Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Børge Dahl, Poul Søgaard, Jytte Scharling og Jens Peter Christensen

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 20. afdeling den 25. juni 2004.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om i, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans indkomst for 1997 nedsættes med principalt 187.329 kr., subsidiært 157.329 kr. Mere subsidiært har han påstået ansættelsen af sin indkomst for 1997 ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling.

Den principale påstand er nedsat med 159.750 kr. i forhold til den principale påstand for landsretten, svarende til den del af lån fra familie i Schweiz, der ikke er dokumenteret tilbagebetalt. Den subsidiære påstand er fremkommet ved at A har set helt bort fra schweizerlånet.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning.

Anbringender

A har ikke for Højesteret bestridt, at regnskaberne vedrørende pizzeriaerne led af sådanne mangler, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst for 1997. Taxaregnskabet er derimod ikke mangelfuldt.

A har vedrørende dokumentation af lån supplerende anført, at det er i strid med grundlovens § 70 at tillægge det betydning, at der ikke er truffet aftale om rente og tilbagebetalingstidspunkt. Han er muslim og tilhører en kultur, hvor det er forbudt at kræve renter, og hvor det er ærekrænkende at forlange, at der skal ske tilbagebetaling til et bestemt tidspunkt, idet lån ydes ud fra en nødretlig betragtning og skal betales tilbage, når låntager er i stand til det.

A har endvidere anført, at forhøjelsen af hans indkomst skal korrigeres med de 40.000 kr. vedrørende 1996, der fremgår af revisor redegørelsen af 19. maj 1999 fra skatteforvaltningen.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at det forhold, at As regnskab indeholder en fejl, hvorefter han er blevet beskattet af 40.000 kr. for lidt, ikke kan føre til, at den skønsmæssige forhøjelse skal nedsættes.

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet forklaringer.

A har supplerende forklaret bl.a., at han kom til Danmark i 1972. Hans far har været i Danmark siden 1969. A har været i arbejde, lige siden han kom til Danmark. I 1993 fik han Pizza H1. Han har ikke andre pizzeriaer for tiden. Han har en vognmandsforretning med 2 biler. Han har 4 børn. Den ældste læser jura, den anden læser medicin og den tredje er gymnasieelev. Den yngste blev født i 1997. Hans hustru arbejder som pædagog i en børnehave. Det gjorde hun også i 1997. Da han startede Pizza H1, fik han at vide af sine venner og af sin revisor, at hvis der skete fejl i kasseapparatet, skulle han rette i hånden. Hans kasseapparat var gammelt. Kassestrimmel og penge passede ofte ikke sammen. Hvis der f.eks. var 999 kr. for meget i kassen, opskrev han strimlen med 1.000 kr. Nogle gange var det utydeligt, hvad der stod på kassestrimlen. Han påfyldte manuelt farve på farvebåndet. Det kunne blive ujævnt og svært at læse. Har ringede til familie og venner, da han fik økonomiske problemer Han skulle have hjælp for er kortere periode på ca. 6 måneder. LK kom til Danmark den 24. december 1997 med penge til ham, så han kunne betale sin gæld for inventar. Han solgte sin virksomhed i 1998. Pengene fra salget gik til at betale gæld til familie og venner. Han havde en girokonto, men betalte med en bankcheck. Han solgte Pizza H1, men køberen fortrød. I mellemtiden havde han købt "H2", og han manglede derfor penge. Han bad EM om hjælp og fik en check. De udfærdigede ikke noget lånedokument. EM har fået sine penge igen. Fra sit tidligere arbejde som chauffør ved han, hvad man skal se efter, når man udfylder kørebogen. Han holder sig til vejledningen. Kontroltælleren skal checkes med de "besatte km". Tallene skal være ens. Dette gør man for at holde øje med eventuel sort omsætning. Kontroltælleren kan ikke rettes. Den tæller, når man kører med passagerer. Der er en føler i sæderne. Reparation kan ske gennem et autoriseret taxameterværksted. Han checker, at "besatte km" og "kontroltæller" er ens. Endvidere checker han indtægtsbeløbet. Det er normalt med en fejldifference på 1-5 km på et døgn. Som han husker det, var der ikke mange differencer over 1 km. SI skulle køre den 16. april, men kom til at skrive den 17. og rettede det tilbage til den 16. Da bilen skal være klar til kørsel, kan man vaske og tanke på fridage. Når man ikke kører med kunder, skal man ikke lave trafikbog. Bilen kan derfor have kørt nogle km på en fridag, hvor der ikke er lavet trafikbog. Han påpegede fejl overfor chaufføren KR, som senere blev fyret. Alle lavede fejl. KR lavede mange fejl.

