Indhold
Dette afsnit handler om reglerne for ændring af skatteansættelser efter pensionsafkastbeskatningsloven (PAL).
Afsnittet indeholder:
- Hvem må foranledige en ændring?
- Hvilke frister er der for ændringer?
Hvem må foranledige en ændring?
En ændring af skatteansættelsen kan ske både på foranledning af SKAT og på foranledning af den skattepligtige efter anmodning. Se PAL § 27.
Til og med indkomståret 2009 fremgik reglerne i PAL af lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006 med senere ændringer. Fra og med indkomståret 2010 fremgår reglerne i PAL af lov nr. 1535 af 19. december 2007 med senere ændringer. Lovændringen har dog ikke haft betydning for, hvem der må foranledige en ændring af skatteansættelsen.
Se også
xBeskatning af pensionsafkast C.Gx
Hvilke frister er der for ændringer?
Pensionsafkastbeskatningsloven er omfattet af fristreglerne for ændring af skatteansættelser i SFL §§ 26-27. Se afsnit A.A.8.2.1 og A.A.8.2.3.