Spørgsmål

1. Såfremt X Kommune stiller elektronisk udstyr til rådighed for kommunalpolitikerne, jf. den kommunale styrelseslovs § 8a, stk. 1, 1. pkt., bliver kommunalpolitikerne da omfattet af multimedieskatten, således at X Kommune skal indberette kompensationsløsningen til SKAT?
2. Såfremt Kommunen godtgør kommunalpolitikernes udgifter til det udstyr, som er fornødent til at kunne modtage byrådsmaterialet, jf. den kommunale styrelseslovs § 8a, stk. 1, 2. pkt., bliver kommunalpolitikerne da omfattet af multimedieskatten, således at Kommunen skal indberette kompensationsløsningen til SKAT?
3. Såfremt Kommunen godtgør kommunalpolitikernes udgifter til det udstyr, som er fornødent til at kunne modtage byrådsmaterialet, jf. den kommunale styrelseslovs § 8a, stk. 1, 2. pkt., bliver kommunalpolitikerne da beskattet af godtgørelsen, jf. ligningslovens bestemmelser, når der ses bort fra multimedieskatten?
4. Såfremt Kommunen godtgør kommunalpolitikernes udgifter til det udstyr som er fornødent til at kunne modtage byrådsmaterialet, jf. den kommunale styrelseslovs § 8a, stk. 1, 2. pkt., skal Kommunen da indberette denne godtgørelse, jf. ligningslovens bestemmelser, når der ses bort fra multimedieskatten?

SKATs indstilling

1. Ja.
2. Nej, se dog sagsfremstilling og begrundelse.
3. Ja.
4. Afvises, se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X Kommune traf på møde afholdt den 22. december 2009 afgørelse om, at materiale, som skal være tilgængeligt for eller sendes til et eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen, kun skal formidles elektronisk. Afgørelsen er truffet i medfør af den kommunale styrelseslovs § 8 a, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af § 8 a, stk. 1, 2. pkt. og af bemærkningerne til bestemmelsen, at Kommunen ved en sådan beslutning, enten skal godtgøre kommunalbestyrelsesmedlemmernes udgifter til det udstyr, som er fornødent til at kunne modtage byrådsmaterialet eller at stille dette udstyr til rådighed for kommunalbestyrelsesmedlemmerne (kompensationsløsninger). Udstyret indkøbes til brug fra hjemmet hos de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Bemærkningerne til bestemmelsen nævner dog intet om sammenhængen mellem disse kompensationsløsninger og skattelovgivningen. Kommunen har til brug for sagens videre forløb, herunder Kommunens administration af kommunalpolitikernes skatteforhold, rettet henvendelse til Indenrigsministeriet om denne sammenhæng. Indenrigsministeriet henviste Kommunen til SKAT for besvarelse af spørgsmålet.

Spørger har i relation til spørgsmål 2 tillige oplyst, at ved spørgers betaling af udstyret bliver dette givet til kommunalbestyrelsesmedlemmernes eje til brug fra hjemmet, og udstyret skal ikke afleveres ved eventuel udtræden af kommunalbestyrelsen. Herudover har spørger oplyst, at den enkelte kommunalbestyrelse kan vælge at godtgøre udstyr op til et bestemt beløb, eller vælge at kommunen godtgør udgifterne til det, der må anses at være nødvendigt standardudstyr.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har ikke angivet noget hertil, men har i forbindelse med høringssvar indsendt følgende kommentar til spørgsmål 3:

..."Det er efter Kommunens opfattelse uheldigt at Indenrigsministeriet ikke har forholdt direkte til ligningsloven i forbindelse med udarbejdelsen af styrelseslovens § 8 a. 1. og 2. pkt. Det bemærkes i øvrigt, at såfremt godtgørelsen er omfattet af beskatningsreglerne, vil en kommunalbestyrelse ved en simpel flertalsbeslutning med hjemmel i styrelsesloven, kunne få direkte indflydelsen på den enkelte kommunalbestyrelsesmedlems skat, da det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem ikke kan undsige sig, at modtage arbejdsdokumenterne elektronisk, når kommunalbestyrelsen har besluttet dette.

På denne måde, har et flertal i en kommunalbestyrelse reelt rådighed og indflydelse på den enkelte byrådsmedlems skat, hvilket ikke er tilfældet, såfremt arbejdsdokumenterne alene udsendes pr. post.  

I forhold til ligningslovens § 16 bemærkes i øvrigt følgende. Det er korrekt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer er omfattet af § 16, jf. 2. pkt.

