Spørgsmål

1. Kan spørgers fjernarbejdspladser (FAP) anses som værende en computer med særligt programmel selvom Officepakken er installeret?
2. Kan spørgers FAP anses som værende en computer med særligt programmel, hvis Officepakken ikke er installeret?
3. Kan en medarbejder tage en FAP med Officepakken, der er del af en udlånsordning, med hjem til løsning af en konkret opgave uden at det udløser beskatning?
4. Kan en medarbejder tage en FAP uden Officepakken, der er en del af en udlånsordning, med hjem til løsning af en konkret opgave uden det udløser beskatning?
5. Vil en FAP med internetforbindelse, som medarbejderen har til fast rådighed på sin arbejdsplads, kunne tages med hjem i forbindelse med særskilt honoreret tilkaldevagt uden medarbejderen beskattes?
6. Vil en FAP med internetforbindelse, der er en del i en udlånspulje kunne tages med hjem i forbindelse med en særskilt honoreret tilkaldevagt?
7. Vil en FAP med internetforbindelse, som medarbejderen har til fast rådighed på sin arbejdsplads, kunne tages med hjem i forbindelse med en fast honoreret vagtordning uden medarbejderen beskattes?
8. Vil en FAP med internetforbindelse, der er del i en udlånspulje kunne tages med hjem i forbindelse med fast honoreret vagtordning uden medarbejderen beskattes?
9. Vil en elev på en af spørgers uddannelser, der opfylder betingelserne i Ligningslovens § 31, hvor det er begrundet i uddannelsen kunne have mobilt bredbånd til rådighed uden at det udløser beskatning?
10. Vil en elev på en af spørgers uddannelser, der opfylder betingelserne i Ligningslovens § 31, hvor det er begrundet i uddannelsen kunne have mobilt bredbånd, der alene kan anvendes på spørgers netværk til rådighed, uden at det udløser beskatning?
11. Har en ægtefælle ansat hos spørger rådighed over et multimedie, hvis denne er gift med en anden ansat hos spørger, der har stillet et multimedie til rådighed?
12. Bliver en medarbejder, der modtager et privat opkald på sin tjenestetelefon i udlandet omfattet af multimediebeskatningen?
13. Skal en medarbejder beskattes af ikke tilsigtede private opkald, dvs. opkald hvor medarbejderen ringer tilbage til et ukendt nummer og det viser sig at være privat?

Spørgers opfattelse

F.s.v.a. spørgsmål 1-10: Ja.

F.s.v.a. spørgsmål 11-13: Nej.

SKATs indstilling

1. Ja.
2. Ja.
3. Ja.
4. Ja.
5. Nej.
6. Ja.
7. Nej.
8. Ja.
9. Ja.
10. Ja.
11. Nej.
12. Nej.
13. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers fjernarbejdspladser:

En fjernarbejdsplads (FAP) er en standard bærbar computer, som ikke kan startes op uden et kryptokort. Spørger har opstillet en række krav til sikkerhed i forbindelse med FAP. En FAP kan alene anvendes, hvis indholdet er krypteret. BIOS er sat op, så det kun er administrator, der med et password kan ændre i opsætningen.

FAP er installeret med almindeligt styresystem og standard software som en almindelig kontorarbejdsplads hos spørger. Derudover er der software til kryptering af data. Hvis det er nødvendigt for arbejdet, kan der udleveres et 3G-bredbåndsmodem. Dette kan alene anvendes til spørgers netværk og den kan derfor ikke anvendes til almindelig Internet. Yderligere er der adgang til SAP, Captia og lignende.

Spørger er i gang med en internetløsning. Denne løsning gør, at FAP fremadrettet vil kunne anvendes til Internet. Løsningen tager højde for brugervenlighed og IT-sikkerhed. Af sikkerhedsmæssige årsager, er der visse begrænsninger i forbindelse med fremsendelse og modtagelse af mail samt browsing på Internettet. Dette gør sig særligt gældende i ikke-arbejdsrelaterede situationer, f.eks. er adgangen til Messenger, Netbank, Skype og TV-radio over Internettet ikke muligt. Af hensyn til datasikkerheden vil adgangen være overvåget, mails og besøgte website vil blive logget.

Spørger har i forbindelse med sagsbehandlingen nærmere redegjort for de programmer, der er installeret på nævnte FAP.

Spørgers særlige behov for sikker anvendelse af IT-systemer.

I forbindelse med IT-sikkerhed har spørger særligt behov for, at ingen uvedkommende får adgang til at manipulere spørgers data til skade for spørger.

For at spørgers medarbejdere kan få adgang til at betjene IT-systemer, er det nødvendigt, at spørgers medarbejdere opnår en særlig sikkerhedsgodkendelse.

