet inddraget under retssagen ikke er opfyldte, idet spørgsmålet ikke har været undergivet administrativ behandling.
Subsidiært har sagsøgte, overfor sagsøgerens principale påstand, nedlagt påstand om frifindelse med henvisning til, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at Danmark ikke har beskatningsretten.
Overfor sagsøgerens subsidiære, mere subsidiære og mest subsidiære påstand har sagsøgte nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Landsskatteretten traf den 4. december 2007 afgørelse vedrørende spørgsmålet, om der var fradragsret for et beløb til "management fee". Det hedder i Landsskatterettens kendelse blandt andet:
"...
Sagens oplysninger
H1Xs hovedkontor er beliggende i ejendommen ..., Spanien, hvor hovedanpartshaver og direktør A bor sammen med sin ægtefælle, B.
Ejendommen ..., Spanien er ejet af H1.2 S. L., Spanien, som er søsterselskab til H1X ApS.
Selskabets overvejende indtjening kommer fra optjent bonus, der er udbetalt fra det uafhængige selskab H2 Cosmetic Danmark ApS, og som er beregnet ud fra den omsætning, som selskabets "konsulenter" har fremskaffet.
Selskabets samlede omsætning for indkomståret 2002 udgjorde 2.808.824 kr. og de samlede lønudgifter udgjorde 177.477 kr. inkl. pensionsbidrag på godt 117.000 kr. Heraf er 40.000 kr. udbetalt til B. Dette er godkendt af SKAT. Repræsentanten har oplyst, at hovedanpartshaveren var eneste ansatte i 2002.
Selskabet har for indkomståret 2002 betalt i alt 1.180.463 kr. i management fee til H1.2 S. L. Der er fremlagt 11 fakturaer vedrørende månederne februar til december. Af fakturaerne fremgår "Managementfee for [måned]" samt et beløb i euro uden moms. Beløbene ligger i intervallet mellem 12.000 - 15.000 EURO. Repræsentanten har oplyst, at det spanske søsterselskab varetager markedsføring og marketing i resten af Europa.
Der er ikke modtaget dokumentation og redegørelse for beregningen af management fee, herunder aftale om fordeling af omkostninger mellem de to søsterselskaber. Selskabet har over for SKAT oplyst, at management fee beløbet fastsættes af ledelsen efter arbejdsindsats og fremsendt kopi af aftalen "Service Contract", som er indgået mellem A på vegne af selskabet og KK som repræsentant for søsterselskabet dateret den 28. december 2001. Af kontrakten fremgår, at H1.1 S.L.'s opgave er at rådgive selskabet om det spanske og europæiske marked for kosmetik, samt udføre aktiviteter, som følger med denne opgave, herunder stille kontor til rådighed og yde sekretærbistand.
Af Amadeus fremgår det om H1.2 S. L., at A er eneaktionær, samt under "board members and officers", og at A er "sole administrator". Videre fremgår det, at selskabet er registreret den 30. oktober 2001, har én ansat samt at der ikke er revisionsoplysninger. I Amadeus findes alene oplysninger om H1.2 S. L.'s årsregnskaber for 2003 og 2004.
..."
Af H1Xs årsregnskab for 2003 og 2004, fremgår det, at management fee udgjorde henholdsvis 1.861.303 kr. for indkomståret 2003 og 3.278.855 kr. for indkomståret 2004 svarende til henholdsvis 249.839 EUR og 440.115. (kurs 745).
Repræsentanten har oplyst, at hovedanpartshaveren og B får løn fra H1.2 S.L.
Af den modtagne servicekontrakt, fremgår det, at selskabet hver måned fra den 1. januar 2002 skal betale 13.250 EUR til søsterselskabet. Betalingen inkluderer "charges for utilities, telephone, internet etc. as well the costs of possible business trips".
Af selskabets resultatopgørelse for indkomstået 2002 fremgår det, at af øvrige driftsudgifter 1.537.943 kr., udgjorde udgift til management fee 1.180.463 kr., udgift til leasing af personbil 100.313 kr., telefon og internet 29.792 kr. og repræsentation 31.687 kr.
