Indhold

Dette afsnit handler om hjemvisning af en sag til fornyet behandling ved Skatteforvaltningen.

Afsnittet indeholder

• Definition
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition

Ved »hjemvisning« af en sag forstås normalt, at klage- eller domstolsinstansen underkender afgørelsen fra en underinstans, men overlader det til underinstansen at afgøre sagen på ny. Det kan fx være at gennemføre en nærmere talopgørelse, at oplyse sagen yderligere mv. Oplysningerne, der indgår i hjemvisningssagen, lægges til grund for den nye afgørelse. Underinstansen vil i forbindelse med behandlingen af hjemvisningssagen lægge de retningslinjer, som klage- eller retsinstansen udstikker, til grund for sin nye afgørelse.

Domstolene, Landsskatteretten eller et ankenævn kan træffe afgørelse om, at en sag helt eller delvist hjemvises til fornyet behandling hos Skatteforvaltningen.

En delvis hjemvisning betyder ikke, at hele sagen underkendes. Hvis klageinstansen fx har taget stilling til en del af sagen, vil denne del blive opretholdt. Det kan fx være tilfælde, hvor Landsskatteretten træffer afgørelse om, at den skattepligtige er skattepligtig af nogle bestemte indtægter, men selve beløbets størrelse hjemvises til opgørelse hos førsteinstansen. I dette tilfælde, vil den del af sagen, som omhandler, hvorvidt den skattepligtige er skattepligtig af indtægten, blive opretholdt. Se fx bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 5. 

Der er ikke en lovfæstet pligt for en appelinstans til hjemvisning ved sagsbehandlingsfejl eller ved nye oplysninger o.l. (nova), og appelinstansen kan vælge at udbedre fejlen ved en intensiv realitetsbehandling.

Se SKM2014.553.BR.

Det forhold, at Landsskatteretten - som følge af det resultat, Landsskatteretten nåede til med hensyn til skattepligt - ikke tog stilling til en værdiansættelse, kunne ikke begrunde hjemvisning af dette spørgsmål til SKAT eller Landsskatteretten. Se SKM2016.10.HR.

Se SKM2018.518.SKTST og afsnit A.A.1.1.2 om Skatteforvaltningens behandling af hjemviste sager.

Ved hjemvisning er den underordnede myndighed ikke bundet af fristreglerne i skatteforvaltningsloven. Krav, der følger af en påklaget afgørelse, og som udspringer af samme forhold, og vedrører samme indkomst, som blev behandlet ved den afgørelse, der bliver hjemvist, fortaber ikke identitet ved hjemvisning til fornyet behandling. Skatteforvaltningens behandling efter hjemvisningen må anses som en integreret del af klagesagens behandling, og frist- og forældelsesregler bliver derfor suspenderet under Skattestyrelsens behandling i medfør af 
hjemvisningen. Det betyder, at hvis en sag bliver hjemvist af fx domstolene, hvorefter Skatteforvaltningen træffer en ny afgørelse, som efterfølgende påklages til Landsskatteretten, vil der ikke indtræde forældelse i forbindelse med hverken domstolsbehandlingen eller behandlingen ved Landsskatteretten. Se SKM2023.563.LSR.

Det er naturligvis en forudsætning, at fristreglerne er overholdt ved Skatteforvaltningens første afgørelse. Hvis det under klagebehandlingen af en sag viser sig, at Skatteforvaltningen har anvendt en forkert fristregel, kan sagen ikke gennemføres, uanset sagen er hjemvist. Dette kan forekomme, hvis Skatteforvaltningen træffer en afgørelse inden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. SFL § 26, fx to år efter indkomstårets udløb, hvorefter parten påklager sagen, og samtidig indsender nye oplysninger til klageinstansen. Hvis klageinstansen efterfølgende hjemviser sagen, og de nye oplysninger viser, at parten er omfattet af bkg. om forkortet ligningsfrist, således at Skatteforvaltningens afgørelse lider af en oprindelig mangel, da vil Skatteforvaltningen ikke kunne træffe en ny afgørelse som følge af hjemvisningen, med mindre reglerne om ekstraordinær genoptagelse kan anvendes.

Se afsnit A.A.8.1.

Se også afsnit A.A.7.5 om formelle fejl og mangler.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser mv. på området: