Dato for udgivelse
28 sep 2009 08:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 jun 2009 11:12
SKM-nummer
SKM2009.582.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS R-327/2008
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Maskeret, udlodning, forkøbsret, aktier
Resumé

Hovedanpartshaveren var eneejer af et dansk selskab, der sammen med et litauisk selskab stiftede et joint venture selskab i Litauen. Den 1. september 2003 Indbetalte det danske selskab den resterende selskabskapital til det litauiske joint venture. Dette blev finansieret ved et lån fra hovedanpartshaveren mod sikkerhed i aktierne i det litauiske joint venture, og ultimo 2003 blev aktierne overdraget til hovedanpartshaveren til indfrielse af lånet. Den 25. marts 2005 blev overdragelsen annulleret ved anmærkning i aktiebogen for det litauiske selskab, og hovedanpartshaveren oplyste under skattesagen, at samarbejdspartneren havde modsat sig gyldigheden af overdragelsen, der fandtes at være i strid med dennes forkøbsret. Forinden havde skattemyndighederne forhøjet hovedanpartshaverens indkomst skønsmæssigt baseret på aktiernes værdi, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Retten fastslog med henvisning til litauisk ret, at salget af aktierne må antages at være sket uden iagttagelse af den formelle fremgangsmåde og tilknyttede frister, men at der ikke foreligger en sådan civilretlig ugyldighed af handlen, der kan bevirke ophævelse af en indtrådt beskatning.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 S.F.2.3.3

Parter

A
(Adv.fm. Maria Malling Eriksen)

mod

Skatteministeriet (Kammeradvokaten v/Advokat Anne Krebs

Afsagt af byretsdommer

Gert Holst Matthiesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en gyldig aktieoverdragelse, der kan udløse beskatning efter ligningslovens § 16A.

Sagsøgeren, As påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at As skattepligtige indkomst for 2003 nedsættes med 2.696.999 kr.

Skatteministeriets påstand er frifindelse.

Sagen er anlagt den 26. marts 2008.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A er eneejer af et dansk selskab, H1 ApS, der sammen med et litauisk selskab, UAB G1, den 23. november 1993 stiftede et selskab ("Joint Venture") ved navn UAB HG1. Selskabet blev stiftet med en selskabskapital på 1. mio. Litas, fordelt på 100 navneaktier med en nominel værdi hver på 10.000 Litas. H1 og UAB G1 ejede hver 50% af det nystiftede selskab.

I aktionæroverenskomsten (The agreernent on the founding of a joint venture) mellem H1 og UAB G1 hedder det blandt andet:

"...

IX Overdragelse af rettigheder og forpligtelser

I henhold til nærværende aftale kan rettigheder og forpligtelser ikke overføres til tredjemand uden samtykke fra den anden kontraktpart."

Det hedder blandt andet i udaterede vedtægter for UAB HG1 (The Regulations (Bylaws) of the joint venture):

"..

IV Fremgangsmåde ved overgang af aktier til andre personer.

4.1 Aktionæren har ret til at sælge sine aktier eller til at overdrage dem til andre personer på betingelser ved en generalforsamlingsbeslutning.

...

4.3 Når aktionæren ønsker at sælge eller overdrage sine aktier indgiver han en anmodning til virksomhedens bestyrelse. Inden for 45 dage fra datoen for anmodningen skal bestyrelsen indkalde til generalforsamling.

4.4 På generalforsamlingen bliver de andre aktionærer spurgt, om de vil købe aktierne til den pris, som aktionæren har foreslået. Hvis køb afslås, anses det for afgivet samtykke."

Det hedder endvidere i selskabets vedtægter (Articles of Association), der angives som "registreret på ny 11/7 2002":

"...

4. Registreret kapital og aktier. Rettigheder tildelt ved aktier.

...

4.13 Enhver aktionær i selskabet har ret [til at overdrage] hans/hendes fuldt ud betalte aktier til andre personers eje som fastslået i Art. 49 i lov om selskaber. Aktionæren skal skriftligt underrette den øverste i ledelsen om sin hensigt om at overdrage alle eller en del af aktierne, hvor man angiver antallet af aktier, der skal overdrages, i henhold til deres art og klasser, overdragelsesmåden og hvis aktierne sælges deres salgspris.

..."

Art. 49 i den litauiske selskabslov lyder i uddrag

"...

9. Anpartshavere har pligt til skriftligt at underrette anpartsselskabets direktør, såfremt de har til hensigt helt eller delvist at overdrage anparter i anpartsselskabet, med angivelse af antallet af anparter, der overdrages, opdelt efter type og klasse, overdragelsesmetoden, og i tilfælde af salg af anparter, salgsprisen. ...