For indkomståret 2001 udgjorde øvrige driftsudgifter 832.000 kr.
For Landsskatteretten er fremlagt kopi af en side fra H1.2's bogføring, som viser tolv posteringer af beløb modtaget fra H1X ApS på i alt 157.999 EURO svarende til fakturabeløbene med mindre afvigelser.
SKATs afgørelse
Det foretagne fradrag for management fee på 1.180.463 kr. er anset for ikke fradragsberettiget tilskud til H1.2 S.L.
Det fremgår af sagen, at selskabet og søsterselskabet H1.2 S.L. begge kontrolleres af A. SKAT har derfor i henhold til skattekontrollovens § 3 B anmodet om dokumentation for beregningen af betalingerne fra selskabet til søsterselskabet H1.2 S.L.
Det er på selskabets vegne oplyst, at management fee beløbet fastsættes af ledelsen efter arbejdsindsats. Sådan som sagen er oplyst, er management fee fastsat før arbejdstiden er kendt.
Da der ikke er oplysninger om arbejdsindsatsen m.v. har SKAT anmodet om kopi af søsterselskabets årsregnskab for 2002 til belysning heraf mv.
...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Den skattepligtige kan i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fratrække udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.
Selskabet har betalt et månedligt management fee til det af hovedanpartshaveren kontrollerede spanske selskab, H1.2 S.L. Det påhviler selskabet at dokumentere, at der er tale om en fradragsberettiget udgift. Som følge af interessefællesskabet er bevisbyrden skærpet.
Det fremgår ikke af fakturaer eller andet materiale, hvad beløbet dækker. Den fremlagte servicekontrakt af 28. december 2001 dokumenterer således ikke, at H1X ApS har modtaget de i denne kontrakt indeholdte ydelser, og at disse ydelser har haft en værdi af 1.180.463 kr. i 2002, ligesom selskabet ikke har oplyst om hvilke opgaver H1.2 S.L. har udført på det spanske og øvrige europæiske marked, som har haft betydning for H1X ApS's indtægtserhvervelse i 2002 eller efterfølgende år.
Selskabet har således ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om en fradragsberettiget udgift jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Beløbet anses derfor som et ikke-fradragsberettiget tilskud til H1.2 S.L. i lighed med SKAT's afgørelse.
..."
Det fremgår af sagsøgerens regnskab for 2002, at sagsøgeren havde et overskud før skat på 740.580 kr. mod 353.000 kr. i 2001. Det fremgår videre, at sagsøgerens omsætning i 2002 var 2.808.824 kr. mod 2.500.000 kr. i 2001, og at bruttofortjenesten udgjorde henholdsvis 2.636.599 kr. i 2002 mod 2.220.000 kr. i 2001.
Personaleudgifterne udgjorde i 2002 177.477 kr., mens øvrige driftsudgifter inkl. beløbet til management fee udgjorde 1.537.943 kr. I 2001 var personaleudgifterne 641.000 kr.
Det fremgår af noten til regnskabsposten "øvrige driftsudgifter" i sagsøgerens regnskab for 2002, at der udover management fee er afholdt udgifter til annoncer og reklame med 36.095 kr. Revision, regnskabsassistance og bogføring, 68.400 kr., juridisk assistance, 17.455 kr., telefon og internet, 29.792 kr., EDB-omkostninger, 12.262 kr., repræsentation, 31.687 kr. og leasing af bil, 100.313 kr.
Sagsøgerens indtægter stammer fra H2 Cosmetic koncernen, som sælger sine produkter, primært parfumevarer, gennem et netværk af forhandlere.
Sagsøgeren indtager en central plads i dette netværk, hvilket berettiger sagsøgeren til at modtage bonus opgjort på grundlag af en række andre forhandleres salg.
Af en bonusafregning for januar 2002 fremgår, at sagsøgeren denne måned har modtaget en bonus på i alt 217.074,80 kr. incl. moms. Bonusbeløbet er i det væsentlige baseret på salg af forhandlere i Norden og i Tyskland.