For at dette kan sikres i forbindelse med eventuelt hjemmearbejde, er FAP krypteret, og medarbejderen kan alene anvende programmer, der er installeret på FAP. For at en medarbejder kan opfylde sikkerhedsbestemmelser er det væsentligt, at privat computer ikke anvendes i forbindelse med hjemmearbejde, da det kan udgøre en risikofaktor, at oplysninger gemmes på medarbejdernes private computere. Spørger vil ikke kunne opretholde tilstrækkelig sikkerhed, ved at udlevere et 3-modem, der alene giver adgang til spørgers netværk, da medarbejderen fortsat har adgang til at gemme på privat computer.

Da spørger har en række medarbejdere udstationeret i udlandet, vil det i en række tilfælde være nødvendigt, at medarbejderne i Danmark kan kontaktes uden for normal arbejdstid. Dette vil ofte kræve, at medarbejderne har en FAP med hjem, så de hurtigt kan hjælpe udstationerede medarbejdere. Medarbejderne kan enten være del i en fast vagtordning, dvs. hvor de fast er på vagt f.eks. hver tredje uge, eller de kan være del i en vagtordning i ny og næ.

At en FAP er en computer med særligt programmel på trods af, at Officepakken er installeret skyldes, at computeren er særlig sikker, men også har en adgang til SAP og Captia, der gør det muligt for medarbejderen at arbejde hjemme f.eks. i forbindelse med en vagtordning.

Spørgers uddannelser:

Spørger har en række uddannelser omfattet af ligningslovens § 31, hvorfor elever på disse uddannelser også efter de nye regler om multimediebeskatning kan have rådighed over en bærbar computer til brug for uddannelsen. Eleverne har også et uddannelsesmæssigt behov for at have adgang til Internettet på hjemadressen, idet eleverne f.eks. er hæftet op på en uddannelsesportal for den enkelte uddannelse. Adgangen til denne portal sker gennem Internettet. På portalen lægges alt uddannelsesmateriale, planer og elevernes eget arbejde, der skal deles med øvrige elever. Det er derfor en nødvendighed for eleverne at have adgang til portalen. Dette sker via en fast internetforbindelse eller en 3G trådløs forbindelse.

Telefoni i udlandet:

En medarbejder, der har en tjenestetelefon til rådighed, kan i henhold til de nye regler modtage private telefonopkald fra telefonen. De medarbejdere hos spørger, der gør tjeneste i udlandet kan i en række tilfælde risikere at modtage private telefonopkald på disse telefoner. Modtagelser af opkald i udlandet medfører en roaming afgift for spørger.

Ikke tilsigtede private opkald fra tjenestetelefon:

En medarbejder kan utilsigtet komme til at foretage private opkald fra en tjenestetelefon ved genkald i forbindelse med et ubesvaret opkald. I disse tilfælde, vil medarbejderen ikke altid være bevidst om, at der foretages et privat opkald.

For at fremme fleksibiliteten hos spørger er der i forbindelse med løsning af konkrete opgaver en gang i mellem et behov for, at en medarbejder har en FAP med hjem.

Dette kan være i forbindelse med en konkret opgave, hvor der er behov for, at medarbejderen arbejder hjemme, eller i forbindelse med en tilkaldevagt.

Det særlige hos spørger, er at der kan være et behov for, at medarbejderne i udlandet kan komme i kontakt med medarbejderne i Danmark, også udenfor normal arbejdstid.

Medarbejderne kan ikke bare anvende deres egne private computere, da spørger har behov for et særligt sikkert netværk, ligesom spørgers sikkerhedsregler ikke giver adgang til at gemme oplysninger på medarbejdernes private computere.

Hvis medarbejderne mister adgangen til at anvende FAP hjemme i forbindelse med vagtordning eller hjemmearbejde, kan det påvirke muligheden for at hjælpe kollegaer i udlandet på alle tidspunkter af døgnet.

I forbindelse med spørgers uddannelser, er det væsentligt, at eleverne har internetadgang, så de kan forberede sig til uddannelsen fra hjemmet. I den forbindelse anses en computer med internetforbindelse som et almindeligt arbejdsredskab på samme niveau som øvrigt uddannelsesmateriale.

