Parter
A
(Advokat Hans Kjellund)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Rebecca Vikjær Sandholt)
Afsagt af byretsdommer
Mette Søgaard Vammen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om den skattemæssige vurdering af udgifter til renovering og ombygning af sagsøgerens bopæl, herunder spørgsmålet om arbejderne på ejendommen helt eller delvis er udført af sagsøgeren selv.
Parternes påstande
Sagsøgeren, A, har under sagen nedlagt følgende påstande
Principalt
Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999, 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004 skal nedsættes med henholdsvis kr. 130.000,00, kr. 255.000,00, kr. 145.000,00, kr. 165.000,00, kr. 155.000,00 og kr. 100.000,00.
Subsidiært
Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999, 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004 skal nedsættes med et mindre beløb efter rettens skøn.
Mere subsidiært
Sagsøgte, Skatteministeret, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999, 2000 og 2001 skal nedsættes med henholdsvis kr. 130.000,00, kr. 255.000,00 og kr. 145.000,00.
Mest subsidiært
Ansættelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999, 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
Tertiært
Ansættelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2002, 2003 og 2004 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt påstået frifindelse, og subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999 -2004 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
Oplysningerne i sagen
I kendelse afsagt af Landsskatteretten den 22. februar 2008 hedder det
"...
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 1997
Personlig indkomst
ToldSkat har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 65.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter ansættelsen med 65.000 kr.
Indkomståret 1998
Personlig indkomst
ToldSkat har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 50.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter ansættelsen med 50.000 kr.
Indkomståret 1999
Personlig indkomst
ToldSkat har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 305.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter ansættelsen til 130.000 kr.
Indkomståret 2000
Personlig indkomst
ToldSkat har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 425.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter ansættelsen til 255.000 kr.
Indkomståret 2001
Personlig indkomst
ToldSkat har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 325.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter ansættelsen til 145.000 kr.
Indkomståret 2002
Personlig indkomst
ToldSkat har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 345.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter ansættelsen til 165.000 kr.
Indkomståret 2003
Personlig indkomst
ToldSkat har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 340.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter ansættelsen til 155.000 kr.
Indkomståret 2004
Personlig indkomst
ToldSkat har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 285.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter ansættelsen til 100.000 kr.
Sagens oplysninger
Klageren købte den 1. juli 1997 ejendommen på adressen ... i lige sameje med BA. I forbindelse med at BA flyttede fra adressen den 1. januar 1999, købte klageren hendes andel.
Siden den 1. juli 1997 er der udført en række arbejder på ejendommen.
Klageren har oplyst, at han er håndværker og selv har udført alle arbejder, herunder VVS- og elarbejder, der efterfølgende er godkendt af personer med autorisation. Bortset fra perioder, hvor han har været sygemeldt, har han arbejdet på fuld tid. Han har udført arbejdet på ejendommen i sin fritid. De væsentligste ombygninger af ejendommen er sket i 1997. Han har oplyst, at han har anskaffet alle materialer gennem tilbud i Den Blå Avis, stumpemarkeder, tilbudsaviser mv. Han har haft en nettoindtægt på 285.000 kr. ved køb, istandsættelse og videresalg af motorkøretøjer og motorbåde. I 2000 solgte han sin VW Golf for 100.000 kr. og købte en Toyota for 20.000 kr. Ved anskaffelsen af ejendommen udbetalte klageren og BA 275.000 kr., der stammede fra opsparing. Ved købet af ejendommen var der sat forholdsvis nye Velux-vinduer i stuehuset. Klageren har arvet ca. 400.000 kr.
Det fremgår af boopgørelse af 11. oktober 2000 vedrørende klagerens mors dødsbo, at der i boet indgik en Opel Corsa, årgang 1994, der i opgørelsen blev vurderet til 45.000 kr. Den samlede bobeholdning er opgjort til 243.830 kr. Klageren var eneste arving.
Af en syns- og skønserklæring af 15. december 2006 udarbejdet af skønsmand MS fremgår blandet andet følgende:
"...
Den samlede bebyggelse består af følgende bygningsdele
- Ældre stuehus med delvis kælder. Stueetagen er stort set færdigombygget til en moderne beboelse, kælder er der ikke foretaget noget væsentlig i udover normale nye installationer for beboelsesetageme. 1' sal er delvist omhygget til ny beboelse med stor kvist i taget mod øst.
- 3 stk. sammenbyggede tidligere landbrugsbygninger, nu i mindre grad ombygget til værksted, lade, stald og garage. Beliggende om gårdspladsen.
- Bygning beliggende særskilt i parcellens sydvestre hjørne, under ombygning til ferielejligheder (oplyst).
De udførte bygningsarbejder bygning for bygning er beskrevet efterfølgende i denne syns- og skønsrapport.
Hvor "mesterpriser" er angivet, er disse baseret på en samlet fortløbende udførelse af de anførte arbejder med 1 gang anstilling af byggeplads.
Beløb er angivet i år 2006-priser. Hvis disse ønskes "tilbagereguleret" skønnes en normal udvikling i priserne pr. år på ca. 4 % prisstigning. Dvs. for år 2005 0,96 x i denne rapport anførte beløb, for år 2004 0,92 anførte beløb etc.
Efter en gennemgang af det fremlagte materiale og det ved syns- og skønsforretningen oplyste og konstaterede, kan syns- og skønsmanden efter bedste evne og overbevisning besvare de stillede spørgsmål således:
Fra advokat Hans Kjellund i syns- og skønstema dat. d. 22 marts 2006:
Stuehus
Spørgsmål 1
Hvorledes kan de samlede arbejder på stuehuset prissættes, idet der både tales om murer-, tømrer-, VVS-/blik- og malerarbejde samt elarbejde, idet det bemærkes. at der ikke skal medtages arbejdsløn, men alene materialepriser, og idet det lægges til grund, at der i videst muligt omfang er skaffet materialer via Den Blå Avis, Gul og Gratis, stumpemarkeder og lignende?
Svar 1
Følgende arbejder er forevist og konstateret / skønnet udført i og på stuehuset
1. Stillads på begge facader.
Demontage og fjernelse eksist. tagbeklædning.