EM har supplerende forklaret bl.a., at han senere blev bedt om at underskrive dokumentet om lånet. Ifølge hans kultur og religion laver man ikke lånedokumenter, og ifølge hans religion må man ikke tage renter. Lånet var et privat lån. Han husker ikke, hvad lånet skulle bruges til. Det er ca. 10 år siden. Normalt får man at vide, hvad et lån skal bruges til. Det er et tillidsspørgsmål, om man låner penge ud. Bestemmelsen om, at tilbagebetaling skulle ske senest den 31. december 1999, stod i dokumentet, da han underskrev det, og er ikke indsat på foranledning af ham. Lånet blev betalt hen ad vejen og var færdigbetalt i hvert fald i år 2000.

LH har forklaret bl.a., at han har lånt 20.000 kr. til A. Han havde i 1997 en kvittering fra sin bank om overførsel af beløbet til As bankkonto. Han underskrev i 1998 erklæringen om aftalen om lån, da A sagde til ham, at han havde problemer med skattevæsenet og havde brug for at kunne dokumentere lånet. Checken fra år 2000 udgør tilbagebetaling af lånet. Han og A er venner og i familie, og derfor kræver man ikke renter. Det har med deres kultur og religion at gøre. De regner aldrig med renter. Det er utænkeligt, at de vil kræve renter. Kvitteringen fra banken fra 1997 er bortkommet.

LM har forklaret bl.a., at han har skrevet under på erklæringen om aftale om lån. Han har arbejdet for A, der skulle tiIbagebetale lånet i 1999. De er muslimer og tager derfor ikke renter. Han udlånte pengene kontant. Nogle gange har han større kontante beløb. Det giver familien mulighed for at rejse, hvis de pludselig får brug for det, f.eks. til begravelser. Han spurgte ikke, hvad pengene skulle bruges til. Han var ansat i det nye pizzeria, H2s Pizza. Kasseapparatet blev fjernet, da den gamle ejer ikke havde betalt. De arbejdede derfor i pizzeriaet de første 3-4 dage uden kasseapparat.

NN har supplerende forklaret bl.a., at han ikke ved, hvorfor han skrev under på at aftalen om lån. Han har fået pengene tilbagebetalt. Har husker ikke, hvornår tilbagebetalingen skete. Det skete kontant. Ved regnefejl i taxaens trafikbog må chaufføren betale det af egen lomme. Han afregnede til vognmanden den hver måned . Han husker ikke, om der manglede nogle penge. Benzinbonen vedlægges trafikbogen. Han tror ikke, han har revet blade ud af trafikbogen. Han ved, at det må man ikke. Han afleverede trafikbogen til A.

Højesterets begrundelse og resultat

Det er for Højesteret ubestridt, at regnskaberne vedrørende pizzeriaerne lider af sådanne mangler, at skattemyndighederne - også selv om der ikke er væsentlige mangler ved taxaregnskabet - har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af As indkomst for 1997.

Ansættelsen er sket med udgangspunkt i et privatforbrug i 1997 på 130.000 kr. for A og hans husstand omfattende hustru og børn.

De afgivne forklaringer og erklæringer om lån er ikke således bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, at de kan lægges til grund, at der er tilgået A lån i 1997 som hævdet.

Med disse bemærkninger, og da det, der yderligere er anført for Højesteret, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder Højesteret, at A ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag. Det bemærkes herved, at almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uanset trosbekendelse, if. grundlovens § 70.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 30.000 kr. til Skatteministeret.

De idømte sagsomkostnings løb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.