Bonusopgørelsen er stilet til "firma A, B, H1X ApS, Danmark".
Sagsøgerens hovedaktionær og dennes ægtefælle indgik den 24. maj 1993 en "distriktslederkontrakt" med H2-Cosmetic Danmark ApS. I denne kontrakt er distriktslederens opgaver beskrevet således:
"...
3. Organisationsopbygning
3.1.
Distriktsforhandleren ansætter og uddanner selv inden for rammerne af det af H2-Cosmetic fastsatte salgssystem egnede sælger. Distriktsforhandleren sikrer løbende gennemførelsen af de sælgerne tildelte opgaver gennem hvervning af nye kunder, kunderådgivning samt salg af H2 produkter.
3.2
Distriktsforhandleren har sålænge nærværende aftale består, at sikre sælgerne følgende
- faglig og praktisk rådgivning
- løbende at være aktiv i organisationen og stå til rådighed med rådgivning
- understøtte sælgerne i deres salgsbestræbelser, herunder også med nødvendig administrative samt lageropgørelsesmæssige arbejder.
Distriktsforhandleren bistår blandt andet sælgerne ved kunderådgivning og i salgsforhandlinger.
Distriktsforhandleren er derudover forpligtet til at sikre, at sælgerne har det fornødne kendskab til de fastlagte salgsbetingelser og benytter de udarbejdede salgsbilag, samt at sikre at sælgerne har produktkendskab og sammen med sælgerne opstiller en kundeemneliste.
3.3
Distriktsforhandleren forpligter sig til kontinuerlig at bistå sælgerne på følgende måde
- mindst en gang månedligt at kontakte alle aktiver sælger - sælger med egenomsætning
- mindst en gang ugentligt, at have kontakt med de sælgere som månedligt sponsere en ny sælger
- mindst 3 gange ugentligt, at have kontakt med de sælgere som ønsker at opnå "21 %" status
- deltage i regelmæssige uddannelse efter H2 karriereplanen
1. begynderseminar - af minimum 14 dages varighed
2. videreuddannelsesseminar - afvikles indenfor 1 kvartal -
3. planlægningsmøder - mindst en gang pr. måned -
- regelmæssig deltagelse i H2 uddannelser
- fremlæggelse af kvartårlige seminarplaner for et kvartal af gangen
- på opfordring at udarbejde aktivitetsredegørelser efter de af H2 foreskrevne retningslinier
4
Distriktsforhandleren repræsenterer overfor de af ham ansatte sælgere selskabet. Distriktsforhandleren har at følge de anvisninger selskabet giver, at vidergive og sikre sælgernes overholdelse af det samme.
Distriktsforhandleren er løbende forpligtet til at sikre varetagelsen af H2-Cosmetics interesser specielt med henblik på en ensrettet markedsføring overholdelse af de retningslinier selskabet har udstukket, såvel som overholdelsen af skriftlige aftaler, og at sælgerne ikke udøver retsstridig markedsføringsvirksomhed.
5
Distriktsforhandleren er forpligtet til at drive sin virksomhed efter almindelige kommercielle retningsliner og han er alene ansvarlig for hans bogføring udøves på ordentlig vis.
Distriktsforhandleren er endvidere ansvarlig for at sælgerne ikke på ulovligvis udøver "sammenlignende" reklame
..."
Af oplysninger fra Amadeus fremgår, at selskabet H1.2 S. L. blev stiftet den 30. oktober 2001. Selskabets omsætning udgjorde i 2003 242.502 euro. I 2004 var selskabets omsætning 120.000 euro. Resultatet før skat udgjorde i 2003 63.933 euro og i 2004 15.957 euro.
Af en servicekontrakt indgået mellem KK på vegne H1.1 S.L. og A på vegne det sagsøgende selskab fremgår, at H1.2 S.L. skal rådgive om det spanske og europæiske marked for kosmetik, og at H1.2 S.L. ejer ejendommen ..., Spanien, hvor H1.1 S.L. havde sit hovedkvarter. Servicekontrakten er dateret den 28. december 2001. De ydelser, som H1.2 S.L. skulle udføre i henhold til kontrakten, var følgende:
"...
