Indhold
Dette afsnit handler om, hvad en ulovbestemt forhåndsbesked er, samt om afgrænsningen til bindende svar og andre udtalelser fra Skatteforvaltningen.
Afsnittet indeholder:
- Individuel og konkret forhåndsbesked
- Synonymer til uformel forhåndstilkendegivelse
- En uformel forhåndstilkendegivelse er ikke bindende for Skatteforvaltningen
- Afgrænsning til bindende svar
- Afgrænsning til andre udtalelser
- Overblik - hvad siger retspraksis.
Individuel og konkret forhåndsbesked
Mundtlige eller skriftlige tilkendegivelser med et konkret indhold, som er afgivet af Skatteforvaltningen til en bestemt borger eller virksomhed, betegnes under ét som forhåndsbeskeder. Ordet "besked" signalerer, at den kan have forskellig form og indhold, og der er ingen lovregler herom.
At en forhåndsbesked betegnes som ulovbestemt, signalerer, at den er afgivet på et ulovbestemt grundlag, modsat bindende svar, der er en lovbestemt forhåndsbesked.
Synonymer til ulovbestemt forhåndsbesked
En ulovbestemt forhåndsbesked kaldes også en uformaliseret forhåndstilkendegivelse eller en uformel forhåndstilkendegivelse.
En ulovbestemt forhåndsbesked kan være bindende for Skatteforvaltningen
I de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen alene udreder en sags faktiske omstændigheder eller i en uforbindende udtalelse foretager retlige vurderinger, er der ikke tale om afgørelsessager i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at borgeren/virksomheden som udgangspunkt ikke kan støtte ret på sådanne udtalelser.
Ulovbestemte forhåndsbeskeder har karakter af en afgørelse, når forhåndsbeskeden er forpligtende for myndigheden, og parten således kan støtte ret direkte på forhåndsbeskeden. Bliver en ulovbestemt forhåndsbesked bindende, beskrives det i retspraksis således, at borgeren/virksomheden kan støtte ret ud fra et forventningsprincip. Se om dette i afsnittet om betingelser for at støtte ret på en ulovbestemt forhåndsbesked (A.A.2.8.3)
Afgrænsning til bindende svar
Hvis borgeren/virksomheden ønsker en tilkendegivelse fra Skatteforvaltningen, som der med sikkerhed kan støttes ret på, skal borgeren/virksomheden i stedet anmode om et bindende svar. Se afsnit A.A.4.2 og A.A.3.
Afgrænsning til andre udtalelser
En generel udtalelse, der er rettet til en bestemt borger/virksomhed, og som er givet som led i Skatteforvaltningens opfyldelse af vejledningsforpligtelsen, er ikke forhåndsbeskeder. Se FVL § 7. Se om Skatteforvaltningens vejledningspligt i afsnit A.A.7.4.1 og A.A.2.7.2.
En generel udtalelse fra Skatteforvaltningen, der ikke er rettet til en konkret borger/virksomhed, er heller ikke en forhåndsbesked. Generelle udtalelser er i stedet udtryk for Skatteforvaltningens generelle praksis på et område. Tilsvarende er en intern regel i form af en intern meddelelse, et styresignal eller Skatteministeriets juridiske vejledninger ikke forhåndstilkendegivelser. Om der kan støttes ret herpå afgøres i stedet ud fra lighedsgrundsætningen. Se afsnit A.A.7.1 om lighedsgrundsætningen.
Overblik - hvad siger retspraksis
Det er retspraksis, der afgør, om en uformel forhåndsbesked helt undtagelsesvis binder Skatteforvaltningen ved en efterfølgende afgørelse.
Retspraksis bygger på almindelige forvaltningsretlige principper om tilbagekaldelse og ugyldighed af forvaltningsafgørelser.
Det er en grundlæggende forudsætning for, at en uformel forhåndstilkendegivelse kan blive bindende, at spørgeren har modtaget en klar, positiv og entydig tilkendegivelse og disponeret i overensstemmelse med den. Se nærmere afsnit A.A.2.8.3 om betingelserne for, at en uformel forhåndstilkendegivelse undtagelsesvis binder Skatteforvaltningen.
Selvom de nævnte betingelser undtagelsesvis er opfyldt, vil relevante urigtige eller ændrede forudsætninger under alle omstændigheder betyde, at den uformelle forhåndstilkendegivelse ikke bliver bindende for Skatteforvaltningen. Se afsnit A.A.2.8.4 om, at der ikke må foreligge urigtige eller ændrede forudsætninger.
Hvis der er taget et forbehold i den uformelle forhåndstilkendegivelse om, at den ikke er bindende, kan det betyde, at der ikke kan støttes ret på den, uanset, at den i øvrigt opfylder retspraksis krav til at blive bindende. Se afsnit A.A.2.8.5 om forbehold i forhåndstilkendegivelsen.