Parter

A
(Advokat Birgitte Sølvkær Olesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af byretsdommer

Seerup

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører en anfægtelse af Landsskatterettens kendelse af 24. maj 2007, hvorved sagsøger, A, fik afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2004. Spørgsmålet i sagen er, om en erstatning og advokatomkostninger, som A har betalt i forbindelse med en retssag om bestyrelsesansvar, kan fradrages som driftsomkostning i hans skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

A har påstået, at sagsøgte Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at skatteansættelsen for A for indkomståret 2004 genoptages og nedsættes med 269.085 kr., subsidiært med et beløb mindre end 269.085 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den indbragte kendelse af 24. maj 2007 fra Landsskatteretten er sålydende:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Skattecenter har ikke imødekommet anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2004.

Landsskatteretten stadfæster skattecentrets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft telefonmøde med Landsskatterettens sagsbehandler. Han har endvidere anmodet om adgang til at udtale sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart overflødigt. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Sagens oplysninger

Klageren har siden 1995 beskæftiget sig med rekonstruktion og opstart af virksomheder, dels som henholdsvis investor og bestyrelsesmedlem, dels som administrerende direktør for selskabet H1 Management A/S, som har til formål at investere i projekter og eksisterende virksomheder inden for medicosundhed. I 1997 indtrådte klageren som bestyrelsesmedlem i grossistvirksomheden G1X A/S, hvis navn senere blev ændret til G1 A/S, og i 1998 blev klageren ansat som direktør i samme selskab.

På grund af tiltagende økonomiske problemer i G1 A/S indgik selskabet i 2000 en samarbejdsaftale med selskabet G2 A/S, hvorved begge selskaber forpligtede sig til pr. 1. april 2001 at overdrage deres aktiviteter vedrørende salg af kontor- og edb-artikler til et til formålet nystiftet selskab ved navn G3 A/S. Ejerandele i G3 A/S blev fordelt med 51 % af aktierne til selskabet G1 A/S og 49 % af aktierne til selskabet G2 A/S. I forlængelse af den indgåede samarbejdsaftale indtrådte klageren den 2. marts 2001 i bestyrelsen for selskabet G3 A/S.

I april 2001 gik selskabet G1 A/S i betalingsstandsning, i hvilken forbindelse klageren efterfølgende fra selskabet erhvervede 25,5 % af aktierne i selskabet G3 A/S. Den 21. marts 2002 blev selskabet G3 A/S erklæret konkurs ved dekret afsagt af Skifteretten. I forlængelse heraf udtog kurator den 20. juni 2002 på vegne af konkursboet stævning mod selskabets tidligere direktør og bestyrelsesmedlemmer, herunder klageren, med krav om betaling af erstatning som følge af manglende ført tilsyn med selskabets økonomiske forhold med tab til følge for selskabets kreditorer. Af stævningen fremgår det således, at selskabet ved etableringen havde en kontant indbetalt aktiekapital på 500.000 kr., samt at selskabets omsætning frem til dekretdagen androg ca. 180.000.000 kr. Selskabets bogholderi og rapporteringssystem var ganske utilstrækkeligt til at give bestyrelsesmedlemmerne indblik i, hvorledes selskabets drifts forløb, men selskabets manglede likviditet bevirkede, at selskabet led betydelige underskud uden mulighed for inddækning fra selskabets ejere. I december måned 2004 blev retssagen forligt, i hvilken forbindelse klageren accepterede at betale 150.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sagen. I tilknytning til retssagen afholdt klageren udgifter til advokatbistand med 119.085 kr.

Sideløbende med hvervet som bestyrelsesmedlem i selskabet G3 A/S har klageren siddet i bestyrelserne i selskaberne H1 Management A/S, G4 AB, G5 A/S samt G6 A/S.

Ved brev af 11. april 2006 fremsatte klageren anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2004, idet han ikke havde fået selvangivet fradrag for udgifter til erstatning og advokatsalær i forbindelse med sit arbejde som professionelt bestyrelsesmedlem.

SKAT afviste at efterkomme den fremsatte anmodning ved brev af 31. maj 2006, og ved brev af 20. september 2006 blev anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2004 fastholdt. SKAT traf herefter endelig afgørelse i sagen den 19. oktober 2006.

SKATs afgørelse

Klagerens anmodning om genoptagelse kan ikke imødekommes, da erstatningen ikke er et udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelse af jobbet som bestyrelsesmedlem.