Komplet nyt tegltag incl. lægter, skyllelister, fodblik og underlag. Der er forudsat anvendelse af eksist. gamle spær.
Ny stor kvist mod øst.
6 stk. nye ovenlysvinduer.
Nye rendejern, tagrender og nedløb.
Facader og synlig sokkel eftergået (vandskuret og malet skønnes).
2. To stk. udv. hovedtrapper mod vest udført i buede granitkantsten og chaussesten.
...
Udgiften til indkøb af materialer under de i spørgsmål 1 anførte forudsætninger skønnes til et samlet beløb på kr. 330.000,- excl. moms.
Udhus/længer
Spørgsmål 2
Hvorledes kan de samlede arbejder på udhuse/længer prissættes, idet der både tales om murer-, tømrer-, VVS-/blik- og malerarbejde samt elarbejde, idet det bemærkes, at der ikke skal medtages arbejdsløn, men alene materialepriser, og idet det lægges til grund, at der i videst muligt omfang er skaffet materialer via Den Blå Avis, Gul og Gratis, stumpemarkeder og lignende?
Svar 2
Følgende arbejder er forevist og konstateret /skønnet udført på udhuse/længer
A. Lade/værksted (bygning beliggende syd for gårdsplads).
Beklædning af skråvægge og loft med gips i østenden.
Ny dækkonstruktion (indskudt etage) i østenden.
To stk. nye gipsvægge på indskudt etage incl. 1 gavlvindue og 1 dør.
Trappe til indskudt etage.
Nyt indskudt dæk midt i bygningen bestående af træbjælker med gulv af træplader.
Mindre elinstallationer.
B. Stald (bygning beliggende vest for gårdsplads).
Ingen arbejder udført.
C. Garage (bygning beliggende nord for gårdsplads).
Isoleret gipsbeklædning på skråvægge og loft.
På 1. sal
Krydsfiner på eksist. gulv.
Ny væg mod garagerum incl. dør i samme.
Nyt vindue i østgavl.
Repose og trappe til 1. sal.
Mindre el installationer.
D. Udlejningshus (bygning beliggende særskilt i parcellens syd-vestre hjørne).
Stillads på begge facader.
Demontage og fjernelse eksist. tagbeklædning
Komplet nyt tegltag incl. lægter, skyllelister, fodblik og undertag. Der er forudsat anvendelse af eksist. gamle spær. Tagsten mangler en mindre færdiggørelse ved ny kvist.
Opbygning af ny kvist mod øst, teglbeklædt.
Nye rendejern og tagrender.
Eksist. gulv fjernet incl. udgravning for ny gulvkonstruktion.
Udført nyt isoleret betongulv med indstøbte varmeslanger.
Nye kloakafløb.
I overetage er der isoleret mellem spær og forskallet (for endnu ikke udført dampspærre og gipsbeklædning).
Udgiften til indkøb af materialer under de i spørgsmål 2 anførte forudsætninger skønnes til et samlet beløb på kr. 166.000,- excl. moms.
Stuehus samt udhuse/længer
Spørgsmål 3
Vil det være muligt for en håndværksuddannet person ved anvendelse af stort set al fritid i en periode på 8 år at udføre de besigtigede arbejder på såvel stuehus som udhuse/længer alene?
Svar 3
Ud fra skønsmandens opmålte og kalkulerede lønsum er det skønsmandens vurdering, at der i alt med normal arbejdskraft er anvendt ca. 2.515 håndværkertimer til alle ovennævnte arbejder. Fordelt på 8 år giver det ca. 315 timer pr. år. Fordelt på 52 uger giver det ca. 6 - 7 timer pr. uge, svarende til ca. 1 arbejdsdag pr. uge i 8 år.
Svaret på spørgsmålet er derfor bekræftende.
Spørgsmål 4
Hvis spørgsmål 3 besvares benægtende, bedes det oplyst, om det vil være muligt over den samme periode og med anvendelse af stort set al fritid at udføre de besigtigede arbejder med sporadisk hjælp fra venner og bekendte?
Svar 4
Svar 3 er bekræftende.
Spørgsmål 5
Hvis spørgsmål 3 og 4 besvares benægtende, bedes prisen oplyst på den nødvendige arbejdskraft til udførelse af de besigtigede arbejder under forudsætning af, at en håndværksuddannet person anvender stort set al fritid i en 8-årig periode med sporadisk hjælp fra venner og bekendte ved siden af den betalte arbejdskraft.
Svar 5
Svar 3 og 4 er bekræftende.
Fra fuldmægtig TN, SKAT i brev af d. 1. maj 2006 til Byretten
Stuehus (tilføjet af skønsmanden).
Spørgsmål 1a
Hvorledes kan arbejderne jf. spørgsmål 1 prissættes, såfremt de er udført som lønnet fagligt arbejde, og hvor materialepriserne er billigst mulige, jf. forudsætningen i spørgsmål 1?
Svar 1a
På skønsmandens forespørgsel under skønsforretningen var der enighed om, at spørgsmålet skulle besvares ud fra den forudsætning, at arbejdskraften (lønnen) baseres på normale håndværkerlønninger (mesterpriser) og billigste materialepriser, jævnfør spørgsmål 1 (Blå Avis etc.)
Under denne forudsætning er det skønsmandens vurdering, at udgiften til de i denne skønsrapports anførte bygningsarbejder i alt vil anføre et skønnet beløb på kr. 1.060.000,- excl. moms.
Spørgsmål 1b
Hvorledes kan arbejderne jf. spørgsmål 1 prissættes, hvis der er tale om standardentrepriser?
Svar 1b
På skønsmandens forespørgsel under skønsforretningen var der enighed om, at spørgsmålet skulle besvares ud fra den forudsætning. at såvel arbejdskraften (lønnen) og materialer leveres af en håndværksmester på normal entreprisevis.
Under denne forudsætning er det skønsmandens vurdering, at udgiften til de i denne skønsrapport anførte bygningsarbejder i alt vil anføre et skønnet beløb på kr. 1.470.000,- excl. moms.
Diverse uhuse og længer (tilføjet af skønsmanden).