Medarbejdere, der er på tjenesterejse i udlandet, kan modtage private opkald på deres tjenestetelefoner.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgers opfattelse af spørgsmål 1 - 13:

1. Ja, en FAP med Officepakken, hvorpå der også er installeret særligt programmel til brug for arbejdet er at anse som en computer med særligt programmel.
2. Ja, en FAP uden Officepakken, hvor der er installeret særligt programmel til brug for arbejdet er at anse som en computer med særligt programmel.
3. Ja, en FAP med Officepakken, hvorpå der også er installeret særligt programmel til brug for arbejdet, kan tages med hjem i ny og næ til løsning af en konkret opgave. Det er dog en betingelse, at computeren alene anvendes erhvervsmæssigt, og at der kun er et begrænset antal computere til rådighed.
4. Ja, en FAP uden Officepakken, hvorpå der er installeret særligt programmel til brug for arbejdet kan tages med hjem i ny og næ til løsning af en konkret opgave. De er dog en betingelse, at computeren alene anvendes erhvervsmæssigt, og at der kun er et begrænset antal computere til rådighed.
5. Ja, har en medarbejder med særskilt honoreret tilkaldevagt, og dermed et arbejdsbetinget behov for at have en FAP til rådighed på bopælen undgår multimediebeskatning. Det er dog en betingelse, at medarbejderen alene anvender computeren erhvervsmæssigt.
6. Ja, en medarbejder med særskilt honoreret tilkaldevagt, har et arbejdsbetinget behov for at have en FAP til rådighed på bopælen. Medarbejderen skal derfor ikke multimediebeskattes, såfremt FAP er del i en udlånsordning, og FAP alene tages med hjem i ny og næ.
7. Ja, en medarbejder med fast honoreret tilkaldevagt, kan hvor der er et arbejdsbetinget behov for at have en FAP med internet til rådighed på bopælen, have en FAP med hjemme uden beskatning. Det er dog en betingelse, at medarbejderen alene anvender computeren erhvervsmæssigt.
8. Ja, en medarbejder med fast honoreret tilkaldevagt, har et arbejdsbetinget behov for at have en FAP til rådighed på bopælen. Medarbejderen skal derfor ikke multimediebeskattes, såfremt FAP er del i en udlånsordning og FAP alene tages med hjem i ny og næ.
9. Ja, hvor eleven alene har mulighed for at bestå uddannelsen, hvis eleven har en computer med Internet til rådighed.
10. Ja, hvor der er et arbejdsbetinget behov, kan en computer, der alene har adgang til spørgers interne netværk medbringes på privatadressen i forbindelse med uddannelse.
11. Nej, det er alene den ægtefælle, der får multimediet stillet til rådighed, der bliver beskattet. Det er således kun den som bringer multimediet ind i privatsfæren, der bliver beskattet. Dette uanset ægtefællernes arbejdsgiver er den samme.
12. Nej, alene private opkald multimediebeskattes, dvs. medarbejderen kan godt modtage opkald på en mobiltelefon i udlandet.
13. Nej, medarbejderen har ikke råderet privat over telefonen.

SKAT har udsendt en vejledning til fortolkning af reglerne om multimediebeskatning. Af vejledningen fremgår, at en medarbejder, der tager et multimedie med hjem fra arbejdspladsen som udgangspunkt bliver beskattet som følge af adgangen til privat rådighed. Af vejledningen fremgår det dog, at multimedier med begrænset anvendelse, det vil sige, der ikke kan anvendes privat, ikke bliver omfattet af beskatningen.

FAP der er del i en udlånsordning fører ikke til multimediebeskatning:

Er en computer del i en udlånsordning og indeholder den særligt programmel, kan medarbejderen låne denne med hjem i ny og næ uden, at det udløser beskatning. Det er selvfølgelig en betingelse, at computeren alene anvendes erhvervsmæssigt. I forbindelse med computere, der er del i udlånsordninger fører spørger kontrol med, hvem og hvor længe en FAP er udlånt til en medarbejder. Spørgers FAP er at anse som computere med særligt programmel på trods af, at der er installeret Office, idet computeren er krypteret og opfylder en række betingelser fastsat af spørger. Som følge af FAP særlige karakter, har medarbejderen heller ikke adgang til at anvende FAP privat, da datatrafik overvåges, ligesom der ikke er adgang til f.eks. Messenger, Netbank, Skype, video og lyd.

FAP er til fast rådighed for medarbejderen på arbejdspladsen:

Har medarbejderen fast rådighed over en FAP på arbejdspladsen, men tager medarbejdere FAP med hjem, vil medarbejderen ikke være skattepligtig, hvis FAP tages med hjem i forbindelse med en vagtordning. Dette skyldes, at FAP er nødvendig for at medarbejderen kan udføre sit arbejde, ligesom medarbejderen ved udlevering af FAP har udfyldt en tro og love erklæring om, at FAP alene anvendes erhvervsmæssigt. Som følge af FAP særlige karakter, har medarbejderen heller ikke adgang til at anvende FAP privat, da datatrafik overvåges, ligesom der ikke er adgang til f.eks. Messenger, Netbank, Skype, video og lyd. Som følge af de særlige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med FAP, er det ikke altid hensigtsmæssigt, at lade FAP være del i en udlånspulje, hvis en medarbejder ofte f.eks. har tilkaldevagt.