§ 16 omtaler ikke direkte godtgørelse. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om godtgørelse af indkøb til af pc. som anvendes som led i et borgerligt ombud er omfattet af "tilskud til telefon, samt de i stk. 3-13 omhandlede vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privat forbrug, og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6":

På baggrund af ovenstående, er det således Kommunens opfattelse, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt § 16 omfatter den i styrelseslovens § 8 a nævnte godtgørelse.

SKATs indstilling og begrundelse

Der stilles en række spørgsmål om, hvorvidt kommunalbestyrelsesmedlemmer skal multimediebeskattes af computer mv. til rådighed til brug for kommunalbestyrelsesarbejdet, jf. den kommunale styrelseslov. Derudover spørges der om, hvorvidt en godtgørelse af kommunalbestyrelsesmedlemmers udgifter til It-udstyr, vil være skattepligtigt udover multimediebeskatningen.

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Bestemmelsen gælder ligeledes for personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, Regionsråd og kommunalbestyrelser.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfang, den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget ved lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv., som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements-, og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Praksis:

I SKM2009.680.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at den private rådighed af en PC kan afkræftes, hvis medarbejderen tager sin PC med hjem og udelukkende anvender den til erhvervsmæssigt brug og har underskrevet en tro- og loveerklæring. Formodningen kunne dog afkræftes, såfremt der er tale om, at medarbejderen har et arbejdsbetinget behov for at få stillet Pc'en til rådighed på en tjenesterejse, og Pc'en kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og medarbejderen ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere Pc'en på arbejdspladsen. Endvidere kunne Skatterådet ikke bekræfte, at den private rådighed over en softwarebaseret telefon kan afkræftes, hvis medarbejderen under rejse i udlandet, tager den med hjem på hotelværelset/ boligen og kun anvender den til korte, nødvendige private beskeder i begrænset omfang.

I SKM2009.682.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at spørgers medarbejdere bliver omfattet af multimediebeskatningen, når spørger yder et fast beløb til betaling af disse medarbejderes bredbåndsforbindelser. Beløbet ses som et tillæg til lønnen, og den ansatte skal beskattes af det efter statsskattelovens § 4.

I SKM2009.686.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en ansat ikke skal multimediebeskattes af en computer, der medtages på bopælen, uagtet eventuel tro og love erklæring om, at computeren ikke må bruges privat. Der er en formodning for privat anvendelse, når computeren medtages på bopælen.

I SKM2009.778.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en ansat ikke skal multimediebeskattes af en computer, der medtages på bopælen, uagtet eventuel tro og love erklæring om, at computeren ikke må bruges privat. Der er en formodning for privat anvendelse, når computeren medtages på bopælen, og det er ikke umiddelbart muligt at løfte bevisbyrden for, at computeren udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Den omstændighed, at computeren efterlades i montørvognen udenfor arbejdstid, og dermed ikke fysisk medtages på bopælen udover, at være placeret i montørvognen medfører ingen ændring i, at computeren anses omfattet af multimediebeskatningen. Computeren må anses at være bragt ind i privatsfæren, hvorfor der er en formodning for privat rådighed sammenholdt med, at det ikke er muligt for arbejdsgiver at foretage en tilstrækkelig sikker kontrol af computerens anvendelse.

I SKM2009.827.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at sundhedsplejersker kunne få dispensation fra at blive multimediebeskattet, når de tager deres bærbare Pc med hjem.

Ad. Spørgsmål 1:

Når der er tale om såvel en Pc, mobiltelefon samt ISDN-forbindelse, der stilles til rådighed af en arbejdsgiver (hvervgiver), er der en formodning for privat anvendelse.

Af LFB 2009-04-22 nr. 199 (L 199) fremgår således:

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

I bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om mulitimediebeskatningen er det anført, at multimediebeskatningen bl.a. omfatter en telefon, det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed fra en arbejdsgiver til privat benyttelse. Videre anføres det, at såfremt en telefon tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat, ligesom det anføres at en arbejdsgiverbetalt fastnettelefon eller installation af bredbåndsforbindelse på arbejdstagerens bopæl altid vil udløse beskatning.

Der er dog bl.a. følgende undtagelser til beskatningen af privat rådighed over telefon, som ligeledes anført i bemærkninger:

..."Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og telefonen rent faktisk udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemme ikke udløser beskatning, videreføres ikke. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug…"

Som nævnt fremgår det af bemærkningerne, at det er en betingelse, at det er nødvendigt for udførelsen af arbejdet. Det kan fx være tilfældet, hvis der er tale om tilkaldevagt eller at chef eller kunder skal kunne få fat i arbejdstageren. Spørger har oplyst, at de omhandlede multimedier er nødvendige for kommunalbestyrelsesmedlemmerne.