- stille kontor på 100 m2 til rådighed,
- møblere et kontor og finansiere indkøb,
- sekretærservice og translatørservice,
- juridisk/skattemæssig rådgivning hvis nødvendigt,
- repræsentere sagsøgerens interesser i Spanien; oplyse om udviklingen på det spanske marked for kosmetik og åbne nye distributionskanaler i Spanien, og Europa og særligt i Skandinavien,
- være forretningsrepræsentant og underskrive salgskontrakter,
- tilbyde konferencer og træning på vegne af sagsøgeren,
- påtage sig andre opgaver, som sagsøgeren instruerer om
..."
Ifølge kontrakten skulle vederlaget for disse ydelser i 2002 udgøre 13.250 euro pr. måned. Kontrakten skulle være gældende fra den 1. januar 2002.
H1.2 S.L. har for månederne februar - december 2002 udstedt fakturaer vedrørende management fee. For månederne februar - oktober lyder fakturabeløbet på cirka 12.000 euro, mens fakturabeløbet vedrørende november - december 2002 lød på omkring 14.790 euro.
Der foreligger ingen faktura vedrørende januar måned 2002. Derimod foreligger der et bankoverførselsbilag dateret 7. februar 2003 fra Jyske Bank. Det overførte beløb var 148.916 kr., svarende til cirka 19.989 euro.
I en verserende sag vedrørende indkomståret 2003 er der afholdt syn- og skøn ved PricewaterhouseCoopers.
Af syn- og skønserklæring af 12. juni 2009 fremgår blandt andet følgende
"...
Spørgsmål 1
A. Definition "Management Fee"
...
Baggrund
Det er almindelig sædvane, at der mellem internationale selskaber ydes koncerninterne serviceydelser, og dette sker ud fra en række hovedhensyn, herunder navnlig ønsket om at centralisere en række funktioner eller kompetencer, effektivisering, optimering, specialisering eller ud fra et ønske om forbedret kontrol.
...
Der er ikke noget decideret formkrav til aftaler om koncerninterne services, men ifølge internationale retningslinier bør der foreligge et skriftligt aftalegrundlag indgået forud for levering af ydelserne, og som udtrykkeligt anfører og beskriver de leverede ydelser. Derudover bør aftalegrundlaget kunne dokumentere afregningspriserne, principperne for prissætning mv.
...
Spørgsmål 2
...
Svar
Kan den fremlagte kontrakt betegnes som en sædvanlig Managementaftale?
...
Den fremlagte kontrakt mellem H1.2 S.L. og H1X ApS (bilag A) dækker over en række serviceydelser, som hovedsageligt har karakter af udlejning af lokaler, marketing og administrative funktioner. Aftalen giver ligeledes det spanske selskab, H1.1 S.L. bemyndigelse til at repræsentere det danske selskab, H1X ApS i forretningsmæssig henseende samt bemyndigelse til at underskrive salgsaftaler om produkter som kommissionærer.
H1.2 S.L. skal ifølge aftalen stille møblerede kontorfaciliteter til H1X ApS's rådighed inklusiv telefon, fax og internetfaciliteter. Samtidig skal H1.1 S.L. stille sekretærservice, juridisk og skattemæssig assistance til rådighed i det nødvendige omfang.
...
Spørgsmål 3
...
Svar
a.Principperne for, hvordan managementaftaler sædvanligvis honoreres.
...
Det modtagende selskab skal redegøre for nytten af den ydelse, der er betalt for. Det vil sige, at det skal fremgå, hvor meget et uafhængigt foretagende ville have betalt for ydelsen, enten ved køb fra eksterne leverandører, eller ved selv at ansætte personale til at varetage opgaven. Det gælder for samtlige koncerninterne ydelser, at det skal dokumenteres, hvad der konkret er modtaget, på hvilken måde det har været til nytte for det modtagende selskab, og på hvilket grundlag vederlaget er opgjort.
...
