Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2009.468.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Havn A/S, var skattepligtig i årene 2003 og 2004, eller om havnen som følge af udlejning af nogle arealer og ejendomme til ikke-havnerelaterede formål havde mistet retten til skattefritagelse efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4

Landsretten henviste til at en væsentlig del af H1 Havns dispositioner med hensyn til erhvervelse og udleje af de omtvistede ejendomme var foretaget, mens havnen var kommunal og dermed fritaget for skattepligt, og dispositionerne er i vid udstrækning godkendt af ressortministeriet.

Efter bevisførelsen blev det antaget, at det overordnede formål med erhvervelsen af ejendommene havde været at sikre arealer til brug for den fremtidige drift af havnen. Retten anså det endvidere tilstrækkeligt sandsynliggjort, at havnen havde bestræbt sig på så vidt muligt at udleje ejendommene til virksomheder med relation til havnen.

Retten mente derfor ikke, at der var grundlag for at fastslå, at havnens aktiviteter lå uden for rammerne af sædvanlig havnedrift, og der var herefter ikke den fornødne hjemmel til at beskatte H1 Havn A/S af selskabets indkomster i 2003 og 2004, hvorfor H1 Havn A/S blev anset for at have opfyldt betingelserne for skattefritagelse efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4.

Omfattet af SEL § 3

Dommen er kommenteret i SKM2009.756.DEP.

Landsskatteretskendelser

SKM2009.533.LSR

Landsskatteretten gav klager medhold i, at en almen boligorganisations udlejning til en kommune af administrationslokaler, der udgjorde en andel af fællesfaciliteter for kommunale bofællesskaber, skulle anses for en aktivitet, der var omfattet af almenboliglovens § 6, således at udlejningen heraf ikke ville få skattemæssige konsekvenser for boligorganisationen, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 6.

Omfattet af SEL § 3

SKM2009.145.LSR

Et fjernvarmeværk, der alene foretog distribution af varme, men som ikke var selvproducerende, kunne ikke anses for omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i SEL § 3, stk. 1, nr. 4. Selskabet ansås omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

SKM2007.453.LSR

A's drift af lystbådehavn anses for aktivitet omfattet af skattefriheden. Det fremgår hverken af ordlyden, af bestemmelsen eller af forarbejderne hertil, at der skal være tale om en erhvervsdrivende havn. Efter Landsskatterettens opfattelse var der heller ikke i øvrigt at være belæg for en sådan fortolkning.

Efter det oplyste om A's aktiviteter anses samtlige aktiviteter for tilstrækkeligt knyttet til havnedriften, hvorfor aktiviteterne anses at falde inden for bestemmelsens omfang.

Da de øvrige betingelser om vedtægter og åbenhed for offentlig trafik endvidere anses for opfyldt, ansås A for omfattet af skattefritagelsen i SEL § 3, stk. 1, nr. 4.

Omfattet af SEL § 3

SKM2001.273.LSR

Landsskatteretten udtalte at samtlige aktiviteter i en lufthavn ansås at falde ind under bestemmelsen om undtagelse for skattepligt efter selskabsskatteloven. Da der imidlertid ikke var truffet vedtægtsmæssig bestemmelse vedrørende fordeling af selskabets kapital ved en eventuel likvidation, ansås lufthavnen ikke for undtaget fra skattepligt.

Ikke omfattet af SEL § 3

Skatterådet

Spørger 1, der var et skattefritaget varmeværk efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, og Spørger 2, der var skattepligtig i medfør af SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e, påtænkte at sammenlægge deres aktiviteter. Da selskaberne var underlagt forskellige skattepligtsbestemmelser, blev det påtænkt, at sammenlægningen af de to selskaber skulle gennemføres ved en nærmere beskrevet model, der bestod af tre trin. Selskaberne ønskede klarhed over de skattemæssige konsekvenser af at anvende den påtænkte model.

Skatterådet bekræftede, at sammenlægningen kunne ske, uden at der derved blev udløst skattebetalinger ved Spørger 1 som det modtagende selskab. Skatterådet bekræftede desuden, at sammenlægningen ikke havde nogen skattemæssige konsekvenser for de nuværende andelshavere i Spørger 1 og Spørger 2.