...

11. De eksisterende anpartshavere i anpartselskabet har forkøbsret til alle anparter, der er udbudt til salg. Anpartsselskabets direktør skal senest fem dage efter modtagelsen af anpartshaverens meddelelse om hensigten om at sælge anparter til en person, der ikke er anpartshaver i anpartsselskabet, meddele dette til alle selskabets anpartshavere med sin underskrift eller med anbefalet post, med angivelse af klasse, antal og prisen på anparterne, der er udbudt til salg, samt den frist, inden for hvilken anpartshaverne kan underrette selskabet om deres ønske om at købe de anparter, der er udbudt til salg. Fristen skal være på mindst 15 dage og højst 30 dage efter afsendelsen af meddelelsen eller brevet. Direktøren skal senest 45 dage efter modtagelsen af anpartshaverens meddelelse underrette anpartshaveren om samtykke til eller forbud mod salget af anparter, eller ... andre anpartshaveres ønske om at købe alle de anparter, ovennævnte anpartshaver udbyder til salg. Såfremt en eller flere anpartshavere i anpartsselskabet har udtrykt ønske om at købe alle de anparter i anpartsselskabet, der er udbudt til salg af anpartshaveren, har sidtsnævnte pligt til at sælge anparterne til den eller de anpartshavere, der har udtrykt ønske herom, mens den eller de anpartshavere, der har udtrykt ønske herom, har pligt til at købe alle anparterne til en pris, der ikke må være lavere end den i meddelelsen anførte pris, med betaling senest tre måneder efter datoen for indlevering af meddelelsen til anpartselskabets direktør om hensigten om salg af anparter, medmindre andet er aftalt med den anpartshaver, der sælger anparterne.

12. Såfremt anpartshaveren ikke har modtaget meddelelse inden for de i stk. 10 og 11 anførte frister, har anpartshaveren ret til at overdrage anparterne, og i tilfælde af salg, at sælge anparterne til en pris, der ikke er lavere end den i meddelelsen anførte pris.

..."

H1s andel af UAB HG1 var fordelt med 289.388 Litas på indskudte værdier og 214.612 Litas i form af gældsstiftelse. Den 1. september 2003 indbetalte H1 til UAB HG1 den resterende selskabskapital på 214.612 Litas, som H1 havde lånt af A mod sikkerhed i H1s aktier i UAB HG1. På dette tidspunkt svarede 214.612 Litas til 464.540,37 kr.

Af skrivelse af "December 2003" fra A for H1 til den da administrerende direktør for UAB HG1, VK, fremgår:

"This is to inform you that H1 ApS 50% shareholders of HG1 is interested in selling it's shares to board member A, and transfer the said shares end of 2003, provided all legal aspects can be cleared beforehand."

Ultimo 2003 overdrog H1 dennes aktiepost i UAB HG1 til A til udligning af As tilgodehavende hos H1. VK registrerede salget i aktiebogen den 30. december 2003.

Skatteankenævnet traf den 10. oktober 2005 afgørelse om, at A ved overdragelsen aktierne modtog et maskeret udbytte på 2.856.460 kr.

Under et bestyrelsesmøde i UAB HG1 den 2. november 2005 blev det besluttet at anerkende, at salget af aktierne var i strid med selskabets vedtægter og reglerne i den litauiske selskabslov, og den 25. marts 2005 blev det registreret i aktiebogen, at salget af aktierne var annulleret.

Landskatteretten opretholdt den 19. december 2007 nævnets afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt fortjenesten ved overdragelsen var at betragte som maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, men anslog fortjenesten til 2.696.999, beregnet som halvdelen af UAB HG1s egenkapital pr. den 31. december 2002, fratrukket købesummen på 464.540 kr.

Forklaringer

A har forklaret, at hun har været eneejer af H1 i mange år. Baggrunden for kapitalindskuddet i UAB HG1 var, at selskabet skulle bruge likviditet til investeringer, og at de Litauiske myndigheder på grund af landets forestående indtræden i EU strammede kravene til selskabet. Grunden til, at "samtlige" aktier var stillet som sikkerhed for lånet er, at aktiernes værdi var meget ringe. Prognosen for UAB HG1s udvikling var endvidere ikke god, idet salget af selskabets produkter gik trægt.