Udgifter til erstatninger og advokathonorarer kan fradrages i det omfang, de kan betegnes som driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det vil sige, at de skal være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Der skal foreligge en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift. Det skal således være hensynet til den løbende indtjening, der begrunder en disposition, og ikke hensynet til det underliggende indkomstgrundlag. Udgangspunktet for fradrag for erstatningsbeløb er, at de kan fradrages, hvis de er pådraget i forbindelse med drift af erhvervsvirksomhed og er et udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af den pågældende erhvervsvirksomhed.

Der gives ikke fradrag for erstatninger pådraget som direktør og bestyrelsesmedlem i et selskab, jf. LV, afsnit E.B.3.9 og TfS 1985, 650, hvor Landsskatteretten ikke fandt, at erstatningsansvaret kunne anses som et udslag af en normal driftsrisiko, der påhvilede skatteyderen som direktør og bestyrelsesmedlem, hvorfor fradrag for erstatningsbeløbet blev nægtet.

På baggrund af de foreliggende oplysninger har skattecentret ikke fundet, at udgifterne til erstatning og advokatsalær kan anses for afholdt af hensyn til klagerens løbende indtjening. Udgifterne er derfor ikke fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2004 genoptages og nedsættes med 269.085 kr.

SKATs afgørelse kan ikke accepteres, idet det af klageren accepterede erstatningsansvar i henhold til indgået retsforlig er at anses som en naturlig og sædvanlig driftsrisiko i forbindelse med udøvelse af erhvervsaktiviteten som bestyrelsesmedlem i selskabet G3 A/S. De afholdte udgifter på i alt 269.085 kr. er således af fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Erstatningsansvaret er opstået som følge af en fortsat drift af selskabet G3 A/S, hvilket således ikke kan betegnes som et udslag af en unormal forretningsmæssig disposition, men derimod må betegnes som et udslag af den risiko, som er forbundet med udøvelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem, og falder således inden for den naturlige ramme af denne erhvervsaktivitet. De foretagne dispositioner har ikke indebåret en uforsvarlig medvirken til en lovovertrædelse, som er strafsanktioneret, ligesom dispositionerne ikke har bevirket overtrædelse af et offentligretligt forbud eller påbud, og endeligt har dispositionerne heller ikke indebåret en tilsidesættelse af skattemyndighedernes interesser, hvilket således underbygger, at dispositioner er udslag af en sædvanlig driftsrisiko forbundet med bestyrelseshvervet.

Klageren blev mødt med et erstatningskrav, som han afholdt rimelige udgifter til advokatbistand til at afværge. Det forhold, at klageren "lukkede" sagen ved forlig, kan ikke betyde, at der ikke kan godkendes fradrag, idet der ikke foreligger oplysninger om, at han havde gjorde noget ansvarspådragende. Forliget blev alene indgået ud fra en rådgivning om, at det formentlig ville blive dyrere at føre sagen til ende, og ud fra at klageren ikke kunne leve med, at der kunne blive sat spørgsmålstegn ved hans bestyrelsesarbejde.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Udgifter til erstatninger kan fradrages i det omfang, de kan betegnes som driftsomkostninger i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der kan herefter opnås fradrag for erstatningsbeløb, hvis de er pådraget i forbindelse med drift af erhvervsvirksomhed og er et udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af den pågældende erhvervsvirksomhed.

Ud fra de foreliggende oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at erstatningsbeløbet på 150.000 kr. ikke er afholdt som udslag af en normal og sædvanlig driftsrisiko i forbindelse med udøvelsen af jobbet som bestyrelsesmedlem, og Landsskatteretten godkender derfor ikke fradrag for beløbet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten har herved lagt vægt på, at klageren sammen med G3 A/S' tidligere direktør og bestyrelsesmedlemmer har indgået forlig om betaling af erstatning på i alt 4 mio. kr. til G3 A/S under konkurs. Ud fra det beskrevne om retssagen er det rettens opfattelse, at en forligsbetaling som følge af den indbragte stævning falder uden for rammerne af den risiko, som udøvelsen af jobbet som bestyrelsesmedlem normalt og sædvanligt medfører. Klageren har dog anført, at han ikke havde et erstatningsansvar og derfor ikke kunne blive idømt nogen erstatning, men at han indgik forliget for at minimere udgifterne ved en videreførelse af retssagen. Uanset klagerens baggrund for at indgå forliget og dermed betale erstatningsbeløbet på 150.000 kr., er det rettens opfattelse, at beløbet på 150.000 kr. ikke kan betegnes som en driftsomkostning, der er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten ved udøvelse af jobbet som bestyrelsesmedlem.

