Skatteyderen, der var bosat i Spanien, var direktør i et selskab med hjemsted i Danmark. Han ejede selskabet gennem et Gibraltar-selskab. Han havde ikke modtaget lønudbetalinger af selskabet, der dog havde afholdt private udgifter. Skattemyndighederne anså ham for begrænset skattepligtig af disse beløb som lønindkomst, ligesom han blev anset for begrænset skattepligtig af udbytte udbetalt til Gibraltar-selskabet. Han havde en fritidsbolig, hvor han overnattede, når han arbejdede i Danmark. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at kun en tredjedel af lønindkomsten vedrørte arbejde udført i Danmark. Højesteret henså til skatteyderens indtægter, der dannede grundlaget for selskabets aktiviteter og omsætning i Danmark, hvor han kunne overnatte og udtalte, at der under disse omstændigheder bestod en formodning for, at skatteyderen havde udført lønarbejde i Danmark.

Højesteret fandt, at skatteyderen måtte anses for aflønnet af selskabet. Der forelå endvidere tvist om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af en udlodning til Gibraltar-selskabet. Højesteret henså til, at skatteyderen havde udtalt, at han var den reelle ejer af selskabet, og at det ikke var meningen, at han skulle have løn for sit arbejde i det danske selskab, men del i selskabets overskud, og beløbet var indsat på mellemregningskonto, hvorfra der løbende blev trukket til dækning af skatteyderens privatudgifter. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at Gibraltar-selskabet ikke, i relation til udbytteudbetalingen, havde optrådt som et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra skatteyderens formue. Højesteret tiltrådte herefter Skatteministeriets påstand, hvorefter skatteyderen var den reelle modtager af en udlodning fra det danske selskab. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom, der i det hele frifandt Skatteministeriet.

Selvstændigt skattesubjekt, men ikke reel modtager af udbytte.

Lån ydet af et selskab på Jersey til hovedaktionærens personlige firma i Danmark kunne ikke frakendes skattemæssig betydning. Højesteret bemærkede, at selskabet på Jersey var et lovligt oprettet og bestående selskab, og lånet, som afløste danske banklån, blev ydet på almindelige markedsvilkår.

Selvstændigt skattesubjekt.

Sagen omhandlede, hvorvidt appellanten var skattepligtig af beløb, som over en årrække var overført fra appellantens selskab i Belize til hans F3-bankkonti henholdsvis anvendt til køb af bolig i Spanien.

Landsretten fandt bl.a., at selskabet måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Retten lagde i den forbindelse efter de foreliggende oplysninger til grund, at selskabet var et lovligt oprettet selskab med begrænset hæftelse, og at selskabet i øvrigt havde sådanne karakteristika, at selskabet som udgangspunkt måtte sidestilles med et selskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Appellanten havde ikke godtgjort, at han skulle stilles som om, selskabet ikke var et selvstændigt skattesubjekt.

Landsretten fandt, at virksomhedens organisering som juridisk person med betegnelsen a.m.b.a. ikke havde været forsvarlig, og at det begrænsede ansvar ikke var kendeligt for tredjemand, hvorfor der statueredes personligt ansvar vedrørende udlæg for skattekrav.

Ikke anset for selvstændigt skattesubjekt.

Vestre Landsret fandt ved fortolkning af samvirkets vedtægter, at de enkelte deltagere havde begrænset deres hæftelse udadtil, i hvert fald over for de kreditorer, der havde disponeret efter at være blevet bekendt med vedtægternes indhold. Fortolkningen fandtes endvidere underbygget af oplysningerne i udbydernes projektmateriale og af det faktiske hændelsesforløb. Vestre Landsret anså det herefter ikke for godtgjort, at samvirket var et interessentskab.

Sagen omhandler spørgsmålet om en virksomhed, som var stiftet som et selskab med begrænset ansvar (s.m.b.a.), reelt måtte anses som en enkeltmandsvirksomhed

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Sagen, der var henvist til landsretten grundet sin principielle karakter, angik, om selskabet var et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL § 1.

Skatteyderen gjorde gældende, at selskabet ikke var et selvstændigt skattesubjekt, men reelt blot en bankkonto, og at midlerne på selskabets konto reelt var skatteyderens.

Landsretten fandt, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt.