På baggrund af det materiale, som vi er blevet forelagt konkluderer vi, at en på forhånd fastsat pris for serviceydelser er således ikke en sædvanlig afregningsmetode, da der hverken synes at være en sammenhæng mellem omfanget af de leverede ydelser eller de reelle omkostninger ved levering af ydelserne, og størrelsen af det fastsatte vederlag.
..."
Sagsøgerens revisor fremsendte den 30. marts 2005 forskellige bilag til kommunen. Det hedder i fremsendelsesskrivelsen blandt andet:
"...
I henhold til dit brev af 17. februar 2005, fremsender jeg hermed diverse dokumentationer og kommentarer.
2002
1. Dokumentation for management fee, beløbet fastsættes af ledelsen efter arbejdsindsats.
..."
Forklaringer
Sagsøgerens direktør, A, har forklaret, at han begyndte at sælge for H2-koncernen i 1992. Efter 4-5 måneder blev der tale om et fuldtidsjob. I 2002 havde han en ugentlig arbejdstid på 60-70 timer som minimum. Arbejdstiden blev blandt andet benyttet til at oparbejde et marked i Spanien. H2-koncernen har mere end 1.000 ansatte. Koncernen har datterselskaber i 33 lande og en omsætning på 350 mill. euro. I den danske afdeling er der 32 ansatte. Salget er organiseret på en sådan måde, at der spares omkostninger ved, at salget foregår direkte. Det har ingenting med pyramidespil at gøre. Den bonus, som modtages, afhænger udelukkende af omsætningen ved det direkte salg. I 2001 lavede vidnet det samme som i dag d.v.s., han stod for uddannelsen af forhandlerne og afholdt seminarer. Vidnets ægtefælle passede det interne arbejde hos sagsøgeren, mens vidnet stod for arbejdet i marken. Sagsøgeren havde de foregående år opbygget et marked i Danmark, Norge og Sverige og ønskede at ekspandere til Spanien. Det var efter revisorens forslag, at der blev oprettet et selskab i Spanien. Meningen var, at de skulle lave det samme i Spanien, som de hidtil havde lavet i det sagsøgende selskab. Vidnet havde som opgave at finde frem til nogle forretningspersoner i Spanien og samtidig pleje sit gamle forhandlernet gennem en løbende kontakt til forhandlerne. Vidnet måtte hele tiden sørge for markedsføringen af de nye produkter fra H2-koncernen. Udgifterne til de seminarer, som vidnet løbende afholdt i 2002 blev betalt af det spanske selskab, H1.1 S.L. Alle udgifter i forbindelse med seminarafholdelse, herunder flybilletter, hoteludgifter, billeje, leje af lokaler og udstyr blev afholdt af H1.2 S.L. Det sagsøgende selskab lejede kontorfaciliteter herunder mødelokaler hos H1.2 S. L. De lejede lokaler stod færdige i 2002. 2002 var en overgangsfase, hvor der stadig var nogle driftsudgifter i det sagsøgende selskab. Det var minimalt, hvad der var af driftsudgifter i de følgende år. Det er 8-9 år siden, så han kan ikke i dag sige noget nærmere om, hvad de enkelte udgiftsposter dækker, men han kan huske, at han fortsat benyttede sin gamle danske mobiltelefon, og at der blev ringet meget på den. Han husker ikke klart, hvordan de nåede frem til beløbet 13.250 euro, som ifølge servicekontrakten skulle være gældende i 2002. Han kan ikke forklare, hvorfor der er en difference mellem dette beløb og de beløb, som månedligt blev overført til det spanske selskab. Det er for længe siden. I 2002 lå sagsøgerens omsætning på det danske marked på cirka 40 % af den samlede omsætning. Omsætningen i Skandinavien udgjorde i 2002 cirka 80 % af den samlede omsætning. De nye markeder blev gradvist oparbejdet. Siden 2002 er det gået lidt tilbage i Danmark, men omsætningen i Skandinavien som helhed er opretholdt. I 2002 var der 2 ansatte i det spanske selskab, nemlig vidnet og vidnets ægtefælle. Vidnet var samtidig direktør i det sagsøgende selskab, hvor også hans ægtefælle var ansat.