Computer med Internet der er til rådighed for medarbejdere på en af spørgers uddannelser:

Af vejledningen fremgår det, at hvis en medarbejder er på betalt uddannelse, der opfylder betingelserne for skattefrihed i LL § 31, kan arbejdsgiver også skattefrit stille computer til rådighed for medarbejderen. Dette kræver dog, at computeren er relevant for medarbejderens uddannelse, ligesom det skal være aftalt, at computeren afleveres tilbage efter endt uddannelse. For at gennemføre en uddannelse vil det i langt de fleste tilfælde også være nødvendigt for eleven at have adgang til Internettet, både i forbindelse med opgaveløsning, men også i forbindelse med kommunikation med øvrige elever på uddannelsen. For at sikre eleverne bedst mulige arbejdsforhold under uddannelse, bør man derfor på lige fod med computer kunne stille Internet i form af et 3G-modem til rådighed for eleven. Eleven skal selvfølgelig underskrive en tro og love erklæring på, at 3G-modemet alene anvendes i forbindelse med uddannelsen.

Modtagelse af private påkald på tjenestetelefon i udlandet:

Af eksempel 2 i SKATs vejledning til multimediebeskatning fremgår det, at en medarbejder skattefrit kan modtage private opkald på tjenestetelefonen. Dette uanset om medarbejderen opholder sig i udlandet på tidspunktet for opkaldet.

Ikke tilsigtede private opkald fra tjenestetelefon:

At en medarbejder kan modtage private opkald på sin tjenestetelefon, kan føre til, at medarbejderen tilsigtet foretager et privat opkald fra telefonen. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor medarbejderen har et ubesvaret opkald fra et ikke kendt nummer, og derfor ringer tilbage.

Spørger har i forbindelse med høringssvar indsendt følgende bemærkninger:

Computer med særligt programmel, der er del i en udlånsordning:

I SKATs vejledning af 3. februar 2010 vedrørende multimediebeskatning lister SKAT en række betingelser for, at en medarbejder ikke beskattes ved hjemlån af en computer. Yderligere listes en række cases med eksempler på tilfælde, hvor medarbejderen ikke beskattes.

De umiddelbare betingelser er:

• Der er installeret særligt programmel på computeren
• Computeren er del af en udlånsordning
• Computeren kan alene lånes med hjem i ny og næ og er nødvendig for arbejdets udførelse
• Der er retningslinjer for, at computeren kun må anvendes erhvervsmæssigt

Det fremgår ikke, at computeren ikke må indeholde almindelige tekstbehandlingssystemer og styresystemer.

Cases fra SKATs vejledning, hvor medarbejdere ikke multimediebeskattes:

• En fysiklærer kan låne en computer med særligt programmel med hjem til at rette fysikopgaver. Betingelserne er, at der er installeret særligt programmel på computeren, den er del af en udlånspulje, udlåner sker i ny og nær, computeren er nødvendig for arbejdets udførelse og der er faste retningslinjer for, at computeren alene må anvendes erhvervsmæssigt.
• Det fremgår ikke, hvilke type særligt programmel computeren indeholder, ligesom det ikke fremgår, at computeren ikke indeholder almindelige tekstbehandlingsprogrammer og styresystemer. (En computer uden styresystem kan ikke anvendes, og umiddelbart vil de fleste styresystemer have et integreret skriveprogram)
• En teknisk medarbejder, der har behov for en computer med særligt programmel til overvågningsopgaver eller som led i et beredskab. Betingelserne er som ovenfor.

Disse eksempler gør, at spørger fortsat anser spørgers FAP som værende en computer med særligt programmel. Ligesom at medarbejdere, der hvor det er tjenstligt begrundet skattefrit kan låne en FAP med hjem til løsning af en konkret opgave eller i forbindelse med en vagtordning.

Nedenfor følger en beskrivelse af sagens forhold:

Ad. spørgsmål 1 og 2:

Spørgers FAP er at anses som en computer med særligt programmel.

• Ansatte hos spørger er underlagt strenge retningslinjer for sikker IT. Konsekvensen heraf er, at medarbejderne ikke blot kan anvende deres private computere i forbindelse med hjemmearbejde, da det kan medføre en betydelig sikkerhedsrisiko.
• FAP er en særlig computer, der opfylder en række sikkerhedsmæssige krav fastsat af spørger.
• FAP er krypteret, for at sikre de data, der gemmes på computeren.
• Brugeren kan ikke selv ændre på FAP opsætning, herunder installation af programmer mv. Det er alene administrator, der kan ændre opsætning. Det vil sige, at en bruger ikke selv kan installere Officepakken, Internet mv., hvis det ikke oprindeligt er på computeren.
• FAP har ikke ubegrænset adgang til Internettet. Den kan ikke anvendes til tjenester som messenger, skype, netbank, facebook, myspace mv. Yderligere bliver alle afsendte mails logget, ligesom besøgte website bliver logget. Spørger kan derfor altid kontrollere, hvorvidt en medarbejder har anvendt FAP privat. Logning gør, at internetforbrug kan kontrolleres på samme niveau som anvendelse af mobiltelefoner.
• På FAP er der installeret et ressourcestyringssystem (DeMars). DeMars er et it-system, som er en videreudvikling af det tyske softwareprogram SAP R/3. DeMars anvendes til styring og forvaltning af økonomi, materiel, personale og struktur. DeMars er ikke blot et tidsregistreringssystem som SKAT anfører.
• Spørger har faste retningslinjer for anvendelse af FAP, hvoraf det fremgår, at den kun må anvendes strengt erhvervsmæssigt.