Spørgsmål 2a
Hvorledes kan arbejderne jf. spørgsmål 2 prissættes, såfremt de er udført som lønnet fagligt arbejde, og hvor materialepriserne er billigst mulige, jf. forudsætningen i spørgsmål 2?
Svar 2a
Med samme forudsætninger som anført under svar 1a kan spørgsmålet besvares således
Beløbet skønnes til kr. 485.000,- excl. moms.
Spørgsmål 2b
Hvorledes kan arbejderne, jf. spørgsmål 2 prissættes, hvis der er tale om standardentrepriser?
Svar 2b
Med samme forudsætninger som anført under svar 1b kan spørgsmålet besvares således:
Beløbet skønnes til kr. 655.000,- excl. moms.
Spørgsmål 6
Skønsmanden anmodes om at angive det normale tidsforbrug på de enkelte entrepriser.
Svar 6
Ud fra skønsmandens kalkulation af de udførte håndværkerydelser kan timeforbruget opdeles således:
|
Stilladsarbejder |
41 timer |
|
Specialarbejder (jord og beton) |
170 timer |
|
Murerarbejder |
565 timer |
|
Tømrer- og snedkerarbejder |
1145 timer |
|
VVS- og blikkenslagerarbejder |
378 timer |
|
Elektrikerarbejder |
161 timer |
|
Malerarbejder |
55 timer |
|
I alt |
2515 timer |
..."
ToldSkats afgørelse
Klagerens indkomst for indkomstårene 1997-2004 er skønsmæssigt forhøjet med henholdsvis 65.000 kr., 50.000 kr., 305.000 kr., 425.000 kr., 325.000 kr., 345.000 kr., 340.000 kr. og 285.000 kr.
En analyse af klagerens indkomst og formueforhold har påvist, at den selvangivne indkomst ikke levner plads til hans faktiske forbrug for indkomstårene.
Der er henvist til den dagældende skattestyrelseslovs § 14, stk. 4.
Klageren har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at de oprindelige ansættelser er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Der er derfor ikke er indtrådt forældelse for indkomstårene 1997-2001, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 5.
Skøn over indkomst
Da VVS- og el-arbejder kræver autorisation, må klageren have betalt for dette.
Udgifterne til ombygning og renovation i perioden 1997-2005 er skønnet til i alt 2.562.818 kr. Skønnet tager udgangspunkt i en sagkyndig vurdering, der er indhentet af Politiet. I vurderingen er de samlede udgifter anslået til 3.698.300 kr.
Det skønnede beløb, 2.562.818 kr., er fordelt med 301.508 kr. pr. år efter en gennemsnitbetragtning, og der er foretaget inflationskorrektion med Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks. For 1997, hvor klageren kun var medejer af ejendommen i 6 måneder, er udgiften reduceret forholdsmæssigt.
ToldSkat har beregnet klagerens rådighedsbeløb til privatforbrug, udgifter til renovering og ombygning (efter inflationskorrektion) og rådighedsbeløb til privatforbrug efter fradrag af løbende udgifter (mad, tøj, dagligvarer, el, vand, telefon, licens, forsikring, biludgifter mv.) og udgifter til renovering og ombygning til følgende:
| |
1997 |
1998 |
1999 |
|
Rådigt til privatforbrug |
156.249 kr. |
297.631 kr. |
52.662 kr. |
|
Udg. renovering og ombygning |
122.397 kr. |
251.160 kr. |
263.313 kr. |
|
Rådigt til privatforbrug efter løbende udgifter og renovering |
-67.364 kr. |
-50.752 kr. |
-307.473 kr. |
| |
|
| |
2001 |
2002 |
2003 |
|
Rådigt til privatforbrug |
83.352 kr. |
20.695 kr. |
36.466 kr. |
|
Udg. renovering og ombygning |
277.491 kr. |
283.568 kr. |
289.355 kr. |
|
Rådigt til privatforbrug efter løbende udgifter og renovering |
-328.037 kr. |
-347.552 kr. |
-341.834 kr. |
Udgifter til drift af personbil er medregnet med 10.000 kr. pr. år. Udgifter til motorcykel er medregnet med 5.000 kr. for 2002 og med 10.000 kr. for 2003 og 2004.
Ved skønsudøvelsen er der blandt andet taget hensyn til følgende
| - |
I rapporten fra den byggesagkyndige er ikke indeholdt udgifter til nr. 2 badeværelse i stuehuset. |
| - |
Ved skønsudøvelsen er der ukritisk taget højde for klagerens påstande om udgifter afholdt af hans moder, størrelsen af betalingen for BAs andel af ejendommen og lejeindtægter fra "Sømanden". |
| - |
Forbrugsposter er medtaget for kategorien discount. |
| - |
Der er ikke i skønnet indeholdt omkostninger til maskiner og håndværktøj. Klageren er i besiddelse af mange maskiner og håndværktøj af høj kvalitet. |
| - |
Der er ikke i skønnet indeholdt udgifter til hold af kæledyr. Klageren har to hunde. Det fremgår at beslaglagte dokumenter, at klageren har afholdt ikke uvæsentlige udgifter til dyrlæge. |
| - |
De udøvede afrundinger er foretaget i klagerens favør. |
| - |
Der er i skønnet ikke indeholdt opsparing til 200.000 kr. i kontanter, der blev fundet i emhætten på ejendommen. |
| - |
Der er i skønnet ikke indeholdt beløb til anskaffelsen af 3,2 kilo hash, der blev fundet under ransagning af ejendommen. |
| - |
Samlet synes de usikkerheder, der er ved skønsmæssig opgørelse, rigeligt at kunne indeholdes i den forsigtighed, der er anlagt. |
Klageren har over for politiet peget på sort arbejde, naturalieaflønning uden indeholdelse af A-skat og handel med motorkøretøjer.
Han har ikke dokumenteret påstanden om indtægter ved køb, istandsættelse og salg af mindst 8 motorkøretøjer efter indkomståret 2000. Den oplyste fortjeneste på 285.000 kr. er ikke medregnet privatforbrugsopgørelsen. Der ville i øvrigt være tale om skattepligtig næring, jf. statsskattelovens § 4.
Påstanden om, at klageren og BA ved anskaffelsen af ejendommen udbetalte 275.000 kr., der stammede fra opsparing, kan ikke bekræftes af indberetninger til SKAT. Desuden er formueoplysninger pr. 31. december 1996 indeholdt i opgørelsen.