Landsretten lagde herved vægt på, at der forelå en række dokumenter vedrørende stiftelsen og ledelsen af selskabet, at der var oprettet en konto til selskabet, ligesom der forelå oplysninger om skatteyderens overførsler til og senere fra selskabet. Landsretten lagde desuden vægt på skatteyderens oplysning om, at formålet med at oprette selskabet og overføre midler hertil var at undgå løbende beskatning af afkastet efter indførelsen af rentebeskatningsdirektivet.

Landsretten fandt, at skatteyderen - i forhold til de danske skattemyndigheder - havde handlet ud fra, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt, idet skatteyderen ikke havde selvangivet selskabets indtægter og tab, selv om hun i de omhandlede indkomstår var fuldt skattepligtig til Danmark. Der påhvilede derfor skatteyderen en skærpet bevisbyrde for, at omstændighederne forholdt sig anderledes end det, hun havde ageret efter, og som var støttet af sagens dokumentbeviser.

Denne skærpede bevisbyrde var ikke løftet, og selskabet kunne derfor ikke anses for at være en skattemæssig transparent enhed.

Der var mellem parterne enighed om, at midlerne fra det Y1-landske selskab var overført til skatteyderens datter, der ikke var skattepligtig til Danmark. Skatteyderen gjorde gældende - hvis landsretten skulle nå til det resultat, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt - at ihændehaveraktierne var overdraget til datteren forud for overførslerne, og at skatteyderen derfor ikke var skattepligtig af overførslerne til datteren. Landsretten fandt det ikke dokumenteret, at ihændehaveraktierne var overdraget til datteren, og derfor blev skatteyderen beskattet ud fra en betragtning om, at formuegodet havde passeret hendes økonomi.

Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med spørgers opfattelse, at et amerikanske selskab af typen Limited Liability Company (LLC), efter danske skatteregler kunne kvalificeres som værende skattemæssigt transparent.

Det var Skatterådets opfattelse, at sagen skulle løses i overensstemmelse med den forliggende praksis.

SKAT (nu Skattestyrelsen) havde anset et selskab, der var etableret i Panama, for skattepligtigt i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 6, og i henhold til SL § 4 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med hovedaktionærens overførsler af penge og værdipapirer til selskabet. SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse hvilede delvist på en række lækkede dokumenter, som skattemyndighederne havde købt fra en anonym kilde.

Efter en samlet bedømmelse fandt Landsskatteretten, at selskabet var hjemmehørende og skattepligtigt til Danmark, idet ledelsens sæde var i Danmark. Med henvisning til TfS 1997,506 H bemærkede Landsskatteretten, at selskabet ikke var en nullitet, idet det var lovligt stiftet i Panama.

Selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet kunne bekræfte, at det hollandske cooperative efter danske regler skulle anses for skattemæssigt transparent.

Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med spørgers opfattelse, at et amerikanske selskab af typen Limited Liability Company (LLC), efter danske skatteregler kunne kvalificeres som værende skattemæssigt transparent.

Det var Skatterådets opfattelse, at sagen skulle løses i overensstemmelse med den forliggende praksis.

Skatterådet bekræftede, at et selskab, oprettet som et S.A. SICAV RAIF, skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter de danske skatteregler.

Selvstændigt skattesubjekt.

En luxembourgsk alternativ investeringsfond med variabel selskabskapital, benævnt SICAV-RAIF , skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, der var omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Der blev særligt lagt vægt på, at selskabets hæftelse var begrænset til deltagernes indskud og at selskabet fordelte overskuddet i forhold til den af deltagerne indskudte kapital. Derudover havde selskabet andre kendetegn, der normalt er til stede for selvstændige skattesubjekter, såsom selvstændige vedtægter, at selskabet afholdt årlige generalforsamlinger, som var selskabets ultimative ledelsesorgan, at der blev udpeget bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen, at der var mulighed for udvidelse af selskabets kapital, og at selskabet havde pligt til at aflægge revideret regnskab.

Selvstændigt skattesubjekt.

Sagen omhandlede fastsættelse af indgangsværdien for nogle ejerandele ved flytning fra England til Danmark. Spørgeren ejede på tilflytningstidspunktet en ejerandel af et britisk partnerselskab LLP. På baggrund af en samlet konkret vurdering fandt Skatterådet, at det britiske LLP skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Selvstændigt skattesubjekt.

