Sagen drejer sig om fradrag for udgifter til udskiftning af minkbure.
Landsskatterettens afgørelse
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for straksafskrivning på minkbure m.m. med 24.923 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Sagens oplysninger
Klageren driver minkfarm fra en ejendom, der ejes af hendes ægtefælle, der arbejder udenfor farmen.
I slutningen af 2000 var der 1.984 mink på farmen, og der blev i 2000 i alt produceret 5.531 skind.
Klageren afholdt i 2000 udgifter på 14.415 kr. til udskiftning af minkbure indkøbt i 1987 – 1989, samt udgifter på 4.960 kr. til redekasser og 5.548 kr. til hvalpenet. Samlet udgjorde udgiften 24.923 kr.
Minkburene er opbygget som blokke med 6 bure pr. blok.
Skatteankenævnets afgørelse
Udgift til udskiftning af minkbure er ikke godkendt som en fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift.
Minkbure er at betragte som inventargenstande og ikke som bygningsbestanddele. Det bemærkes, at der er tale om udskiftning af minkbure, som klageren selv har anskaffet indkomstårene 1987 - 1989. Hvert enkelt bur er at betragte som én inventargenstand, der er bestemt til at fungere sammen med andre minkbure.
Der er ikke tale om vedligeholdelse, idet inventargenstandene udskiftes fuldt ud. Vedligeholdelse kan kun komme på tale i tilfælde af delvis udskiftning af en inventargenstand.
Der er således tale om køb af nye driftsmidler, og da minkburene er sammenhængende, skal de betragtes som ét samlet driftsmiddel. Herefter overstiger anskaffelsesprisen småaktiv-grænsen i afskrivningslovens § 6, og beløbet kan derfor ikke fradrages efter denne bestemmelse.
Der er henvist til afskrivningslovens §§ 5 – 6, statsskattelovens § 6, ligningsvejledningen 2000 afsnit E.A.2.4 og afsnit E.C.2.4.6 samt Højesterets dom af 31. oktober 1958 og Landsskatterettens kendelse af 13. oktober 1998 trykt i henholdsvis Ugeskrift for Retsvæsen 1958.1173 og Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.51.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at udgiften til udskiftning af minkblokke anses som en vedligeholdelsesudgift og derfor er fradragsberettiget.
Der har ikke været foretaget en udvidelse af besætningen i 2000, og udskiftningen af bure og redekasser er udelukkende sket vedrørende aktiver, klageren har anskaffet som nye i 1987 – 1989.
Alle bure og redekasser i en minkhal skal anses som ét driftsmiddel, og herefter betragtes udskiftning af en del af burene som en reparation af driftsmidlet, helt på linie med f.eks. reparation af en traktor. Udgiften kan derfor fradrages som en vedligeholdelsesudgift.
Skatteankenævnet har derimod betragtet bure og redekasser som særskilte driftsmidler, der fungerer samlet, og ikke som ét driftsmiddel som ligningsvejledningen foreskriver, jf. ligningsvejledningen 2000 afsnit E.C.2.4.6.2.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Minkblokkene anses som inventar og ikke som bygningsbestanddele.
Anskaffelsessummen for et driftsmiddel kan i anskaffelsesåret fradrages straks i den skattepligtiges indkomst, såfremt anskaffelsessummen ikke overstiger et reguleret grundbeløb på maksimalt 6.700 kr. (i indkomståret 2000 på 9.500 kr.). Det fremgår af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.
Aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, skal anses for ét driftsmiddel. Anskaffelsessummen for sådanne aktiver kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Det fremgår af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, 2. – 3. pkt.
Afgørende for, om aktiver er omfattet af denne bestemmelse, er alene, om de enkelte aktiver efter deres konstruktion og indretning må anses for at være bestemt til at blive anvendt samlet. Aktiver, der herefter i konkrete tilfælde ikke kan straksafskrives, er eksempelvis: forværk og skillerum i en landbrugsstald, sammenbyggede reoler, stilladser, husdyrbure, pc´er og printer. Det fremgår af forarbejderne til afskrivningsloven (lovforslag nr. 102 af 2. juni 1998), og ligningsvejledningen 2000 afsnit E.C.2.4.6.
Minkblokkene må anses som værende bestemt til at fungere sammen med andre minkblokke, redekasser og hvalpenet mv. og kan derfor ikke straksafskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2.
Udgifter, der er afholdt for at vedligeholde et formuegode, kan fradrages som en vedligeholdelsesudgift forudsat, at udgiften vedrører aktiver, hvis udbytte skal medregnes ved indkomstopgørelse og forudsat, at udgiften medgår til at sætte aktivet i samme stand, som det var ved anskaffelsen. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.
Fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter er udgifter, der er en følge af almindeligt slid og ælde i ejertiden.
Forbedringsudgifter sidestilles derimod med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, og de skal derfor afskrives sammen med aktivet. Det fremgår af afskrivningslovens § 5, stk. 2. 3. punktum og § 6, stk. 1, nr. 2, 4. punktum.
Alle afskrivningsberettigede aktiver må anses for at blive nedslidt i forbindelse med brugen, idet værdifaste aktiver netop ikke kan afskrives jf. afskrivningslovens § 2, stk. 3. Så længe disse aktiver derfor repareres, istandsættes, enkeltdele udskiftes og lignende, uden at aktivet dog forbedres i forhold til standen ved anskaffelsen, kan udgiften hertil fradrages som vedligeholdelsesudgift.
Derimod kan der ikke anses for at ske vedligeholdelse af et aktiv, såfremt aktivet ikke længere eksisterer, idet det vil stride mod en naturlig sproglig forståelse af begrebet vedligeholdelse i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e at anerkende, at aktiver, der er fuldstændigt ud- og nedslidte, kan anses som vedligeholdte ved udskiftning med et nyt, men identisk aktiv.
At aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, skal anses for ét driftsmiddel efter afskrivningslovens bestemmelser om straksafskrivning, medfører ikke nødvendigvis, at aktiverne ikke kan anses som selvstændig aktiver efter statsskattelovens bestemmelser om driftsomkostninger. Udskiftning af disse enkelte dele kan derfor ikke anses som vedligeholdelse af det samlede aktiv. Der er her ved henset til Landsskatterettens kendelser af 29. oktober 1993 og 11. maj 1994 trykt i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1994.254 og 1994.463.
Da minkblokkene ikke kan anses for vedligeholdt, idet disse i helhed er udskiftet med nye, kan udgiften til udskiftningen af minkblokke ikke fradrages i indkomsten.
Udgiften til udskiftning af minkblokke kan herefter hverken straksafskrives efter reglerne herom i afskrivningslovens § 6, stk. 1 eller fradrages som en vedligeholdelsesudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.