Påstanden om, at de væsentligste ombygninger af ejendommen er sket i 1997 er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort. Påstanden stemmer ikke med klagerens oplysninger om, at klageren har udført arbejdet i sin fritid.
Ifølge Politiet fremgår det af salgsopstillingen fra købet af ejendommen, at der var gamle vinduer i stuehuset.
Klagerens arv er indarbejdet i opgørelsen. "Netto arveprovenu bobeholdning" er medregnet med 237.781 kr. og "Netto arveprovenu forsikringer" er medregnet med 138.352 kr.
Klagerens påstand og argumenter
Der er principalt nedlagt påstand om, at klagerens indkomst nedsættes til det selvangivne. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at ansættelsen ændres til et mindre beløb. Der er endvidere nedlagt påstand om, ansættelserne for indkomstårene 1997 - 2001 annulleres på grund af forældelse.
...
Med hensyn til posten renovering og ombygning af ejendommen tages der fuldstændigt afstand fra den såkaldt byggesagkyndiges opgørelse. Det er en fuldstændig urealistisk vurdering og en fuldstændig urealistisk omkostningsfastsættelse af byggeudgifterne, allerede fordi det klart må lægges til grund, at klageren selv har udført samtlige arbejder - kun med meget lidt og sporadisk bistand fra venner og bekendte, når der var større ting, der skulle bugseres på plads og lignende.
Det er påvist over for politiet i forbindelse med straffesagen, at vinduerne rent faktisk var indsat i stuehuset, da ejendommen blev købt, og det kan klageren dokumentere med billeder, ligesom årgangsstemplerne i vinduerne understøtter et sådant synspunkt. Da ejendommen blev købt, havde vinduerne en anden farve udvendigt end i dag. Der er intet grundlag for at sige, at der skulle være tale om tyveri eller hæleri med hensyn til disse vinduer, og der er intet grundlag for at sige, at det er nogle, klageren har indsat i ejendommen.
...
Med hensyn til ToldSkats bemærkninger om indkomstkilder bestrides det, at klageren har peget på sort arbejde over for Politiet. Afhøringer foretaget uden advokatens tilstedeværelse er ikke et bevis. Der er ikke sket naturalieaflønning uden indeholdelse af A-skat. Klageren har udført alle arbejder selv og kun fået meget sporadisk bistand af venner og bekendte, når større ting skulle flyttes/bugseres på plads. Dette udløser næppe skattepligt af nogen art.
Det er rigtigt, at klageren i mindre omfang har istandsat motorkøretøjer og motorbåde. Det drejer sig om en beachbuggy, et par motorcykler og 2 havarerede motorbåde købt af forsikringsselskaber og derefter istandsat. Dette udløser ikke beskatning, da der alene er tale om hobbyvirksomhed. Det kan ikke meningsfuldt påstås, at der skulle være tale om næring i den forbindelse. Det er ikke dokumenteret, hvorledes ToldSkat kommer til 8 befordringsmidler efter indkomståret 2000, men det gøres under alle omstændigheder gældende, at 8 befordringsmidler efter indkomståret 2000 ikke gør aktiviteten til næring efter statsskattelovens § 4.
Klageren har haft betydelige midler fra overtagelsen af forældres tidligere ejendom som arv. Han har over 400.000 kr. i kontanter i behold på denne konto. Han har løbende normalindtægt som en effektiv håndværker, lavt privatforbrug og har lejlighedsvise indtægter fra istandsættelse og salg af nogle få motorcykler og både. Han har overtaget en Golf på et tidspunkt, som han har tjent på at sælge videre efter at have brugt den selv i et stykke tid. Han har solgt sine forældres bil, en Opel Corsa. Det er indtægter, der er skattefrie, idet der ikke kan være tale om næring. Indtægterne beløber sig til 200 - 300.000 kr.
Der er derfor intet i sagen, der indikerer, at klageren har manglet midler til at opretholde den tilværelse, han har opretholdt, og til at indkøbe de materialer, der er indkøbt løbende, jf. skønserklæringen. En forhøjelse svarende til 267.500 kr. pr. år er grebet ud af den blå luft. Der er derfor ikke basis for nogen forhøjelse af hans indtægter.
Syn og skøn
Det konstateres i skønserklæringen, at materialeprisen har været 496.000 kr. ekskl. moms under den forudsætning, at klageren har købt materialerne, hvor han har kunnet finde dem og til billigst mulig pris, samt at han selv har lavet arbejderne. Det er denne forudsætning, der må antages at være den relevante i sagen.
Skønserklæringen bekræfter, at klageren har kunnet udføre disse arbejder inden for den tid, han har haft til rådighed som fritidsarbejder. De andre forudsætninger, besvarelsen er foretaget under - de spørgsmål, der er stillet af SKAT - er ikke så relevante, da der ikke på nogen måde i sagen er basis for at lægge til grund, at de udgangspunkter, der gælder for disse spørgsmål, har været til stede.
SKATs betragtning om "mesterpris" må være ganske irrelevant.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Formalitet
Af den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, og § 35 fremgår følgende
"...
§ 34. Den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan ikke afsende varsel som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
...
§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse i følgende tilfælde:
...
5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
...
Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. Skatteministeren kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
.."
Ansættelserne af indkomsten for indkomstårene 1997 - 2001 er sket uden for den ordinære ansættelsesfrist i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1.
Klageren har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelserne på et urigtigt grundlag. Skattemyndighederne har derfor været berettigede til at ændre ansættelserne efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist.
Retsgrundlag ved skønsmæssig forhøjelse af indkomst
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Klageren er ikke erhvervsdrivende. Han har derfor ikke pligt til at føre regnskab. Det følger af skattekontrollovens § 1 og § 3.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.
Privatforbrugsopgørelse. Udgifter til renovering og ombygning
Af syns- og skønserklæringen fremgår det, at det vil være muligt for en håndværksuddannet person med en arbejdsindsats på 6-7 timer om ugen at udføre arbejderne på ejendommen alene. Det fremgår også, at der er udført meget forskelligartede arbejdsopgaver på ejendommen. Ved fastsættelsen af udgifterne til renovering og ombygning af klagerens ejendom lægger Landsskatteretten til grund, at klageren har udført den væsentligste del af arbejdet selv. På baggrund af arbejdsopgavernes karakter er det dog ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har udført arbejdet uden hjælp fra andre håndværkere.