B har forklaret, at hun er uddannet som kontorassistent. Hun blev i 1992 ansat i H2-koncernen. Hun lavede alt forefaldende arbejde og var med fra morgen til aften. Da vidnet fik børn, gik hun ned i tid, mens ægtefælles fortsatte som hidtil. Vidnet overtog den del af arbejdet, som kunne udføres hjemmefra. I begyndelsen var sagsøgerens forhandlernet koncentreret om Skandinavien, men senere blev det udvidet. Forhandlernettet skal fortsat plejes, og der opretholdes kontakt til stort set alle de gamle forhandlere. I 2001-2002 valgte de at flytte til Spanien, idet de ønskede at ekspandere på det spanske marked, som var helt nyt. Efter flytningen plejede de fortsat det gamle forhandlernet. Der har siden 2001 været en stigende omsætning i Spanien, men også omsætningen i Skandinavien er vokset. Hun og ægtefællen bor i et to-etagers hus i Spanien. Husets øverste etage er indrettet som bolig, underetagen er indrettet til mødelokaler m.v. De flyttede ind i 2002. Hendes arbejde var hovedsageligt et telefonjob. Vidnet talte ikke så meget spansk dengang, men hun kunne klare sig med engelsk eller tysk, når hun kommunikerede med forhandlerne. Der var ingen forskel på det arbejde, vidnet i 2001 udførte for sagsøgeren og det arbejde, hun i 2002 udførte for det spanske selskab. Det er vidnet, som har udstedt fakturaerne på management fee. Beløbene blev fastsat i samarbejde med advokat og revisor. Vidnet forstår ikke, hvordan de endte på netop de beløb, som står i fakturaerne. Det er ikke vidnet, der har stået for udarbejdelsen af regnskabet.
Revisor LT har forklaret, at han siden 2003 - årsregnskabet har været revisor for A. Vidnet overtog bogføringsmaterialet fra den tidligere revisor. Så vidt vidnet ved, foreligger der ikke andet regnskab vedrørende 2002 for det spanske selskab, H1.2 S.L., end det regnskab, som er fremlagt under sagen. Fra 2003 og frem har vidnet bogført bilagene vedrørende den bonus, som sagsøgeren modtog fra H2-koncernen. Det sagsøgende selskab har derefter fra det spanske selskab modtaget fakturaer på management fee. Det var A som fastsatte hvad årets management fee skulle være, og det samlede beløb blev derefter fordelt på de enkelte måneder. I forbindelse med skattesagen har spørgsmålet om at flytte tilbage til Danmark været under overvejelse, men vidnet har frarådet det, fordi selskabet har mange udgifter i Spanien, som ville være vanskelige at dokumentere. Det sagsøgende selskab har ikke længere driftsudgifter i Danmark. Alle udgifter i forbindelse med driften afholdes af det spanske selskab. I 2003 var der vist stadigvæk en smule dansk aktivitet. Han tror nok, at der blev afholdt udgifter til annoncer og noget reklamemateriale på det svenske marked.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at Spanien har beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien. Sagsøgeren er skattemæssigt hjemmehørende i Spanien i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, idet sagsøgerens ledelse har hjemsted i Spanien. Beskatningsretten tilkommer ikke Danmark heller ikke i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 7, jf. artikel 5. Det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet om beskatningsretten ikke har været rejst under den administrative behandling af sagen. Skattemyndighederne burde efter officialmaksimen af egen drift have taget spørgsmålet op, idet man hos skattemyndighederne var bekendt med, at ledelsen var flyttet til Spanien. Det vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for sagsøgeren, hvis spørgsmålet om beskatningsretten ikke inddrages under sagen. Spørgsmålet har betydning for årene 2002-2007. Sagsøgeren skal i medfør af skatteforvaltningslovens § 48 have mulighed for at indbringe spørgsmålet om beskatningsretten under denne sag, selv om spørgsmålet ikke har været rejst under den administrative behandling. Til støtte for de subsidiære påstande har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgeren har haft en direkte og konkret erhvervsmæssig interesse i at afholde udgiften til management fee, og at udgiften derfor er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det spanske selskab har udført det arbejde for sagsøgeren, som er beskrevet i servicekontrakten. Dette arbejde var en forudsætning forsagsøgerens indtægtserhvervelse, og udgiften hertil i form af management fee er derfor fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det har formodningen imod sig, at sagsøgeren skulle kunne generere en omsætning på næsten 3 mill. kr, uden at have fradragsberettigede omkostninger. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte den aftale om management fee, som sagsøgeren indgik med H1.2 S.L. Under alle omstændigheder må det lægges til grund, at sagsøgeren har haft en eller anden form for udgifter til management fee. Det spanske selskab har stillet A og ægtetællen B's arbejdskraft til rådighed ved siden af kontorfaciliteter, ligesom det spanske selskab har afholdt udgifter til seminarer m.v., som har været nødvendige for sagsøgerens indtægtserhvervelse. Der er således leveret serviceydelser som modydelse, og der må derfor skønsmæssigt fastsættes et beløb, enten i forbindelse med en hjemvisning af sagen eller af retten selv.
