Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om tilbagebetaling af betalt lønsumsafgift for årene 2005 og 2006 vedrørende overskud og løn til medarbejdere i Danmark i forbindelse med aktiviteter, der har leveringssted uden for Danmark.
Landsskatterettens afgørelse
SKATs afgørelse stadfæstes.
Sagens oplysninger
Selskabet er ejet af BJ (hovedanpartshaveren) og beskæftiger sig med akupunkturbehandlinger, salg af naturmedicin og bøger samt afholdelse af kurser.
I brev af 18. august 2008 fra selskabets revisor er der anmodet om en nedsættelse af lønsumsafgiftstilsvaret for 2005 og 2006 med henholdsvis 16.130 kr. og 20.652 kr., idet der ikke er taget hensyn til udenlandsk omsætningsandel af overskud og løn i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, sidste punktum.
I brev af 17. september 2008 fra selskabets revisor er det oplyst, at der er afholdt kurser i akupunktur i forskellige byer i Europa. Nogle steder gennem agent og andre steder eget udbud. Der er ikke etableret virksomhed i udlandet udover, at kurserne er afholdt i udlandet. Alle lønninger udbetales til ansatte i Danmark, som ligeledes har bopæl i Danmark. Det forberedende arbejde vedrørende kurserne udføres i Danmark, og kurserne gennemføres fortrinsvis af hovedanpartshaveren.
Der er ikke udarbejdet et regnskab for aktiviteten i udlandet.
Det er under sagens behandling i Landskatteretten oplyst, at kurserne er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 3, idet der er tale om faglige kurser, hvor deltagerne er fysioterapeuter mv., som benytter akupunktur som led i deres behandling af patienter mv.
Selskabet har i 2005 et overskud på 834.613 kr. og i 2006 på 738.854 kr., hvoraf overskud vedrørende udlandet i 2005 udgør 127.696 kr. og i 2006 udgør 157.228 kr. Selskabet har i 2005 afholdt lønninger for 2.547.091 kr. og i 2006 for 2.412.358 kr., hvoraf lønninger vedrørende udlandet ifølge repræsentanten i 2005 er skønnet at udgøre 389.705 kr. og i 2006 skønnet at udgøre 513.350 kr.
Skattecentrets afgørelse
Anmodningen om nedsættelse af selskabets lønsumsafgiftstilsvar i 2005 med 16.130 kr. og i 2006 med 20.652 kr. vedrørende virksomhed i udlandet er ikke imødekommet.
Reducering af overskud med kurser afholdt i udlandet kan ikke imødekommes, idet der ikke er etableret fast driftssted i udlandet, og personalet, som arbejder med kurserne, alle er ansat og bosiddende i Danmark.
Indtjeningen ved de afholdte kurser kan herefter ikke anses for at hidrøre fra virksomhed i udlandet, hvorfor der ikke skal ses bort fra denne omsætning og lønninger vedrørende denne, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, sidste punktum, ved beregning af virksomhedens overskud.
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at beregningsgrundlaget skal reduceres med virksomhed i udlandet.
Indlednings bemærkes, at den første lov om lønsumsafgift blev vedtaget i 1989. Loven sigtede alene mod den finansielle sektor. I forbindelse med omlægningen af det tidligere arbejdsmarkedsbidrag blev der med virkning fra 1. januar 1992 vedtaget en udvidelse af lønsumsafgiftslovens anvendelsesområde. Ved denne udvidelse blev den afgiftspligtige kreds af virksomheder udvidet til at omfatte alle virksomheder med momsfrie aktiviteter, der tidligere var omfattet af ambi'en. Loven er således en forlængelse af momsloven, idet hensigten var at omfatte de situationer, hvor momsloven afgiftsfritager ydelser, hvor der i stedet skulle betales lønsumsafgift.
Der er i forarbejderne til lønsumsafgiftsloven ingen holdepunkter for SKATs fortolkning, idet en sproglig forståelse af formuleringen "hidrører fra virksomhed i udlandet" i lige så høj grad hentyder til, at der er tale om en aktivitet med henblik på at skabe omsætning/-overskud. Selskabets aktivitet i udlandet er et udslag af en økonomisk aktivitet, idet der er tale om afholdelse af kurser.