Et udenlandsk SICAV-RAIF S.A. ønskede i forbindelse med deres markedsføring i Danmark klarhed over den danske skattemæssige kvalifikation af selskabet. Selskabet havde som sit formål at investere i to infrastrukturfonde, der endvidere investerer i infrastrukturprojekter i bl.a. USA og Europa. Det kunne lægges til grund, at selskabet ikke havde bestemmende indflydelse i Fondene eller de underliggende investeringer i Fondene, og det kunne lægges til grund, at infrastrukturfondene investerede i værdipapirer mv. Skatterådet kunne i den forbindelse bekræfte, at selskabet efter dansk skattelovgivning skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt. Skatterådet afviste dog at svare på, hvorvidt selskabet var et investeringsselskab efter ABL § 19.

Selvstændigt skattesubjekt.

En fransk værdipapirfond spurgte skatterådet om, hvorvidt det kunne anses for et skattemæssigt transparente i henhold til dansk skatteret. Skatterådet gjorde gældende, at udenlandske enheder, der organisatorisk svarerede til enheder omfattet af SEL § 1, skulle anses som selvstændige skattesubjekter. Den franske fond blev af Skatterådet anset for skattemæssigt transparent efter SEL § 1.

Skatterådet henviste til, at en dansk værdipapirfond som udgangspunkt ansås som et selvstændigt skattesubjekt, hvis der var tale om en enhed, der organisatorisk svarede til en dansk værdipapirfond. Skatterådet havde tidligere gjort gældende, at værdipapirfondene ikke var omfattet af denne praksis, hvis det fremgik af aftalegrundlaget, at investorerne ejede en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, hvorfor de ville blive anset for skattemæssigt transparente efter dansk skatteret.

Skatterådet gjorde gældende, at den franske værdipapirfond skulle anses for skattemæssigt transparent efter dansk skatteret, fordi den adskilte sig fra danske værdipapirfonde ved bl.a. ikke at fordele overskuddet efter kapitaltilskuddet, men i stedet efter en fordelingsnøgle. Derudover fremgik det af fondens vedtægter, at fondens deltagere havde et forholdsmæssigt medejerskab til de underliggende aktiver.

Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at enheden var skattemæssigt transparent efter danske skatteregler.

Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.

Ved vurderingen blev der lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop’ets underskud og forpligtelser, ligesom en del af overskuddet ikke skulle fordeles efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

Det forhold, der kunne føre til, at Coop’et skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatterådet bekræftede på baggrund af en samlet bedømmelse, at den tyske ejendomsfond efter en dansk skatteretlig vurdering skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet bekræftede, at den pågældende britiske ACS og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente.

Skatterådet bekræftede, at spørger (Fonden) kunne anses som et selvstændigt skattesubjekt. Fonden havde en række lighedspunkter med danske værdipapirfonde, som efter dansk skattepraksis ansås for at være selvstændige skattesubjekter. Lighedspunkterne bestod i, at Fonden blev administreret af et managementselskab, at Fonden havde selvstændige "vedtægter", at ingen af deltagerne hæftede ud over deres indskudte kapital, at såvel fordeling af overskud som likvidationsprovenu skete i forhold til den af investorerne indskudte kapital, samt at der var mulighed for at udvide investorkredsen.

Skatterådet bekræftede, at et hollandsk Cooperative var skattemæssig transparent efter danske skatteregler.

Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.

Ved vurderingen var der lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop’ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke blev fordelt efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

De forhold, der kunne føre til, at H2 Coop skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne i den konkrete sag ikke føre til et andet resultat.

Skatterådet bekræftede, at et amerikansk indregistreret selskab skulle behandles som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, og at udlodninger fra selskabet vil kvalificere som aktieindkomst for A.

Skatterådet bekræftede, at Spørger skulle kvalificeres som en selvstændig enhed i relation til dansk skatteret. Spørger var en ikke-europæisk investeringsfond. Der var ved vurderingen henset til, at Spørger indeholdt en lang række af de sædvanlige karakteristika, der normalt kendetegnede et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Fordeling af overskuddet skete således i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, deltagernes hæftelse var begrænset til den indskudte kapital, og investorernes investeringsbeviser var omsættelige. Dertil kom, at Spørger havde et managementselskab, der handlede selvstændigt og uafhængigt af investorerne, ligesom investorerne ikke havde ejendomsretten - eller på anden måde rådighed - over Spørgers aktiver mv.

Skatterådet bekræftede, at et investeringsbevis i en irsk ICAV, som blev anset for et selvstændigt skattesubjekt, kunne indgå i virksomhedsordningen, uden at dette skulle anses for en hævning i hæverækkefølgen.

Spørger ejede en andel af det britiske limited liability partnership LLP, som bl.a. havde to typer af deltagere, der henholdsvis havde en begrænset og ubegrænset hæftelse, og fordelte overskuddet efter en såkaldt carry-mekanisme.