Ud fra ovenstående må spørgers FAP i lighed med fysiklærens computer med særligt programmel, være at anse som en computer med særligt programmel, og dette uanset at der er installeret tekstbehandlingsprogrammer og almindelige styresystemer på FAP.

At spørger har en FAP, hvorpå der ikke er installeret Office, vil føre til, at computeren ikke kan anvendes privat. Det er nemlig ikke muligt at anvende den til E-mail, Skype, Messenger, Internet, og officepakken, da medarbejderen ikke har adgang til at installere dette.

Har en medarbejder behov for at låne en standardcomputer med adgang til Internet, E-mail, messenger, officepakken mv., råder spørger over en større pulje standardcomputere. Disse computere kan sammenlignes med den type computer privatpersoner køber. Spørger er klar over, at en medarbejder, der låner en sådan standardcomputer med hjem, vil blive multimediebeskattet.

En medarbejder, der alene har behov for en standardcomputer, vil aldrig få udleveret en FAP.

Der henstilles derfor til, at Skatterådet besvarer spørgsmål 1 og 2 med et ja.

Ad. spørgsmål 3, 4, 6 og 8 vedrørende FAP, der er del af en udlånspulje.

Af SKATs eksempler i vejledningen fremgår det, at medarbejdere kan tage en PC med særligt programmel med hjem, når der er et arbejdsbetinget behov, og den er del af en udlånspulje, udlånet alene sker i ny og næ og der er udarbejdet en fast politik for at computeren alene må anvendes erhvervsmæssig.

Yderligere fremgår det, at hjemlånet også kan ske, når medarbejdere er del i en fast vagtordning.

1. Spørger har en fast politik for, at en udleveret FAP alene må anvendes strengt erhvervsmæssig, blandt andet for at opfylde krav til sikkerhed.
2. FAP er en del af en udlånsordning. Spørger fører kontrol med, hvor ofte en medarbejder har en FAP med hjem.
3. DeMars er at anse som særligt programmel, jf. ovenfor.

Behovet for FAP hos spørger skal ses i sammenhæng med de meget specielle og konkret arbejdsopgaver hos spørger og at spørger i den forbindelse har medarbejdere udstationeret uden for landet. Medarbejderne i Danmark fungerer alene som støtte for de udsendte medarbejdere. Konsekvenser heraf er, at medarbejderne i Danmark skal være til rådighed for udstationerede medarbejdere når der er behov herfor.

En FAP, der er del af en udlånsordning, har medarbejderen typisk med hjem i forbindelse med vagtordninger eller til løsning af særlige opgaver, med relation til medarbejdere, der er ude i missionsområderne. Disse opgaver kan ikke altid løses inden for normal arbejdstid i Danmark, som følge af tidsforskel, men også som følge af, at problemerne i f.eks. X sjældent opstår indenfor normal arbejdstid.

Det kan være specielle opgaver eller rent praktisk opgaver, der skal løses for at det kan fungere.

• Opgaver af teknisk karakter
• En medarbejder i X har behov for at registrere et indkøb i DeMars. For at medarbejderen i Danmark kan vejlede, har denne behov for DeMars adgang.
• Der er behov for retningslinjer for anvendelse af materiel.
• Der mangler reservedele
• Der mangler vejledning i reparation af materiel.
• Opgaver af praktisk art
• Medarbejderen har behov for at der bliver arrangeret et telefonmøde i Danmark
• Der er opstået en særlig situation, og der skal reageres i forhold til retningslinjerne herfor.
• Dertil kommer en række af andre pludseligt opståede kriser, hvor spørger med stor fordel kan trække på nøglepersonel fra deres hjemadresser via en FAP. I de tilfælde vil der være behov for, at medarbejderen i Danmark kan tage FAP med hjem og løse opgaven, når den opstår. På samme niveau som i eksemplet vedrørende den tekniske medarbejder, der skal bruge computeren til overvågning og beredskab.

Under hensyntagen til de specielle opgaver, henstilles der til at spørgsmålene 3, 4, 6 og 8 besvares med et ja.

Endelig har SKAT for så vidt angår krypteringsprogrammerne fået oplyst, at der er tale om meget dyre krypteringsprogrammer, der skal installeres på hver enkelt Pc.