Sagsøgte har støtte for sin afvisningspåstand gjort gældende, at spørgsmålet om beskatningsretten ikke har været rejst under den administrative behandling af sagen, og at betingelserne for undtagelsesvis at tillade, at spørgsmålet inddrages under retssagen, ikke er opfyldt. Spørgsmålet kan derfor ikke prøves af domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 48, og sagsøgerens påstand skal afvises. Der foreligger ingen klar sammenhæng mellem spørgsmålet om beskatningsret, og det spørgsmål, som Landsskatteretten afgjorde. Det er ikke godtgjort, at det er undskyldeligt, at det nye spørgsmål først rejses under retssagen, endda efter at der afgivet påstandsdokumenter til brug for den oprindeligt berammede hovedforhandling. Sagsøgeren har selv indleveret selvangivelse for indkomståret 2002 til de danske skattemyndigheder, ligesom sagsøgeren også i de følgende år har anset sig for skattepligtig til Danmark. Det er endvidere ikke godtgjort, at sagsøgeren vil lide et uforholdsmæssigt retstab, hvis det nye spørgsmål nægtes inddraget i sagen. Betingelserne for genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26 og § 27, er ikke opfyldte. Hvis spørgsmålet om beskatningsretten tillades prøvet under sagen nedlægges påstand om frifindelse, idet sagsøgeren ikke har godtgjort, at Danmark ikke har beskatningsretten. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at sagsøgeren i henhold til nationale spanske regler er skattepligtig til Spanien. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at sagsøgeren rent faktisk har selvangivet indkomsten i Spanien eller har betalt skat heraf i Spanien. Der foreligger således ikke dokumentation for, at sagsøgeren vedrørende 2002 har været udsat for dobbeltbeskatning. Allerede som følge heraf skal sagsøgte frifindes. Sagsøgeren har ikke ladet sig ophørsbeskatte, og påstanden er først fremsat efter udløbet af den ordinære frist for genoptagelse. Til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende sagsøgerens subsidiære påstande, har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at den omtvistede management fee er en fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Sagsøgeren havde i 2002 fortsat driftsudgifter, herunder udgifter til kontorhold i Danmark. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der er den fornødne forbindelse mellem udgift til management fee og sagsøgerens indkomsterhvervelse i 2002, som i altovervejende grad bestod af provisioner fra salg, foretaget af andre end sagsøgeren. Ifølge sagsøgeren skal den omtvistede management fee dække de udgifter, som var forbundet med sagsøgerens indkomsterhvervelse, men sagsøgeren har ikke dokumenteret, at der i det hele har været tale om fradragsberettigede udgifter.