Skatterådet bekræftede, at det britiske LLP på baggrund af en samlet konkret vurdering skulle anses for at være transparent i en dansk skattemæssigt henseende.

Skatterådet bekræftede, at A LLC efter en dansk skattemæssig vurdering skulle kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt. Der var ved vurderingen henset til, at selskabet indeholdt en lang række af de sædvanlige karakteristika, der normalt kendetegnede et selvstændigt skattesubjekt. Det var således ved afgørelsen bl.a. tillagt vægt, at fordelingen af overskud skete i forhold til den af deltagernes indskudte kapital, deltagernes hæftelse var begrænset til den indskudte kapital, og selskabet havde en selvstændig og uafhængig ledelse, der varetog selskabets forhold.

Skatterådet bekræftede, at den luxembourgske investeringsfond og dens afdelinger efter en dansk skatteretlig vurdering skulle anses for at være skattemæssige transparente enheder.

Skatterådet bekræftede, at en tysk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering. Det var herefter investeringsfonden og ikke investorerne, der var begrænset skattepligtig til Danmark som følge af investeringsfondens investeringer i Danmark.

H1 har stiftet H6 (dansk juridisk enhed) med henblik på derigennem at skabe og varetage sine aktiviteter i X-lande.

Som led i H1’s globale ekspansionsstrategi etableres et hollandsk Cooperative U.A. ("H9"), hvorfra H6 vil foretage investeringer i andre lande.

Spørger ønskede bekræftet, at det hollandske Cooperative i den konkrete situation blev anset for at være en skattemæssig transparent enhed efter danske skatteregler.

Skatterådet bekræfter i overensstemmelse med Spørgers opfattelse, at enheden er skattemæssig transparent efter danske skatteregler.

Vurderingen skete på baggrund af en konkret vurdering af det hollandske Cooperative.

Ved vurderingen blev der lagt særligt vægt på, at ét af medlemmerne hæftede ubegrænset for Coop’ets underskud og forpligtelser, ligesom overskud ikke fordeles efter indskud, men efter en særlig fordelingsnøgle.

De forhold, der kunne føre til, at H9 skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt - herunder vedtægter, regnskab, ledelse og mulighed for udvidelse af medlemskredsen - kunne i den konkrete sag ikke føre til et andet resultat.

Spørger havde investeret i andele i G1, som var et tysk investeringsinstitut etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCIT-direktivet). Spørgsmålet i sagen var, om spørgers andele i investeringsinstituttet var omfattet af ABL § 19, stk. 1, nr. 1, og der dermed skulle ske lagerbeskatning, jf. ABL § 23, stk. 7. I henhold til praksis var det en betingelse for at anerkende et udenlandsk investeringsinstitut, at instituttet i henhold til dansk skatteret var et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2016.6.SR. Skatterådet kunne bekræfte, at G1 var et investeringsselskab i henhold til ABL § 19, stk. 1, nr. 1.

Skatterådet bekræftede, at en afdeling i en AIF-SIKAV skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at danske investorer i afdelingen skulle beskattes efter ABL § 19.

H2 er øverste moderselskab i H1-koncernen. H2 er registreret på Bahamas, men med forretningsmæssig adresse og ledelse bosiddende i Danmark.

Anmodningen om bindende svar omhandlede en række af H2’s datterselskaber, der tilsvarende var registreret på Bahamas, men som skattemæssigt var hjemmehørende i og skattepligtig til Danmark som konsekvens af ledelsens sæde i Danmark.

Skatterådet bekræftede, at de i anmodningen beskrevne fusioner mellem de pågældende Bahamas-selskaber kunne gennemføres skattefrit efter fusionsskattelovens regler. Skatterådet henså bl.a. til, at de fusionerende selskaber alle var omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Skatterådet bekræftede, at et hollandsk selskabsbeskattet Coop (H1) med vedtægter som vedlagt i anmodningen efter danske skatteregler skal anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Der lægges blandt andet vægt på,

(1) at medlemmerne ikke hæfter for forpligtelserne i det

hollandske Coop eller ved eventuelt underskud ved opløsning,

(2) at Coop’et har en generalforsamlingsvalgt selvstændig bestyrelse,

(3) at bestyrelsen skal udarbejde årsrapporter og ledelsesberetninger for Coop’et, og disse skal godkendes på generalforsamlingen,

(4) at bestyrelsen er bemyndiget til at allokere overskud og til at udlodde udbytte på baggrund af medlemmernes indskud,

(5) at hvert medlem har stemmeret, og alle beslutninger tages ved flertal af generalforsamlingen samt

(6) at likvidationsudlodning skal ske i forhold til medlemmernes indskud.