Udgifterne til advokatbistand skal behandles på samme måde som erstatningsbeløbet, og Landsskatteretten godkender derfor heller ikke fradrag for disse udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes således.

..."

I stævning af 20. juni 2002 fra konkursboet efter G3 A/S (selskabet benævnes i det følgende "G3") mod blandt andre A har boet til støtte for sit erstatningskrav over for de tidligere bestyrelsesmedlemmer og direktøren i G3 gjort gældende, at de sagsøgte ved deres manglende tilsyn med selskabets økonomiske forhold har påført dette og dets kreditorer tab.

I konkursboets replik af 31. juli 2002 har boet præciseret sine anbringender til, at de sagsøgte ikke som bestyrelsesmedlemmer og direktør har overholdt deres forpligtelser i henhold til aktieselskabsloven, idet de har ladet selskabets drift fortsætte, selv om egenkapitalen var væk, og at virksomheden vedvarende blev drevet med et driftsunderskud.

Af retsbog af 20. december 2004 fra Vestre Landsret fremgår, at sagen er forligt. De forligsvilkår, der er refereret i retsbogen er blandt andet følgende:

"De sagsøgte betaler in solidum til sagsøger 4.000.000,00 kr. inklusive renter samt sagsomkostninger kr. 250.000,00 + moms...

Sagsøger ... frafalder yderligere erstatningskrav mod de sagsøgte.

Den indbyrdes fordeling af forligsbeløbet er som følger

LP	250.000,00
A	150.000,00
MN	25.000,00
VD	25.000,00
KD	250.000,00
JS	3.300.000,00

Advokat JS afholder derudover de advokatomkostninger, som refunderes sagsøgeren på 250.000 kr. + moms.

..."

Kurator har fået udarbejdet et regnskab af selskabets revisor for perioden 1. april 2001 til 21. marts 2002, der er den periode, som selskabet har drevet sin virksomhed. Af perioderegnskabet fremgår, at selskabets underskud på driften har udgjort 15.879.027 kr. Af samme regnskab fremgår, at selskabet i perioden betalte 3.177.300 kr. i management fee til et selskab ved navn G7 Holding A/S og 1.000.000 kr. i management fee til G1 A/S (i det følgende benævnt "G1"). Vedrørende bestyrelsesmøder indeholder regnskabet en omkostning på 6.748 kr.

Til brug for sagen har A udarbejdet et oversigtsbilag over sine indtægter i årene 2001 til 2004. Af bilaget fremgår blandt andet, at A i disse år ikke har fået udbetalt bestyrelseshonorar fra noget selskab. Det fremgår videre, at A i 2001 modtog "løn (a-indkomst)" på 30.000 kr. fra G1 samt "honorar via eget selskab" på 166.667 kr. fra G1 under betalingsstandsning. I 2002 modtog A ifølge bilaget 638.666 kr. i "honorar via eget selskab" fra G1 under betalingsstandsning.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han er økonom af baggrund og arbejdede som konsulent indtil 1992. I den periode arbejdede han med hjælp til nødlidende virksomheder. Herefter var han ansat som koncerndirektør i G8 i 4 år. Han forlod G8 i 1996 og forsøgte herefter at arbejde med hjælp til nødlidende virksomheder i Danmark med fokus på sundhedsområdet. Dette var imidlertid sværere end forventet. Han indtrådte på opfordring i bestyrelsen i G1 i 1997. Det stod værre til i virksomheden, end han havde regnet med. Virksomhedens daværende bankforbindelse ønskede, at han gik aktivt ind i virksomheden. Han blev ansat som direktør i G1 i 1998 og erhvervede 25% af aktierne i selskabet. Hans ønske var at redde virksomheden, da dette ville stille ham gunstigt i relation til at komme ind i andre selskabers bestyrelser. Aktieordningen var en kompensation for den lave løn. I 2000 blev de sidste 50 % af aktierne i G1 overdraget til ham og LP for 1 kr. De to ejede herefter den samlede kapital med hver halvdelen.

