Der klages over, at skattemyndighederne ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for straksfradrag i forbindelse med opførelse af en tilbygning på en landbrugsejendom ikke har medtaget samtlige sammenbyggede driftsbygninger, men alene en eksisterende løsdriftsstald.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksfradrag kan afskrivningsgrundlagene for samtlige sammenbyggede driftsbygninger inkl. gylletank, men ekskl. afskrivningsgrundlag for selvstændigt beliggende maskinhus og garage, medregnes. Den nærmere opgørelse af straksfradrag og afskrivninger foretages af de stedlige skattemyndigheder.

Sagens oplysninger

Klageren har i 1999 og 2000 foretaget en tilbygning af en løsdriftsstald til en stald. Efter tilbygningen fremtræder de to bygninger trods visse mindre ydre bygningsforskelle indvendig som en stor løsdriftsstald. Den ældre del af den nu sammenbyggede bygning står ved indre gennemgange og porte i forbindelse med en stald, en lade og en foderlade. Alle disse bygninger anvendes til kvægavl. Herudover består bygningerne af selvstændigt beliggende maskinhus og garage.

Skatteankenævnets afgørelse

Nævnet har begrundet sin afgørelse således:

”Skatteankenævnet finder, at tilbygningen af løsdriftsstalden til den eksisterende stald er væsentlig og kan fungere selvstændig.

Skatteankenævnet finder, at ungdyrstald, løsdriftsstald, lade, foderlade og gylletank uanset deres fysiske forbindelse gennem indvendige døre, porte og rørforbindelser m.v., hver især kan fungere selvstændigt. Skatteankenævnet har endvidere henset til at malkningen foregår i løsdriftsstalden.

Skatteankenævnet har ved sin afgørelse henset til de skærpede krav i afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. punktum, hvorefter den eksisterende løsdriftsstald alene kan indgå i beregningsgrundlaget for straksfradraget.

Da byggeriet er væsentlig og kan fungere selvstændig, finder nævnet, at beregningsgrundlaget for straksfradrag skal opgøres som foretaget af skatteadministrationen til afskrivningsgrundlaget for den oprindelige lade reduceret med afholdte vedligeholdelsesudgifter 535.941 kr.

Der kan henvises til ligningsvejledningen for 2000 afsnit E.C.4.4.4 og E.C.4.4.4.1 samt afskrivningslovens § 18, stk. 2.

Straksfradrag kan herefter maksimalt godkendes med:

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanterne påstår, at straksfradraget beregnes på samtlige sammenbyggede bygninger samt gylletank.

Det er til støtte herfor bl.a. anført, at de samlede sammenbyggede bygninger inkl. gylletank fungerer samlet om mælkeproduktionen på ejendommen. Der kan ikke tages enkeltbygninger ud af produktionen, uden at produktionen, som den er tilrettelagt, vil blive ødelagt.

Der er indre gennemgang mellem bygningerne og der er rørforbindelse over til gylletanken. Al transport i produktionen med dyr og foder mv. foregår indvendigt, og mælken bliver ledt i rørforbindelse til køletanken.

Indretningen af produktionen på ejendommen betyder således, at der for de sammenbyggede bygninger er tale om en samlet funktionsmæssig bygningsenhed på ejendommen.

Som det også fremgår af kendelsen fra skatteankenævnet ,er de enige i den fysiske forbindelse mellem bygningerne og den produktionsmæssige sammenhæng, men har alene truffet afgørelsen ud fra, at de vurderer, at bygningen kan fungere selvstændigt.

Det er ikke afgørende, om en bygning kan fungere selvstændigt. Det afgørende er, om bygningerne er sammenbygget og rent faktisk fungerer sammen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter bestemmelsen i afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt, kan udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 % af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvor udgiften kan fradrages. Efter bestemmelsens 3. pkt. er det en betingelse, at en tilbygning udgør en naturlig del af den eksisterende bygning.

Hensigten med ændringen af betingelserne for straksfradrag, der gennemførtes ved den nye afskrivningslov, var ifølge forarbejderne til loven at ændre en ligningspraksis, hvorefter der i forbindelse med en tilbygning eller ombygning ved etablering af såkaldte ”afskrivningsbroer” til en ældre sammenbygget bygningsmasse opnåedes et beregningsgrundlag omfattende afskrivningsgrundlaget for den tidligere etablerede samlede bygningsmasse.

Derimod var det efter rettens opfattelse ikke hensigten at beskære beregningsgrundlaget i et tilfælde som det foreliggende, hvor tilbygningen efter opførelsen indgår som en integreret del af den bygning, den tilbygges, og hvor denne bygning er forbundet med yderligere sammenbyggede bygninger med indre naturlige gennemgange, der ikke isoleret set kan karakteriseres som ”afskrivningsbroer” mellem de enkelte bygninger.

Retten finder derfor , at der i det foreliggende tilfælde kan gives medhold i påstanden.

Den nærmere opgørelse af straksfradrag og afskrivninger foretages af den stedlige skattemyndighed.