Som udgangspunkt er en sådan telefon således skattepligtig, og skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 12 (multimediebeskattes). Som det fremgår af ovenstående er der dog mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, såfremt:

• Telefonen skal være nødvendig for at kunne udføre arbejdet.
• Der skal indgås en tro- og love-erklæring om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.
• At telefonen rent faktisk benyttes erhvervsmæssigt.
• Arbejdsgiveren skal føre kontrol med anvendelsen.

Mobiltelefonen må således ikke benyttes privat - ej heller til almindelig privat brug fra arbejdspladsen.

SKAT skal hertil bemærke, at selvom ovenstående betingelser om kontrol mv. i forhold til en mobiltelefon er opfyldt, vil kommunalbestyrelsesmedlemmerne alligevel skulle multimediebeskattes, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmerne, som det fremgår nedenfor, får en Pc og/eller mobilt bredbånd stillet til rådighed.

Det fremgår endvidere af L 199:

"Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke.

Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt - dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang."

Det er derfor SKATs opfattelse, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne vil blive multimediebeskattet af rådigheden over computeren og/eller mobilt bredbånd.

Ifølge lovforslagets bemærkninger pkt. 2.7.2 om multimediebeskatningen, indebærer rådighedsbegrebet, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter computeren privat, men alene om der er mulighed for det. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Dette er uagtet evt. tro og love erklæring for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, idet det ikke er muligt for arbejdsgiver at kontrollere anvendelsen og fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke er anvendt privat, når denne udelukkende befinder sig på bopælen.

Kommunen kan alene kontrollere, hvilke programmer, der ligger på computeren, men ikke, med fornøden sikkerhed, om der herudover har været privat anvendelse af fx E-mail, Internet eller Officepakken el. lign.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Ad. Spørgsmål 2:

Det er oplyst at Kommunen godtgør kommunalbestyrelsesmedlemmerne udgiften til indkøb af udstyret og at kommunalbestyrelsesmedlemmerne bliver ejere af det indkøbte udstyr.

En sådan godtgørelse udløser ikke multimediebeskatning da der ikke er tale om at arbejdsgiver/hvervgiver i denne situation har stillet et multimedie til rådighed jf. ligningslovens § 16, stk. 12. Da der er tale om at arbejdsgiver/hvervgiver godtgør kommunalbestyrelsesmedlemmerne et kontant beløb til indkøb at udstyr som kommunalbestyrelsesmedlemmerne bliver ejer af, beskattes de enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer det beløb de får udbetalt jf. statsskattelovens § 4, og ligningslovens § 16, stk. 1 og 3,

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et nej til multimediebeskatning, men ja til beskatning efter statsskatteloven § 4, jf. ligningslovens § 16.

Ad. Spørgsmål 3:

Der henvises i det hele til besvarelsen af spørgsmål 2.

Spørger har i høringssvar sat spørgsmålstegn ved om ligningslovens § 16 omfatter en godtgørelse udbetalt efter styrelseslovens § 8 a.

SKAT bemærker hertil, at der som anført i spørgsmål 2, er hjemmel til at beskatning. Der er i skattelovgivningen ikke gjort positiv undtagelse i forhold til beløb som udbetales til kommunalbestyrelsesmedlemmer i henhold til styrelseslovens § 8 a til indkøb af udstyr som kommunalbestyrelses-medlemmerne bliver ejer af.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med ja.

Ad. Spørgsmål 4:

Der spørges om, hvorvidt spørger skal indberette den udbetalte godtgørelse af It-udstyret til SKAT.

Det skal hertil bemærkes, at i henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 omfatter bindende svar de skattemæssige virkninger af en gennemført eller påtænkt disposition. Der gives således kun bindende svar om forhold, hvor der kan eller skal træffes en afgørelse og afgørelsen skal vedrøre spørgsmål om beskatning. Der gives således ikke bindende svar om indberetningspligt i en given situation. Spørgsmål 4 ligger således udenfor området for bindende svar og SKAT må indstille at spørgsmålet afvises.

SKAT skal dog vejledende oplyse, at når der er tale om vederlag/honorar for personligt arbejde eller tjenesteydelser mv., skal disse indberettes til SKAT, jf. skattekontrollovens § 7.

Indstilling:

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 4 afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.