Sammenlægningen med selskabet G2 skete i foråret 2001. Aftalen blev indgået før betalingsstandsningen, der blev anmeldt den 1. maj 2001. Reelt skete sammenlægningen først efter betalingsstandsningen. G2 var aktiv i flere andre nordiske lande og omsatte for over 1 mia. kr. i skriveredskaber og elektronik. G1 havde på dette tidspunkt finansielle problemer, hvilket havde ført til betalingsstandsningen. F1 Bank bevilgede et lån 250.000 kr. til indskuddet i G3, der var det fælles selskab, hvor aktiviteter fra G2 og G1 blev indskudt.

Da G1 gik i betalingsstandsning den 1. maj 2001, passede det ham godt at blive fritaget for ledelsesopgaven, og han ønskede at udtræde af bestyrelsen. Tilsynet så på dokumenterne og accepterede disse. I betalingsstandsningsperioden blev G1 omdøbt. Tilsynet spurgte, om han ville indtræde i bestyrelsen i G3 på grund af hans viden. Det ville han gerne, da han ønskede at sikre kreditorerne. Der skulle gives et management fee på 1 mio. kr. Vederlaget til ham selv skulle være 250.000 kr. udbetalt i lige store rater over 12 måneder. Han opkrævedes sin andel af management fee'et ved at fakturere gennem sit selskab, H2 ApS, over for G1. Hans selskab viderebetalte så 7.000 kr. til ham i form af indskud på pensionsordning. Man ønskede en glidende overgang til betalingsstandsning, og det var nemmere for tilsynet at fortsætte ordningen med, at han sendte en faktura i stedet for at få udbetalt løn. Pengene blev udbetalt til H2, og han havde en lønaftale med selskabet, som indeholdt en pensionsaftale.

Hans arbejde beskrevet i managementaftalen skulle foregå fra en position som bestyrelsesmedlem. Det var nemlig hans erfaring fra andre virksomheder, at den type opgaver skulle udføres fra en magtbase. Arbejdsopgaverne var meget operative, hvilket i dag er helt normalt i danske bestyrelser. Han skulle tilse, at lageret blev realiseret på en fornuftig måde, og han sørgede for at afhænde lageret korrekt. De øvrige bestyrelsesmedlemmer havde tilsvarende managementaftaler. Han deltog i bestyrelsesmøder og orienterede bagefter tilsynet i G1. Han havde ikke sin daglige gang i virksomheden, men kom til bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen bestod af A, LP, advokat JS og ledelsen i G2, som var 3 søskende. Bestyrelsen var meget aktiv. G2 havde en meget atypisk ledelsesform, hvor advokaten og revisoren altid deltog i bestyrelsesmøderne. Rådgiverne traf afgørelserne på selskabets vegne. Bestyrelsesmøderne blev kørt helt efter bogen. Når man valgte modellen med et management fee frem for bestyrelsesmedlemshonorar, skyldte det et ønske fra ledelsen i G2.

I 2001 modtog han 30.000 kr. fra G1 før betalingsstandsningen. Herefter fik han i 8 måneder 20.833 kr. som sin del af management fee vedrørende arbejdet i G3. Dette beløb dækkede dog ikke det reelle arbejde, og han og tilsynet indgik derfor en konsulentaftale, der muliggjorde, at han kunne fakturere særskilt for konkrete opgaver, der ikke var omfattet af management fee. Pengene fra tilsynet blev først udbetalt i 2002.

I 2002 arbejdede han med at overdrage to datterselskaber i G1 til G3. I denne forbindelse opdagede han, at tingene ikke gik, som de skulle i G2. Samtidig blev et japansk agentur opsagt. Han tog en samtale med tilsynet og bad om at udtræde af bestyrelsen, hvilket tilsynet accepterede. Han skrev til advokaten for G2 i januar, at han udtrådte med øjeblikkelig virkning. Herefter gik G2 og G3 konkurs.

Han købte aktier i G3 i december 2002 - altså efter selskabets konkurs. Baggrunden for erhvervelsen var, at tilsynet i 2001 tilbød en option til ham og LP om at købe aktier. Tilsynet sagde omkring jul 2001, at optionen var en købepligt og modregnede i hans management fee. Købepligten var usikkert formuleret, men han ønskede ikke at køre en retssag om dens indhold, og man forhandlede i hele 2002, hvorefter man i december 2002 realiserede købet af aktierne. Han betalte 125.000 kr. ved købet.