Sagsøgeren kan ikke opnå fradragsret i Danmark ved i stedet at sende en samlet faktura fra Spanien. Der er en skærpet bevisbyrde, når der er tale om koncernforbundne selskaber, som ikke har modsatrettede interesser. Den omstændighed, at der ikke er opkrævet moms, er et indicium for, at der ikke er leveret en tjenesteydelse. Der er ingen sammenhæng mellem den i servicekontrakten fastsatte pris på 13.250 euro, og de fakturaer, som er udstedt, og der er ikke givet nogen forklaring på forskellen. Der er ifølge syn og skønserklæringen ingen sammenhæng mellem de reelle omkostninger ved leveringen af ydelserne og størrelsen af det fastsatte vederlag. Det er under alle omstændigheder ikke dokumenteret, at betalingen er sket i overensstemmelse med armslængde-princippet i ligningslovens § 2. Hvis der skal indrømmes sagsøgeren fradragsret, skal sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT med henblik på opgørelsen af fradragets størrelse.
Rettens begrundelse og afgørelse
Sagsøgeren er et dansk registreret selskab, som i 2002 har selvangivet sin indkomst til Danmark. Spørgsmålet om, hvorvidt beskatningsretten tilkommer Spanien, har sagsøgeren først rejst i 2010 i forbindelse med domstolsbehandlingen af et spørgsmål om fradragsret efter statsskattelovens § 6 a, stk. 1. Der er ingen sammenhæng mellem det nye spørgsmål og det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen. De faktiske omstændigheder, som skulle begrunde, at sagsøgeren er skattepligtig i Spanien, har ligget klart for sagsøgeren siden 2002. Det kan herefter ikke anses for undskyldeligt, at spørgsmålet om beskatningsret ikke har været inddraget under den administrative behandling. Herefter og idet det ikke kan antages, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt tab for sagsøgeren, er der ikke grundlag for at fravige hovedreglen efter skatteforvaltningslovens § 48 om, at det er en betingelse for domstolsprøvelse, at den administrative rekurs har været udnyttet. Sagsøgtes afvisningspåstand tages derfor til følge over for sagsøgerens principale påstand.
Aftalen om management fee er indgået mellem interesseforbundne parter. Sagsøgerens direktør og hovedanpartshaver har ikke kunnet forklare, hvorledes beløbet er fastsat. De månedligt overførte beløb stemmer ikke med det beløb, der ifølge servicekontrakten skulle betales pr. måned, og den omstændighed, at beløbet på forhånd var fastlagt i servicekontrakten, harmonerer dårligt med revisorens oplysning om, at management fee-beløbet " fastsættes af ledelsen efter arbejdsindsats". Desuden fremgår det af syn-og skønserklæringen, at en på forhånd fastsat pris for serviceydelser ikke er "en sædvanlig afregningsmetode, da der hverken synes at være en sammenhæng mellem omfanget af de leverede ydelser eller de reelle omkostninger ved leveringen af ydelserne, og størrelsen af det fastsatte vederlag."
På denne baggrund kan sagsøgeren ikke anses for at have løftet den skærpede bevisbyrde for fradragsretten, som påhviler sagsøgeren på grund af interessefællesskabet med modtageren af management fee - beløbet. Da der endvidere ikke findes grundlag for at hjemvise sagen til fornyet administrativ behandling, og retten ikke har grundlag selv at fastsætte et skønnet fradragsberettiget beløb, tages sagsøgtes påstand om frifindelse over for sagsøgerens subsidiære påstande til følge.
Efter sagens udfald i forhold til de nedlagte påstande skal sagsøgeren betale sagsøgte sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet 75.000 kr. skal dække sagsøgerens udgifter til advokat inkl. moms. Der er ved fastsættelsen af dette beløb taget hensyn til, at der i realiteten har været tale om, at sagen har været under forberedelse to gange på grund af sagsøgerens nye påstand.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgerens principale påstand om, at sagsøgte skal tilpligtes at anerkende, at Danmark ikke har beskatningsretten, afvises.
Sagsøgte frifindes for sagsøgerens subsidiære påstande.
I sagsomkostninger skal sagsøgeren inden 14 dage betale sagsøgte 75.000 kr.
Sagsomkostningsbeløbet skal forrentes i h.t. rentelovens § 8a.