I syns- og skønserklæringen er arbejdslønnen til en håndværker for hele det udførte arbejde skønnet til 1.049.000 kr. ekskl. moms. Landsskatteretten skønner, at klagerens udgifter til arbejdsløn til håndværkere kan opgøres til 250.000 kr. ekskl. Moms
På baggrund af syns- og skønserklæringen lægges det til grund, at klageren har afholdt udgifter til materialer på 496.000 kr. ekskl. moms.
Den samlede udgift til arbejdet på ejendommen kan således opgøres til 746.000 kr., ekskl. moms, 932.500 kr., inkl. moms. Når dette beløb fordeles på perioden 1. juli 1997 - 15. maj 2005 (94,5 måneder), svarer det til 118.413 kr., inkl. moms, pr. år.
I syns- og skønserklæringen har skønsmanden oplyst, at beløbene er angivet i 2006-priser, og at prisudviklingen pr. år skønnes til ca. 4 % ved at gange med faktor 0,96 (2005), 0,92 (2004) osv. Udgifterne kan herefter fordeles som følger: 30.314 kr. (1997, 6 mdr.), 64.417 kr. (1998), 68.206 kr. (1999), 71.995 kr. (2000), 75.784 kr. (2001), 79.573 kr. (2002), 83.363 kr. (2003) og 87.152 kr. (2004).
Privatforbrugsopgørelse. Andre indtægter og udgifter
Klageren har anført, at han har haft en fortjeneste på 285.000 kr. ved istandsættelse af biler mv. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har haft en sådan fortjeneste. Det er derfor med rette, at ToldSkat ikke har medregnet dette i privatforbrugsopgørelsen.
Klageren har endvidere oplyst, at han har arvet betydelige midler fra sine forældre. Det fremgår af privatforbrugsopgørelsen, at ToldSkat har medregnet klagerens arv, herunder Opel Corsa'en.
Det er ikke dokumenteret, at klageren har haft formue eller skattefri indtægter, udover de beløb ToldSkat har medregnet. Bortset fra opgørelsen af udgifterne til renovering og ombygning af klagerens ejendom er der ikke grundlag for at tilsidesætte ToldSkats privatforbrugsopgørelse.
Når der korrigeres for udgifter til renovering og ombygning af klagerens ejendom viser privatforbrugsopgørelsen et positivt privatforbrug for indkomstårene 1997 og 1998. For indkomstårene 1999 - 2004 er der negative privatforbrug på 129.417 kr., 254.326 kr., 145.276 kr., 163.451 kr., 156.682 og 101.114 kr. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt.
Landsskatteretten nedsætter ansættelserne for indkomstårene 1997 og 1998 med 65.000 kr. og 50.000 kr. Forhøjelsen af klagerens indkomst for indkomstårene 1999 - 2004 nedsættes til 130.000 kr., 255.000 kr., 145.000 kr., 165.000 kr., 155.000 og 100.000 kr.
Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.
..."
Oplysningerne i sagen
A har forklaret, at han har arbejdet som håndværker siden 1985. Han har været arbejdsløs i perioder. Han er oprindeligt uddannet maskinarbejder, men har videreuddannet sig til tømrer. Han har arbejdet indenfor mange fagområder, blandt andet vvs- og blik. Han kan lave det meste i en ombygning. Han har selv lavet alt på sin ombygning. Han har fra tid til anden fået hjælp fra kammerater. Han købte ejendommen i 1997 sammen med sin daværende kæreste BA. Kort efter skulle de flytte fra hinanden, og han skulle overtage hendes andel. De blev enige om et beløb på 28.500 kr., da han havde haft alt arbejdet med ombygning. Han havde lavet stueplan i stuehuset på det tidspunkt. Overetagen er stadig ikke færdig. BA fik kun de 28.500 kr. i kontantbeløb. De lavede et fiktivt bilag for at skabe overblik over, hvad der var lavet på det tidspunkt. Han arbejdede i weekender og om aftenerne. Han har altid arbejdet meget. Han optog et lån på 200.000 kr. til at finansiere stueetagen. Det var nok til alle materialer. Han betalte for autorisation hos en kloakmester. Han lånte kloakmesterens rendegraver. Han har også arbejdet som landbrugsmedhjælper. Han kørte også traktor for naboen, der er landmand. Han har en kammerat, som er elektriker, og som tegnede installationen for ham. Han kunne godt selv lave elinstallationen. Det må være en misforståelse, at han skulle have fået udført sort arbejde. SKAT har været meget forudindtaget. Både politi og SKAT kom samtidigt med en skønsmand. Skønsmanden og han havde ikke kontakt under selve skønsforretningen. Der har ikke - i hans forståelse - været sort arbejde. Det har ikke været systematisk. Han mener ikke, at han har sagt til politiet, at der var lavet sort arbejde. Der har kun i meget begrænset omfang været udført vennetjenester.
Under forevisning af fotos af kloakinstallation med autoriseret kloakmester, forklarede han, at der er skiftet 8 kældervinduer og to hoveddøre. Vinduerne er dannebrogsvinduer, og han har selv købt og isat dem. Han har ikke skiftet andre vinduer i stueplan, hvor der er mange vinduer. Der er to vinduer i hver gavl og 6 stk. på hver side af huset. Vinduerne er malet hvide siden overtagelsen. Det er familien, der har hjulpet med det. Vinduerne er skiftet i 1996, og de overtog ejendommen den 1. juli 1997. Da han købte huset, kunne han se, at der var termovinduer i stueplan. I kælderen var det enkeltlags-vinduer.
Under forevisning af fotos af huset med vinduer, herunder fra istandsættelsen og maling af vinduer på ydersiden, forklarede han, at vinduerne aldrig er blevet skiftet. De havde både alu-bundlister og skønsmanden kunne også se det på vinduerne. Hans sælger har nok ikke vidst, at der var udskiftet vinduer, da de kun ejede ejendommen meget kortvarigt.