Den sproglige forståelse af "virksomhed" er af skattemyndighederne karakteriseret som en økonomisk aktivitet. Det fremgår ikke, at der skal være tale om et fast driftssted. Lønsumsafgiftsloven er en forlængelse af momsloven, og momsloven lægger udelukkende vægt på den økonomiske aktivitet.
Det fremgår af SKATs egen vejleding om lønsumsafgift, under afsnittet vedrørende udenlandske virksomheder, at
"Udenlandske virksomheder, som driver registreringspligtig virksomhed her i landet, skal registreres, også selvom der ikke er etableret en egentlig filial eller tilsvarende i Danmark, og virksomheden derfor ikke er regnskabs- eller skattepligtig her i landet. Hvis den udenlandske virksomhed ikke har filial eller tilsvarende, skal den registreres ved en person, der bor her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet."
SKAT anfører således her ganske klart, at det er aktiviteten og ikke de fysiske rammer, som er afgørende for afgiftspligten. Det anføres netop, at der ikke skal anvendes skattemæssige termer som eksempelvis "fast driftssted".
Det er aktiviteterne her i landet, der er afgørende for registreringspligten. Dette er også fastslået af Landsskatteretten i SKM2003.238.LSR, hvor det bemærkes, at det ikke er afgørende for afgiftspligten, om leveringsstedet for ydelserne efter momslovens regler er i Danmark. Der henvises i den forbindelse til Lønsumsafgiftsvejledningen 2001, afsnit B.2.4. Dette må nødvendigvis også forstås i den omvendte situation ved vurderingen af "hidrører fra virksomhed i udlandet." Hvis indholdet af aktiviteten derfor er virksomhed/økonomisk aktivitet, og den foregår i udlandet, må det forstås som undtagelsen nævnt i § 4 stk. 1 sidste pkt.
I statsskattelovens § 4 anvendes ligeledes udtrykkene "hidrører" og "udlandet". Her er der ingen tvivl om, at der anvendes et globalt og favnende udtryk, idet der netop i statsskatteloven ikke lægges vægt på, hvorvidt der er etableret et fast driftssted i udlandet, for at der kan være tale om en indtægt der "hidrører fra virksomhed i udlandet".
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at:
"Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven."
Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, bl.a., at afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud, samt af sidste pkt.:
"Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. og 3. pkt, medregnes ikke overskud eller underskud, der hidrører fra virksomhed i udlandet."
Højesteret fandt ved dom af 22. november 2007, SKM2008.30.HR, at det var bedst stemmende med lovens ordlyd, forarbejder og forhistorie at fortolke lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., således, at leverede ydelser, jf. momslovens § 1 og § 4, som er momsfritaget efter momslovens § 13, er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, uanset om leveringsstedet er i Danmark eller i udlandet.
Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, er det afgørende for afgiftspligten, hvad der leveres. Selskabet leverer faglige kurser i akupunktur rettet mod behandlere, som er anset for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Det forhold, at leveringsstedet for en del af kurserne ikke er i Danmark, er efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, ikke afgørende for lønsumsafgiftspligten.
Det fremgår ikke af forarbejderne til lønsumsafgiftsloven, hvad der skal forstås ved "overskud eller underskud, der hidrører fra virksomhed i udlandet." Efter en naturlig sproglig forståelse må "virksomhed i udlandet" imidlertid forstås som virksomhed, der udøves fra et fast driftssted i udlandet. Da selskabet ikke har fast driftssted i udlandet, må indtægterne fra kurserne i udlandet anses som en del af de indtægter, der skal medregnes ved opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.
Det er derfor med rette, at selskabet ikke er anset for berettiget til fradrag i lønsumsafgiftsgrundlaget for overskud fra de kurser, der er afholdt i udlandet, og en skønsmæssig ansat andel af lønsummen vedrørende disse leverancer.
SKATs afgørelse stadfæstes derfor.