SKATs indstilling og begrundelse

Der stilles en lang række spørgsmål om der i givne situationer skal betales multimedieskat.

Lovgrundlag:

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ved L 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

I bemærkningerne til lovforslag, L 199 af 22. april 2009, pkt. 2.7.2., er det anført, at:

..."Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen...."

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori inden af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Praksis:

I SKM2009.679.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en ansat ikke skal multimediebeskattes af en computer, der medtages på bopælen, uagtet en tro og love erklæring om, at computeren ikke må bruges privat. Der er en formodning for privat anvendelse, når computeren medtages på bopælen.

I SKM2009.686.SR fandt Skatterådet ligeledes, at en ansat skal multimediebeskattes af en computer, der medtages på bopælen, uagtet eventuel tro og love erklæring om, at computeren ikke må bruges privat. Der er en formodning for privat anvendelse, når computeren medtages på bopælen

I SKM2010.98.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en computer, der er stillet til rådighed for arbejdet, men som må medtages på bopælen ikke skal multimediebeskattes. Skatterådet kan derimod bekræfte, at ansatte i en virksomhed ikke skal multimediebeskattes af rådigheden over en mobiltelefon, der medtages på bopælen, såfremt den private brug ikke er tilladt, at der indgås tro og love erklæring herpå, samt at arbejdsgiver fører kontrol med at mobiltelefonen rent faktisk ikke anvendes privat. Er der allerede en computer til rådighed hvorved der skal betales multimedieskat, er det dog uden betydning, om der tillige er mobiltelefon til rådighed eller om denne ikke skal beskattes. jf. ovenfor. Det er den samlede skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der beskattes med et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Dette gælder også selvom mobiltelefonen er låst, således at der alene kan foretages opkald til på forhånd definerede erhvervsmæssige telefonnumre. Er der er tale om egentlige tjenesterejser vil såvel computer som telefon kunne medtages på bopælen uden skattemæssige konsekvenser, såfremt medarbejderen ikke uden unødigt besvær kan aflevere multimediet på arbejdspladsen. Endelig kan Skatterådet bekræfte, at såfremt medarbejderen på tjenesterejse anvender mobiltelefonen til private opkald 5 minutter hver anden dag, skal der ske multimediebeskatning af telefon til rådighed.

Begrundelse:

Ad. spørgsmål 1:

I dette spørgsmål er der tale om en bærbar PC med Officepakke, hvor der tillige er installeret en sikkerhedspakke i form af et særligt krypteringsprogram samt sagsbehandlingsystemet Captia og SAP mv.

I bemærkningerne til lovforslaget om mulitimediebeskatningen er det anført, at såfremt en computer tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat.

Det fremgår bl.a. også af bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatningen, at formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen. Det vil være i de tilfælde, hvor der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må og rent faktisk også kun anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiver fører kontrol hermed. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden er bl.a., at der det for en telefon er muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang.

Videre fremgår af samme punkt i bemærkningerne bl.a. følgende: ..."Et andet eksempel på tilfælde, hvor formodningen for privat rådighed over et multimedie kan afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, kan nævnes den situation, hvor en person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen..."

I skattemæssig sammenhæng er definitionen på en tjenesterejse, når en arbejdsgiver midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads.

Når en arbejdstager ikke har en sædvanlig arbejdsplads, men hele tiden arbejder på skiftende arbejdssteder, er der ikke tale om tjenesterejser.

I bemærkninger til L 199, pkt. 2.7.2, er det tillige anført, at der kan være situationer, hvor en computer ikke anses at være til rådighed for privat benyttelse og dermed ikke skal multimediebeskattes. Det kan være fx være de situationer, hvor en computer med særligt programmel kan lånes med hjem i ny og næ, når der er et arbejdsmæssigt behov herfor. Det er samtidig en forudsætning, at computeren udelukkende må og faktisk anvendes erhvervsmæssigt, og der kun er et begrænset antal computere til rådighed.

Spørger har endvidere oplyst, Captia er et almindeligt sagsbehandlingssystem. For så vidt angår systemet SAP er der umiddelbart tale om et almindeligt tidsregistreringssystem, hvori den enkelte medarbejder kan registrere sin daglige arbejdstid, herunder på hvilke arbejdsopgaver denne er fordelt. Spørger har dog oplyst, at deres udgave af SAP er tilrettet deres helt specielle situation således at der er særlige funktionaliteter indprogrammeret heri. Dette program kaldes DeMars og er en videreudvikling af det eksisterende SAP. Disse programmer er installeret på samtlige af spørgers Pc'ere.

Det er endvidere oplyst, at spørgers FAP computere er udstyret med et særligt kryptokort for hver enkelt computer, som skal aktiveres før den enkelte computer kan anvendes. Spørger har endvidere oplyst, at kryptokortene bl.a. skal sikre at oplysninger o.lign. ikke kan ses af andre end af spørgers ansatte.