Skatterådet bekræftede på baggrund af en samlet konkret vurdering, at et hollandsk Stichting administratie kantoor efter danske skatteregler må anses for at være skattemæssigt transparent.

Skatterådet bekræftede, at et luxembourgsk Sociéte en Commandite Spéciale (SCSp), der var etableret ved aftale og som minimum skulle have en ubegrænset hæftende deltager samt en begrænset hæftende deltager, efter en samlet konkret vurdering skulle anses for at være skattemæssigt transparent.

Skatterådet bekræftede, at en irsk Common Cantractuel Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed. Skatterådet bekræftede desuden, at indkomst, som indtjenes i CCF’en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej. Skatterådet bekræftede tillige, at udenlandske investor i CCF’en ansås for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, og at det som følge heraf var den enkelte udenlandske investor, der ansås som udbyttemodtager. Skatterådet bekræftede afslutningsvist, at indkomst, der indtjenes i CCF’en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarede samme karakter og kilde, fx at CCF’ens udbytteindtægter også ansås for udbytteindtægter hos investorerne.

Skatterådet bekræftede, at en række amerikanske LLC’er i en konkret struktur skulle anses for skattemæssigt transparente enheder efter dansk skatteret. Der blev herved henset til Skatterådets praksis vedrørende amerikanske LLC’er samt til, at de konkrete LLC’er havde karakteristika, der indebar, at enhederne mindede om partnerselskaber.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en Anstalt i Liechtenstein var en enhed, der efter en dansk fortolkning kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Anstalten var en transparent enhed. En række spørgsmål bortfaldt herefter. Skatterådet bekræftede, at et selskab indregistreret på Curacao i dansk skatteretlig henseende kunne sidestilles med et aktie- eller anpartsselskab.

Skatterådet bekræftede, at ACS etableret i UK, ansås for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler. Skatterådet bekræftede ligeledes, at danske investorer, som havde investeret i ACS, ansås for at have investeret direkte i de underliggende aktiver, således at udlodning af udbytte fra udenlandske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med kildelandene, forudsat at betingelserne for beskyttelse i øvrigt var opfyldt. Skatterådet bekræftede desuden, at aktier, som ACS ejede i et dansk selskab, skulle anses for ejet direkte af en udenlandsk investor, således at udbytte på de danske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med de lande, hvor investorerne var hjemmehørende, forudsat at betingelserne for beskyttelse under de pågældende overenskomster i øvrigt var opfyldt.

Skatterådet fandt, at et Authorised Contractual Scheme (ACS) etableret i UK skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler, således at investorerne skulle anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, og således at investorerne i udgangspunktet kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse for så vidt angår udbytter af danske aktier til ACS, såfremt der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, og de relevante bestemmelser i øvrigt er opfyldt.

Spørger, der er bosiddende og fuld skattepligtig i Danmark, ejer en bolig i et feriekompleks på Seychellerne samt en sejlbåd, som ligger i lystbådehavnen, der hører til feriekomplekset.

Skatterådet bekræftede, at spørger i skattemæssig henseende fortsat anses for at være den reelle ejer af sejlbåden, som han af lovgivnings- og registreringsmæssige årsager på Seychellerne er nødsaget til at overdrage til et IBC-selskab, der er registreret på Seychellerne.

Skatterådet bekræftede endvidere, at spørger - efter den formelle overdragelse af båden til IBC-selskabet - ikke skal beskattes af værdi af fri båd i henhold til reglerne i LL § 16, stk. 6.

Skatterådet bekræftede, at A A/S var et selvstændigt skattesubjekt, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og dermed skulle anses for at være et investeringsselskab.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at B S.C.A., SICAV-SIF kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at investorer i selskabet skulle beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.

Skatterådet bekræftede, at idet B S.C.A., SICAV-SIF var skattemæssigt transparent, ansås investorerne for at have en forholdsmæssig/ideel andel af aktiverne og passiverne i B S.C.A., SICAV-SIF og skulle beskattes af denne forholdsmæssige/ideelle andel.