Huset er ikke færdigt endnu. Der mangler færdiggørelse af overetage og tilbygning. Han har på grund af denne sag lagt en dæmper på ombygningen.
Han har altid lavet biler, motorcykelkort og knallerter. Han har altid hygget sig med det. Han fik mere end 90.000 kr. per stk. for de to motorcykler, der blev solgt. Han har selv samlet den ene, og den anden er købt på stumpemarkedet over flere gange. Han har selv samlet stumperne og sammensat cyklen. Det er for at spare penge, at man gør det.
Bådene er købt i .... Det var gennem den blå avis, hvor sælger annoncerede dem til salg. Han var sammen med en kammerat interesseret i en båd til at trække vandski efter. Han købte en båd for 6.000 kr. på grund af, at den var skadet. Det foregik helt reelt hos en autoriseret bådforhandler. Forhandleren har en afdeling med skadede både, som man kan få billigt. Han husker ikke prisen på den anden båd. Han solgte bådene videre. Han har ikke billeder af det. Han fik 40.000 kr. for hver af dem.
Han solgte Golfen for mere end 78.000 kr. Den var indrettet med fine fælge, dæk og anlæg. Han tog udstyret ud og solgte den så for 78.000 kr. Det var kontant, og han beholdt pengene. Han fik 65.000 kr. for sin mors bil og beløbet på 45.000 kr. blev indhentet til brug for skifterettens behandling. Fælgene og udstyret fik han nok 15.000 kr. for. Han kører nu i en Toyota Hiace, som han nok gav ca. 15.000 kr. for. Han har selv sat den i stand. Da han solgte den, var han heldig at få 26.500 kr. for den. Den var på gule plader.
Han havde penge gemt i emhætten til brug for at realisere sine planer. Det var af tyverimæssige årsager, at han gemte dem i emhætten. Han havde også konti i byggemarkeder, men det var mest søm og skruer. Han brugte næsten kun genbrugsmaterialer.
Han har købt en beachbuggy i dele og samlet den selv. Han fik ikke kvittering, da han solgte den, og det er ikke hans skrift på kvitteringen. Det sket gennem Den Blå Avis. Han havde givet 2.500 kr. for den og satte den i stand. Han har aldrig haft den indregistreret i eget navn. Slutbeløbet bliver 40.000 kr.
Politiet medtog en V6 talon fra hestevæddeløb. Den er købt i .... De har ikke kunnet komme frem fra politiets materiale. Gevinsten er udbetalt i 1999.
Der har været mange ting. Han pillede selv det gamle skifertag og satte på, hvilket finansierede det nye tag.
Hashen havde han fra LV, men havde ikke givet noget for det. Han kunne ikke få penge fra ham, så han fik hashen som en betaling. Det lå i en pose i værkstedet på en hylde og var ment som et udlæg, indtil han kunne få penge.
Han har givet kloakmesteren 10.000 kr. for hans underskrift og lidt leje af rendegraver. Han byttede arbejde med vvs-manden. Han arbejdede selv som tømrer. De havde travlt og ville gerne flytte, da de havde dobbelt husleje. Han lånte maskiner af naboen, som var landmand og hjalp også lidt til. Naboen havde lidt af hans jord til braklægning, og lånte maskiner for det. Han har hjulpet en hel del hos naboen, men har aldrig kaldt det sort arbejde.
Sømanden boede på ejendommen i 4-5 måneder til en leje på et par tusinde kroner. Han tjente ikke på det. Han var i bolignød, og det var kun en hjælp.
Han købte fliser, hvidevarer og sanitet som nyt, men forsøgte at købe så billigt som muligt. Han holdt meget øje med Den Blå Avis og købte meget der. Han havde meget travlt med at renovere motorcykler m.v. og med at ombygge huset.
Han købte motorcyklerne til meget nedsat pris på stumpemarkeder. De kostede måske 10-15.000 kr. Han har al værktøj m.v. selv. Han har altid handlet meget og haft kontanter hos sig. Han har altid haft mange penge liggende hjemme. Han var ikke skattepligtig af de penge, da det ikke var en virksomhed. Han har kun af interesse istandsat motorcyklerne og har haft delene liggende i mange år inden salg. Han lavede på et tidspunkt et badeværelse i Hov, men har aldrig fået penge for det. Han hjalp med det hos en kammerat. Det var JT, der var hans gode ven. Han er desværre død i dag.
Han har gået op i ejendommen hele tiden, siden han købte den. Han bruger al sin fritid hjemme. Han har ikke haft gyldigt pas siden 1995. Han har en bil til 30.000 kr. og en motorcykel.
Parternes synspunkter
A har til støtte for sine påstande navnlig gjort gældende,
|
at |
SKAT ikke i den konkrete sag har været berettiget til at udøve et skøn som sket vedrørende byggeudgifterne i forbindelse med privatforbrugsberegningen, men SKAT's principielle ret til at foretage skønsmæssige privatforbrugsberegninger anfægtes naturligvis ikke, |
| |
|
at |
skønnet er udøvet på et klart forkert grundlag og har ført til et åbenbart urimeligt resultat for sagsøger i lyset af, at det til brug for Landsskatteretten afholdte syn og skøn har fjernet grundlaget for den konkrete skønsudøvelse, SKAT har foretaget, |
| |
|
at |
der er tale om ren retsanvendelse, idet grundlaget for den ovenfor foretagne reduktion af de foretagne forhøjelser sker på et rent retsanvendelsesgrundlag, |
| |
|
at |
der ikke er grundlag for at ændre sagsøgers indtægter før 2002, jf. tidligere skattestyrelseslovs § 35, jf. § 34, jf. nu skatteforvaltningslovens § 27, |
| |
|
at |
der ikke er grundlag for hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos SKAT, da retten ikke anmodes om at foretage nogen skønsmæssig vurdering af privatforbrugsberegningerne, men alene på et rent retsanvendelses- og bevisførelsesgrundlag anmodes om at tage stilling til de af sagsøger fremførte principale, subsidiære og mere subsidiære påstande, |
| |
|
at |
bilag A er uden relevans for sagen, da retten ikke skal beskæftige sig med skøn over privatforbruget i nærværende sag. |
Netop det forhold, at skattestraffesagen mod sagsøger er opgivet må betyde, at man ikke kan ændre indkomsten uden for de afstukne tidsrammer i skattestyrelsesloven, nu skatteforvaltningsloven.