Ifølge de foreliggende oplysninger er der på spørgers FAP computere installeret et helt særligt dyrt og udvidet krypteringsprogram som følge af et helt særligt behov for sikkerhed i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaverne. Da dette krypteringsprogram må anses særlig påkrævet i den konkrete situation, er der efter SKATs opfattelse tale om særligt programmel, hvorved der ikke skal ske mulitimediebeskatning, selvom denne computer medtages på bopælen. Det forudsætter dog, at der alene er tale om computere, der er del i en udlånsordning, at der alene er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån, at computerne alene kan lånes med hjem i ny og næ, at computerne er nødvendige for udførelsen af arbejdet samt at computeren alene må anvendes erhvervsmæssigt, og at der er støtte herfor.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Ad. spørgsmål 2:

Samme som spørgsmål 1, dog med den undtagelse af Officepakken ikke er installeret. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1, idet den omstændighed, at Officepakken ikke er installeret ikke ændrer karakteren af det resterende programmel. Det særlige krypteringsprogram anses stadig som særligt programmel, hvorved der ikke skal ske multimediebeskatning selvom computeren medtages på bopælen, jf. dog betingelserne herfor som angivet i spørgsmål 1.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Ad. spørgsmål 3:

Der spørges om, hvorvidt en computer med Officepakke, kan medtages på bopælen i forbindelse med løsning af en konkret opgave i ny og næ. For at en computer skal kunne medtages på bopælen i ny og næ uden at det medfører multimediebeskatning, skal der være tale om en computer med særligt programmel, jf. besvarelsen af spørgsmål 1.

Det er dog en forudsætning, at følgende betingelser er opfyldt, jf. besvarelsen af spørgsmål 1:

• At der er mulighed for at låne en af arbejdsgivers computere med hjem
• At computeren indeholder særligt programmel til brug for arbejdet
• At der er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån
• At computeren kun lånes med hjem i ny og næ
• At der er støtte for, at computeren kun må anvendes og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Ad. spørgsmål 4:

Der spørges om, hvorvidt en medarbejder kan tage en FAP computer uden Officepakke, der er del af en udlånsordning med på bopælen til løsning af en konkret opgave.

Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 3. Den omstændighed, at Officepakken ikke er installeret ændrer ikke karakteren af det resterende programmel, herunder at der er tale om en computer med særligt programmel.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Ad. spørgsmål 5:

Der spørges om, hvorvidt en FAP med internetforbindelse og officepakke, som medarbejderen har til fast rådighed på sin arbejdsplads, kan medtages på bopælen i forbindelse med en særskilt honoreret tilkaldevagt uden, at medarbejderen multimediebeskattes.

Da der er tale om computere, som medarbejderen har til fast rådighed på sin arbejdsplads, er der ikke tale om computere med særligt programmel, der kan hjemtages i ny og næ, og hvor der alene er et begrænset antal til udlån.

Endelig vil rådighedsbegrebet, jf. lovforslagets bemærkninger pkt. 2.7.2 om multimediebeskatningen, betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, hvorved der er en formodning for privat rådighed. Det er ikke muligt for arbejdsgiver at kontrollere anvendelsen og fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke er anvendt privat, når den befinder sig på bopælen. Virksomheden kan alene kontrollere, hvilke programmer, der ligger på computeren, men ikke, med fornøden sikkerhed, om der herudover har været privat anvendelse af Officepakken el. lign.

Der vil derfor skulle ske multimediebeskatning i denne situation, hvor medarbejderen tager sin faste computer med hjem på bopælen, jf. i øvrigt bemærkninger til L 199 som også anført i spørgsmål 1.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Ad. spørgsmål 6:

Der spørges om, hvorvidt en FAP med internetforbindelse, der er del i en udlånspulje, kan medtages på bopælen i forbindelse med en særskilt honoreret tilkaldevagt uden, at medarbejderen multimediebeskattes.

Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 1.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Ad. spørgsmål 7:

Der spørges om, hvorvidt en FAP med internetforbindelse, som medarbejderen har til fast rådighed på sin arbejdsplads, kan medtages på bopælen i forbindelse med en fast honoreret vagtordning, uden af medarbejderen multimediebeskattes?

Da der er tale om computere, som medarbejderen har til fast rådighed på sin arbejdsplads er der ikke tale om computere med særligt programmel, der kan hjemtages i ny og næ, og hvor der alene er et begrænset antal til udlån.

Endelig vil rådighedsbegrebet, jf. lovforslagets bemærkninger pkt. 2.7.2 om multimediebeskatningen, betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, hvorved der er en formodning for privat rådighed. Det er ikke muligt for arbejdsgiver at kontrollere anvendelsen og fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke er anvendt privat, når den befinder sig på bopælen. Virksomheden kan alene kontrollere, hvilke programmer, der ligger på computeren, men ikke, med fornøden sikkerhed, om der herudover har været privat anvendelse af Officepakken el. lign.