Efter konkursen truede kurator i konkursboet med et erstatningskrav, hvilket han havde forståelse for på grund af bestyrelsesformen. Han vurderede, at kurator ville gå efter advokat JSs ansvarsforsikring. Kurator begrundede til dels kravet i kapitalgrundlaget. Kreditorer og banker havde løbende haft indsigt i indskuddet. Han mente, at der ikke var handlet uansvarligt, og han mener fortsat ikke, at der kunne gøres et erstatningsansvar gældende. Han indvilgede alligevel som den sidste i at indgå i forlig, som i alt udgjorde 4 mio. kr. Procesrisikoen var omkring 16 mio. kr., og advokaten for Tryg, der var advokat JSs ansvarsforsikringsselskab, pressede på for at få forliget i hus. Han ønskede ikke at risikere at skulle videreføre sagen alene. Den indbyrdes ansvarsfordeling blev meget forskellig, da der var forskel på parternes indsigt. Pengene til erstatningen har han formentlig hentet i sit selskab H2 ApS. Beløbet blev sandsynligvis udtaget som løn. Han er i besiddelse af sine processkrifter fra erstatningssagen. Hans processkrifter fra sagen svarer til de øvrige sagsøgtes. Trygs advokat havde oplyst, at der var fradragsret for erstatningen. SKAT nægtede imidlertid at give fradrag. Efterfølgende har hans nye advokat sagt, at han ikke burde have indgået forliget.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand i det væsentlige påberåbt følgende anbringender, der fremgår af påstandsdokument af 1. juli 2009:

A har overordnet gjort gældende, at han er berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2004 jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, samt i forbindelse hermed at få nedsat den skattepligtige indkomst med 269.085 kr. Han har således fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændring, eftersom han i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har fradrag for den udgift til erstatning og de dermed forbundne sagsomkostninger, som udspringer af hans hverv som bestyrelsesmedlem i selskabet G3.

A har nærmere gjort gældende, at han er professionelt bestyrelsesmedlem og er blevet aflønnet som følge af sit hverv som bestyrelsesmedlem i G3.

Afholdelse af udgiften i forbindelse med det af ham accepterede retsforlig var at anse som en naturlig og sædvanlig driftsrisiko i forbindelse med udøvelse af erhvervsaktiviteten som bestyrelsesmedlem i selskabet G3. Han har alene accepteret at indgå forliget for at minimere omkostningerne til advokatbistand, som i forbindelse med en videreførelse af retssagen ville overgå de samlede omkostninger til indgåelse af forliget. Han har således ikke handlet eller erkendt at have handlet ansvarspådragende.

Skatteministeriet har til støtte for sin frifindelsespåstand i det væsentlige påberåbt følgende anbringender, der fremgår af påstandsdokument af påstandsdokument af 26. juni 2009:

Skatteministeriet har overordnet gjort gældende, at A ikke er berettiget til at få genoptaget og nedsat skatteansættelsen for indkomståret 2004. Efter den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, kan genoptagelse ske, hvis den skattepligtige fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde den ønskede ændring. Det er A, der bærer bevisbyrden for, at genoptagelsesbetingelserne er til stede, jf. SKM2005.400.HR, og han har ikke løftet denne bevisbyrde.

Skatteministeriet har nærmere gjort gældende, at et erstatningsbeløb kun kan fradrages som driftstab med hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis det er pådraget i forbindelse med driften af erhvervsmæssig virksomhed og er et udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af den pågældende erhvervsvirksomhed.

Erstatningsbetalingen kan ikke anses for et udslag af en normal driftsrisiko ved hvervet som bestyrelsesmedlem. Den ansvarspådragende adfærd, som A har udvist som bestyrelsesmedlem i G3, og som har udløst erstatningsansvar, ligger ikke inden for rammerne af en sædvanlig udøvelse erhvervet som bestyrelsesmedlem, jf. tilsvarende situationen i TfS 1985, 650 LSR. Det bemærkes herved, at kurator i selskabet G3 den 20. juni 2002 på vegne af konkursboet udtog stævning mod selskabets tidligere direktør og bestyrelsesmedlemmer, herunder A, med krav om betaling af erstatning som følge af manglende ført tilsyn med selskabets økonomiske forhold med tab til følge for selskabets kreditorer. Af stævningen fremgår det, at selskabet ved etableringen havde en kontant indbetalt aktiekapital på 500.000 kr., samt at selskabets omsætning frem til dekretdagen androg ca. 180 mio. kr. Videre fremgår det, at selskabets bogholderi og rapporteringssystem var ganske utilstrækkeligt til at give bestyrelsesmedlemmerne indblik i, hvorledes selskabets drift forløb, og at selskabets manglende likviditet bevirkede, at selskabet led betydelige underskud uden mulighed for inddækning fra selskabets ejere. Af den fremlagte udskrift af retsbogen for Vestre Landsret af 20. december 2004 fremgår, at retssagen blev forligt, i hvilken forbindelse A accepterede at betale 150.000 kr. Heroverfor har A ikke godtgjort, at han ikke sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer - har handlet som beskrevet i konkursboets stævning og derved handlet ansvarspådragende.