Skatterådet kunne bekræfte, at et fjernvarmeværk fortsat kunne være omfattet af skattefritagelsen i SEL § 3 stk. 1, nr. 4, hvis der blev tilbudt en forsikringsordning for gasfyr ved konvertering til fjernvarme, til kommende fjernvarmekunder, hvor selskabet havde forsyningspligt. Forsikringsordningen havde umiddelbart en nær tilknytning til aktiviteten i selskabet, hvor der skete en udvidelse af fjernvarmenettet, og hvor forsikringsordningen bestod af reparation eller udskiftning af gasfyret/varmtvandsbeholderen med basis i fjernvarmeværkets store reservedelslager af gamle gasfyr. Indtægterne fra denne forsikringsordning faldt derfor inden for de aktiviteter et sådant fjernvarmeværk almindeligvis kunne have, hvor der var tale om en udvidelse af fjernvarmenettet over en årrække.

Skatterådet kunne bekræfte, at vandværket kunne sælge en opkøbt ejendom efter en udmatrikulering i forbindelse med den nye miljølovgivning om boringsnære beskyttelsesområder uden, at det medførte fortabelse af skattefritagelsen efter selskabsskatteloven. Det var Skatterådets opfattelse, at frasalget af den pågældende ejendom udgjorde en hensigtsmæssig disposition, hvor der sælges en overkapacitet af en ejendom. Det var desuden Skatterådets vurdering, at frasalget havde en naturlig og snævrer sammenhæng med vandværkets forpligtigelse efter miljølovgivningen, hvor vandværket ved købet og det efterfølgende frasalg havde sikret de pågældende områder.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at ejeren kunne være bosiddende i huset i en relativ kort periode efter, at vandværket havde overtaget ejerskabet og uden at betale en løbende husleje. Vandværket ville ikke fortabe skattefritagelsen. Indgåelsen af lejemålet havde en nødvendig og nær tilknytning til vandværkets primære drift, og det skete med henblik på varetagelsen af vandværkets vedtægtsmæssige formål.

Skatterådet bekræftede at et vandværk fortsat ville være omfattet af skattefritagelsen efter SEL § 3, stk. 1, litra 4a, selvom vandværket administrerede 3 andre vandværker i området. Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at administrationsopgaverne havde en naturlig og snæver sammenhæng med vandværkets hovedvirksomhed. Administrationsopgaverne kunne derfor rummes inden for vandværkets hovedvirksomhed, og var derfor fortsat omfattet af skattefritagelsen.

Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at vandværket kunne sælge overskydende el fra dennes vindmølle skattefrit. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at produktion samt salg af el fra en vindmølle som var tilknyttet vandværket ikke kunne anses for at være en del af vandværkets kerneaktivitet. Indtægt fra salg af overskydende el var herefter skattepligt efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4a, 5. pkt.

Skatterådet bekræftede endvidere, at det kun var nettoresultatet fra vindmøllens indtægt af salg af elektricitet der ville være skattepligtigt.

H Fjernvarme A.m.b.a. var fritaget for selskabsbeskatning efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4.

H Fjernvarme A.m.b.a. flyttede til nye lokaler i 20xx. Selskabet ønskede bekræftet, at ledige lokaler, der tidligere havde tjent som administrations- og driftsbygninger for selskabet, kunne udlejes, uden at det medførte skattepligt for selskabet.

Det var oplyst, at de ledige lokaler lå i tilknytning til selskabets nye domicil, og at de ledige administrationslokaler lå på første sal over selskabets kedelanlæg, som fortsat blev benyttet i selskabets varmeproduktion. Det var oplyst, at der ikke fandtes andre værker i lokalområdet, som drev kollektiv varmeforsyning.

Betingelserne for skattefritagelse efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, var sammenfaldende for fjernvarmeværker og havne. Skatterådet fandt derfor, at praksis vedrørende havnes udlejning af ledige bygninger måtte finde tilsvarende anvendelse.

Skatterådet bekræftede, at udlejning ikke medførte skattepligt for H Fjernvarme A.m.b.a. Der blev lagt vægt på, at de ledige lokaler fortsat blev besiddet med henblik på varmeproduktion, at udlejning til lignende aktivitet ikke var mulig, og at udmatrikulering/salg af de ledige lokaler ikke var praktisk muligt. Skatterådet lagde til grund, at udlejningen forventedes at indbringe maksimalt x mio. kr. om året, hvilket var i niveauet under 1% af den samlede omsætning.

H Fjernvarme A.m.b.a. ønskede derudover bekræftet, at selskabet som sideordnet aktivitet kunne stille målerdata til rådighed på vegne af G Forsyning, uden at skattefritagelsen efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, blev mistet.