Den oprindelige administrerende direktør for UAB HG1 blev opsagt i 2003. Efter en overgangsperiode, hvor direktøren for UAB G1 bestred stillingen som administrerende direktør for UAB HG1, tiltrådte VK som administrerende direktør i december 2003. Udtrykket "all legal aspects" i skrivelsen af december 2003 henviser til forskrifterne om notering i aktiebogen, registrering mv. A var ikke på det tidspunkt opmærksom på reglerne om forkøbsret. VK besvarede ikke skrivelsen, men noterede salget i aktiebogen den 30. december 2003. Det kan have foregået i forbindelse med et 10-årsjubilæum, hvor både hun og repræsentanter fra UAB G1 var til stede. Det var i december 2003 klart, at det ville være vanskeligt for H1 at tilbagebetale lånet.

I januar 2004 oplyste UAB G1, at selskabet ikke ville anerkende overdragelsen af aktierne fra H1 til A. Det var vigtigt for UAB G1, at aktierne var ejet af et selskab, blandt andet for at kunne få midler fra EU.

SKAT fik oplysningerne fra det litauiske selskab i 2005, hvorefter SKAT anfægtede aktiernes værdi. Hun indhentede en vurdering af aktiernes værdi fra en anerkendt valuar. Da UAB G1 fastholdt, at aktierne skulle være ejet af H1, ændredes registreringen i marts 2005, således at H1 igen blev ejer af aktierne. Aktierne befinder sig fysisk i Litauen. UAB G1 fremsatte i 2008 et tilbud om køb af aktierne. Skrivelsen af den 10. marts 2009 er fremkommet på opfordring af H1. Forholdet til UAB HG1 var oprindeligt nærmest familiært. Nu må det betegnes som professionelt. UAB HG1 sender i dag altid en advokat til bestyrelsesmøderne.

Vidnet BA har forklaret, at han var med til at etablere UAB HG1, og at han siddet i dets bestyrelse. I 2003 gearede de aktiviteten i selskabet op med investeringer, blandt andet baseret på positive forventninger ved indtrædelse i EU.

UAB G1 gjorde flere gange indsigelse om, at de havde en forkøbsret til aktierne, første gang i 2004. UAB G1 har konsekvent nægtet at acceptere A som ejer af aktierne. I slutningen af 2004 besluttede de sig for at lade aktierne værdiansætte, idet SKAT havde henvendt sig vedrørende værdien af aktierne. De fik ambassaden til at henvise dem til rådgiver, der kunne foretage værdiansættelsen.

Selv om de to forretningspartnere oprindelig havde hver sin opfattelse, endte det med, at det litauiske synpunkt vandt gehør. Det spillede i den forbindelse ind, at det var vigtigt i forhold til EU, at det var selskaber, der stod bag låneoptagelsen. Forholdet til UAB G1 er i dag stærkt forretningspræget.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende,

at

aktierne reelt aldrig har været overdraget,

 

at

spørgsmålet om civilretlig gyldighed af overdragelsen af aktierne skal vurderes efter litauisk ret, idet aktierne befandt sig i Litauen på overdragelsestidspunktet, subsidiært idet aktieoverdragelsen har nærmest tilknytning til Litauen,

 

at

overdragelsen af aktierne var ugyldig i medfør af litauisk ret, jf. den litauiske selskabslov art. 49, den litauiske Civil Code art. 1.138 og selskabets vedtægter art. 4.13,

   

at

UAB G1 og UAB HG1 umiddelbart efter overdragelsen gjorde forkøbsretten gældende og påberåbte sig overdragelsens ugyldighed, hvorfor aftalen civilretligt er ophævet,

Som følge af overdragelsens uoverensstemmelse med vedtægterne er overdragelsen tillige ugyldig i medfør af dansk ret.

A har ikke kunnet ekstingvere UAB G1 og UAB HG1s forkøbsret, navnlig fordi hun ikke var i god tro.

Skatteretten er forankret i civilretten, således at der kræves en retlig bindende aftale, før der kan være tale om en afståelse med skattemæssig virkning,

Aktieoverdragelsen er som følge af den civilretlige ugyldighed skatteretligt en nullitet, og handlens ophævelse har i skatteretlig henseende dermed virkning ex tunc.

Overdragelsen har derfor ikke kunnet danne grundlag for den af Landsskatteretten trufne afgørelse i medfør af ligningslovens § 16 A.

Skatteministeriet har gjort gældende,

at

A ved en gyldig aftale endeligt har erhvervet aktierne i UAB HG1 i 2003,

 

at

A ved overdragelsen har modtaget maskeret udlodning, idet aktiernes værdi oversteg den af parterne fastsatte handelspris, og

 

at

A skal beskattes af denne difference, jf. ligningslovens § 16 A.