Sagen omhandlede en påtænkt sammenlægning af to varmeværker. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et A A.m.b.a. kunne indskyde aktierne i det nystiftede selskab, C A/S, i B A.m.b.a. efter en analog anvendelse af overkursreglen i SEL § 13, stk. 1, nr. 1, hvorved B A.m.b.a. ikke ville være skattepligtig af værdien af de indskudte aktier. Skatterådet kunne derimod bekræfte, at det nystiftede A/S forbliver skattefritaget efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, både i forbindelse med modtagelsen af et apportindskud i form af distributionsaktiviteten fra det skattepligtige varmeværk, og hvis det køber varme mv. fra samme. Endelig bekræftedes det, at sammenlægningen ikke ville have skattemæssige konsekvenser for forbrugerne i varmeværkerne.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det i Dubai registrerede selskab, C LLC, efter danske skatteregler er skatteretligt transparent. Det forhold, at selskabsdeltagerne, UAE National Partner og B A/S har indgået ejeraftaler, hvorefter UAE National Partner alene har ret til et årligt vederlag fra B A/S, ledelsen af C LLC fuldstændigt og uigenkaldeligt er B A/S´ ansvar, samt hvorefter hele provenuet i tilfælde af likvidation af selskabet tilfalder B A/S, ændrer ikke på, at C LLC må sidestilles med et selvstændigt skattesubjekt. Disse forhold kan således ikke fratage enheden karakteren af at være et selvstændigt skattesubjekt set i lyset af vedtægternes indhold mht. til enhedens organisering, struktur, deltagernes retsstilling mv., og som er i overensstemmelse med lovgivningsmæssige krav.

Skatterådet kan bekræfte, at aktierne i C LLC - på baggrund af de pr. 1. januar 2014 foreliggende vedtægter og aktionærernes aftalegrundlag i øvrigt - anses for at være koncernselskabsaktier omfattet af ABL § 4 B.

Skatterådet bekræftede, at et maltesisk selskab kunne anses for omfattet af ABL § 19, således at investorerne skulle lagerbeskattes.

Skatterådet bekræftede, at en nærmere beskrevet fusion mellem et selskab indregistreret på Bahamas og tre anpartsselskaber kunne anses for gennemført skattefrit efter reglerne i fusionsskatteloven og uden at udløse en skattepligtig aktieavance i Danmark for de indskydende selskaber.

Skatterådet bekræftede, at fusionen kunne ske uden at udløse beskatning i Danmark af den personlige aktionær i det ultimative moderselskab, der deltog i fusionen. Skatterådet bekræftede, at en fusion, hvor det ene af selskaberne ikke deltog, kunne anses for at være gennemført skattefrit efter reglerne i fusionsskatteloven.

Skatterådet afviste at besvare et spørgsmål om, hvad der - hvis der svaredes "nej" til de to første spørgsmål - konkret ville være til hinder for, at spørgsmålene kunne besvares med "ja", samt om der ved en anderledes fremgangsmåde end den påtænkte kunne opnås en skattefri fusion i Danmark, hvor selskabet indregistreret på Bahamas indgik som et indskydende selskab, og et dansk selskab som det modtagende selskab.

Skatterådet bekræftede, at A Corporations salg af samtlige anparter i B ApS kunne ske skattefrit. Efter Skatterådets tidligere bindende svar af 23. oktober 2012, SKM2012.631.SR, fandt Skatterådet, at A Corporation ikke kunne anses for at være et "selskab" i dobbeltbeskatningslovens forstand. A Corporation var skattemæssigt transparent efter amerikansk ret, og indkomsten fra A Corporation skulle således anses for oppebåret af Person X, som var hjemmehørende i USA.

Spørgers repræsentant havde i forbindelse den nye anmodning om bindende svar oplyst, at B ApS' "income does fall under the "check the box" classification". A Corporation og Person X var ikke skattepligtige i Danmark af gevinst ved salg af anparter, jf. SEL § 1 og KSL § 1, modsætningsvist, hvorfor gevinst ved salg af anparter i B ApS ikke beskattedes. Skatterådet bemærkede i den forbindelse, at bestemmelsen i SEL § 2 A, ikke fandt anvendelse.

Skatterådet bekræftede, at et i Delaware, USA, registreret LLC efter danske skatteregler var en skattemæssig transparent enhed.

Skatterådet bekræfter, at den russiske fond, C, efter dansk ret betragtes som en skattemæssig transparent enhed på baggrund af en samlet konkret vurdering.

Der lægges vægt på, at de månedlige nettoresultater udbetales direkte til unitholderne uden formelle godkendelsesprocesser, samt strukturen omkring C, som er uden selvstændige vedtægter og et selvstændigt ledelsesorgan.