Landsskatteretten har ikke i sin kendelse taget stilling til, om privatforbrugsopgørelserne er udarbejdet korrekt, herunder om der er faktuelle fejl vedrørende indestående, prioritetsgæld og lignende.
Skatteministeriet har til støtte for de nedlagte påstande navnlig gjort gældende, at sagsøgte har været berettiget til at foretage et skøn over sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 1999-2004, og at sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Sagsøgerens selvangivne privatforbrug har været negativt (bilag A), hvorfor sagsøgte har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst, jf. f.eks. UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR.
Skattemyndighedernes skøn kan kun tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2005.368.HR og SKM2009.37.HR. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.
For så vidt angår ekstraordinær genoptagelse i indkomstårene 1999-2001 har sagsøgte gjort gældende, at sagsøgeren forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighedernes skatteansættelser for sagsøgeren er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Sagsøgte har derfor været berettiget til at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 1999-2001, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.
Sagsøgeren har forsætligt eller groft uagtsomt undladt at selvangive indkomster, som skattemyndighederne ikke kunne være bekendt med, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1999-2001 er opfyldt, jf. f.eks. SKM2004.227.ØLR, SKM2008.56.BR og TfS 1999, 234 LSR.
Sagsøgeren oplyste således den 19. og 20. maj 2005 under politiafhøringer, at han har udført "sort arbejde" og "byttet håndværkstimer" (bilag D, side 8, 6. afsnit, og side 9, sidste afsnit). Ved ransagning af sagsøgerens ejendom blev det endvidere konstateret, at sagsøgeren opbevarede kr. 198.000,- i kontanter i sin emhætte, hvilket han over for politiet forklarede med, at han var bange for, at han skulle betale skat af pengene (bilag D, side 7, 3. afsnit).
Det er ikke en betingelse for, at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed i § 35, stk. 1, nr. 5's forstand, at der er gennemført strafferetlig forfølgning mod sagsøgeren, eller at en strafferetlig forfølgning ville føre til domfældelse, jf. f.eks. SKM2008.56.BR.
Sagsøgte har for så vidt angår privatforbrugsopgørelsen gjort gældende, at sagsøgeren ikke har gjort indsigelser gældende i forhold til opgørelsen af privatbruget ud over indsigelserne vedrørende sagsøgerens udgifter til arbejdsløn til håndværkere og manglende medtagne indtægter fra salg af diverse aktiver (endelig replik, side 4, øverst, og processkrift 2, side 2, 10. afsnit). Sagsøgeren har således ikke gjort indsigelser mod de øvrige dele af privatforbrugsberegningen, som således ikke er til prøvelse.
For så vidt angår skønsmæssig fastsættelse af udgifter til arbejdsløn er det gjort gældende, at der ikke er grundlag for at nedsætte Landsskatterettens skøn over sagsøgerens udgifter til arbejdsløn i forbindelse med istandsættelsen af ejendommen.
Uanset at det ville være tidsmæssigt muligt for sagsøgeren at udføre al istandsættelsesarbejdet uden hjælp fra andre håndværkere (bilag 3, side 5, svar 3), bestrides det som udokumenteret, at sagsøgeren alene har udført alle de meget forskelligartede arbejder på ejendommen. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at han har udført mere end 75 % af arbejdet selv.
Det fremhæves i den forbindelse, at sagsøgeren under en politiafhøring har oplyst, at en kloakmester udførte al kloakarbejde på ejendommen uden faktura., idet sagsøgeren byttede timer med kloakmesteren, og at sagsøgeren i øvrigt indgik "byttehandler" i betydeligt omfang med blandt andet håndværkere (bilag D, side 8, 6. afsnit, og side 9, sidste afsnit, og bilag E, side 2, sidste afsnit).
For så vidt angår udokumenteret salg af motorkøretøjer m.v. er det gjort gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han har haft skattefri indtægter, der kan have dækket hans privatforbrug i indkomstårene 1999-2004, udover det anførte i SKAT's privatforbrugsopgørelse (bilag A).
Det er således udokumenteret, at sagsøgerens salg af to motorcykler skulle have dækket en del af sagsøgerens privatforbrug. Sagsøgeren har ikke godtgjort, hvilken fortjeneste han skulle have haft, idet det bemærkes, at sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for, hvornår og til hvilken pris han erhvervede de solgte motorcykler. Endvidere har sagsøgeren forklaret, at kontanterne i hans emhætte (kr. 198.000,-) blandt andet stammede fra salg af motorcykler (bilag D, side 7, 3. afsnit), hvorfor salgssummerne ikke også kan have dækket hans privatforbrug. Hertil kommer, at en eventuel fortjeneste uanset hvad kun kan have dækket privatforbrug i indkomstårene 2003 og 2004 (bilag 13).
Sagsøgerens salg af en Beach Buggy og hans fortjeneste derved er ligeledes udokumenteret, idet bilag 14 hverken dokumenterer, at sagsøgeren har ejet og solgt en Beach Buggy eller i givet fald til hvilken pris, eller hvornår og til hvilken pris sagsøgeren skulle have erhvervet den. Den udokumenterede fortjeneste kan i øvrigt kun have dækket privatforbrug i indkomståret 2004.
Det er på tilsvarende vis dokumenteret, at sagsøgeren har haft fortjeneste ved salg af både.
Endelig er det dokumenteret, at salg af biler har dækket en del af sagsøgerens privatforbrug. Sagsøgeren har ikke fremlagt aftaler om salg af biler eller bankkontoudskrifter, der bekræfter anbringendet. Bilag C udgør således hverken dokumentation for salget eller priserne. For så vidt angår salget af Opel Corsa, som sagsøgeren har arvet efter sin moder, indgik bilen med kr. 45.000,- i bobeholdningen (bilag G, side 2), som er medtaget i privatforbrugsopgørelsen (bilag A), og det bestrides, at sagsøgeren har haft en yderligere indtægt ved salg af bilen. Sagsøgeren erhvervede desuden ifølge SKAT's oplysninger (bilag H) en anden bil (Toyota Hiace, varebil, reg.nr. ...) i 2000 til en uoplyst købesum, som derfor ikke er medtaget i privatforbrugsberegningen (bilag A).