Ministeriet har til støtte for synspunktet om, at aftalen er gyldig, nærmere anført, at den, der påberåber sig ugyldighed, er underlagt en skærpet bevisbyrde, når der mellem aftalens parter ikke er modsatrettede interesser, men det er muligt at tilrettelægge dispositioner således, at skattemæssige hensyn får betydning for beslutningerne. Dette gælder navnlig, når der som her er gået mere end 2 år, før handlen tilbageføres.

Ministeriet har i første række anført, at aftalens gyldighed og skatteretlige konsekvenser for A skal vurderes efter dansk ret, idet aftalen er indgået i Danmark mellem to danske parter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1.

I anden række har ministeriet anført, at der ikke foreligger et salg i relation til den litauiske selskabslovs regler om forkøbsret for medaktionærer, subsidiært at A har fulgt forskrifterne i disse regler. For det tilfælde, at det lægges til grund, at forskrifterne blev tilsidesat, har ministeriet anført, at aftalen ikke automatisk bliver ugyldig, men højst omstødelig, og at omstødeligheden ikke er konstateret under en retssag.

A har ikke godtgjort, at overdragelsen er ugyldig eller en nullitet, hverken efter dansk eller litauisk ret, ligesom hun ikke har godtgjort, at medaktionærens forkøbsret er tilsidesat. Registreringerne i aktiebogen den 30. december 2003 og den 25. marts 2005 skal derfor i skattemæssig henseende betragtes som to overdragelser.

Ministeriet har mere subsidiært gjort gældende, at A skal beskattes af værdien af kontrakten.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det følger af UAB HG1s aftalemæssige grundlag, hvori henvises til artikel 49 i den litauiske selskabslov, at anpartshavere i selskabet har pligt til skriftligt at underrette selskabets direktør, såfremt de har til hensigt helt eller delvist at overdrage anparter i anpartselskabet med nærmere specifikation af anparternes antal, klasse og pris, og at andre anpartshavere i selskabet har forkøbsret til sådanne anparter.

Efter det oplyste om indholdet af den litauiske selskabslovgning påhviler det herefter direktøren i selskabet inden for nærmere angivne frister fra modtagelsen af anpartshaverens meddelelse og på en nærmere foreskreven måde at underrette selskabets andre anpartshavere med henblik på at give dem mulighed for at udnytte deres forkøbsret, og senest 45 dage efter modtagelsen af meddelelsen fra den anparthaver, der ønsker at sælge sine anparter, at underrette denne om samtykke til eller forbud mod salg. Såfremt anpartshaveren ikke har modtaget en sådan meddelelse inden for fristen har denne ret til at sælge anparterne.

I nærværende sag er UAB HG1s direktør blevet underrettet om H1s tilsigtede salg af dennes aktiepost i UAB HG1, men salget af aktierne må antages at være sket uden, at den formelle fremgangsmåde og de dertil knyttede frister er iagttaget.

Efter det oplyste om litauisk ret må det antages, at det forhold at den formelle meddelelsesprocedure i art. 49 ikke er fulgt nøjagtigt, når de andre aktionærer reelt har haft mulighed for at købe aktierne, ikke nødvendigvis gør en aktieoverdragelse ugyldig.

Herefter og under hensyn til, at salget af aktierne skete inden for koncernen, til H1s egen ejer, at UAB G1 fra et tidligt tidspunkt har været bekendt med planerne om eller det faktiske salg af aktierne, men på intet tidspunkt har fremsat tilbud om at købe disse, og at tilbageførslen af aktierne til H1 skete ca. 2 år efter handlen, på et tidspunkt, hvor de danske skattemyndigheder havde fremsat krav om beskatning, finder retten, at der ikke foreligger en sådan civilretlig ugyldighed af handlen, der kan bevirke ophævelse af en indtrådt beskatning.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet. Parterne er enige om, at sagen har en økonomisk værdi på 1.153.544,57 kr. Efter landsretspræsidenternes vejledende satser udgør et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand som udgangspunkt mindst 68.750 kr., når den vindende part ikke er momsregistreret. Selv om hovedforhandlingens varighed har været begrænset til en halv retsdag og vidneførslen har været begrænset, finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte omkostningerne under intervallet, idet sagen ikke er retlig ukompliceret, sagens skriftlige materiale er omfattende og i et vist omfang har foreligget på engelsk, og idet sagsøgte med føje har udarbejdet en materialesamling. Retten fastsætter herefter sagens omkostninger til 68.750 kr. som neden for anført.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med 68.750 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.