Endvidere bekræfter Skatterådet, at den russiske fond, C, ikke er skattepligtig til Danmark af indkomst fra udenlandske faste ejendomme samt ejendomsavance, og skal derfor ikke medtages ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst i henhold til SEL § 8, stk. 2.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det cypriotiske selskab, A Limited, ikke vil være begrænset skattepligtig af fremtidige udbytteudlodninger fra det danske selskab, B ApS, efter SEL § 2, stk. 1, litra C.

Skatterådet bekræfter, at et belgisk "partnership limited by garantee" (SCS) er transparent i skattemæssig forstand. Skatterådet bekræfter desuden, at Danmark i forhold til de danske investorer, som investerer igennem et kommanditselskab, vil indrømme creditlempelse for den i Belgien betalte selskabsskat. Skatterådet kan ikke bekræfte, at Danmark vil indrømme creditlempelse for de i Belgien indeholdte kildeskatter. Endelig bekræfter Skatterådet, at fradragskontoen for de danske kommanditister kan opgøres som beskrevet, samt at der ikke vil ske begrænsninger i fradragskontoen for de danske kommanditister, såfremt det belgiske SCS stiftes med en stamkapital som beskrevet.

Skatterådet bekræfter, at et irakisk datterselskab LLC anses som et selskab omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, idet selskabsdeltagerne/aktionærerne hæfter begrænset med den af dem indskudte aktiekapital, og aktionærerne modtager udbytte i forhold til deres indskud. Det tillægges også vægt, at det irakiske selskab LLC har selvstændige vedtægter og et selvstændigt ledelsesorgan, og det irakiske selskab LLC skal udstede aktier, og aktierne er som udgangspunkt omsættelige. Hvis det irakiske selskab skal likvideres, skal likvidationsprovenuet tilfalde aktionærerne i henhold til ejerandele.

Skatterådet bekræfter endvidere, at det danske moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra det irakiske datterselskab LLC, idet betingelsen herfor er opfyldt, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 2, jf. ABL § 4 B, stk. 1.

Det bemærkes, at det danske moderselskab ejes af to danske anpartsselskaber, der hver er ejet 100 pct. af to personer hjemmehørende i Danmark.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at sønnernes anskaffelsessum for en i Frankrig beliggende fast ejendom, som spørger efter de franske regler om donation partage påtænker at gaveoverdrage til disse, kan fastsættes til handelsværdien for hele ejendommen reduceret med 30 pct. som følge af reglerne om donation partage, og med et yderligere nedslag på den således fremkomne værdi på 15 pct.

Skatterådet bekræfter, at det ikke vil få skattemæssige konsekvenser for sønnerne, at der etableres ejerskab til ejendommen via et af sønnerne ejet fransk Société Civile Immobilière.

Skatterådet bekræfter, at ejendommens ejere i henhold til EBL § 8 er sønnerne, såfremt der etableres ejerskab til ejendommen via et af sønnerne ejet fransk Société Civile Immobilière.

Skatterådet bekræfter, at spørgers donation af ejendommen til sønnerne ikke vil få skattemæssige konsekvenser for spørger, jf. EBL § 8, stk. 2.

Afgørelsen omhandler en italiensk investeringsenhed i italiensk solenergi primært ejet af danske investorer. Skatterådet bekræftede, at investeringsenheden A var transparent og at udlodning af overskudsandele kunne hjemtages til Danmark uden skattemæssige konsekvenser. Derudover bekræftede rådet også, at den italienske driftsaktivitet anses som et fast driftssted eller fast ejendom i Italien, hvorved driftsresultatet ikke indgår i den danske indkomstopgørelse for selskabsinvestorer, medmindre international sambeskatning er valgt.

Skatterådet bekræftede, at et amerikansk LLC og et fransk SCI efter danske regler er skattemæssigt transparente enheder.