Skatterådet lagde til grund, at der var tale om at stille data, som allerede blev opsamlet af H Fjernvarme A,m.b.a.´s antennesystem, til rådighed, uden at det krævede anden indsats fra selskabet, end at der blev åbnet for adgang til data. Det blev lagt til grund, at betalingen fra G Forsyning skete til delvis dækning af eksisterende driftsomkostninger til antennesystemet, og at den sparede driftsudgift ville blive indregnet i varmeprisen og dermed komme forbrugerne til gode.

Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at den påtænkte aktivitet under de oplyste omstændigheder - herunder henset til indtægtens beskedne størrelse - var forenelig med skattefriheden efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et varmeværk overgår til skattefrihed efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, som følge af, at elproduktionen overførest til et nystiftet datterselskab ved skattefri tilførsel af aktiver.

Skatterådet kunne derimod bekræfte, at varmeværket overgik til "foreningsbeskatning" efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, som følge af overførsel af elproduktionen til et nystiftet datterselskab.

Skatterådet bekræftede, at aktivoverdragelsen fra varmeværket til et andet varmeværk ved en skattepligtig fusion ikke medførte avancebeskatning af selskaberne eller andelshaverne.

Skatterådet bekræftede, at det fortsættende selskab fortsat var skattefritaget efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, efter fusionen.

Skatterådet kunne bekræfte, at et varmeværks varmeaktivitet ikke ville blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet stiftede et datterselskab i sameje med et A.m.b.A.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det nystiftede datterselskab ville kunne anses for ikke at have erhvervsmæssig aktivitet, hvis der i selskabet kun blev foretaget omkostningsfordeling mellem de to ejere. Datterselskabet ville ikke blive fritaget for selskabsskattepligt.

Skatterådet bekræftede, at varmeværkets varmeaktivitet ikke ville blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet stiftede et helejet datterselskab, og datterselskabet også ville udføre administrative og tekniske opgaver for andre lignede selskaber.

Sagen omhandler spørgsmålet, om A Havn A/S fortsat kan være fritaget for skattepligt efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, på trods af at havnen udøver aktiviteter i form af bygningsudleje, arealudleje, trosseføring, bugseringstjeneste og arbejde for fremmed regning.

Skatterådet bekræftede, at det påtænkte samarbejde mellem Varmeværket H1 og H2 ikke påvirkede den betingede skattefrihed i henhold til SEL § 3, stk. 1, nr. 4, for H1.

Skatterådet bekræftede, at Kommunens fjernvarmeværk, efter udskillelse i et aktieselskab, ville være at anse som et "værk" efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, med hensyn til kravet om egenproduktion af varme.

Skatterådet bekræftede, at Kommunens fjernvarmeværk, efter udskillelse i et aktieselskab, ville opfylde "fjernvarme"-definitionen i SEL § 3, stk. 1, nr. 4, med hensyn til kunders brug af varme til procesformål.

Skatterådet bekræftede, at Kommunens fjernvarmeværk, efter udskillelse i et aktieselskab, ikke ville fortabe skattefriheden efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4 ved udlejning af lokaler i en kontorejendom.

Spørger er et lille vandværk, og derfor skattefritaget efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4a.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger vil kunne opretholde skattefriheden, hvis der opsættes et solcelleanlæg, uanset af elproduktionen ikke giver overskud. Skatterådet kan heller ikke bekræfte, at spørger kun vil blive skattepligtig af den solgte mængde el.

Spørger er en almennyttig boligorganisation, der ønsker at opsætte solcelleanlæg.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger alene bliver skattepligtig af el solgt til nettet.

Skatterådet kan også bekræfte, at Spørger ikke vil være skattepligtig af værdien af el leveret til nettet, hvis solcelleanlægget tilsluttes efter modellen, hvor der ikke sker betaling for levering til nettet.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger vil være skattepligtig af betaling for levering af el opkrævet over huslejen. Skatterådet kan bekræfte, at Spørger ikke vil være skattepligtig af et fiktivt beløb, hvis det undlades at opkræve betaling for el leveret til beboerne, eller skattepligtig af den indirekte betaling i form af opkrævning af dækning af udgifterne til solcelleanlægget via huslejebetalingen.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger kan bevare sin skattefritagelse såfremt solcelleanlægget udlejes til beboerne.

