Sagens baggrund

En af kendelserne er offentliggjort som SKM2009.338.LSR og vedrører en gymnasieskole, hvor det er muligt at opnå studentereksamen eller HF-eksamen.

I forbindelse med undervisningsaktiviteten modtager skolen taxametertilskud og visse andre tilskud til dækning af drift m.m. Skolen modtager ikke betaling fra eleverne.

Skolens kantine, som har momspligtige indtægter, er organiseret som en selvstændig enhed, men er juridisk og økonomisk en integreret del af skolen. Det er skolen, som driver såvel undervisningsvirksomheden som kantinen.

Skolen anvender ikke elektricitet til opvarmning af lokaler og vand, men alene til procesformål. Således anvender skolen elektricitet til belysning, drift af edb-udstyr, køkkenmaskiner m.m.

SKAT nægtede godtgørelse af elafgift, idet den forbrugte elektricitet ikke ansås for en fællesomkostning med tilhørende fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1.

Landsskatterettens kendelse

Landsskatteretten fandt, at udgifterne var fællesomkostninger, der berettigede til delvis momsfradragsret og dermed delvis godtgørelse af elafgift m.v.

Landsskatteretten foretog ikke nogen prøvelse af, hvorvidt skolen i forbindelse med den delvise fradragsret skulle anvende momslovens § 38, stk. 1, eller § 38, stk. 2. På baggrund af, at det af skolens repræsentant var fremført, at den delvise fradragsret skulle opgøres efter momslovens § 38, stk. 1, og at dette ikke var anfægtet af SKAT, lagde Landsskatteretten ubestridt til grund, at den delvise fradragsret skulle opgøres efter momslovens § 38, stk. 1.

Skatteministeriet udtaler

På baggrund af Landsskatterettens tre kendelser skal Skatteministeriet udtale, at de tre omhandlede gymnasieskoler ved en fejl har fået medhold i, at deres delvise fradragsret for moms skal opgøres efter momslovens § 38, stk. 1, hvilket har betydning for skolernes opgørelse af godtgørelsesberettigede energiafgifter.

Kendelsernes resultat er i strid med SKATs faste praksis på dette område, som har hjemmel i momsloven og i momssystemdirektivet som fortolket af EF-domstolens praksis, og som endvidere er tiltrådt af domstolene, hvorefter fradragsretten skal opgøres skønsmæssigt efter reglen i momslovens § 38, stk. 2.

Skatteministeriet har efter omstændighederne besluttet, at kendelserne ikke vil blive søgt ændret, men Skatteministeriet skal understrege, at SKAT i lignende sager også fremover vil afgøre disse efter momslovens § 38, stk. 2. Kendelserne er således ikke udtryk for en praksisskabende ændring.