A har ikke dokumenteret, at han på det relevante tidspunkt ernærede sig helt eller delvist som professionel bestyrelsesmedlem. Han har således ikke dokumenteret, at han på dette tidspunkt overhovedet havde modtaget et egentligt bestyrelseshonorar. A har under alle omstændigheder ikke godtgjort, at erstatningen blev betalt som et udslag af et arbejde som professionelt bestyrelsesmedlem. Det bemærkes herved for det første, at A ikke på noget tidspunkt modtog noget honorar fra det selskab - G3 - hvori han sad i bestyrelsen. A har kun modtaget honorar fra selskabet G1, og allerede derved er det åbenbart, at der ikke er tale om bestyrelseshonorar. Honoraret fra G1 er derimod udbetalt i henhold til den fremlagte managementaftale mellem G1 og G3. De opgaver, som A og medejeren af G1 i aftalen forpligter sig til at udføre, er driftsopgaver, og har intet med bestyrelsesarbejde at gøre. As bestyrelsespost i G3 udsprang naturligt af, at A - indirekte - ejede en 1/4 af G3. Også på denne baggrund var A ikke at betragte som professionelt bestyrelsesmedlem i G3. Det bemærkes herved for det andet, at erstatningsbetalingen knytter sig til As formue og ikke til den løbende indtægtserhvervelse. Sådanne udgifter er ikke fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. At As ejerinteresse i G3 frem til 13. februar 2002, hvor han købte halvdelen af G1s aktier i G3, var indirekte derved, at han ejede halvdelen af aktiekapitalen i G1, er i denne sammenhæng naturligvis uden betydning.

Rettens begrundelse og afgørelse

I medfør af bestemmelsen i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, kan en ændring af As skatteansættelse for 2004 ske, hvis A fremlægger oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kan begrunde ændringen.

I forhold til As selvangivne oplysninger for indkomståret 2004 er det en ny, faktisk oplysning, at han har betalt erstatning med 150.000 kr. og i tilknytning hertil advokatomkostninger med i alt 119.085 kr.

Af Vestre Landsrets retsbog af 20. december 2004 fremgår, at A har anerkendt at være solidarisk ansvarlig over for konkursboet efter G3 for betaling af et beløb på i alt 4.312.500 kr. I det indbyrdes opgør mellem de ansvarlige har A anerkendt at skulle bære 150.000 kr. Af konkursboets stævning og replik fremgår, at konkursboets krav var støttet på et anbringende om, at A på linje med de øvrige bestyrelsesmedlemmer ikke havde overholdt sine forpligtelser i henhold til aktieselskabsloven, idet han havde ladet selskabets drift fortsætte, selv om egenkapitalen var væk. Landsskatteretten har vurderet, at en forligsbetaling som følge af den indbragte stævning falder uden for rammerne af den risiko, som udøvelsen af et hverv som bestyrelsesmedlem normalt og sædvanligt varetager. Retten finder, at A ikke er fremkommet med oplysninger, der kan begrunde en tilsidesættelse af denne vurdering.

Som sagen er forelagt, må retten lægge til grund, at A i årene 2001 til 2004 som bestyrelsesmedlem ikke har optjent eller oppebåret skattepligtig indkomst i form af tantieme eller fast vederlag, jf. aktieselskabslovens § 64, stk. 1. Udgifter, som A har afholdt som følge af udøvelsen af bestyrelseshvervet i G3 i 2001 og 2002, er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. A har ikke dokumenteret oplysninger, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt.

Betingelserne for en ændring af As skatteansættelse er således ikke til stede, hvorfor Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge.

Der er ved fastsættelse af sagsomkostninger lagt vægt på sagens økonomiske værdi og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, betaler i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, inden 14 dage 35.000 kr.