Skatterådet kan bekræfte, at det er Spørger, der er skattepligtig af indtægter ved salg af el fra solcelleanlægget, dog således, at indkomsten skal opgøres som summen af indkomsten opgjort særskilt for hvert anlæg.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørger ved opgørelse af indtægt fra solcelleanlægget kan fratrække en fiktiv leje af taget, hvor anlægget er opsat, men vil kunne fratrække den del af finansieringsudgifterne, der kan opgøres som vedrørende den solgte mængde el.

Skatterådet kan bekræfte, at lejerne ikke vil være skattepligtig af den besparelse de opnår ved ikke at skulle betale Spørger for at modtage el fra solcelleanlægget, og samtidig vil der så ikke være mulighed for at de skal anvende LL § 8 P, da det er Spørger, der er rette indkomstmodtager vedrørende indkomst ved salg til nettet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et fjernvarmeværk fortsat ville være skattefritaget, hvis det leverede varme til procesenergi.

Sagen omhandler en påtænkt sammenlægning af to varmeværker.

Skatterådet kunne bekræfte, at det nystiftede A/S ville forblive skattefritaget efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, både i forbindelse med modtagelsen af et apportindskud i form af distributionsaktiviteten fra det skattepligtige varmeværk, og hvis det køber varme mv. fra samme. Endelig bekræftedes det, at sammenlægningen ikke ville have skattemæssige konsekvenser for forbrugerne i varmeværkerne.

Skatterådet kan bekræfte, at Spørger, som er et universitet, er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 1, og dermed fuldstændig og ubetinget skattefritaget.

En havn spurgte om de skattemæssige konsekvenser af opsætning af et solcelleanlæg på havnens toiletbygning.

Skatterådet kunne bekræfte, at under forudsætning af, at anlægget ikke blev koblet til elnettet og udelukkende producerede strøm til dækning af havnens eget forbrug, ville havnen ud fra en formålsfortolkning af SEL § 1, stk. 1, nr. 2e i forhold til SEL § 3, stk. 1, nr. 4, ikke miste sin skattefritagelse efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4.

Hvis anlægget derimod blev tilsluttet elnettet ville skattefriheden ikke kunne opretholdes.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at skattefritagelse efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4 kunne opretholdes, hvis solcelleanlægget blev ejet af et datterselskab ejet af havnen og anlægget blev udlejet til havnen. Anlægget skulle være drevet af datterselskabet, hvis skattefritagelsen for havnen skulle opretholdes.

Skatterådet bekræftede, at såvel kommunale institutioner som selvejende institutioner omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 5, kun er skattepligtige af salg til nettet af el fra solcelleanlæg.

Skatterådet bekræftede desuden, at kommunen kunne opgøre resultatet fra flere solcelleanlæg samlet.

Skatterådet bekræftede, at en skole omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 5, er fritaget for skattepligt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Der var dog ikke sket nettosalg til det offentlige net, hvorfor skolen ikke var skattepligtig.

Skatterådet bekræfter, at et varmeværks etablering af et solcelleanlæg, med det delvise formål at spare på el-udgiften til fjernvarmeproduktion, vil medføre, at spørger bliver skattepligtig af hele varmeværkets virksomhed.

SKM2012.729.SR

Sagen angik A Havn A/S og spørgsmålet om, hvorvidt havnen udelukkende drev havneaktivitet og dermed opfyldte betingelserne for skattefritagelse efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4. A Havn A/S' aktiviteter kunne opdeles i tre grupper - bagvedliggende arealer, stamspor/godsbanegård og serviceydelser. De bagvedliggende arealer dækker ejerskab af en række ubebyggede, bebyggede og delvis bebyggede arealer, dels i N-havnen (centralt beliggende), dels i S-havnen og Ø-havnen. Der var tale om uudlejede grundarealer, bebyggede arealer anvendt af A Havn A/S selv, bebyggede arealer udlejet til virksomheder med havnevirksomhed og bebyggede og ubebyggede arealer udlejet til virksomheder uden for havnevirksomhed. Stamspor/godsbanegård dækker et uudlejet, primært ubebygget areal. Serviceydelser dækker forskellige servicefunktioner etableret af A Havn A/S så som telefon-, rengørings-, kantine- og sundhedsydelser, som virksomheder på havnen kunne gøre brug af, og assistance fra ansatte i økonomi- og teknikafdelingen i A Havn A/S  til selskabets datterselskaber.