Der vil derfor skulle ske multimediebeskatning i denne situation, hvor medarbejderen tager sin faste computer med hjem på bopælen, jf. i øvrigt bemærkninger til L 199 som også anført i spørgsmål 1.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Ad. spørgsmål 8:

Der spørges om, hvorvidt en FAP med internetforbindelse, der er del i en udlånspulje, kan medtages på bopælen i forbindelse med en fast honoreret vagtordning, uden af medarbejderen multimediebeskattes?

Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 1.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Ad. spørgsmål 9:

Der spørges om, hvorvidt en elev på en af spørgers interne uddannelser, der opfylder betingelserne i ligningslovens § 31, hvor det er begrundet i uddannelsen, kan have et mobilt bredbånd til rådighed uden at medarbejderen skal multimediebeskattes. Eleven underskriver en tro og love erklæring på, at 3G-modemet alene anvendes i forbindelse med uddannelsen.

Ifølge høringsskema til L 199 af 22. april 2009 fra Skatteministeren til bl.a. Foreningen af Statsautoriserede revisorer (FSR) anført følgende:

..."Visse ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, som modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt er ikke skattepligtige efter ligningslovens § 31. De omfattede ydelser er blandt andet skole- og deltagerbetaling og ydelser til dækning af bog - og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset. Såfremt en arbejdstager i forbindelse med et kursus eller en uddannelse får tilbudt en sådan uddannelsespakke, anses computeren for en form for undervisningsmateriale omfattet af ligningslovens § 31, såfremt betingelserne i den pågældende bestemmelse er opfyldt. Det er blandet andet en forudsætning, at computeren er relevant for uddannelsen, at den ikke anvendes privat, og at den afleveres tilbage ved kursets eller uddannelsens afslutning. Arbejdstageren vil også have mulighed for at forberede sig fra hjemme, uden at det udløser multimediebeskatning i relation til en sådan computer..."

SKAT er på baggrund af ovenstående derfor af den opfattelse, at det i nærværende sag nævnte mobile bredbånd under nævnte forudsætninger, ikke bliver omfattet af den fra og med indkomståret 2010 gældende multimediebeskatning. Der er herved lagt vægt på det af spørger oplyste om, at betingelserne for skattefrihed i medfør af ligningslovens § 31 i øvrigt er opfyldt.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Ad. spørgsmål 10:

Der spørges om, hvorvidt en elev på en af spørgers interne uddannelser, der opfylder betingelserne i ligningslovens § 31, hvor det er begrundet i uddannelsen at kunne have mobilt bredbånd til, der alene kan anvendes på spørgers netværk til rådighed uden at medarbejderen skal multimediebeskattes.

Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 9.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Ad. spørgsmål 11:

Der spørges om, hvorvidt en ægtefælle ansat hos spørger, har rådighed over et multimedie, hvis denne er gift med en anden ansat hos spørger, der har stillet et multimedie til rådighed..

I bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatningen, er det anført, at:

..."arbejdstagerens privat rådighed over et af arbejdsgiveren betalt multimedie, dækker at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har mulighed for at anvende de pågældende multimedier, men ikke at arbejdsgiveren m.v. direkte stiller multimedier til rådighed til arbejdstagerens ægtefælle, børn m.v.'s private benyttelse. Der er således grænser for omfanget af multimedier, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til rådighed for privat benyttelse..."

Det er således kun den ansatte, der får stillet multimediet til rådighed fra arbejdsgiver, der skal multimediebeskattes. Den anden ægtefælle har også mulighed for at bruge multimediet, men skal ikke særskilt beskattes heraf, medmindre denne også får multimedie stillet til rådighed fra arbejdsgiver.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Ad. spørgsmål 12:

Der spørgers om, hvorvidt en medarbejder, der modtager et privat opkald på sin tjenestetelefon i udlandet er omfattet af multimediebeskatningen.

Modtagelse af private opkald udløser ikke beskatning, jf. SKATs pjece om multimediebeskatningen.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej.

Ad. spørgsmål 13:

Der spørges om, hvorvidt en medarbejder skal multimediebeskattes af ikke tilsigtede private opkald, dvs. opkald hvor medarbejderen ringer tilbage til et ukendt nummer, der viser sig at være privat.

Såfremt der er sikre holdepunkter for, at der er tale om enkeltstående fejlopkald fra mobiltelefonen, vil der ikke skulle ske multimediebeskatning af disse fejlopkald. Det må dog bero på en konkret vurdering om, hvorvidt der er tale om reelt enkeltstående fejlopkald.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej, under ovenstående forudsætninger.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.