Sagsøgte har gjort gældende, at Landsskatteretten har foretaget et lempeligt skøn over sagsøgerens privatforbrug.
Ved privatforbrugsberegningen, som ligger til grund for Landsskatterettens skøn, er sagsøgerens forklaringer om udgifler afholdt af hans moder, størrelsen af betalingen for overtagelse af hele ejendommen samt lejeindtægter fra "Sømanden" ukritisk lagt til grund (bilag A og bilag 6, side 6, 3. afsnit). Ligeledes er sagsøgerens leveomkostninger fastsat lavt ("discount"), og der er ikke medtaget skønnede udgifter til køb af 3,2 kilo hash og de mange maskiner og håndværktøj af høj kvalitet, som sagsøgeren var i besiddelse af. Privatforbrugsberegningen medtager desuden ikke sagsøgerens opsparing af kr. 198.000,- i kontanter (bilag 6, side 6, 3. afsnit).
Hertil kommer, at Landsskatteretten har lagt til grund, at materialer til istandsættelsen af sagsøgerens ejendom i videst muligt omfang er anskaffet via Den Blå Avis m.v., selv om sagsøgeren selv har oplyst at have konto hos forskellige byggemarkeder ved politiafhøringen om fremskaffelse af byggematerialer (bilag D, side 8, 7. afsnit). Endvidere tager syns- og skønsrapporten (bilag 3) ikke hensyn til udgiften ved udskiftning af alle vinduer i stuehuset, som sagsøgeren ligeledes må have bekostet, jf. i det hele bilag F og særligt side 2, 1. afsnit, og side 3, 3. og 4. afsnit.
Selv i det tilfælde at sagsøgeren måtte kunne dokumentere enkelte yderligere skattefri indtægtskilder, som er medgået til finansieringen af hans privatforbrug, eller en lavere udgift til løn til håndværkere end skønnet af Landsskatteretten, medfører den betydelige skønsmargin, der tilkommer skattemyndighederne, og det lempelige skøn, der er udøvet, at der ikke er grundlag for hverken nedsættelse af skønnet eller hjemvisning.
Sagsøgte har til støtte for sin subsidiære påstand om hjemvisning gjort gældende, at nærværende sag for så vidt angår forhøjelserne af sagsøgerens skattepligtige indkomst vedrører en skønsmæssig afgørelse.
Privatforbrugsberegningen, som indkomstforhøjelserne er baseret på, er i høj grad foretaget ved skattemyndighedernes skøn over sagsøgerens indtægter og udgifter, og fastsættelsen af udgifter til sagsøgerens istandsættelse af sin ejendom er ligeledes et skøn.
Det ændrer ikke afgørelsens skønsmæssige karakter, at sagsøgeren søger at godtgøre sine anbringender ved almindelig bevisførelse, eller at der udarbejdes en syns- og skønserklæring. Det har endvidere ikke været muligt på grundlag af sagens faktum at opstille subsidiære påstande indeholdende bestemte beløb til nedsættelse af de skønsmæssige forhøjelser.
Såfremt retten måtte finde grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, bør et fornyet skøn over sagsøgerens skønnede privatforbrug derfor foretages af skattemyndighederne, hvorfor sagen i så fald skal hjemvises, jf. f.eks. UfR 1982, 1115 H og TfS 1989, 439 V.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter det oplyste lægges det til grund, at A har undladt at selvangive indkomster, som skattemyndighederne ikke har kunnet være bekendt med - herunder et større kontant beløb fundet på hans ejendom. Det lægges her endvidere til grund, at A under afhøringer hos politiet har oplyst om sort arbejde, og at han har byttet håndsværkstimer med bekendte. A findes herved forsætligt eller groft uagtsomt at have bevirket, at skatteansættelserne er sket på urigtigt grundlag, hvorfor Skatteministeriet på denne baggrund har været berettiget til at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 1999-2001, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1.
Endvidere lægges det til grund, at A i perioden har selvangivet et negativt privatforbrug, og at skattemyndighederne derfor har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje As indkomst.
Udgifter til renovering og ombygning
Det må efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at A har udført meget af arbejdet på ejendommen selv, men det er ikke godtgjort, at han har udført mere end 75 % af det samlede arbejde på ejendommen selv. Det bemærkes her, at A har oplyst, at der har været udført "byttehandler" med andre håndværkere i forbindelse med arbejdet på ejendommen. På denne baggrund findes det ikke bevist, at Landsskatterettens skøn over arbejdslønnen til en håndværker for hele det udførte arbejde er åbenbart urimeligt.
Salg af motorkøretøjer og andre indtægter
Retten finder ikke, at A under sagen har godtgjort, at han har haft skattefri indtægter i form af fortjeneste ved salg af to motorcykler, en Beach Buggy, både eller biler, der kunne dække hans privatforbrug i indkomstårene 1999-2004, udover det anførte i SKAT's privatforbrugsopgørelse. Det bemærkes, at A ikke har dokumenteret, hvilken fortjeneste, han skulle have haft fra handlerne.
Det er heller ikke ført bevis for, at A har haft indtægt fra en væddeløbsgevinst f.eks. i form af udskrift af bankkonto e.lign.
Skønsudøvelsen
Efter en samlet vurdering af den privatforbrugsberegning, der ligger til grund for Landsskatterettens skøn, må det lægges til grund, at der ved vurderingen af de udgifter, der er betalt af As mor, størrelsen af betalingen for hele ejendommen og de lejeindtægter, der har været på ejendommen samt As leveomkostninger i perioden og de øvrige indtægter og udgifter - herunder til materialeforbruget på ejendommen - er anvendt et lempeligt skøn, som retten ikke finder grundlag for at nedsætte.
På denne baggrund tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Sagsomkostninger
Efter sagens udfald pålægges det A at godtgøre Skatteministeriet sagsomkostninger med 90.000 kr., der dækker Skatteministeriets udgift til advokat.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte betale 90.000 kr. i sagsomkostninger.