Skatterådet fandt det efter en samlet konkret vurdering for godtgjort, at de omhandlede bygninger og arealer oprindeligt var erhvervet med henblik på varetagelse af havneformål og stadig besiddes med henblik på en fremtidig varetagelse af disse formål. A Havn A/S kunne derfor anses for udelukkende at drive havneaktivitet i SEL § 3, stk. 1, nr. 4's forstand, såfremt A Havn A/S udskiller sin nuværende aktivitet med kantinedrift, ydelser fra økonomi- og teknikafdeling til datterselskaber samt levering af telefon-, rengørings- og sundhedsydelser til eksterne kunde til et eksisterende eller nystiftet datterselskab, og samtidig udskiller de "bagvedliggende arealer" samt arealet med "stamspor/godsbanegård" til et eksisterende eller nystiftet datterselskab.

Hvis enten arealet med "stamspor/godsbanegård" eller de "bagvedliggende arealer" forbliver i A Havn A/S, fandt Skatterådet, at der vil være så meget ikke-havnerelateret areal/aktivitet i havnen, at A Havn A/S ikke kan anses for udelukkende at drive havneaktivitet i SEL § 3, stk. 1, nr. 4's forstand. Endvidere fandt Skatterådet, at A Havn A/S ikke kan anses for udelukkende at drive havneaktivitet i SEL § 3, stk. 1, nr. 4's forstand, hvis leveringen af ydelser fra økonomi- og teknikafdelingen til datterselskaber forbliver i A Havn A/S og der indgås en omkostningsfordelingsaftale, der dækker A Havn A/S' faktiske omkostninger til levering af disse ydelser.

En skattefritagelse efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, kan opretholdes, selvom havnen måtte vælge at yde lån til aktieselskabsbeskattede datterselskaber på markedsmæssige vilkår, og selvom havnen måtte vælge at kautionere for gæld i datterselskaber på markedsmæssige vilkår.

Skatterådet udtalte, at der - når der er tale om en havn drevet i aktieselskabsform - ved indskudskapital i SEL § 3, stk. 1, nr. 4 forstås den kapital aktionærerne har indskudt i aktieselskabet, uanset om indskuddet er sket ved kontantindskud eller apportindskud. Indskudskapitalen er summen af aktionærernes kapitalindskud ved etableringen af selskabet og eventuelle efterfølgende kapitalforhøjelser.  

Omfattet af SEL § 3

SKM2008.760.SR

Skatterådet svarede i et bindende svar, at SEL § 3, stk. 1, nr. 3, omfatter alle godkendte trossamfund og ikke som hidtidig kun de, der var blevet anerkendt ved kongelig resolution.

Omfattet af SEL § 3

Sagen angik en i forhold til traditionelle boligforeninger, andelsboligforeninger mv. meget atypisk byggeforening stiftet i 1919. Byggeforeningen var, som følge af krav i vedtægterne om bl.a. godkendelsestilslutning fra de offentlige myndigheder i forbindelse med vedtægtsændringer, salg af foreningens ejendom, brug af foreningens formue og opløsning af foreningen, anset for subjektivt skattefritaget i medfør af SEL § 3. Byggeforeningen påtænkte at aflyse de hidtidige vedtægter, således medlemmerne i foreningen frit kunne foretage vedtægtsændringer, disponere over ejendommen, vedtage opløsning af foreningen mv. I afgørelsen bekræftede Skatterådet, at byggeforeningen ville overgå fra at være subjektivt skattefritaget efter SEL § 3 til at være subjektivt skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, ved aflysning af de i 1920 vedtagne vedtægter på tidspunktet for aflysningen, jf. SEL § 5 D.

Ikke omfattet af SEL § 3

Andet

SKM2009.756.DEP

Skatteministeriets departement kommenterer SKM2009.468.VLR. Departementet udtaler bl.a., at med landsrettens fortolkning vil der stadig være snævre grænser for, i hvilke tilfælde der kan ske udlejning til ikke-havnerelaterede aktiviteter. Det må i den forbindelse antages, at en havns udlejning på tidsubegrænsede vilkår til ikke-havnerelaterede aktiviteter vil kunne skabe en formodning for, at udlejningen ikke kan ske uden fortabelse af skattefriheden.

TfS1986,63DEP

Et offentligt ejet grønlandsk aktieselskab forespurgte, om selskabet kunne anses for omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 1.
I svaret af 21. november 1985 meddelte man, at nævnte bestemmelse ikke omfattede virksomheder, der er etableret som aktieselskaber, uanset hvem der måtte eje aktierne.

Ikke omfattet af SEL § 3