Skatterådet fandt, at der på trods af vedtægtsændringer fortsat vil være fuldt skattepligt efter SEL § 1, stk. 1, nr. 4.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering af et amerikansk S-Corp´s vedtægter og virkemåde, at det var et selvstændigt skattesubjekt.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at et amerikansk S-Corp var et selvstændigt skattesubjekt.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at en italiensk fond var transparent, hvilket medførte, at de danske selskabsinvestorer kunne hjemtage udlodninger af overskudandele fra fonden uden skattemæssige konsekvenser.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at en italiensk fond, som var én af flere sub-fonde, var transparent, hvilket medførte, at de danske investorer, som investerede i fonden via et dansk P/S, ville blive beskattet direkte af fondens skattemæssige resultat.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at et luxembourgsk FCP og et tysk CTA var transparente. Skatterådet fandt endvidere, at de udenlandsker investorer i de to transparente enheder kunne søge indeholdt udbytteskat fra deres investeringer i danske selskaber tilbage, og dermed blive beskattet med en udbytteskattesats på 15 %.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet fandt på baggrund af et KGaA's vedtægter og oplysninger i øvrigt, at  KGaA'et er at sammenligne med et dansk partnerselskab. KGaA'et er dermed ikke at anse som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skatteret.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet fandt på baggrund af det oplyste af rådgiver om et konkret LLC, at enheden skal kvalificeres som en skattetransparent enhed, da enheden mere har karakter af et interessentskab, kommanditselskab eller partnerselskab.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Skatterådet fandt, at idet en af deltagerne hæftede direkte og ubegrænset var der ikke grundlag for at kvalificere selskabet som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til SEL § 1, stk.1, nr.2.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Et amerikansk LLC blev på baggrund af en konkret vurdering ikke anset for at være et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, men derimod en transparent enhed. Der blev ved afgørelsen henset til oplysningerne vedrørende enhedens struktur og virkemåde.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Et limited liability company indregistreret på Cayman Island blev anset som en selvstændig enhed, der ville være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

To ETF-fonde kunne efter en samlet konkret vurdering klassificeres som selvstændige skattesubjekter.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

A Fund ("Enheden") skal efter dansk skatteret anses for et selvstændigt skattesubjekt, og Enheden skal efter dansk skatteret anses for et investeringsselskab, jf. ABL § 19. Det er om Enheden oplyst, at det er en investeringsfond etableret i Luxembourg, som en "Fonds commun de placement" - FCPE - der er underlagt loven i Luxembourg om forpligtelser for kollektive investeringer. Enheden har til formål udelukkende at investere i værdipapirer, herunder kollektive investeringsbeviser, pengemarkedsinstrumenter og derivater baseret på et princip om risikospredning. Ledelsen af Enheden forestås af et administrationsselskab ("Administrationsselskabet").

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

En sammenslutnings virkemåde og struktur medførte, at denne ikke kunne anses for et selvstændigt skatteretligt subjekt. Alene på grund af fraværet af selvstændige ledelsesorganer i det franske FCPR, kunne dette ikke kvalificeres som et ifølge dansk skatteret selvstændigt subjekt.

Ikke et selvstændigt skattesubjekt.

Et udenlandsk selskab kunne kvalificeres som et selskab efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 og at selskabet ikke var et investeringsselskab omfattet af ABL § 19.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Skatterådet bekræftede, at det udenlandske selskab kunne kvalificeres som et selskab efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2, samt at selskabet ikke var et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Skatterådet svarede, at selskab som påtænktes stiftet efter tyrkiske selskabsretlige regler betragtedes skattemæssigt som et selvstændigt skattesubjekt, idet Skatterådet bl.a. lagde afgørende vægt på, at der var tale om et selskab med begrænset hæftelse.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

Ligningsrådet spurgt, om et Bahamas-selskab kunne anses for transparent, således at investorerne i skattemæssig henseende ansås for direkte ejere af selskabets aktiver. Bahamas-selskabet afveg på en række punkter fra et dansk aktie- eller anpartsselskab, f.eks. kunne et selskab på Bahamas stiftes med en langt mindre kapital end efter danske regler, og bestyrelsen havde meget vidtgående beføjelser. Ligningsrådet tiltrådte imidlertid Told- og Skattestyrelsens indstilling, hvorefter de nævnte afvigelser ikke i sig selv kunne bevirke, at selskabets ansås for transparent, da selskabet efter styrelsens opfattelse ikke på afgørende punkter afveg fra et aktie- eller anpartsselskabslignende selskab.

Omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.

I denne sag havde skattemyndighederne anset to kommanditselskaber for at være kapitalselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, da komplementaren ikke havde nogen ejerandele i kommanditselskaberne og heller ikke tog del i det løbende driftsresultat. Skatteministeriet tog imidlertid bekræftende til genmæle ved Vestre Landsret med henvisning til at det forhold, at komplementaren ikke deltager i selskabets drift og ikke er medejer af selskabets formue, ikke i skattemæssig henseende kan frakende selskabet dets karakter af kommanditselskab.

Ikke omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2.